Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Majbrit Tindahl Christiansen
|
|
Hold
|
2024 ps1 (2g3g ps1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion
Læringsmål:
- Introduktion til psykologien og dens fagområder
- Psykologiens hovedstrømninger
- Arv og miljø-debat
- Psykologiens metoder
Spørgsmål, som vi vil undersøge:
Hvad består psykologi af? Hvilke retninger har der eksisteret inden for psykologien, og hvordan står de i forhold til hinanden? Hvad er mennesket et produkt af? Hvad er forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi?
Teorier, begreber og undersøgelser:
Psykoanalyse, behaviorisme, evolutionær psykologi, eksistentiel og humanistisk psykologi, kognitiv psykologi og socialpsykologi
Arv og miljø
Den naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelige traditon
Psykologiens metoder (observation, eksperiment, tværsnits- og længdesnitsundersøgelse, korrelationsstudier, interview, casestudier, spørgeskemaundersøgelser)
Etiske principper
Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2015): Psykologiens Veje. Systime: S. 7-17
"Metode og kritiske overvejelser i psykologi". Fra Jensen og Quorning, Undersøgelser i Psykologi, Systime, 2018, kapitel 1
Supplerende materiale:
Klip med Bystander-effekten fra YouTube.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tema 1: At lære og at huske i en moderne verden
Tema 1: At lære og at huske i en moderne verden
Læringsmål:
- At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden om læring og hukommelse samt være i stand til at identificere psykologiske problemstillinger inden for dette område
- Metarefleksion over egen læring
- Kritisk vurdering af betydningen af den moderne teknologi for vores lagring af information
- Vurdering af sociale og kulturelle faktorers betydning for vores tænkning og adfærd
Temaet introducerer to af de mange psykologiske teorier, der eksisterer, nemlig behaviorismen og kognitiv psykologi. Begge disse teorier har forklaringer på, hvordan vi tænker og lærer, og hvad der motiverer os, men også hvad der muligvis holder os fanget i bestemte adfærdsmønstre. Vi starter med at kigge nærmere på modeller og teorier om hukommelsen (tre-lagermodellen) og undersøger, hvorvidt hukommelsen er fotografisk eller en konstruktion farvet af vores behov og erfaringer. Sidst runder vi motivation (indre og ydre), tillært hjælpeløshed vs. tillært optimisme og selvdisciplin og kigger på undersøgelser, der viser at disse begreber har en indvirkning på læring. Baumrinds opdragelsesstile vil blive sat i forhold til motivationsbegreberne. I forløbet vil vi også arbejde med skabelonen til undersøgelser i psykologi.
Fokusområder:
Kognitive skemaer samt indre og ydre faktorer, der påvirker opmærksomheden
Opmærksomhed og perception: bottom-up- og top-down-processer
Social perception, stereotyper og fordomme, Rosenthal-effekten
Atkinson og Shiffrins hukommelsesmodel, cues, chunking, multitasking og selektiv opmærksomhed
Genkaldelse og forglemmelse
Hukommelse og teknologi
Motivation, indre og ydre motivationsfaktorer
Behaviorisme (indlæringsteori) - klassisk og operant betingning (positiv og negativ forstærkning, positiv og negativ straf, udslukning).
Bandura: Self-efficacy
Tillært hjælpeløshed og tillært optimisme (Martin Seligmann)
Carol Dweck: Imageorienterede og læringsorienterede elever (hhv. fastlåst og udviklende tankesæt)
Baumrinds fire opdragelsesstile
Kritisk vurdering af undersøgelser
Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2015): Psykologiens Veje. Systime: S. 161-177, 183-193 og 213-216
Barse, Marie (2015): Sådan bliver elever motiveret i skolen (5 sider)
”5 former for motivation” (udleveret pdf, 4 sider)
Adfærdspsykologi (Behaviorisme) (s. 8-9 i kompendium)
Hannibal, Jette (2012): Self-efficacy - Banduras teori om motivation (5 sider)
Riisager, Magnus (2021): PsykC. S. 132-133
Baumrinds fire opdragelsesstile (udleveret kopi)
Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed (1 side)
Supplerende materiale:
Testning af kort- og langtidshukommelse på klassen
Moonwalking bear: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
The man with a 30 second memory: https://www.youtube.com/watch?v=WmzU47i2xgw
Få en klæbehjerne (TV2 dokumentar, CFU)
The Brain: A Secret History: https://www.youtube.com/watch?v=zerCK0lRjp8
Den perfekte opdragelse (TV2 dokumentar, CFU)
Plan B (TV2 dokumentar, CFU)
Eksamenseksempel: "Motivationen er et problem" (Politiken d. 21.09.2013) og "Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen!" (Psykolog Nyt, nr. 15, 2006)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tema 2: Omsorgens betydning for opvæksten
Tema 2: Omsorgens betydning for opvæksten
Læringsmål:
- At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden om den livslange udvikling og betydningen af den tidlige omsorg og tilknytning herfor samt være i stand til at identificere psykologiske problemstillinger inden for dette område
- Kendskab til teorier fra den psykoanalytiske tradition samt nyere teorier om børns udvikling
- Forståelse for omsorgens og familiens betydning for udviklingen i et livslangt perspektiv
- Anvendelse af teorier og metoder i et kritisk perspektiv
Vi vil i dette forløb beskæftige os med psykologiske teorier og undersøgelser vedrørende den normale udvikling samt kritisk forholde os til forskelle og uoverensstemmelser mellem de forskellige teorier. I den kritiske vurdering vil vi her drøfte særlige udfordringer i studiet af mennesker og tilegnelsen af psykologisk viden. Herudover vil vi rette særligt fokus på den tidlige udvikling og herunder betydningen af den gode omsorg samt tilknytningen til centrale omsorgspersoner for menneskets udvikling og relationer senere i livet.
Fokusområder:
Psykoanalytiske udviklingsteorier og empirisk udviklingspsykologi (Den moderne spædbarnsforskning)
Eriksons psyko-sociale udviklingsteori (alle 8 faser)
Daniel Stern: Begyndende selv, kerneselv, intersubjektivt selv, verbalt selv, narrativt selv. Interaktion mellem barn og omsorgsperson, ansigtsduetter, RIG’er, affektiv afstemning
John Bowlby: Tilknytning
Mary Ainsworth: Tilknytningsstile og fremmedsituationstest
Bandura: Imitation og observerende læring, modelling
Harlows forsøg med aber: Kærlig vs. Praktisk omsorg
Hukommelse i barndommen (kognitive skemaer)
Omsorg (tilsyn, stimulation og tilknytning)
Else Christensens fire typer af omsorgssvigt (aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt psykisk og passivt psykisk)
Reaktioner på omsorgssvigt
Sårbarhed og resiliens (herunder mønsterbrydere samt beskyttelses- og risikofaktorer)
Individuelle forskelle i håndteringen af udfordringer
Kritisk vurdering af undersøgelser
Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2015): Psykologiens Veje. Systime: S. 73-75, 80-100, 114-115, 122-126 (29)
Angående Nicklas. Vores Børn, november 1996 (1 side)
Thormann, Inger: Kap. 3 Omsorgssvigt. S. 61-68 (8 sider)
Ravn, Flemming André Phillip og Wolf, Troels (2015): Psykologi – fra celle til selfie. Columbus: S. 11-16 (6 sider)
"Når prognoserne ikke holder" af Vagn Rabøl Hansen, s. 14-19
Supplerende materiale:
"Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst" (dokumentar, CFU)
The Strange Situation – Mary Ainsworth: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
Er du mors lille dreng? (TV2 dokumentar, 1998)
Er du mors lille dreng? 10 og 20 år senere. (TV2 dokumentar, 2018)
Min barndom i helvede (DR1 dokumentar, 2012)
Eksamenseksempel: Case med Lene og Tanja + Forskningsnyt: Børns evne til at forstå følelsesmæssige udtryk afhænger af deres erfaringer (2001, 10 (2))
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tema 3: Ung i det senmoderne samfund
Tema 3: Ung i det senmoderne samfund
Læringsmål:
- At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden om menneskets personlighed, identitetsdannelse og interaktion i grupper samt være i stand til at identificere psykologiske problemstillinger inden for dette område
- Forståelse for individuelle forskelle i håndteringen af fundamentale livsudfordringer
- Vurdering af menneskets sociale tilhørsforhold
Vi vil i dette forløb beskæftige os med definitionen af og forskellen på personlighed og identitet med et særligt fokus på ungdomsperioden og de psykologiske problemstillinger, der knytter sig hertil. Herunder vil vi bl.a. drøfte betydningen af de sociale arenaer, vi bevæger os imellem. Vi vil derudover rette fokus på udfordringer og krav i tilværelsen samt de individuelle forskelle, der kan give en forklaring på, hvorfor nogle mennesker rammes af stress, mens andre uden problemer håndterer utallige forpligtelser.
Fokusområder:
Personlighed (træk-teorier, The Big Five (OCEAN), TIPI-test)
Henrik Høgh-Olesen: Den forsigtige og den risikovillige type
Det optimale stimulationsniveau (OSN)
Forskellige definitioner på identitet (Erik Erikson, Kenneth Gergen og Anthony Giddens)
Sociale arenaer og marginalisering
Stress og coping (akut og kronisk stress, stress som et bio-psyko-socialt fænomen, de fire typer af copingstrategier)
Perceptionen og den kognitive fortolknings betydning for oplevelsen af stress
Tillært hjælpeløshed og tillært optimisme (Martin Seligmann)
Carol Dweck: Imageorienterede og læringsorienterede unge (hhv. fastlåst og udviklende tankesæt)
Kritisk vurdering af undersøgelser
Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2015): Psykologiens Veje. Systime: S. 37-43, 288-289, 293-295 og 401-407 (19 sider)
Identitetsdannelse i ungdomstiden. Den nye Psykologihåndbog, s. 168-169 og 172-179 (To særskilte pdf-kopier) (10 sider)
Riisager, Magnus (2021): PsykC. S. 145-160 (16 sider)
Nielsen: Stress og Coping. I: Psykologi og Socialpsykologi, s. 303-306 (4 sider)
"Coping". I: Temaer til psykologi - Grundbog til C-niveau. S. 77-78 (2 sider)
”Hvorfor trives optimister bedre?” Forskningsnyt, nr. 3, 2003, s. 22-23 (2 sider)
Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed (1 side)
Supplerende materiale:
Fuld af ungdom (DR1 dokumentar, 2011)
De perfekte piger (DR3 dokumentar, 2018)
Alt for kliken (DRTV, afsnit 3)
Damsgaard-Sørensen og Madsen, Birgit: Drømmejob. I: Stress – når kroppen siger fra. (1 side)
Arndt, Maria (2014): ”Jeg har ikke nået at tænke over, om det var sjovt”. Journalisten. (3 sider)
Jensen og Quorning (2018): ”Klarer du problemerne selv?”. I: Undersøgelser i Psykologi. Systime, s. 170-172 (3 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Tema 4: Gruppeprocesser og digital mobning
Tema 4: Gruppeprocesser og digital mobning
Læringsmål:
- At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden om gruppeprocesser og kommunikation på sociale medier samt være i stand til at identificere psykologiske problemstillinger inden for dette område
- Kendskab til socialpsykologiske eksperimenter og teorier omkring gruppedynamiske processer
- Forståelse for de bagvedliggende mekanismer, der driver mobbeadfærd
- Vurdering af de digitale mediers særegne udfordringer
Vi vil i dette forløb dels beskæftige os med tre store socialpsykologiske eksperimenter (Zimbardo, Asch og Milgram) og dels på baggrund af viden derfra undersøge mobbeadfærden på sociale medier. Herunder vil vi se på, hvordan mennesker påvirkes i grupper såvel som de individuelle forskelle, der er i vores påvirkning på og af andre mennesker. Derudover vil vi se på en definition af mobning, og hvad der er særligt kendetegnende for den digitale mobning. I vores gennemgang vil vi have et kritisk blik for forskellige forklaringsmodeller på mobbeadfærden, samt hvordan gennemgået psykologisk viden fra tidligere forløb kan bidrage med en forklaring på de identificerede problemstillinger.
Fokusområder:
Store socialpsykologiske eksperimenter: Zimbardo (deindividualisering), Asch (konformitet) og Milgram (lydighed)
Formelle og uformelle roller og deres betydning i grupper samt for det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og andre
Psykologiske metoder og deres etiske problemstillinger
Kendetegn ved mobning og digital mobning
Årsager til mobning (Individuelt og relationelt perspektiv)
Bandura: Moralsk frakobling
Goldberg: Udvikling af aggressiv adfærd
Kønsmæssige forskelle i udvikling og mobbeadfærd
Kritisk vurdering af undersøgelser
Materiale:
Larsen, Ole Schultz (2015): Psykologiens Veje. Systime: S. 29-34, 355-356, 361-369 og 373-376 (21 sider)
Psykologiforsøget der løb løbsk (uddrag). Videnskab.dk, d. 28/3 2010 (4 sider)
Fugl, Marie: Buksevand for øjnene af hele verden. Asterisk 46, april, 2009 (3 sider)
Christensen, Jørgen (2011): Mobning som en form for individuel aggression. I: Mobning, klassiske og nyere teorier. Specialpædagogik 1, s. 12-18 (6 sider)
Madsen, Monica: Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn. 14.09.14, Center for rummelighed (2 sider)
Bandura: Moralsk frakobling. Psykologiens Veje, ibog. (3 sider)
Goldberg: Opvækstens betydning i forhold til aggression og voldelig adfærd. Psykologiens Veje, ebog. (2 sider)
Lund, Mette: Mobbere ignorerer moralske standarder. Videnskab.dk, 10.03.11 (3 sider)
Foss: Piger mobber mere på nettet. Videnskab.dk, 15.10.13 (3 sider)
Supplerende materiale:
Psykologiske metoder og etiske principper (ppt og udleveret kopi)
The Stanford Prison Experiment: https://amara.org/da/videos/764uN8LlN7q5/da/1082758/
Hængt ud på nettet (DR2 dokumentar, 2017)
Helle Rabøl om mobning: https://www.youtube.com/watch?v=WenvnZs8kYk
Hvad driver mobningen?: https://www.youtube.com/watch?v=EURFcRCVIcI
BIF vs FCK: https://www.youtube.com/watch?v=C9edDa9AubQ&pbjreload=10
Kortdok: De vrede piger – Cilles historie: https://www.youtube.com/watch?v=jBKFzijHEzs
”Børn står alene med digital mobning”. Fra: https://www.slagelse.info/zand-artikel/nationalt/boern-staar-alene-med-digital-mobning/#gsc.tab=0
”Så alvorlig er mobning for børns helbred”. Fra videnskab.dk, 2012.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742152478",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742152478",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742152478"
}