Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Melanie Trüe
|
|
Hold
|
2024 NgB1 (3g NgB1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvordan beskytter vi vores Kystområder?
Danmark har over 7000 km kystlinje. Derfor vil vi undersøge de processer, der påvirker kysten. Derudover vil vi forholde os til de problematikker, en fremtidig klimaændring vil medføre.
Vores case er Fyns hovedet, derfor bliver også vores teoridel tilskåret derefter, så at ikke alle kysttyper behandles, men kun de relevante for vores ekskursion.
Vi arbejder primært med NaturgeografiGrundbogen B på Systime, som er forkortet i kompendiet.
Fokus vil være de parametre, der påvirker kysten:
vinden og bølgerne, sedimenternes erosion, transport og aflejring, kystens profil, både i sommeren og vinteren, samt de problemtikker, der forbindes med en stigende havniveau og det beskyttelsesbehov, der opstår derfra.
Feltarbejde, modelforsøg, eksperimentelt arbejde, arbejde med cases:
1. GIS: er mit hjem/skolen udsat for oversvømmelsesfare fra havet?
2. Måling af vindhastighed og vindstyrke
3. Modelforsøg: bølgernes påvirkning af kysten
4. Ekskursion til Fyns Hovedet (feltarbejde)
5. Præsentation: Kystsikring - individuel opgave til forskellige kystsikringsmetoder - mna er ansvarlige for 1 af de mulige kstsikringsstrategier og skal anvende dem på en tilknyttet case.
Materiale:
Kompendie:
1. Hvorfor er emnet aktuelt og relevant?
- Side 2-5: Altinget 18.02.2024: Rasmus Bloch Hansen: Danmark drukner: Tør Christiansborg prioritere, hvem der skal beskyttes? https://www.altinget.dk/artikel/danmark-drukner-toer-christiansborg-prioritere-hvem-der-skal-beskyttes
- Side 6: Kystudviklingsstrategier; i: Kystdirektoratet: S. 14 og 15, Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder, https://kyst.dk/publikationer/kystbeskyttelse/vejledning-om-kystbeskyttelsesmetoder/
2. Teoridelen – Kernestof: Alt er fra NaturgeografiGrundbogen B på Systime, kapitel 8 (i-bog, som du har adgang til) NB: Kapitlerne er forkortet, så derfor bør du i lektielæsning orientere dig i kompendiet!
- Side 7-8: Kysten er i konstant forandring - kapitel 8.1
- Side 9-11: Ændrede vindforhold vil påvirke kysten - Kapitel 8.3
- Side12-15: Bølger påvirker kysten kapitel 8.4
- Side 16- 19: Strand revle og sediment – kapitel 8.5
- Side 20-24: Sedimenttransport langs kysten – kapitel 8.6
- Side 25-30: Forskellige kysttyper – kapitel 8.7
- Side 31-35: Det globale havniveau stiger – kapitel 8.2
- Side 36- : Kystbeskyttelse og klimasikring
3. Hindsholm som Case
- Ekskursion (særskilt dokument)
4. Øvelser, forsøg og feltundersøgelse vil være i særskilte dokumenter, som uploades til dagens modul.
Film:
1. TV2: Hver sjette bolig i Danmark er i høj risiko for at blive oversvømmet, viser opgørelse; 08.04.2024
2. Kysten under forandring: kræfterne: vind - bølger - strøm; DR2 2007 (tilgås via CfU)
Begreber, vi har arbejdet med:
Abrasionsflak
Aflejring
Barrierekyst
Beskyttet kyst
Blokke
Brændingszone
Bølge
Bølgebryder
Bølgebrydning
Bølgeenergi
Bølgehøjde
Bølgelængde
Bølgerefraktion
Bølgetop
Bølgetrug/bølgedal
Destruktive bølger
Dige
Eksponeret kyst
Erosion
Eustasi
Fladkyst
Fralandsvind
Fri stræk
Groft grus
Grundbrænding
Grus
Havniveaus
Hestehul/revlehul
Høfde
Isostasi
Kapillarbølge
Konstruktive bølger
kornstørrelse
Krumodde
kunstigt forland
Kystfodring
Kystfremspring/næs
Kystklint
Kystlinje
Kystmur
Kyststrækning med højbølgeenergi
Kyststrækning med lav bølgeenergi
Kystudligning
Lagune
Lagunesø
Landhævning
Langsgående sedimenttransport
Ler
Ligevægtsprofil
Læside
Middelvandstand
Moderat eksponeret kyst
Opgrundingszone
Opskylsryg
Overføringszone
Pålandsvind
Revle
Revlefodring
Rullesten
Rullesten som kystbeskyttelse
Sand
Salinitet/saltholdighed
Sediment
Silt
Sluse
Sommerstrandprofil
Stejlkyst
Sten
Stenrev
Strand
Strandeng
Strandfodring
Strandnær fodring
Strandrende
Strandskrabning
Strandvold
Strømhastighed
Stødside
Termisk udvidelse af vandets volumen
Tidevand
Tilgroningskyst
Transport
Tværløb
Tyngdebølge
Vanddybde
Vandets densitet
Vandsøjle
Vindhastighed/vindstyrke
vindretning
Vindstuvning
Vinterstrandprofil
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Masseuddøen - hvad skete der for dinosaurerne?
Masseuddøen ved Kridt-Tertiær-Grænsen er . Vi undersøger de faktorer, som antages at have medvirket i deres uddøen. På den ene side ser vi på Deccan-provinsen og på den anden side på meteornedslag ved Chicxulub-Krateren.
Materiale:
1. Film: Bent E. K. Lindow: Masseuddøen i fortiden – Danskernes Akademi 10.01.2012
2. Jordens Indre og Pladetektonik:
Naturgeografi - Jorden og mennesket, GO FORLAG: side 64-68, 84-91
animatet map - https://www.youtube.com/watch?v=q-ng6YpxHxU
3. Jordens Indre og Pladetektonik
https://www.youtube.com/watch?v=g_iEWvtKcuQ Plate Tectonics, 540Ma - Modern World - Scotese Animation 022116b -
4. Deccan-Provinsen
The End-Cretaceous Mass Extinction and the Deccan Traps
Eruptions - https://corescholar.libraries.wright.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1127&context=ees
Et surt hav var skyld i masseuddøen - https://videnskab.dk/om-videnskabdk/et-surt-hav-var-skyld-i-masseuddoeen/
5. Asteroidenedslag på Jorden og dinosaurernes endeligt - spor i Stevns Klint - https://www.researchgate.net/publication/335542704_Asteroidenedslag_pa_Jorden_og_dinosaurernes_endeligt_-_spor_i_Stevns_Klint
6. Forberedelse Ekskursionen:
Et tyndt lag ler med en stor historie(i: Geoviden 2014
Vildt naturligt: Dinosaurenes dødsdag, DR 08.01.2024 https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2024/vildt-naturligt-dinosaurernes-doedsdag-11032423021
Plan til ekskursion Faxe - Stevns
Øvelser og ekskursioner:
1. Havbundens ælder
2. forsurning af havet og dens konsekvenser for økosystemer
3. Bjergarternes densitet
4. magmatiske bjergarter
5. kraterforsøg
6. Ekskursion Stevns Klint og Faxe Kalkbrud
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Plastik fantastik
Plastik er et meget brugt materiale, men da den er svært nedbrydeligt, kan der allerede nu konstateres en stort miljømæssigt konsekvens af plastikaffald på verdensplan. Vi har også brug for at forstå det globale vindsystem for at kunne have en dybere indblik i fordelingen af Plastik på verdensplan.
Forsøg:
1. Plastik i tal
2. Oliegeologi
3. Plastikforurening
4. Plastikkens densitet
3. Gyredannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvorfor er der sult på Afrikas Horn?
I vores forløb undersøger vi de naturlige årsager til, at der kan opstå sultkatastrofer på Afrikas Horn. med fokus på den aktuelle situation undersøger vi El Niño og La Niña og deres påvirkning af den nedbørsmængde, der kan forventes i dette område.
Men også befolkningsudvikling er del af vores undersøgelse og spørgsmålet om, hvordan FN's målsætning 2 om at stoppe sulten kan indfries.
Undervisningens opbygning:
1. Klima- og plantebælter
2. Nedbørsdannelse og genbesøg af vandets kredsløb
3. det globale vindsystem (genbesøgt!)
4. El Niño og La Niña
5. Tørkens påvirkning
6. Erhverv og den demografiske transition
Forsøg:
1. La Niña
Projektopgave:
1. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvem har ret til grundvandsressourcer?
Grundvandet er en vigtig ressource i vores samfund, især fordi vores drikkevandsforsyning næsten udelukkende er baseret på grundvand. Så derfor er det vigtigt at overveje, hvordan grundvand dannes, hvilken rolle jordbunden spiller og hvordan man kan sikre en bæredygtig indvinding af grundvand til drikkevandsforsyningen. Men også forurening og klimaændringer kan påvirke vores muligheder for at få en god forsyning med drikkevand nu og i fremtiden.
Derudover kan grundvand og ændringer i grundvandsspejlet grundet klimaændringer påvirke vores bygninger.
Materialer:
1. https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2023/06/GEOVIDEN_PLAKAT_forside-1086x1536.jpg
2. Geoviden 2, 2018: Grundlæggende om grundvand
3. Geoviden 2, 2018: Geologiske lag leder
grundvandet på vej
4. Geoviden 2, 2018: Nøglebegreber grundvand
5. Geoviden 2, 2018: Grundvand i tal
6. Geoviden 2, 2018: Klimaændringer får grundvand til at stige
7. Geoviden 2, 2018: Hvor står din grundvand om 30 år?
8. https://grundvandsstanden.dk/omgrundvand/
Forsøg:
1. porøsitet og permeabilitet og kapillærkraft
2. waterfootprintcalculator
3. arealinfo - jordforurening
4. opsamlende øvelse grundvand
5. Hvordan er min vandforsyning sikret
vigtige begreber:
vandets kredsløb
vandbalanceligning
porøsitet
permeabilitet
punkt- linje og flade-/arealforurening
inddrag til grundvand nøglebegreber!
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvem ejer Nordpolen?
Vi genbesøger Grønland i dette forløb, der tager udgangspunkt i det aktuelle spørgsmål: Hvem ejer Nordpolen, der fra USAs side nu besvares på ny måde. Vi har undersøgt nogle af de konsekvenser, en større afsmeltning vil have i vores tideligere forløb, men denne gang ser vi på minedrift, idet Grønland er rigt på ressourcer, der især er interessante i forhold til vores behov for fx sjælende jordarter, som vi har brug for i vores moderne liv. China er på nuværende tidspunkt en stor spiller på denne markedet, hvorfor mange af de sjældne jordarter karakteriseres som kritiske råstoffer af fx EU.
På den anden side har vi Grønlands bestræbelse på selvstændighed og dertil kan minedrift være en aktiv medspiller, idet det ville kunne sikre Grønlands fremtid økonomisk. Men den nu tilbagetrukne video om "Grønlands hvide gud" har så også perspektiveret minedriften i Grønand, der under dansk styre bidrog til en udnyttelse af grønlandske ressourcer.
Materiale:
1. Geodetektiven: Kapitel: Skal Danmark eje Nordpolen?
2. https://www.geoviden.dk/sjaeldne-jordarters-metaller/
3. https://www.geoviden.dk/jordartsmetallerne-hjemme-hos-dig/
4. https://www.undergroundchannel.dk/mima-skal-vi-abne-en-mine
5. MiMa: Mineralske råstoffer - Kapitel 23: Hvad sker der i min mine?
6. Mimik Rosin: Den geologiske baggrund for Grønlands Naturressourcer S. 20 - kort
7. MiMa: Mineralske råstoffer - Kapitel 28 - sjældne jordartsmetaller
8. ppt: geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet - tideligere præsentation til forsknings døgn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hvordan sikrer Odense omstillingen til grøn energi
Menneskers forbrug af fossile brændsler har siden den industrielle revolution medført en tiltagende CO2 koncentration i atmosfæren.
For at kunne reducere bruget af fossile brændsler til energiforsyningen, skal især alternative energiformer få en fremtrædende rolle. Her binder vi vores nye emne sammen med de foregående om Grønlands mineralforekomster ved at undersøge, hvilke mineralske råstoffer der indgår i vores daglige forbrug.
Odense By har målsætningen om at reducere forbruget af CO2 op til år 2030. Vindmøller kan hertil være en god alternativ energikilde, og derfor vil vi med en modelforsøg undersøge, hvordan vindmøllers effektivitet påvirkes af vindhastighed og vindretning i forhold til rotorbladene.
I vores forløb arbejder vi med en projektopgave, hvor vi undersøger Odense Bys muligheder til at nedbringe udslip af CO2 for energisektoren, og overvejer også, hvorvidt derved kan tilgodeses FN's Verdensmål 7
Materiale:
1. ”mineralske råstoffer, kapitel 16 – vindmøller” s.153-159 (https://mima.geus.dk/undervisning/)
2. Kan vindmøller gøre Danmark grøn? | KLIMAX - https://www.youtube.com/watch?v=8N9oCRKZ_Vc
3. Geodetektiven kapitel 5.3 - bæredygtig energi s. 87 ff.
4. https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi-og-co2-regnskab/odense
5. https://www.odense.dk/byens-udvikling/klima/klimaneutral-2030/odenses-klimaopgoerelse/klimaregnskab-2023
6. https://www.verdensmaalene.dk/maal/7
7. Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation; Troels Kullberg, Per Kalvig & Matilde Rink Jørgensen (MiMa) Kapitel 2 - ppt Megatrender – Globale vækstdrivere
forsøg:
2. vindmølleforsøg
Projektopgave:
projekt alternative energiforsyning i Odense
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
istidslandsabet Svanninge Bjerge og Bakker
I vores sidste forløb arbejder vi med istidslandskabet med Svanninge Bjerge og Bakker som Case.
1. Istidslandskab og gletsjer
2. årsager til istid
Fagbegreber:
Saale og Weichsel istid, Eem mellemistid
proglacial:
smeltevandsfloder
bakkeøer
permafrost
mammutsteppen
periglacial:
randmoræner
hovedopholdslinjen
supragacial:
issøbakker
dødislandskab
subglacial:
bundmoræne
tunneldal
åsbakke
Materiale:
1. Glaciale landskaber og deres karakteristika (opgave fra Rosburg Gymnasium)
2. Istidslandskaber
3. Ekskursionskompendie Svanninge Bjerge og Bakker (Geo-Bio-Site, Fåborg Gymnasium)
4. Exploring Earth's Climate Shifts: The Impact of Milankovitch Cycles til minut 9 https://www.youtube.com/watch?v=b7829f4MKXo
5. Milankovitch effekt - istider hvorfor kommer de: https://www.youtube.com/watch?v=_pfBl7SUXqM
6. Milankovitchteorien og istiderne, kapitel 10.6 NaturgeografiGrundbogen B, Systime i-bog
Feltarbejde:
Svanninge Bjerge og Bakke
landskabsanalyse: Moræne, Bundmoræne, dødishul, smeltevandsslette, issøbakke, falske bakker
Modelforsøg: Gletsjer af sirup, smaltevandsslette, dødishul
Slemmeprøve: Smeltevandsaflejring, issøbakke
Analyse af sedimentprøve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Internetbaserede materialer til eksamen
Følgende materialer må tilgås til eksaminationen:
Systime: Fagpakke geografi
herunder:
Naturgeografiportalen
NaturgeografiGrundbogen B
NaturgeografiGrundbogen C
Naturvidenskabens verden. Grundforløbet i NV
Global opvarmning
NF til HF
Alger som energikilde
Opgaveguiden
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742153382",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742153382",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742153382"
}