Holdet 2024 ng4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Melanie Trüe
Hold 2024 ng4 (2g ng4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan er vandmiljøet for Odense Å?
Titel 2 Er det stadigvæk vejr, eller allerede klima?
Titel 3 Hvad sker der med Grønland?
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?
Titel 5 God energi i Odense?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan er vandmiljøet for Odense Å?

I vores første forløb ser vi på Odense Å. Her vil vi undersøge vandkvaliteten for åen, både ved hjælp af et undersøgelsesskema, samt også ved en måling af vanddybde og derved ve en profiltegning at afgøre, hvilket stadie vores å har.
Men for at kunne forstå åsystemet, må vi først se på, hvor vandet i åerne stammer fra. Derfor vil vi undersøge vandets kredsløb, samt afstrømning af vandet på landområder.
For at yderlige kunne bedømme kvaliteten af en å, må vi kende til mulige forureningskilder, der kan nedsætte vandkvaliteten.

Undervisningens opbygning:
1. Intro + vandets kredsløb
2. Vurdering af Odense A's vandkvalitet
3. Vurdering af Odense Å i forhold til flodens stadier

forsøg/eksperimentelt arbejde/feltarbejde
1. modelforsøg: Vandets Kredsløb
2. feltarbejde: Kvalitetsvurdering af Odense Å
3. feltarbejde: Profiltegning af Odense Å og stadier af åen

materiale:
Nørrekær et al: Naturgeografi C, S. 81-82, S.116-119
Justesen et al: Naturgeografiportalen: kapitel 1.9.1-3 Flodens landskab; Nedbørsområder og vandløb i Danmark; Erosion, transport og aflejring i et vandløb  (handout)
Will the River Seine be olympic-ready? France 24, English 27/05/2024 - 16:22, https://www.youtube.com/watch?v=08ITDHUaSag

fagbegreber:
1. Til vandets Kredsløb:
Hydrologisk cyklus/vandets kredsløb, Kort kredsløb, Langt kredsløb, Længste kredsløb
Vandets kredsløb, Kredsløbets magasiner, Nedbør, Skyer, Overfladeafstrømning, Infiltration, Transportmekanismer, Fordampning, Fortætning, Afsmeltning, afstrømning. grundvand, Grundvandsspejl,

2. Til vandbalanceligning: 
Vandbalanceligning , Nedbør (N), Overfladeafstrømning (Ao), underjordisk afstrømning (Au), Fordampning (F), evaporation, transpiration, Ændring i grundvandsmagasinet (∆R), Topografisk opland Topografisk vandskel

3. Til vandløb:
nedbørsområde/opland, erosion, transport, aflejring, vandløbets øvre løb/det unge stadie, vandløbets mellemste løb/det modne stadie, vandløbets nedre del/ det gamle stadie
V-formet dal, mæanderbuer, levée, erosionsbasis, flettet vandløb, delta

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Er det stadigvæk vejr, eller allerede klima?

I vores andet forløb undersøger vi forskellen mellem vejr og klima. Hvor sidstnævnte omhandler betingelser over mindst 30 år, er vejret det, der sker præcist her og nu.
Først slår vi bro mellem vores forløb, ved at se på, hvordan vejret påvirker floder og derved de livsbetingelser for mennesker, der bor ved flodbredderne, som vi fx. kan se
lige nu ved floderne i Østrig og Tjekkiet. Derved mindes vi også vandets kredsløb, hvor nedbør og overjordisk afstrømning hænger tæt sammen.
For at forstå nedbør og nedbørsdannelse bedre, ser vi nærmere på nedbørstyper og skydannelse samt skytyper.
Et andet vigtig parameter for at bestemme vejret er vindforhold. Vi måler vindhastighed og vindretning forskellige steder omkring skolen. Ved at undersøge de betingelser, der skaber vindforhold, kommer vi til at se på mønstre fra mikroklimatiske forhold (pålands- og fralandsvind ved kyst- og fastlandsklima) til makroklimaet i det globale vindsystem.


Materiale:
1. Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: NaturGeografi C, Lindhardt og Ringhof; sider: 50-64
2. ESA Television - global vind - Videos - 2018 - 08 - Aeolus: of weather and winds - Global wind Animation - ESA https://www.esa.int/esatv/Videos/2018/08/Aeolus_of_weather_and_winds/Global_wind_Animation_-_ESA
2. What is global circulation? | Part One | Differential heating - https://www.youtube.com/watch?v=PDEcAxfSYaI
3. What is global circulation? | Part Three | The Coriolis effect & winds - https://www.youtube.com/watch?v=PDEcAxfSYaI

Cases:
1. Gader, huse og biler står under vand i Østrig og Tjekkiet: 'Situationen er virkelig farlig' https://www.dr.dk/nyheder/udland/gader-huse-og-biler-staar-under-vand-i-oestrig-og-tjekkiet-situationen-er-virkelig
2. Vi så også Sondagsvejret den 15.09. for at få en forklaring for situationen i Østrig og Tjekkiet. Udsendelsen kan ikke tilgås længere.

eksperimentelt arbejde, feltarbejde, statistiske undersøgelser:
1. vindmåling
2. kyst- og fastlandsklima
3. Vejret foran mit vindue
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvad sker der med Grønland?

Nu ser vi på det polare klima og de udfordringer det møder grundet global opvarmning. Med filmen "Vendepunkter for Klima - Grønland introduceres vi til de problemer, som påvirker klimaet i Arktis. Først skal vi forstå indlandsisen og dens massebalance.
En faktor der kan påvirke en øget afsmeltning er kryokonit og dens påvirkning af albedoeffekten, som vi også beviser i vores forsøg.
Til juleafslutning spiller vi klimaspillet, og efter jul så vi på den anden tipping point for klimaet: den termohaline cirkulation. Ved den termohaline cirkulation transporteres varmeoverskuddet fra troperne og subtroperne hen til os og derfra videre til polerne. Denne del af det globale havstrømssystem er Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm, som ved Grønland synker ned til at danne en koldt bundstrøm grundet vandets nedkøling og forhøjet saltindhold. Vores forsøg viser også denne densitetsforskel som motor bag ved Grønlandspumpen.



Materiale:
1. Film: Vendepunkter for klima - Grønland - tilgås via CfU
2. Noeglebegreber_Indlandsisen.pdf Geoviden 24.10.2019 https://www.geoviden.dk/indlandsisen
3. Artikel 2. Fra sne til is til vand.pdf Geoviden 24.10.2019 https://www.geoviden.dk/indlandsisen
4. AN4-2014albedo.pdf https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2014albedo.pdf


Cases:

Feltarbejde, Laboratoriearbejde, statistisk undersøgelse:
1. Forsøg: Indlandsis og kryokonit
2. Den termohaline cirkulation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Jordens Indre og pladetektonik:
Pladetektonikken og bevægelsen af pladerne påvirker menneskets levevilkår, da både vulkanisme samt også jordskælv medfører nogle udfordringer, mennesker skal håndtere.
Case 1: Vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen (2021- i dag)
Islands Reykjanes-halvø har i de sidste år haft flere udbrud af vulkaner. Vi sætter os til at undersøge, hvilke vulkaner det er, hvad deres udbrudsmateriale og deres påvirkning for befolkningen er og hvilke årsager der ligger bagved udbruddet.
Case 2: Jordskælv i Myanmar:
Den 28.3.2025 var der et stort Jordskælv i Myanmar med en styrke på 7,7 på Richterskalaen, som vi undersøgte, for at forstå, hvordan jordskælv opstår, hvad jordskælv betyder for menneskers levebetingelser og hvordan jordskælv kan måles.

Materialer:
Nørrekjær, Vinther, Ladegaard-Pedersen: NaturGeografi C, Lindhardt og Ringhof: s.21-29
Plate Tectonics https://www.youtube.com/watch?v=ryrXAGY1dmE



Fagbegreber:

epicenter
hypocenter
seismogram
Jordskælvsbølger: P-bølge (longitudinalbølge) og S-bølge (transversalbølge)
(L- og R-bølge har vi ikke i samme grad arbejdet med)
Skyggezoner for p- og s-bølger

forsøg:
1. Viskositetsforsøg
2. bjergarternes densitet
3. magmatiske bjergarter (supplerende materiale)
4. Vulkaner (med Google Earth)
5. Undersøgelse af Vulkanudbrud på Reykjanes halvø.
6. Jordskælvsbølge med en fjeder
7. Bestemmelse af epicentret af jordskælvet i Myanmar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 God energi i Odense?

Vores sidste forløb bliver lidt mere presset og her ser vi på en af de hovedfaktorer, der er årsag til den klimaforandring, som vi har set fx i vores forløb om Arktis. Fossile brændsler og deres frigivelse af CO2 er med til at påvirke C-kredsløbet. For at forstå det, arbejder vi med oliegeologien og olieindvinding, samt dens konsekvenser.

Materiale:
1. film: den sidste olie (DR 2007) - tilgås via CfU
2. Naturgeografiportalen -Systime i-bog: oliegeologi

Forsøg:
1. oliebjergarter
2. indvinding af olie fra kridt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer