Holdet 2024 ps/h1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Louise Sølvtoft Ottosen
Hold 2024 ps/h1 (2h ps1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: At lære og at huske i en digital verden
Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning
Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: At lære og at huske i en digital verden

Formålet med forløbet er dels at blive introduceret til faget og fagets metoder samt at få indsigt i, hvordan hukommelsen og vores læring bliver påvirket af den moderne verden vi lever i. Nogle mener at teknologien hjælper os, andre mener at det er en forhindring for, at vi selv får trænet de evner vi har, som mennesker.
Temaet introducerer to af de store psykologiske teorier, nemlig behaviorismen og kognitiv psykologi. Begge disse teorier har forklaringer på, hvordan vi tænker og lærer, og hvad der motiverer os, men også hvad der muligvis holder os fanget i bestemte adfærdsmønstre. Vi starter med at kigge nærmere på modeller og teorier om hukommelsen (multi-lagermodellen) og undersøger hvorfor man siger, at hukommelsen er en rekonstruktion. Sidst, runder vi motivationsteorier (indre og ydre motivation, Deci & Ryans selvbestemmelsesteori) og hvordan motivation kan have en indvirkning på læring. I forløbet vil vi også arbejde med hvordan man identificerer psykologiske problemstillinger i bilag og hvilke psykologiske undersøgelsesmetoder, der kan anvendes.

Padlet oversigt over emnet:https://da.padlet.com/as29/3ru816rf78za

Kernestof:
Politiken, 'Fotografisk hukommelse findes ikke' (uddrag), 2015, samt kort uddrag om 'Ebbinghaus' forsøg med meningsløse stavelser og glemselskurven' - (3 s)

Magnus Risager, PsykC, Frydenlund, 2022:
- s. 102-108,  'Opmærksomhed' (selektiv og delt opmærksomhed, Simon & Chabris basketballforsøg, konsekvenser af switchtasking, digitale mediers påvirkning på opmærksomhed: Wards forsøg).
- s. 109-122, 'Hukommelsen' (flerlagermodellen: korttids og langtidshukommelsen samt Digital amnesi/Google effekten).
- s. 124-128, 'Motivation og Læring': Deci & Ryans selvbestemmelsesteori samt Banduras kontekstafhængig motivation.
- s. 32: Undersøgelsesmetoder i psykologi (eksperiment, spørgeskema, observation, interview), kvalitative/kvantitative data samt begrebet repræsentativitet.

Jensen og Quorning, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018:
- 'Kan vi stole på øjenvidner? ' (Loftus og Palmers forsøg med forskellige verber i afhøring af øjenvidner) s. 72-74 (3 s)

Ravn og Wolf, 'Psykologi - fra celle til selfie', Columbus, 2017 :
- 'Behaviorisme' (Skinners operant betingning og Banduras rollemodelindlæring), s. 271-274
- 'Baumrinds Opdragelsestile' (s. 56-59)

Kræftens bekæmpelse, 'Klassisk betingning og Chokindlæring', 2007: https://op-i-roeg.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Hvorfor_ryger_Nille.pdf

'Små vidner kan manipuleres' Fra Forskningsnyt fra psykologi, 2001, 10 (3) – uddrag (3s)

Analysebilag:
Jyllandsposten, 'Haribo pædagogik i Vollsmose', 1999, lokaliseret på https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3274715/Haribo-p%C3%A6dagogik-i-Vollsmose/ (2s) og uddrag om 'undermineringseffekten' fra Videnskab.dk, 2010: https://videnskab.dk/krop-sundhed/belonning-odelaegger-din-motivation

Powerpoint med Metoder i psykologi og kritisk forholden-sig (3s)

Powerpoint med Brewer og Treyens Kontorforsøg samt Loftus og Palmers forsøg med verber i forbindelse med vidneafhøring - 2 s.

Powerpoint med Kognitiv psykologi og opmærksomhed (kognitive skemaer, assimilation/akkommodation, social perception) - 2 s

Supplerende stof:
DR 3 dokumentar, 'Børn uden Hukommelse', 2013 (2 s)

DR2 Viden om, 'Kan du stole på din hukommelse?', episode 1, 2013 lokaliseret på https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032 (2 s)

TV2, '22-årig kan ikke huske sit liv', 2019: https://echo.tv2.dk/samfund/2019-07-01-22-aarig-kan-ikke-huske-sit-liv-jeg-bliver-bare-opbevaret-her-i-verden

Dansk Industri, 'Fra manglende motivation til titlen som årets lærling', 2023:
https://www.danskindustri.dk/brancher-og-foreninger/arkiv-pressemeddelelser-reg/pressemeddelelser-til-reg/2023/5/fra-manglende-motivation-til-titlen-som-arets-larling/

Opmærksomhedstest: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4

Eget feltforsøg på skolen: hukommelsestest af ord med og uden billeder

Kort om CEFU-undersøgelse, 'Fem former for motivation', 2015: 1 s

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, lærerforedrag og eksperimenter på klassen.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet har været:
– kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

I alt ca. 50 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet

Hvordan påvirkes vi af de andre - de grupper vi tilhører? Hvorfor er vi lydige overfor autoriteter? Hvor får vi fordomme fra og hvordan kan de opløses? Hvordan kan vi se på mobning og onde handlinger med socialpsykologiske 'briller' eller med teori om individuel opvækst ?
Dette er nogle af de indledende spørgsmål til emnet, der vil dreje sig om gruppepåvirkning men også individuel baggrund og personlighed. Vi vil gennemgå en del klassiske forsøg og eksperimenter og diskutere om 'onde handlinger' og mobning kan tilskrives gruppedynamik og/eller individuelle faktorer. Digital mobning vil også blive berørt med de forskelle det indebærer i modsætning til face-to-face mobning.

Teorier man skal kende og kunne anvende:
• De forskellige gruppetyper (Cooley)
• Honneths tre former for anerkendelse
• Zimbardo’s fængselsforsøg (Stanford fængselseksperiment)
• Milgram’s forsøg om lydighed overfor autoriteter
• Asch’s forsøg om konformitet
• To teorier om fordomme: Sherif’s konfliktteori, Tajfel og Turner’s social identitetsteori.
• Goldberg's teori om opvækstens betydning i forhold til aggressiv og voldelig adfærd (fem faktorer)
- Konsekvenser af lang tids mobning: Souranders undersøgelse
- Helle Rabøls socialpsykologiske forklaring på mobning samt Jette Kofoeds træk ved digital mobning fremfor face-to- face mobning.

Padlet oversigt:https://da.padlet.com/as29/q0s6kvwylp9m

Kernestof:
Ravn og Wolf,' Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015:
- s. 172-176: Grupper, social identitet, roller, teorier om fordomme (Sherifs Robbes Cave forsøg og Tajfel og Turners social identitetsforsøg
- 203-204: Mobning og forsvarsmekanismer

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2022:
- Zimbardos Stanford Prison Experiment, 'Ville du misbruge din magt?' (afsnit 2.9)
- Kort læreroplæg om Bandura om 'Moralsk frakobling'
- Asch’ forsøg om konformitet (p136)
- Milgrams forsøg, ‘Ville du give stød til en fremmed?’ (afsnit 2.7)

DR.DK, S1, E3, 'Hjernevask. Flokdyr eller Egotripper?' (CFU, 2013) - klip om konformitet og Darley & Laternés røgforsøg.

Fra Peder Nielsen, Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 2013, Forlaget ØKNOM:
- 'Cooleys begreb om spejlselv og Jesper Juuls definitioner på selvværd og selvtillid', s. 61-62.

Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2018 (I-bogen):
- Goldbergs teori om opvækstens betydning i forhold til voldelig adfærd -  p5633

Magnus Risager, ’PsykB’, Frydenlund, 2023: 'Digitale konflikter og mobning blandt børn og unge', uddrag fra side p236 (Honneths teori om anerkendelse og særtræk ved digital mobning, kønsforskelle ved mobning).

Jeppe Kyhne Knudsen, 'Det perfekte mobbeoffer findes ikke: Mobning rammer tilfældigt' (2019) https://www.dr.dk/nyheder/viden/det-perfekte-mobbeoffer-findes-ikke-mobning-rammer-tilfaeldigt (om Helle Rabøls socialpykologiske syn på mobning)

Helle Rabøl, om mobning fra et gruppepsykologisk perspektiv, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=WenvnZs8kYk

Powerpoint om metoder, fejlkilder og etiske Guidelines fra APA (American Psychologists Association)

Analysebilag:
- Sourander, 'Børns mobbeadfærd fordobler risiko for depression', Videnskab.dk, 2016 (uddrag)
- Johan Bendtsen, 'Flokmentalitet får unge til at chikanere på nettet' Politiken, 2016 (uddrag)

Supplerende stof:

• TV-Dokumentar: ’Lydighedens Dilemma’ (Milgrams forsøg)
• Youtube: Asch’s forsøg om gruppepres/konformitet
- Kanal 5: 'Forenet med Fjenden: FCK vs. Brøndby fans', 2018
- Uddrag fra artikel TV2: Du er grim, Skrid hjem, Du synger falsk, MGP var i lørdags, 2021 (om hadefulde beskeder på nettet)

Analysebilag:
'Scientology: Den lange vej ud' og Berlingske: 'Ondskab kan man skabe på kommando' (uddrag), 2006

Sider i alt: ca 50 sider

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe og individuelt arbejde samt lærer-oplæg og foredrag.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning

Forløbet sætter særligt fokus på barnets udvikling i den tidlige barndom og stiller spørgsmålet, hvorvidt det er afgørende for den videre udvikling, at den tidlige barndom går godt?
Vi undersøger hvad forholdet til forældrene betyder, i form af god omsorg eller ej, men også hvad indre faktorer betyder.
Vi kigger også på undersøgelser og teori der har fokus på de tilfælde hvor den sociale arv ikke bliver videreført. Hvilke beskyttelsesfaktorer er med til at støtte op om et mønsterbrud – indre eller ydre faktorer - eller begge dele?

Vigtige begreber fra forløbet som man skal kunne definere:

God omsorg (tilsyn, stimulation, tilknytning), indre arbejdsmodeller, fremmedsituationstesten og forskellige former for utryg tilknytning, tryg/sikker base, grundlæggende tillid/mistillid til verden, sårbarhed, resiliens, omsorgssvigt, risiko- og beskyttelsesfaktorer, mønsterbrud, kort om spædbarnsdepression, ansigtsduetter, affektiv afstemning, still face forsøget.

Padlet oversigt: https://da.padlet.com/as29/pn5x0y56p8o5

Kernestof:
Ravn & Wolf, 'Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015:
- s. 11-17 'Den gode omsorg', omsorgssvigt, sårbarhed, og resiliens.
- s. 28-29: kort lærerforedrag om Daniel Sterns begreber, Ansigtsduetter, affektiv afstemning.
- s. 153-154, 'At bryde den sociale arv' (indlært optimisme, mestring, træffe livsvalg, sætte livsmål, positive rollemodeller)
- 'Harlows eksperiment med abeunger': https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=257#c1320 (fra Ibogen)

Schultz Larsen, Psykologiens Veje, 2017, I-bog:
- Kort om Erik H. Eriksons to første faser (s. 73-74)
- Kort om Bowlbys tilknytningsfaser, Ibog, side p 5043
- Kari Killén, 'Børns reaktioner på omsorgssvigt' (noter sammenskrevet fra s. 122-124)
- Werner og Smiths Kauai-undersøgelse’, (p5123) - anvendt i analysebilag

Christian Skjødt Pedersen, 'Temaer i psykologi - Grundbog til C-niveau', systime, 2024
- 'Digitalt omsorgssvigt' p140

Magnus Risager, 'Psyk C', Frydenlund, 2021:
- s. 57-58, Tilknytningsstile

Klip om Mary Ainsworths Fremmedsituationstest: [url]https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&feature=related  og https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg[/url] (2 s)

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, 'Undersøgelser i psykologi', Systime, 2022:
- 'Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?' (Hazan & Shavers undersøgelse), s. 137-140 (uddrag)

Analysebilag:
- ’Kun et barn: Barndommens lange skygger’ fra Jyllands Posten, 28.12. 2000 og ’
- Werner og Smiths Kauai-undersøgelse’, fra Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Ibog, p5123)

Supplerende stof:
- Klip med Harlows abeforsøg - Youtube
- Klip fra TV2 dokumentar, ' Er du mors lille dreng', 1998
- DR2 dokumentar, 'Min barndom i Helvede, 2012
- Tronicks Still Face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
- Klip fra BBC, 'Growing up in a Romanian orphanage', BBC News, 2016, https://www.youtube.com/watch?v=VCeWr8OFuEs

Podcast, 24 spørgsmål til professoren, Knyt Dig (først 40 min), 2022: https://www.listennotes.com/da/podcasts/24-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-til/knyt-dig-2IDWVNFczhL/?srsltid=AfmBOor9_mqx0m0B3Qjq3SqQ-48qZpmJvKDL4uIG2yXwVqDpdNnTAaoT

Sider i alt: 45

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe- og individuelt arbejde.

De faglige mål vi har arbejdet med har været:
– kendskab til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis metoder som fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Forløbet tager udgangspunkt i ungdomstiden samt identitetsdannelse og udfordringer i denne periode. Vi kigger kort på, hvad det vil sige at være ung i det senmoderne samfund og undersøger Giddens og Ziehes teorier om identitets-projektet i et præstationssamfund. Men vi kigger også på, hvorfor der mon er stor forskel på, hvordan vi hver især håndterer udfordringer i livet, som fx. de mange krav, vi stilles overfor i ungdomsperioden. I den forbindelse inddrages personlighedspsykologien. Begreber som at være risikovillig eller forsigtig type samt femfaktorteorien ('The Big Five‘/OCEAN) om personlighedstræk behandles som grundlag for at kunne diskutere, hvordan håndterer stresspåvirkning på forskellig vis. Vi dykker ned i forskellen på akut og kronisk stress samt undersøger indre og ydre faktorer, der kan føre til stress. Sidst, runder vi forskellige former for copingstrategier og læser en undersøgelse om, hvorfor Optimister trives bedre.

Centrale fagbegreber i forløbet:
- personlighedstræk (Femfaktortesten)
- Høgh Olesens risikovillig/forsigtig type
- Giddens: identitet som et refleksivt projekt, sociale arenaer, risikosamfund, ontologisk sikkerhed
- Ziehe: kulturel frisættelse, lejlighedsvis selvopmærksomhed og jagten på psykologisk resonans
- Stress - akut/kronisk, symptomer, ydre krav (emotionelle, manuelle, kvantitative og kognitive), indre faktorer (høje idealer, neuroticisme, lav OAS, manglende social kapital)
- Stressmodeller (Karasek og Siegrist)
- Wiborgs rotteforsøg om neurogenese
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/emotionsforkuseret) - evnen til at tænke optimistisk og lave 'kognitiv revurdering'.

Padlet oversigt:https://padlet.com/as29/tema-4-ungdom-og-udfordringer-2g3gps4-izfp94d8nbcv

Kernestof:
Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008:
- s. 38-39 (kort læreroplæg om risikovillig vs. forsigtig type)
- 'Giddens og Ontologisk sikkerhed', https://psykveje.systime.dk/?id=5419#c13230

Magnus Risager, 'PsykC', Frydenlund, 2021:
- 'Psykologiske udfordringer i ungdomsperioden' (stress og coping), s. 164-173
- 'Personlighed, femfaktormodellen og tvillingestudier' s. 51-55
- 'Ungdom og identitet' (Giddens) s. 145-48

Magnus Risager, 'Psyk B', Frydenlund, 2023, Ibog:
- 'Præstationers betydning for identitetsdannelse og selvforståelse' samt 'Ziehe om identitetsdannelse', afsnit 6.3 i Ibogen

Forskningsnyt, 'Hvorfor trives optimister bedre?', 2003

TV2 øst, 'Hvordan håndterer jeg min stress?' (2023) https://www.youtube.com/watch?v=euKA4ztOW6s

Supplerende stof:
- Femfaktor test online

- Analysebilag: Kristeligt Dagblad, 'Kvinder føler sig hårdest ramt af stress', 2014 og Journalisten.dk, Jeg har ikke nået at tænke over om det var sjovt', 2014

- DR.DK, 'Alt for Kliken', afsnit 3, 2019.

- Anders Petersen om 'præstationsamfundet (video): https://www.youtube.com/watch?v=qvH2r3YsvmI (første 11 min)

Sider i alt: ca. 45 sider

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde og selvtest.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer