Holdet 2024 Bi1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Bi1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Odense Katedralskole
Fag og niveau	Biologi B
Lærer(e)	Inge Ring
Hold	2024 Bi1 (3g Bi1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tema 1: Økologi og vandmiljø
Titel 2	Tema 2a Cellebiologi
Titel 3	Tema 2b: Infektionsbiologi, Evolution og Resistens
Titel 4	Tema 3 Proteiner og enzymer
Titel 5	Tema 4: Arv og Miljø og Bioteknologiske metoder
Titel 6	Tema 5: Energi til arbejdet
Titel 7	Tema 6: Kroppens signalveje Nerver og hormoner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tema 1: Økologi og vandmiljø Indledning Danske ferskvands- og fjord- og havområder er under pres på grund af et intensivt landbrug, der tilfører næringssalte til vandmiljøet. I forløbet har vi undersøgt, hvilke stoffer landbruget udleder, deres skæbne og hvilke konsekvenser de har for livet i vandområderne. En del af arbejdet har foregået i felten, hvor vi har undersøgt og beskrevet tilstanden i Østersø i Tarup-Davinde. Vi har også været på SDU og arbejdet med klimaforandringer og klimatilpasninger. Vigtige fagbegreber og emner: Økosystem Organisk stof Uorganisk stof Biotiske faktorer Abiotiske faktorer Biotop Interspecifik konkurrence Intraspecifik konkurrence Planters opbygning: Bladet, stænglen, roden, blomsten • Vindbestøvning • Insektbestøvning • Dyrespredning Fotosyntese: • Opskriv ligningen • Fotosyntesens formål • Plantepigmenter • Kloroplast • Klorofyl a og b • Lys- og mørkeprocesser (Calvins cyklus) (figur 176 og s. 141-143) • Lysblad • Skyggeblad Respiration: Opskriv ligningen, Respirationens formål Makronæringsstoffer Mikronæringsstoffer Næringssalte Optagelse af næringssalte Ionkanaler Jordvæske og Jordpartikler(jordkoloider) Mineralisering Mykorrhiza Autotrofe organismer Heterotrofe organismer Fødekæder: Græsningsfødekæde, Nedbryderfødekæde Fødenet Primærproduktion: BPP, NPP; Måling af primærproduktion Sekundærproduktion: BP, NP, Konsumering, Assimilering Begrænsende faktorer Energipyramide Økologisk effektivitet Stofkredsløb: Kvælstofs kredsløb, Fosfors kredsløb, Kulstofs kredsløb Faglige mål - Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger - Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten - anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger Kernestof Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet. Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring Supplerende stof Viden om: Alene i Universet Sund Vejle fjord: https://vimeo.com/user83104516 Artikler: https://ing.dk/artikel/forsog-slar-fast-muslinger-pa-snor-renser-limfjorden-134033 Fosfor-kredsløbet og fremtidens sø-restaurering (aktuelnaturvidenskab.dk) Arbejdsformer Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse, Animationer, videoer og opgaver Eksperimentelt arbejde Undersøgelse af Østersø/vandløb, herunder måling af BI5 (Rapport) Primærproduktion: Fotosyntese (Rapport som Videoaflevering) Membrantransport: Osmose (Journal)
Indhold	Kernestof: Afsnit Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 131-135, 148-157 Bodil B. Bidstrup et al, Biologi i Fokus, Nucleus; sider: 138-140, 144-148 Udleveret udvalgte sider som pdf Lone Egebo et al. Biologi til tiden, Nucleus 2. udgave; sider: 126-132 Vedhæftet som pdf. At leve i vand s 126 129.pdf Vandløbet som økosysten s 129-132.pdf Egebo et al. Biologi til tiden, 2. udgave Nucleus; sider: 132-140 Når åen forurenes s132-137.pdf Biologi til tiden side 117 til 140.pdf Niels Søren Hansen et. al., Biologibogen, Systime; sider: 60-62 pdf Spildevandsrensning.pdf Praktiske informationer SDU Klima.docx Fosfatmåling -øvelse. SDU Ekskursion August 2024.docx Fosfor-kredsløbet og fremtidens sørestaurering.pdf Forsøg slår fast: Muslinger på snor renser Limfjorden \| Ingeniøren
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tema 2a Cellebiologi Vi har undersøgt cellebiologi, med fokus på de procaryote og eucaryote cellers generelle opbygning og funktion, gærcellen, DNA-molekylets opbygning, replikation og celledeling(mitose og meiose) og biologisk variation. Særligt har vi haft fokus på stoftransport over cellemembranen. Vigtige fagbegreber og emner: Organisk stof Uorganisk stof Prokaryote celler Eukaryote celler Gærcellen Cellemembran Lipoproteiner Kanalproteiner Passiv transport(diffusion, osmose og faciliteret transport) Aktiv transport Ionkanaler Mitose Meiose Kromosomer Overkrydsning(biologisk variation) Centromer Centrioler Faglige mål - Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger - Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten -formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer – demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder Kernestof Cellebiologi: opbygning af prokaryote og eukaryote celler, eukaryote celletyper: Plante- og dyrecellen og membranprocesser. Celledeling: Mitose, meiose og replikation. Arbejdsformer Fremlæggelser, øvelse, animationer, videoer og opgaver Eksperimentelt arbejde Membrantransport Osmose (Rødløg, kartoffel og æg) (Journal)
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 7-13, 82-85 Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Tema 2b: Infektionsbiologi, Evolution og Resistens Dette tema om Mikro- og Infektionsbiologi, Evolution og Resistens har taget udgangspunkt i corona-virusepidemien. Vi har arbejdet med opbygning og formering af virus og bakterier og grundigt om kroppens reaktion på infektionssygdomme. Temaet har desuden omhandlet bakterielle infektioner, behandling med antibiotika, udvikling af resistens og evolutionsbiologi. Faglige mål: - analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser - opsøge og vurdere information vedrørende sundhed, medicin og bioteknologi - have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold. Kernestof: - cellebiologi: liv og livets opståen, opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser - virus: opbygning og formering - evolutionsbiologi - biologisk variation og naturlig selektion herunder udvikling af resistens Vigtige fagbegreber: - Virus - Bakterie - Gram-positiv og Gram-negativ - Vaccination - Epidemi - Mutationer - Resistens og resistensmekanismer - Antibiotika - Naturlig selektion - Agar-diffusions-metoden Eksperimentelt arbejde og opgaver: - Undersøgelse af resistens hos bakterier (Rapport) - Videoprojekt om kroppens immunforsvar Materialer: - Biologi i udvikling B-niveau - Mikroskopisk liv - Bioteknologiske forskning. Multiresistente bakterier - en trussel mod mennesket. af. Ahlborn, L. B., Blæsild, H. og Kragelund, B. B. Københavns Universitet. 2013. side 116-132
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 15-17, 86-93, 107-120, 129-130 Afsnit Immunsystemet og virus s 36-63.pdf Marianne Frøsig et al., Biologi i udvikling B; Nucleus; sider: 43-45 pdf Mikrobiologi - s. 97-113 Nucleus Forlag ApS.pdf Frøsig et al.: Biologi i Udvikling B-niveau Nucleus; sider: 37-43, 45-55, 97-106, 109 Udleveret som pdf Immunsystemet s 36-63.pdf Covid 19 Pfizer vaccine forklaret Immunsystemet og virus s 36-63 (1).pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Tema 3 Proteiner og enzymer I forlængelse af tema 2, hvor vi bl.a. arbejdede med DNA's opbygning, replikation og proteinsyntese, har vi arbejdet med proteiners struktur og funktion. Herunder har vi undersøgt enzymers opbygning og funktion og hvilke faktorer der kan påvirke enzymaktiviteten. I praksis har vi undersøgt enzymaktiviteten i fremstilling af æblejuice i laboratoriet. Vigtige fagbegreber og emner: -Fordøjelsesenzymer -Aminosyrer *Aminogruppe, Brintatom, Carboxylsyregruppe, Radikal -Proteinsyntese -Peptidbinding -Polypeptider -Enzymer -Substrat -Produkt -Enzymsubstratkompleks -Aktivt center -Aktiveringsenergi -Co-faktorer -Enzymaktivitet -Temperaturoptimum -pH-optimum Kernestof: - makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner - enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten Supplerende stof: Eksperimentelt arbejde: - Enzymforsøg: Æblejuiceproduktion (Rapport)
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 69-75, 95-100, 103-106, 121-128 Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Tema 4: Arv og Miljø og Bioteknologiske metoder Evolution og arv er et af de helt centrale begreber i biologien og i forståelse af livet udvikling. Det er også i denne del af biologien vi finder de helt store biologiske navne. Charles Darwin og hans evolutionsteorier, der dog blev lagt uden kendskab til baggrunden for arvelige egenskaber. Gregor Mendel og hans arbejde med krydsning af planter, ligesom Watson og Cricks opdagelse af DNAs struktur - en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie. Under temaet har vi arbejdet med, hvordan biologiske egenskaber nedarves gennem generationerne og hvilken molekylærbiologi der forårsager biologisk arv. Endvidere har vi arbejdet med genetik, lige fra DNA's opbygning, replikation, proteinsyntese, proteiners struktur og funktion til arvelige mekanismer og stamtavler. Endelig har vi undersøgt, hvordan DNA sekventeres og analyseres og arbejdet med Genteknologi i Praksis. Herunder kromosomanalyser, fosterdiagnostik, PGD, donorbørn og designerbørn. Princippet i gensplejsning (restriktionsenzymer og plasmider), herunder recombinant DNA-teknologi. Isolering af gener, herunder brugen af c-DNA (complementary DNA). Etik omkring anvendelsen af genteknologi. Vigtige fagbegreber og emner: - meiose (kønscelledannelse) - nedarvningsmønstre og stamtræsanalyse - genotyper og fænotyper - krydsningsskemaer - dominant og recessiv nedarvning - autosomal og kønsbundet nedarvning - et- og to-gens nedarvning og epistasi - biologisk variation - artsdannelse, herunder geografisk adskillelse, ustabilt miljø - mutationer - naturlig selektion - analysemetoder, herunder DNA-slægtskabsanalyse - menneskets evolution - DNAs opbygning og struktur - DNA replikation - proteinsyntese, herunder transskription og translation - Gensplejsning - DNA-analyse, herunder c-DNA-metoden, PCR og gelektroforese - arv og miljø Arbejdsformer: Artikellæsning, fremlæggelser, øvelse, Animationer, videoer og opgaver Faglige mål: - formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk, såvel i kendte som i nye sammenhænge - analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser - analysere og vurdere artikler med biologisk indhold - formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/holdningsmæssige forhold - anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger Kernestof: - genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation og genteknologi - evolutionsbiologi: Biologisk variation - makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nukleinsyrer Supplerende stof Virtuel Gensplejsning: Enzymer i vaskemiddel Film: Viden om: Din nye mad Eksperimentelt arbejde: - Pipetteøvelser - DNA-Fingerprinting "Find gerningsmanden" (Rapport) - Enzymer i vaskemiddel (Rapport)
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 95-100, 103-106, 121-128 Afsnit DNA-teknologi: Derfor genåbner politiet de store drabssager Oplæg til skriftlig aflevering DNA-fingerprinting.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Tema 5: Energi til arbejdet I temaet "Energi til arbejdet" har vi arbejdet med: Muskelcellernes opbygning og funktion. Signal gennem Motorisk enhed (fra nervecelle til muskelcelle). Mere herom under temaet Nerver - Kroppens signalveje. Vi har også undersøgt energi til musklerne. Energidepoter og processer, der danner energi. Aerobt og anaerobt arbejde: Energistofskiftet - herunder gæring, glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde. Desuden kostens energiindhold, herunder den molekylære opbygning af kulhydrater, fedt og protein. Fordøjelsessystemets anatomi og funktion, tyndtarmens stofoptagelse, hormonel regulering af fordøjelsen og blodglukoseniveauet - herunder hormonerne insulin og glukagon og kostens glykæmiske indeks (GI). Eleverne har målt blodsukker og desuden beregnet GI i forskellige fødeemner. Vigtige fagbegreber: Basalstofskiftet Skeletmuskler: Tværstribet muskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur Muskelfibre, Aktin, Myosin Fordøjelsen Kulhydrater: Monosakkarider, Disakkarider, Oligosakkarider, Polysakkarider, Glykosidbinding Blodglukose Glykæmisk indeks (GI) Insulin Glukagon Blodsukkerregulering Energistofskiftet: Glykolyse og mælkesyre-gæring, Citronsyrecyklus(Krebs cyklus), Elektrontransportkæden Aerobt og anaerobt arbejde Arbejdsformer: Animationer og opgaver om GI, insulin og glukagon, Energistofskiftet Faglige mål: - anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger - bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt - anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelser og analyser – analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation – anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng - formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer – demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder - anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger Kernestof: - makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, lipider og proteiner, herunder enzymer – biokemiske processer: Energistofskiftet - fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, fordøjelsen, muskel-og arbejdsfysiologi og energistofskiftet(supplerende stof) Eksperimentelt arbejde: Bestemmelse af Glykæmisk Indeks (Rapport) Energistofskiftet (Opgave som Videopræsentation)
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 10-11, 21-32, 35-41, 48 Muskler og muskelkontraktion del 1 og 2 \| Biotech Academy Kroppen og kosten - Kulhydrater \| Biotech Academy Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Tema 6: Kroppens signalveje Nerver og hormoner Under temaet Kroppens signalveje - Nerver og hormoner har vi arbejdet med nervesystemets organisering og nervecellers opbygning og funktion - herunder specielt motoriske nerveceller, ionkanaler, nerveimpulsen: Aktionspotentialet, synapsen og transmitterstoffer. Vi har undersøgt kommunikationen fra nervecelle til nervecelle og fra nervecelle til målcelle. Desuden har vi arbejdet med rusmidler og eleverne har blandt andet lavet kortfilm og præsentationer i grupper om rusmidler. Omkring hormoner og endokrine kirtler har vi arbejdet med hormoners kommunikation mellem celler og betydningen af, om hormonerne er vandopløselige eller fedtopløselige. Vi har haft særligt fokus på menneskets kønshormoner og kønshormonregulering. Desuden har vi arbejdet med hormonforstyrrende stoffer. Vigtige fagbegreber: Hormoner Hormonproducerende kirtler Endokrin signalering Parakrin signalering Synapse Transmitterstoffer Hypothalamus Hypofysen GnRH, FSH, LH, Testosteron, Østrogen, Progesteron, HCG Follikel, Det gule legeme Feedback-mekanismer: Positiv feedback, Negativ feedback Vandopløselige hormoner, herunder cellulær respons: • Receptor i cellemembranen Fedtopløselige hormoner • Transportprotein • Intracellulær receptor Vigtige fagbegreber: Nerver Centralnervesystemet CNS Det perifere nervesystem Det somatiske system Det sensoriske system Det motoriske system Det autonome system Det sympatiske system Det parasympatiske system Nervecellen: Dendrit, Soma, Akson, Endeknop, Myelinskede, Ranviersk indsnøring Synapse, Synapsekløft, Transmitterstof, Receptor Præsynaptisk neuron Postsynaptisk neuron Gliaceller danner myelinskede Ionkanaler: Lækagekanaler, Spændingsstyrede kanaler, Receptorstyrede kanaler, Strækaktiverede kanaler Ionpumpe Hvilemembranpotentiale Aktionspotentiale: Depolarisering, Repolarisering, Tærskelværdi Hæmmende synapser Fremmende synapser Arbejdsformer: Animationer, film og opgaver om synapser og transmitterstoffer, kønshormoner og deres regulering. Faglige mål: - anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder ̶ formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer ̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser - fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, nervesystem, hormonel regulering og forplantning Øvrige materialer: Rusmidlernes biologi - om hjerne, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen 1. udg. 1. opl. 1999 Artikler: Kønsforvirring Aktuel Naturvidenskab 3 2013 Film: Viden om: Ædru hjerneskade Viden om: Mænd, sex og hjerner (CFU)Hormonforstyrrende stoffer(frivilligt) Eksperimentelt arbejde og afleveringer: Elevfilm og præsentationen om udvalgte rusmidler
Indhold	Kernestof: Bodil Blem Bidstryp: Biologi i fokus., Nucleus.; sider: 43-55, 57-60, 63-67 Afsnit Marianne Frøsig, Kirsten Hede m. fl.: Biologi i udvikling., Nucleus; sider: 136-137 Biologi i udvikling s133-145 Sexologi, kopi 2.pdf Niels Søren Hansen et. al., Biologibogen, Systime; sider: 134 pdf Kvindelige og mandlige Kønsorganer anatomi og funktion s 134-139.pdf Kønsforvirring Aktuel Naturvidenskab.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb