Holdet 2024 Ps - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne-Sofie Obel Mesing
Hold 2024 Ps (3g Ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilknytning, kærlighed og dating
Titel 2 Klinisk psykologi og diagnosekultur
Titel 3 Retspsykologi
Titel 4 Kriser og sorg
Titel 5 Kommunikation - Ikke eksamensemne
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilknytning, kærlighed og dating

Vi arbejder teoripluralistisk med forskellige forklaringer på menneskers valg af partner og med muligheder og udfordringer for det moderne parforhold.

Spørgsmål, vi har undersøgt:
Hvad er kærlighed?
Hvem falder vi for?
Hvordan opfører mennesker sig i forskellige kærlighedsforhold?

Teorier, begreber og undersøgelser:

1) Kærlighed og tilknytning: Sammenhængen mellem barndom og voksenliv. Bowlby, Ainsworth og Shaver.
2) Typer af kærlighed: Sternbergs trekomponentsmodel.
3) Evolutionspsykologi: Buss. Partnerpræferencer, seksuel selektion, monogami og polygami, jalousi
4) Neuropsykologi: Helen Fischer. Tre kærlighedsnetværk (lystnetværket, attraktionsnetværket, tilknytningsnetværket. Hængebro-eksperimentet
5) Krænkeren og forløseren (Jytte Vikkelsøe)
6) Cooley: Spejlselv (præsentation-fortolkning-selvopfattelse)


Materiale:

- Riisager (2023): Psyk B - Temaer til psykologi på B-niveau. Frydenlund. Kapitel 8. 46,7 sider

- Psykologiens Veje, ibog: Forelskelse og kærlighed. 3 sider

- Uddrag af artikel på Videnskab.dk om hængebro-eksperimentet: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-kan-man-forelske-sig-i-en-man-ikke-bryder-sig-om/. 3 sider

Supplerende stof:

- Mænd vil have kloge kvinder, eller vil de? Illustreret Videnskab, 06.03.2022 3 sider
- Kloge kvinder mangler mænd. Akademikerbladet, 22.05.2015. 2 sider
- Singler er og bliver tabere. Information, 06.05.2011
- Bliver man mere tilfreds med en ny partner? DR.dk, 02.09.2019. 3 sider
- Min kæreste er jaloux. Mindhelper, https://mindhelper.dk/brevkasse/kaerlighed-og-sex/min-kaereste-er-jaloux-hvordan-hjaelper-jeg-hende/. 1 side

I alt ca. 62 sider

Kernestof:
Socialpsykologi
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data.

Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klinisk psykologi og diagnosekultur

Vi beskæftiger os med diagnoser og forskellige tilgange til diagnostiske kriterier og undersøger, om man i dag kan tale om særlig diagnosekultur og hvad konsekvenserne heraf kan være. Vi ser på panikangst som eksempel på en diagnose.

Overordnede spg, vi vil undersøge:
Hvad vil det sige at være syg?
Hvilke udfordringer er forbundet med at stille (og få stillet) en diagnose?
Hvorfor stiger antallet af diagnoser, der stilles?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Historiske opfattelser af psykiatriske tilstande samt fordomme mod og stigmatisering af mennesker psykiske lidelser
- Psykiatri i andre kulturer
- Normtyper til definition af normalitet og anormalitet
- At stille en diagnose
- Prævalens i forskellige diagnoser tidligere og nu
- Patologiseringsforklaringen og epidemiforklaringen
- Hartmut Rosa: Højhastighedssamfundet og resonans
- Forældredeterminisme og resiliens
- Risiko- og beskyttelsesfaktorer og sårbarhed-stressmodellen
- Frygtnetværket og belønningsnetværket
- Panikangst: diagnostiske kriterier, ætiologi, angstcirklen, kognitiv terapi og adfærdsterapi, herunder eksponering og responshindring

Materiale:
Riisager mfl. (2023): PsykB. Kapitel 11. 39,6 sider
Riisager mfl. (2023): PsykB. Kapitel 12, side 461-478 + 490-496. 26 sider
Riisager mfl. (2023): PsykB. Kapitel 5, side 123-128. 6 sider

Andet materiale:
Brinkmanns briks, 09.10.2019: Vi er alle deprimerede
Børnerådets rapport (2014): Det er bare almindelige mennesker, der har en sårbarhed. Børn og unge fortæller om at være indlagt i psykiatrien. S. 49-52.
Rapporten kan findes i sin helhed her: https://www.boerneraadet.dk/media/gemjud12/brd_tema_boern-i-psykiatrien_2014.pdf
Hartmut Rosa: ”Hvordan kan en skole eller en dannelsesinstitution være et resonansrum – og ikke en fremmedgørelseszone?” Højskolebladet, 14.dec.2021

Supplerende materiale:
Sådan bliver din hjerne påvirket af en time i naturen, ifølge ny forskning. Videnskab.dk 23. sep. 2022
Hun fik styr på sin angst: Både piller og terapi hjalp. Ugeskriftet for læger, 15. apr. 2011
Behandling af angst: Malene Klindt Bohni, https://fuodense.dk/media/6900/tankernekraftodense130317pdf.pdf

Antal sider i alt: Ca. 85

Kernestof:
Socialpsykologi
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
Kognition og læring
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
- klinisk psykologi
- neuropsykologi

Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Retspsykologi

Vi beskæftiger os med kriminalitet og profilering af gerningsmænd samt psykiske lidelser, der ofte optræder sammen med kriminalitet, herunder dyssocial personlighedsforstyrrelse. Vi ser dog også på, hvad der kan få mennesker, der ikke kan diagnosticeres med en psykisk sygdom, til at begå kriminalitet.

Overordnede spg, vi vil undersøge:
Hvad kan få mennesker til at begå personfarlig kriminalitet?
Hvordan arbejder man i retspsykiatrien med diagnosticering?
Hvorfor udvikler nogle mennesker psykopatiske træk?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Forskellen på at være sindssyg i gerningsøjeblikket og dyssocialt personlighedsforstyrret
- Mentalundersøgelser
- Diagnostiske kriterier for dyssocial personlighedsforstyrrelse
- D-faktoren
- 4 skoler inden for årsager til udviklingen af dyssocial personlighedsforstyrrelse
- Tilknytning og omsorgssvigt
- Hjernes plasticitet
- Psykopaters tænkning
- Kønsforskelle i graden af aggression og mulige forklaringer på kønsforskelle
- Profilering af gerningsmænd

Materiale:
Riisager, Magnus (2023): Psyk B. Kapitel 9. 46,4 sider

Andet materiale:
Psykopaterne. Politiken, 23. aug.1998. 2 sider
Psykologer kortlægger menneskets mørke personlighedstræk. Københavns Universitet, 17. sep. 2018. 1 side
Marie Barse: Kan en psykopat selv gøre for det? Videnskab.dk, 30. januar 2014. Uddrag. 2 sider
Lone Frank: Ondskabens Væsen, Weekendavisen, 22. december 2005. Uddrag. 1 side
Maria Rørbæk: I lære som gangster, Socialpædagogen online, 13. april 2012. Uddrag. 1 side
Kristian Sjøgren: Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder? Videnskab.dk, 23. marts 2018. Uddrag. 1 side

Supplerende materiale:
En småbørnsfar fortæller. Ekstrabladet, 10. apr. 2015. 3 sider
Dokumentar: Mørk og mistænkt

Antal sider i alt: Ca. 60

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed

Faglige mål:
redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i
psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriser og sorg

Forløbet handler om forskellige typer kriser, både dem, alle mennesker må gennemgå, og dem, der har mere traumatisk karakter. Fokus har ligget på sidstnævnte og på sorgreaktioner.

Overordnede spg, vi vil undersøge:
Hvad vil det sige at være i krise? Hvad sker der i kroppen, når man oplever akut (og kronisk) stress i forbindelse med en krise? Hvad er forskellen på normal og kompliceret sorg, og i hvilket omfang er det hensigtsmæssigt at diagnosticere en sorgreaktion?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Udviklingskriser og traumatiske kriser
- Cullbergs faseteori om reaktioner på en akut traumatisk krise sat op over for Stroebe og Schut: To-spors-modellen
- Hukommelse og den akutte traumatiske krise: betydning af arousal og blitzerindringer
- Den biologiske komponent i stress samt neuropsykologiske forklaringer på stress-adfærd
- PTSD og individuel sårbarhed over for at udvikle PTSD
- Normal og kompliceret sorg
- Diagnostiske kriterier for forlænget sorglidelse
- Forskelle på depression og forlænget sorglidelse
- Risikofaktorer i forhold til udvikling af kompliceret sorg
- Antonovsky: Oplevelse af sammenhæng
- Bandura: Self efficacy
- Seligman: tillært optimisme og tillært hjælpeløshed
- Tilknytningstype og sorg
- Videreudvikling af tilknytningsteori: den hyperaktiverende og deaktiverende strategi
- Narrativ psykologi (Michael White) og sorg
- Argumenter for og imod ny sorgdiagnose

Materiale:
- Larsen, Ole Schulz (2008). Psykologiens Veje. Systime. Kapitel 24. 12 sider
- Riisager, Magnus (2023): PsykB. S. 374-376. 3 sider
- Ravn, Flemming André Phillip m.fl. (2015): Fra Celle til Selfie. S. 137-141. 5 sider
- Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejesker. Sygeplejersken 2013 nr. 10, side 19-20. 2 sider. Lokaliseret på https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2013-10/ny-sorgforstaaelse-stiller-krav-til-sygeplejersker/
- Mogensen, Jesper Roesgaard m.fl. (2013). At forstå sorg. S. 57-79. 21 sider
- Narrativ psykologi og socialkonstruktivisme. I: Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed (ibog). Afsnit 4.11. 2 sider
- Risikofaktorer for kompliceret sorg (resuméet). Psyke og Logos, 2019, 40 (84-103). 1 side
- Børn og unges oplevelser af sorggruppeforløb (resuméet). Psyke og Logos, 2019, 40 (127-146). 1 side
- Forsker kritiserer sorggrupper. BUPL, 26. september 2023. 1 side

Supplerende materiale:
Dokumentar: Børnene fra sorggruppen (2019) afsnit 1 og 2. Fokus på narrativ kompetence. Tæller ca. 10 sider
- Landsforeningen Liv & Død: At miste sin mor pludseligt - Kathrines historie. https://livogdoed.dk/temaer/at-miste-sin-mor-pludseligt-katrines-historie/. 1 side
- Landsforeningen Liv & Død: At miste sin ægtefælle: Ole Hartlings historie. https://livogdoed.dk/temaer/miste-en-aegtefaelle-ole-hartlings-personlige-erfaringer/. 1 side
- Lone interesserede sig for sorg ved dødsfald  - også før hun mistede sin søn i en trafikulykke. JydskeVestkysten, 31. maj 2022. 2 sider
- Er sorg en sygdom? Ugeskrift for Læger, 1. maj 2018. 1 side
- Psykolog: Den nye sorgdiagnose rejser nye dilemmaer. Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019. 2 sider
- Ny sorgdiagnose er blevet en kampplads. Kristeligt Dagblad, 09.december 2021. 1,5 sider

Antal sider i alt: Ca. 66,5

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
Klinisk psykologi

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kommunikation - Ikke eksamensemne

Vi har beskæftiget os med forskelligartet forskning i kommunikation, og eleverne har udført egne feltundersøgelser om emnet og efterfølgende udarbejdet rapport.

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Stillfaceeksperimentet og behovet for gensidighed samt perspektiver på kommunikation. Psyk B, side 62-68. 7 sider
- Ansigt-til-ansigt-kommunikation og tværkulturel undersøgelse af at forstå følelser ud fra kropssprog. Psyk B, side 75-80. 6 sider
- Digital kommunikation. Psyk B, side 101-106. 6 sider
- Skaber mobiltelefonen dårligere samtaler? Undersøgelser i psykologi (ibog). 4 sider

Kernestof:  
Socialpsykologi
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse

Faglige mål (fra læreplanen):
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer