Holdet 2024 Sah/uni - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Frederik Baun Christensen
Hold 2024 Sah/uni (2h Sa/uni)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb - Kriminalitet og straf
Titel 2 Det politiske samfund
Titel 3 Identitetsdannelse - mellem kultur og ulighed
Titel 4 Dansk økonomi og arbejdsmarked i en global verden
Titel 5 Forløb - Magt, medier og EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb - Kriminalitet og straf

Forløbet har særligt fokus på:
- Retsstatsprincipper (f.eks. lighed for loven, magtens tre-deling, osv.)
- Faktorer og årsager til kriminalitet, herunder berøring af Robert Mertons teori om behovsfrustration
- Kriminalitetsformer via SNAP-modellen (Overlevelseskriminalitet,
Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet)
- Sociologibegreber der er relevante ift. kriminalitetsmønstre (f.eks. socialisering, normer/ værdier, social arv, osv.)
- Axel Honneths anerkendelsesteori, særligt knyttet til bandemiljø og - kriminalitet
- Forebyggelse af kriminalitet og resocialisering af kriminelle, herunder med fokus på EXIT-programmer
- Argumenter for og imod hårde/milde straffe
- De danske partiers retspolitik, herunder den politiske venstre-højreskala i relation til værdipolitik

Forløbet dækker følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Grundbøger og artikler:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2017). "Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet", Columbus, side 11-17, 27-32, 51-57, 92-98

Eva Smith. (2012). "Kriminalitet og retfærdighed", Columbus, side 81-84

Undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Domstole (https://gymnasie.kenddinret.dk/)

Jyllands-Posten, 2020, Minksagen afslører, hvordan magtens tredeling kan ende som magtens bermudatrekant

Politiken,  2015, Ud af bandelivet: »Der kommer en 16-årig og giver sin far en BMW, og han siger intet«

Kristeligt Dagblad, 2022, Ny dansk forskning: Relationer er afgørende for succes med exit fra kriminelle miljøer

Jyllands-Posten, 2016, Breiviks advokat: Afsoningen må ikke være værre end dødsstraf

DR, 2024, "Narkotyveri kan have været startskuddet til blodig bandekonflikt"

Dansk Politi, 2021, "Politifolk: Vi forskelsbehandler ikke, men bliver tit mødt med racismekortet" (https://dansk-politi.dk/nyheder/politifolk-vi-forskelsbehandler-ikke-men-bliver-tit-moedt-med-racismekortet)

Institut for menneskerettigheder, 2022, "Politiet sigter oftere etniske minoriteter, uden at det fører til fældende afgørelser" (https://menneskeret.dk/nyheder/politiet-sigter-oftere-etniske-minoriteter-uden-foerer-faeldende-afgoerelser)

Justitsministeriet, 2023, Bredt flertal enige om ny bandepakke


Video:
- DR2, 2017, "Fængselsstaten USA" via CFU
- DR2, 2024, Deadline: Svenske tilstande?

Materialesæt til synopsistræning:
Bilag 1: ”Frustrerede unge finder fællesskab i kriminalitet” (Berlingske, 27/01 2014)

Bilag 2: ”Notat: Kriminalitet blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene” (Udlændinge- og Integrationsministeriet, februar 2023)

Bilag 3: ”Smid de kriminelle indvandrere ud” (Fyns Stiftstidende, 09/09 2020)

Bilag 4: ”Vi kommer ikke organiseret kriminalitet til livs, før vi kan rumme alle vores medborgere” (Information, 27/08 2021)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det politiske samfund

I forløbet arbejdes der med følgende begreber og teorier, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Overgang fra firepartisystem og klassepartier til catch all-partier
- Issue voting og issue ownership
- Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsprocessen i DK
- EU's betydning for lovgivning og beslutningstagen i DK med øremærket barsel som case (køn og ligestilling)
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøms teori om partiadfærd (office seeking, vote seeking og policy seeking)
- Molins model om partiadfærd
- Kernevælger og marginalvælger
- Nærheds- og retningsmodellen for vælgeradfærd

Kernestof :
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Materiale:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2022). "Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi", 3. udgave, Columbus, side 184-205

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. (2017). "Luk Samfundet Op", 3. udgave, Columbus, side 127-129, 131-132, 138-141

Zetland, 2020, ”Hvad Danmark kan lære af et demokratisk eksperiment i Irland, der løsnede op for årtiers politisk stilstand”

Folketinget, EU-Oplysningen, "Sikrer EU ligestillingen i Danmark"

Beskæftigelsesministeriet, 2021, Pressemeddelelse: "Politisk aftale om øremærket orlov"

DR Genstart (podcast), 2023, "Aldrig mere Ellemann"

DR, 2017, "ANALYSE: Venstre skændes om langt mere end burkaer"

DR, 2024, "Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten"

Kristeligt Dagblad, 2024, "Klassesamfundet er væk, men alligevel tiltrækker SF en helt bestemt gruppe vælgere"

Som prøvesæt til synopsisøvelse er der blevet brugt følgende artikler:
- Meningsmålinger, der viser Socialdemokratiets tilbagegang, SF´s fremgang og vælgerbevægelse mellem de to partier
- DR-artikel: Analyse: SF skal kapre S-vælgere uden at smadre forholdet til Mette Frederiksen (02/04 2023)
- BT-artikel: Joachim B. Olsen om SFs succes: Deres strategi har virket (10/04 2024)
- Kristeligt Dagblad-artikel: Klassesamfundet er væk, men alligevel tiltrækker SF en helt bestemt gruppe vælgere (08/03 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitetsdannelse - mellem kultur og ulighed

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og sociologer, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Identitet og identitetsdannelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
- Anthony Giddens' teori, herunder følgende begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemet, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
- Ulrich Becks teori, herunder følgende begreber: valgbiografi, institutionaliseret individualisering
- Thomas Ziehes teori, herunder følgende begreber: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmans teori, herunder følgende begreber: face, setting, frontstage, backstage, branding, image
- Kulturbegrebet (Hofstedes løgmodel)
- Hylland Eriksens identitetsformer (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet)
- Integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
- Social arv og social mobilitet
- Livsstil og habitus (Pierre Bourdieu)
- Hartmut Rosa og teorien om accelerationssamfundet

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg.
S. 31-38, 44-49, 50-59, 67-80, 93-96 og 98-104

Søren Juul, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen. Sociologibogen 2. udg. S. 43-47

DR Dokumentar, 2016 "En syg forskel", episode 1

Zetland, 2021, "Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen"

DR, 2022, "Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge"

TV2, 2023, Hun har løjet for sine 39.000 følgere – nu skal der "nye boller på suppen"

BT, 2022, "Psykolog om mistrivsel: De unge er ikke blevet mindre robuste – det handler om samfundet"

Berlingske, 2016, "Debatindlæg: Unge skal tage sig sammen og stoppe klynkeriet"

Politiken, 2022, "Uddannelse afgør mere end alt andet, hvordan det går os i livet"

Materialesæt til træning af synopsis og eksamensform:
Bilag 1: Figur. Er du tilfreds med din krop? (Center for Ungdomsstudier, 2021

Bilag 2: Figur. Andelen af skoleelever fordelt på køn og klasse, der har prøvet at fjerne et billede på sociale medier, fordi de ikke synes, at det fik nok likes, hjerter eller kommentarer (Børns Vilkår og TrygFonden: Krop, køn og digital adfærd, 2020)

Bilag 3: ”Unge vil have botox og tabe sig, når de er på de sociale medier: -Man tænker, om man ikke er god nok” (tv2.dk, 5/2 2024)

Bilag 4: ”Danske kvinder: Derfor viser vi vores strækmærker frem” (tv2.dk, 08/08 2014)

Bilag 5: ”Dansk borgerforslag runder 50.000 underskrifter – I Australien er forbud allerede på vej” (tv2.dk, 28/11 2024)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi og arbejdsmarked i en global verden

Forløbet har haft særligt fokus på:
- Den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder begrebet flexicurity
- Forskellen på markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Økonomiske mål, herunder begreberne vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance,
statsbudget og grøn økonomi
- Konjunkturudsving
- Finanspolitik
- Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik), herunder stramnings- og opkvalificeringsstrategien
- EU's indre marked, særligt arbejdskraftens frie bevægelighed og social dumping
- Samhandel, Donald Trump og toldkrig
- Konkurrenceevne-begrebet (konkurrenceevne på kort sigt og strukturel og institutionel
konkurrenceevne) med Novo Nordisk som case
- Partiers holdning til spørgsmålet om selskabsskat
- Konkurrencestaten vs. den klassiske, universelle velfærdsstat
- Velfærdsstatens udfordringer med særlig fokus på den demografiske udvikling og spørgsmålet om pension, efteruddannelse og forlænget arbejdsliv

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Materiale

Grundbogsmateriale:

Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup - Samf på B,  Columbus, side 198-231 (Tema 7: Økonomi - din guide til BNP, vækst og lykke)

Hans Branner - Det politiske Europa: En grundbog om EU, Columbus, side 103-107 (Det indre marked)

Kåre Clemmesen og Per Henriksen - Økonomi: principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, side 144-149 (Konkurrenceevne)

Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer - Samfundsfag C, Afsnit som flexicuritymodellen (https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1165)


Artikler og online materiale:

"Den danske model", Granov og Andersen, Faktalink (https://faktalink.dk/emner/den-danske-model)

”Tesla nægter at anerkende fagforeninger”, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FHO), 2024

"Social dumping eller fair konkurrence?", Folketinget - EU-Oplysningen

"Katastrofal ulykke lever op til kedelig statistik" TV2 Fyn, 2025

"950.000 danske jobs afhænger af eksport", Dansk Industri, 2024

"Flertal indfører 37 timers 'arbejdspligt' for udlændinge på kontanthjælp", DR, 2023

"Slut med at betale for arbejde som pensionist - nu kommer pengene med tilbagevirkende kraft", DR, 2024

"Novo Nordisks succes risikerer at gøre dansk økonomi "usund", advarer professor”, TV2, 2023

“Bernie Sanders angriber Novo Nordisk, men det virkelige problem er i USA”, Børsen, 2024

"Trumps handelskrig er et varsel om, hvad der kan vente alle andre", DR, 2025

Materiale til arbejde med synopsis:
Bilag 1: ”Dansk økonomi er i fremgang - og medicinalindustrien er drivkraften”. dr.dk, 20/02 2025

Bilag 2: ”Modtagerlande for dansk eksport”, The Trade Council / Udenrigsministeriet, 2024
https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/modtagerlande-for-dansk-eksport/97d21f1c-149e-440b-a809-0dc02d94ff46/

Bilag 3: ”Handelskrig kan koste 30.000 danske jobs”, Ekstra Bladet, 07/11 2024
https://ekstrabladet.dk/penge/handelskrig-kan-koste-30.000-danske-jobs/10428068

Bilag 4: Tabel fra artiklen ”I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år”, Dansk Industri og Danmarks Statistik, november 2023
https://www.danskindustri.dk/globalassets/politik-og-analyser/opa-analyser/2023/i-2050-er-hver-tiende-dansker-mindst-80-ar--november-2023.pdf?v=240806

Bilag 5: ”Omskoling skal hjælpe nedslidte danskere”, Fagbladet 3f via Ritzau, 03/11 2016
https://fagbladet3f.dk/72ffc51113714059bf5f577495d377b1-20161103-omskoling-skal-hjaelpe-nedslidte-danskere/

Bilag 6: ”Flere folkepensionister går på arbejde”, Felix Bekkersgaard Stark for Dansk Industri, 10/10 2024, https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2024/10/flere-folkepensionister-gar-pa-arbejde/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb - Magt, medier og EU

Forløbet har haft fokus på følgende:
- Magtbegreber og magtresurser

- Professionaliseringen af politik, herunder folketingsmedlemmernes uddannelsesbaggrund og ændringen af partiernes forbindelse til borgerne

- Lobbyisme

- Medier, sociale medier og politik, herunder: mediernes rolle i samfundet, mønstre i danskeres mediebrug, politisk meningsdannelse + effektteorier, politikeres brug af sociale medier, adfærd på sociale medier (Honneth og Goffmann), diskrimination og sexisme på sociale mener, Habermas´ teori om den herredømmefrie dialog

- EU's formål, udvikling og institutioner, herunder: integration i bredden og dybden, blød og hård EU-skepsis,  danske partiers holdning til EU, overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde i EU, EU og spørgsmålet om demokratisk underskud, EU´s rolle i en verdensorden i opbrud

Kernestof afdækket i forløbet
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere

Materiale

Grundbogsmateriale:

Jensby, Pedersen og Brøndum - Politikbogen, 2017, Columbus, side 155-164 og 168-175

Rune Valentin Gregersen - MedierNU, 2011, Systime, side 31-33

Finn Rasmussen - Medier og politisk kommunikation (3. udg), 2018, Columbus, s. 66-76

Lars Frederiksen - EU's udfordringer.
Afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4

Hans Brenner - Global politik: Grundbog til international politik (3. udg), 2015, Columbus, s. 16-18 + 28

Dokumentarer:

"Politik til salg", 2015, TV2. Tilgået via CFU

"Ti stille kvinde - episode 1", 2014, DR, Tilgået via DR

Artikler og online materiale:

"Politikere får stadig lukrativ pension trods løfter om ændringer i årevis: 'Det er slet ikke i orden'", DR, 2022

"49-årige Bibbi Bang: Mange politikere har en anden opfattelse af virkeligheden end jeg", Berlingske, 2019

"Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem?", DR 2021

”Michael, Lars og Jan er de vredeste personer på Facebook”, DR, 2025

"Løkke vil have euroen til Danmark for at sikre et stærkere Europa", DR, 2025

"Enhedslisten gør op med årtiers EU-politik: Dansk EU-exit er ikke længere et mål i sig selv", DR, 2022

OVERBLIK Retsforbeholdet - hvad er det egentlig, vi skal stemme om?", DR, 2015

”For og imod: Det kan retsforbeholdet komme til at betyde”, TV2, 2014

"Vi står en i ny verdensorden og der er ingen vej tilbage", TV2, 2025

Materie i forbindelse med synopsisarbejde
Bilag 1: ”Danskerne: Indre marked og klimapolitik er vigtigst i EU” fra artiklen ”Nu rykker danskerne sammen om EU” af Claus Kragh, Mandag Morgen, 05/05 2019 (0,5 normalside)

Bilag 2: ”Fuldtidsbeskæftigede EU-borgere i Danmark” fra artiklen ”Social dumping eller fair konkurrence” Folketinget – EU-oplysningen. (0,30 normalside)

Bilag 3: ”For Anders Vistisen er EU ikke et sted med "stor glæde" – mød Dansk Folkepartis spidskandidat her” af Rikke Steenbech, TV2, 23/05 2024 (2,2 normalsider)

Bilag 4: ”Nu må det være nok med nationalromantikken. Det er på tide at forsvare Europa”, kronik af Amalie Kestler, Politiken, 19/09 2024 (2 normalsider)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer