Holdet 2024 keC - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Jesper Terp
Hold 2024 keC (2g ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og ioner
Titel 2 Molekylernes verden
Titel 3 Alkohol og andre spændende stoffer
Titel 4 Klima og kuldioxid
Titel 5 Havvand
Titel 6 Salmiak

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og ioner

Formål:
Dette forløb kommer til at handle om hvordan verden er blevet til og hvorfor der er så mange forskellige grundstoffer derude. Hvad kendetegner grundstofferne og hvordan har vi mennesker valgt at kategorisere dem i det periodiske system (P.T).
For at uddybe vores viden om ioner skal vi lavet et forsøg om bundfældning af salte. Derudover skal vi også se på hvordan vand kan opløse nogle salte, imens andre ikke kan opløses. Vi vil også se på hvordan ioner kan udveksle elektroner med metaller, dette gøres ved at lave et forsøg med spændingsrækken

Indhold:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældnings- og redoxreaktioner (Uden oxidationstal)
- uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Atomer
Ioner
Salte
Fældningsreaktioner
Koncentration (gram pr. liter)
Simple redoxreaktioner

Materiale:
ISIS Kemi C 3. udgave s. 8 - 21 + 24 - 25 (GRUNDSTOFFER)
ISIS Kemi C 3. udgave  s. 81 - 91 (IONER)
ISIS Kemi C 3. udgave  s. 123 - 131 (SPÆNDINGSRÆKKEN og REDOXREAKTIONER)


Videoer fra www.gymnasiekemi.com

Atomers opbygning
Det periodiske system
Reaktionsskemaer
Ionforbindelser
Fældningsreaktioner (frem til 9:30)
Spændingsrækken

Metode:
Forløbet vil bliver undervist med følgende metoder:
Traditionel tavleundervisning
Gruppearbejde
Opgaveregning
Eksperimentelt arbejde - herunder
           - Bundfældning af salte
           - Spændingsrække


Evaluering:
Forløbet er blevet evalueret ved klasseevaluering (Delphi) samt retning af rapporter.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Molekylernes verden

Formål:
Nu hvor vi har lært om atomer og at nogle atomer kan danne ioner som kan hænge sammen i ionforbidnelser skal vi også lære, at det ikke er alle typer af forbindelser vi kender der gør det. Forbindelser som vand, fedt, sukker, proteiner, alkoholer og kuldioxid (CO2) hænger sammen med molekyleforbindelser hvor elektronerne deles imellem atomerne.

I dette forløb skal vi se på hvilke egenskaber nogle molekyleforbindelser har, som adskiller dem fra de kendte ionforbindelser, dette gøres bla. ved forsøget Stoffers blandbarhed. Evnen til at adskille stoffer fra hinanden undersøges nærmere, ved forsøget Adskillelse af farver i en tusch ved kromatografi.
Da nogle af de stoffer vi skal arbejde med kan være risikable at håndtere, skal vi også lære hvordan man håndterer på en forsvarlig måde.

Indhold:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder elektronegativitet
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Molekyleforbindelser
Elektronparbindinger
Elektronegativitet
Tetraedestruktur og rumlig struktur af simple molekyler
Tilstandsformer
Polariteter
Hydrofile og hydrofobe molekyler



Materiale:
ISIS Kemi C 3. udgave s. 30 - 37
ISIS Kemi C 3. udgave s. 162 - 165


Videoer fra www.gymnasiekemi.com

Molekyleforbindelser
Polære og upolære bindinger


Metode:
Forløbet vil bliver undervist med følgende metoder:
Traditionel tavleundervisning
Gruppearbejde
Opgaveregning
Eksperimentelt arbejde - herunder
           - Stoffers blandbarhed
           - Adskillelse af farver i en tusch ved kromatografi

Evaluering:
Forløbet er blevet evalueret ved retning af rapporter samt løbende mundtlig evaluering på klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Alkohol og andre spændende stoffer

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om organisk kemi, herunder alkaner samt hydroxygruppen som funktionel grupper inden for den organiske kemi. For at forstå alkoholernes funktion fremstilles ethenol ved forsøget Gæring af alkohol og alkoholen separeres fra vandet ved forsøget Destillation af alkohol.

Indhold:
- simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og vejeanalyse
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration (vol%)

supplerende stof
Ud over de funktionelle grupper som er blevet gennemgået, har der været et miniforløb i forløbet, om gæring og destillering af alkohol

Metode:
Forløbet vil bliver undervist med følgende metoder:
Traditionel tavleundervisning
Gruppearbejde
Opgaveregning
Eksperimentelt arbejde
           - Gæring af alkohol
           - Destillation af alkohol

Materiale:
ISIS Kemi C. s. 40 - 47

Gymnasiekemi.com følgende videoer:
    
    Alkaner
    Alkoholer
   
Evaluering:
Feedback på skriftlige produkter, opgaveregning samt løbende evaluering af laboratoriearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klima og kuldioxid

Formål:
Formålet med dette forløb er at finde ud af hvor kuldioxid (CO2) kommer det fra. Vi bygge lidt videre på vores viden om organiske kemi og redoxreaktioner og se på nogle simple forbrændingsreaktioner, dette gøres i forsøget Afbrænding af lightergas.
Vi skal også lære at bruge beregningsskemaer til at regne på kemiske reaktioner, og bruge denne viden til at beregne hvor meget kuldioxid (CO2) der bliver frigivet ved afbrænding af lightergassen. Derudover skal vi bestemme hvilken gas der er i en lighter, dette gøres i forsøget Hvilken gas er i en lighter ved at bruge idealgasligningen.


Indhold:
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse

Densitet
Stofmængde
Molar masse
Molforhold
Ækvivalente mængder
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
Absolut temperatur
Idealgasloven

Supplerende stof
Ideelle gasser og idealgasligningen

Eksperimentelt arbejde
           - Forbrænding af lightergas
           - Hvilken gas er i en lighter


Materiale:
ISIS kemi c s. 62 - 71



Videoer fra www.gymnasiekemi.com

Måling mol og masse
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding (0:00 til 8:00)
Idealgasligningen



Metode:
Forløbet vil bliver undervist med følgende metoder:
Traditionel tavleundervisning
Gruppearbejde
Opgaveregning


Evaluering:
Forløbet er blevet evalueret ved retning af rapporter, vurdering af laboratoriearbejde samt løbende mundtlig evaluering på klassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Havvand

Formål:
Formålet med dette emne er, at eleverne får viden om havvand og nogle af de problematikker havmiljøet er udsat for. Eleverne lærer om bestemmelse af saltindhold i havvand ved øvelse Titrering og inddampning af saltvand. Derefter skal vi se på hvilken effekt forsuring af havvandet har på marint liv, ved forsøget Forsuring af verdenshavene


Indhold:

- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (bundfældning)
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse

Stikord:
masse, volumen, densitet, formelmasse/molekylmasse, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder, mængdeberegninger, opløsninger, masse%, volumen%, stofmængdekoncentration, fældningsreaktioner og fældningstitrering.


Metode:
Forelæsninger
Opgaveregning
Selvstudie

Eksperimentelt arbejde
Titrering og inddampning af saltvand
Forsuring af verdenshavene

Materiale:
ISIS kemi c s. 62 - 67
ISIS kemi c s. 92 - 99

Videoer
Måling, mol og masse
Koncentration og massefylde
Video af fældningstitrering


Evaluering:
Feedback på skriftlige produkter, opgaveregning samt løbende evaluering af laboratoriearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Salmiak

Formål:
Formålet med dette emne er, at eleverne skal fremstille salmiak. For at kunne det, skal de lære om syrer og baser herunder pH-skalaen.

Indhold:

- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (bundfældning)
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, vejeanalyse
- syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet

Stikord:
masse, volumen, stofmængde, molar masse, ækvivalente mængder, mængdeberegninger, stofmængdekoncentration, aktuelle koncentrationer, formeller koncentrationer, fældningsreaktioner, syrer, baser, amfolytter, vands autohydronolyse, pH, logaritme, kulsyre og verdenshave.


Metode:
Forelæsninger
Opgaveregning
Selvstudie

Eksperimentelt arbejde
Fremstilling af salmiak
Forsuring af verdenshavene

Materiale:
ISIS kemi c s. 106 - 117 (Ikke syre-base-titrering)


Videoer
Syrer, baser og amfolytter
pH
Neutraliseringsreaktioner (IKKE titrering)

Evaluering:
Forløbet er blevet evalueret ved retning af rapporter, vurdering af laboratoriearbejde samt løbende mundtlig evaluering på klassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer