Holdet 2024 Bi2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Jesper Terp
Hold 2024 Bi2 (3g Bi2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antibiotikaresistens og livets udvikling
Titel 2 Du bliver hvad du spiser! (?)
Titel 3 Hormonforstyrrende stoffer
Titel 4 Hvorfor bliver jeg forkølet?
Titel 5 Krop og motion
Titel 6 Alkohol og nerver
Titel 7 Ølbrygning
Titel 8 Planter, genetik og fotosyntese
Titel 9 Søens økosystem
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antibiotikaresistens og livets udvikling

Formål
Formålet med forløbet er at lære om cellebiologi og lære at kende forskel på pro- og eukaryoter. Yderligere undervises der i celledeling og membrantransportprocesser. Fokus er at forstå hvorfor antibiotikaresistens er et af de største sundhedsproblemer ifølge WHO.(1)


Indhold
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser.
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer og resistens
- genetik og molekylærbiologi: mitose, meiose
- evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mutation og mitose

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin (antibiotika og antibiotikaresistens)
- bioteknologi (antibiotikas funktion)
- bioetik (overforbrug af antibiotika og resistens)

Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
Mikroskopering af planteceller - osmose
Mikroskopering af løgspidser - mitose
Gramfarvning
Antibiotikaresistens

Materiale
Bøger
Biologi i fokus s. 7 - 19 + 107 - 109
eBOG - Antibiotika eller hva´? Fra iGEM Kapitel 1, 2, 4 og 5

Internetsider
Hvad er antibiotikaresistens? - statens serum institut
Bakterier og antibiotikaresistens - Biotechacademy

Videoer
The Antibiotic Apocalypse Explained - Kurzgesagt

Podcast
Ubegribeligt - antibiotikaresistens - Gæst Hans Jørn Kolmos

Evaluering
Forløbet evalueres ved delfi-metoden og vurdering af elevernes skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Du bliver hvad du spiser! (?)

Formål
I dette forløb skal vi se på hvordan fødevarer bliver optaget i kroppen, samt undersøge hvad man kan gøre for at leve mere sundt. Passer det at man "bliver hvad man spiser".
For at forstå fordøjelsen, er det nødvendigt at undersøge hvad enzymer er og hvordan de virker, dette gøres ved forsøget Analyse af spytamylases funktion
Udsagnet "du bliver hvad du spiser" udfordres ved at forholde sig til diabetes type 1 og 2 og forsøget Måling af blodsukker i forhold til kostindtag.
Til sidst undersøges med hvordan man kan lave insulin ved gensplejsning, ved at lave virtuelt laboratorium - gensplejsning af insulin.

Indhold
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- genetik og molekylærbiologi: replikation, proteinsyntese og genteknologi (gensplejsning)
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- Biokemiske processer: respiration, anaerobt arbejde

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin (diabetes og insulin)
- bioteknologi (enzymers funktion samt perspektivering til GMO og insulinproduktion)

Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
Måling af blodsukker i forhold til kostindtag
Analyse af spytamylases funktion
Virtuelt laboratorium - gensplejsning af insulin



Materiale
Bøger
Biologi C + B s. 42-61, 86-108

Internetsider
De officielle kostråd og de 7 underliggende links.

       1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
       2. Spis flere grøntsager og frugter
       3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
       4. Spis mad med fuldkorn
       5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
       6. Spis mindre af det søde, salte og fede
       7. Sluk tørsten i vand


Evaluering
Forløbet evalueres ved anonym undervisningsevaluering og vurdering af elevernes skriftlige arbejde.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hormonforstyrrende stoffer

Formål
Dalende sædkvalitet, stigende forekomst af testikelkræft og piger der går tidligere og tidligere i pubertet. Kan vi pege på nogle årsager til, at vi ser disse problemer i det moderne liv. Hypotesen er, at vi omgiver os med hormonlignende stoffer, der forstyrrer den naturlige hormonelle kontrol med pubertet og sæddannelse. I forløbet ser vi på kønscellernes dannelse og modning samt diskuterer brugen af hormonlignende stoffer i vores hverdag.

Indhold
- genetik og molekylærbiologi: meiose og genteknologi
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering og
forplantning

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin (hormonforstyrrende stoffer, p-piller og østrogenbehandling ved overgangsalderen)

Metode
- Ægløsningstest
- Test af hormonforstyrrende stoffer med appen - kemiluppen Apple iOS og Android

Materiale
Fysiologibogen 2. udgave s. 176 - 205

Nu ved vi muligvis hvorfor overvægt fører til tidlig pubertet - Københavns Universitet - 2023

Hormonforstyrrende stoffer: derfor er de problematiske - TÆNK

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? - Videnskab.dk

Frederiksen, H et al. “High urinary phthalate concentration associated with delayed pubarche in girls.” International journal of andrology vol. 35,3 (2012)

Få styr på de kemiske stoffer - Miljøstyrelsen

5 gode råd - sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer i din hverdag - dr.dk

Evaluering
Forløbet evalueres ved rettelse af skriftligt arbejde og mundtlig feedback i forbindelse med undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor bliver jeg forkølet?

Formål
Tema om infektionssygdomme og behandling af infektioner samt autoimmune sygdomme. Forløbet tager udgangspunkt i influenza og immunforsvarets reaktion på denne type virus. Forløbet vil desuden perspektivere tilbage til bakterielle infektioner og behandling med antibiotika.

Indhold
- virus: opbygning og formering
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse (ELISA test og blodtypebestemmelse med antistoffer)

Metode
- ELISA -test
- Blodtypebestemmelse

Materiale
Fysiologibogen 2. udgave s.

Evaluering
Forløbet evalueres på baggrund af skriftligt arbejde og laboratoriearbejde. Derudover afsluttes forløbet med en anonym undervisningsevaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Krop og motion

Formål
Formålet med forløbet om krop og motion er, at lære om blodkredsløbet, åndedrætssystemet samt primært muskler og sekundært nervers funktion og opbygning, dette gøres for at undersøge hvordan man kan forbedre sin kondition.
Vi skal undersøge ATP og Creatin Phosphats (CPs) roller på muskelkontraktioner og forstå begrebet iltgæld og muskeltræthed.
Derudover skal vi se på forskellige typer doping (EPO og anaboliske steroider) og perspektivere til vores viden om hormonregulering og barnløshed.

Indhold
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem,
- biokemiske processer: respiration
- cellebiologi: opbygning eucaryote celletyper og membranprocesser

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin

Vigtige fagbegreber
Organsystemer
Blodkredsløb
Lungekredsløb
Musklernes systemer
Skeletmuskler: Tværstribet muskulatur
Glat muskulatur
Hjertemuskulatur
Muskelfibre, Aktin, Myosin
ATP og ADP
Kreatinfosfat
Mitokondrier



Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
- Måling af lungevolumen, hvilepuls, arbejdspuls og blodtryk
- Test af ATP, Kreatinfosfat

Materiale
Biologi C + B s. 69 - 85
Fysiologibogen 2. udgave s. 129 - 134 (ATP, CP, laktat, iltgæld og muskeltræthed)

Evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Alkohol og nerver

Formål
Formålet med forløbet om alkohol og nerver er, at lære om hvordan nervers aktionspotentiale virker og hvordan CNS og PNS er bygget op. Nervers funktioner undersøges ved miniforsøg. Derefter undersøges hvordan alkohol påvirker hjernen ved GABA-regulering og dødeligheden af alkohol undersøges ved LC50 af dafnier (eller andet smådyr).

Indhold
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, nervesystem
- cellebiologi: opbygning eucaryote celletyper og membranprocesser

Supplerende stof
- sundhed, sygdom og medicin

Vigtige fagbegreber
Aktionspotentiale
Neurotransmitter
Ionkanal
Natrium/Kalium-pumpe
Spændingsstyrrede kanaler
Membranpotentiale
Hyperpolarisering
Tærskelværdi
Synapse
Endeknop
Motorisk enhed
GABA
Alkohol / ethanol
CNS
PNS
Belønningssystem
Organsystemer
ATP og ADP
Mitokondrier



Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
- Miniøvelser - nervefunktionsøvelser
- LC50 ved dafnier

Materiale
Biologi C + B s. 76
Fysiologibogen 2. udgave s. 120 - 125
Rusmidlernes biologi 3. udgave s. 8-14 (nervesystemts opbygnng) + 20-24 (belønningssystem) + 45-55 (alkohol og GABA)

Evaluering
Forløbet evalueres ved anonym undervisningsevaluering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ølbrygning

Formål
Formålet med forløbet er at lære om ølbrygning og forsøge at lave en god juleøl. For at lave en god øl, skal vi først forstå gæring som begreb, dette gøres ved et forsøget Gæring af forskellige substrater. Derfter bruger vi en eftermiddag sammen, hvor vi starter produktion af påskebryg.


Indhold
- biokemiske processer: respiration og gæring
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer (mangler infektionsbiologi og resistens)
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser

Supplerende stof
- biologisk produktion

Vigtige fagbegreber
Glucose
Malt
Substrater
Pyruvat
Glycolyse
Respiration (Aerob)
Gæring (Anaerob)
Enzymer
Temperatur optimum
pH optimum
NADH
NAD+
Ethanol (Alkohol)
LC50 (dødeligt niveau af ethanol for gæren)
Gærsvamp / gærcelle
Ølbrygnings delprocesser



Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
Gæring af forskellige substrater
Ølproduktion

Materiale
Bøger
Biologi i fokus s. 35 - 42

Internetsider
Beerzymes undervisningsmateriale

Videoer


Evaluering
Forløbet evalueres ved klassediskussion og vurdering af elevernes skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Planter, genetik og fotosyntese

Formål
Formålet med forløbet er at lære om evolution og nedarvningsprincipper ved at perspektivere til blodtypebestemmelser og ved at lave øvelsen Evolutionsøvelse ved bønner senere i forløbet nuanceres nedarvning ved at lave forsøget 2 gens nedarvning ved muterede majs. For at forstå nedarvningsprincipperne skal vi repetere proteinsyntesen og se på hvordan mutationer spiller ind på genetik.

Indhold
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation
- biokemiske processer: fotosyntese (respiration)
- evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion

Supplerende stof
- bæredygtighed
- bioteknologi

Vigtige fagbegreber
Evolution
Selektionspres
Mutationer
Punktmutationer
Deletion
Insertion
Frameshift
Startcodon
Stopcodon
Det centrale dogme
Nedarvning
Alleller
Dominante
Recessive
Gener
Mendels 1. og 2. lov
Epistasi
Co-dominans
Koblede gener
2-gens nedarvning
Krydsningsskema
Stamtræ
Fotosyntesens delprocesser
Lysproces
Calvins cyklus (lys uafhængige proces)
NADPH
Respiration



Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- laboratoriearbejde
- skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde
2 gens nedarvning ved muterede majs
Evolutionsøvelse ved bønner

Materialer
Bøger
Biologi C + B s.

Internetsider
Mendels love og mennesker Fra etiskraad.dk

Videoer


Evaluering
Forløbet evalueres ved klassediskussion og vurdering af elevernes skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Søens økosystem

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om økologi med fokus på søens som økosystem.

Indhold
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.

Supplerende stof
- biologisk produktion
- bæredygtighed
- miljøbeskyttelse
- bioetik (miljørigtig produktion eller mangel på samme)

Vigtige fagbegreber
Respiration
Fotosyntese
Sigtedybte
Kompensationsdybde
Nitrogenkredsløb
Phosphorkredsløb
Carbonkredsløb
NPK gødning
Næringsindhold
Eutrofiering
Fedtemøg/alger/DOS
Iltsvind
Biokemisk iltforbrug - BI5
Springlag
Biodiversitet
Trofiske niveauer
Fødekæder og -net
Assimilationstab
Makroindeks
Bredzonevegetation

Metode
I forløbet er der blevet undervist ud fra følgende metoder:
- tavlegennemgang
- gruppe og pararbejde
- matrixgruppearbejde
- laboratoriearbejde
- ekskursion


Eksperimentelt arbejde
Ekskursion til klimasø ved Tommerup St.
- BI5, pH, nitrat- og fosfatmålinger, sigtedybde, makroindeksmetode,  temperaturprofil.

Materialer
Biologi C + B
s. 212-218 (C og N - kredsløb)
s. 219-225 (energi i økosystemer samt energipyramider)
s. 238-246 (Landbruget og miljøbeskyttelse)
s. 253-257 (Søen)

Internetsider
C-kredsløbet fra "undervisningslokalet"
N-kredsløbet fra "undervisningslokalet"
P-kredsløb fra "den store danske"


Evaluering
Forløbet evalueres ved klassediskussion og vurdering af elevernes skriftlige arbejde, samt en afsluttende skriftlig anonym evaluering af hele skoleårets undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer