Holdet 2024 Ps/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne-Sofie Obel Mesing
Hold 2024 Ps/h (2h Ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Kriminalitet i et psykologisk perspektiv
Titel 3 Skoleliv, inkl. undersøgelse og rapportskrivning
Titel 4 Omsorg og mønsterbrud
Titel 5 Unges udfordringer
Titel 6 Ondskab og dyssocial personlighedsforstyrrelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Vi stifter bekendtskab med psykologiske retninger, psykologisk forskning og teoridannelse samt brugen af psykologiske begreber i analyse af psykologiske problemstillinger.

Teorier, begreber og undersøgelser:

Leon Festinger: Kognitiv dissonans
Confirmation bias
Jane Piliavin: Bystander effect (tilskuereffekten) - felteksperiment
Psykologiske retninger: Psykoanalyse, behaviorisme, evolutionspsykologi, eksistentiel psykologi, kognitiv psykologi, neuropsykologi, socialpsykologi
Metode: Forskellige metoder i psykologi, kvalitative og kvantitative data samt fordele og ulemper ved dem

Materiale:

Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. S. 162, 283-284. 4 sider
Psykologiens Veje, s. 7-17. 10 sider
Jensen og Quorning (2018): Undersøgelser i Psykologi, Systime. Kapitel 1. 8 sider

Supplerende materiale:
Powerpoint, tæller cirka 3 sider
Arbejdsark om kognitiv dissonans, 1 side
Bystander effect: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac , tæller cirka 1 side

I alt ca. 27 sider

Faglige mål:
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet i et psykologisk perspektiv

I samarbejde med fagpakkefaget samfundsfag arbejder vi med kriminalitet. I psykologi ser vi først lidt på vidnepsykologi, fordi vi skulle overvære en sag i retten. Men fokus har ligget på den kriminelle; på henholdsvis gruppepsykologiske og individualpsykologiske faktorer, der kan være med til at forklare kriminel adfærd.

Overordnede spørgsmål, vi vil undersøge:

Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle?
Hvad skal der til for at bryde en kriminel løbebane?

Teorier, begreber og undersøgelser:

Socialpsykologi:
- Gruppetyper (primær, sekundær, egen- og fremmedgruppe osv.)
- Sherif: Robbers Cave
– Asch: konformitet
- Zimbardo: Stanford prison experiment + kritik heraf
- Milgram: Lydighedseksperimentet, normalitetsprincippet, nærhedsprincippet

Kognitionspsykologi og kulturpsykologi:
- Kognitive skemaer, assimilation, akkommodation
- Rosenthal-effekten
- Sociale markører, stigmatisering, diskrimination, fordomme og stereotyper

Neuropsykologi:
- Amygdala-kapring
- Præfrontal cortex's opgave
- Den modningsmæssige ubalance mellem det socio-emotionelle og kognitive kontrolnetværk

Personlighed:
- Den forsigtige/risikovillige type, OSN

Udviklingspsykologi:
- Aggression – Goldberg, Barndommens betydning for aggression (sårbarhed over for skam mm.)
- Stilface-eksperimentet og udviklingen af frontallapperne

Behaviorisme: Klassisk og operant betingning samt social indlæringsteori

Materiale:

Grundbog:
Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels: Psykologi – Fra Celle til Selfie (Columbus, 2017). Siderne 172-176, 182-188, 226-228, 266-274, 305, 308. 31 sider

Andre kilder:
- Riisager, Magnus (2021): Psyk C. Side 161-162. 2 sider
- Stanford prison experiment: https://folkedrab.dk/artikler/gruppepres-lydighed-og-ideologi-hvordan-almindelige-maend-bliver-gerningsmaend. 2 sider
- Larsen, Ole Schulz: Goldberg: Barndommens betydning. I: Psykologiens Veje (Systime, ibog). 2 sider
-- Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje (2008). S. 37-43. 6 sider
- Powerpoint om kognitive skemaer, assimilation og akkommodation
- Socialstyrelsen (2012): Veje ind og ud af kriminalitet. Kapitel 6, 20 sider

Supplerende materiale:
- Dokumentar: Forenet med fjenden (1). Tæller ca. 3 sider
- Youtubevideo: Vrede piger – silles historie, https://www.youtube.com/watch?v=jBKFzijHEzs
- Dokumentar: Lydighedens Dilemma (1978). Tæller ca. 5 sider
- Dokumentar: Zimbardo: Stanford prison experiment: https://amara.org/da/videos/764uN8LlN7q5/info/feature-film-the-stanford-prison-experiment-documentary/. Tæller ca. 4 sider
- Cases til gruppearbejde, ca. 10 sider


Antal sider i alt: Ca. 85


Kernestof:

- Socialpsykologi – social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse – social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination - kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
- Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
- Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment og observation

Faglige mål:

Eleverne trænes i at
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skoleliv, inkl. undersøgelse og rapportskrivning

Forløbet handler om kognitive, emotionelle og sociale forudsætninger og udfordringer i forhold til at lære. Fokus ligger på mestring, motivation og hukommelse, men vi ser også på omsorg og omsorgssvigt og har således anvendt viden om udviklingspsykologi i forløbet. Forløbet forbereder eleverne på praktik på UCL (socialrådgiveruddannelsen). Efter praktikken skriver eleverne praktikrapport om en praktikcase, og forløbet forud for dette tilrettelægges delvist således, at det kvalificerer praktikdeltagelsen og -rapporten.

I starten af forløbet arbejder eleverne med metoder i psykologi. De udarbejder på baggrund af undervisningen om hukommelse en hypotese og et undersøgelsesdesign, og de udfører undersøgelsen og bearbejder data i en rapport.

Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvad vil det sige at lære noget? Hvad kræver det at lære noget? Hvad kan forhindre læring?

Teori, begreber og undersøgelser:

Hukommelsesteori:
- Flerlagermodellen - hukommelsens tre afdelinger (sensorisk, kortids- og langtidshukommelse), 7 + - 2 (kortidshukommelse), konsolidering, langtidshukommelsens tre dele, selektiv opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed
- Udsatte børns hukommelse (stress og nedsat arbejdshukommelsen, lave forventninger)

Motivation:
- Undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg universitet: Fem former for motivation (viden, mestring, involvering, præstation, relation)
Bandura: Self efficacy
Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed
Undersøgelser af effekten af venskaber og sociale bånd
ZNU - Zonen for nærmeste udvikling

Omsorg og udsathed:
- 4 typer omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
- Resiliens
- Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til resiliens

Materiale:
- Ravn, Flemming André Philip og Troels Wolf (2015): Psykologi - Fra Celle Til Selfie. Columbus. s. 11-18. 7 sider
- Hukommelsens tre afdelinger. Artikel fra Dr.dk, 3 sider
- Larsen, Ole Schultz: Opmærksomhed. I: Psykologiens Veje, ibog, kap. 11. 3 sider
- Hannibal, Jette (2012) Self efficacy – Banduras teori om motivation. Sider: 4,5
- Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed. Sider: 1
Zonen for nærmeste udvikling: https://skive-laerkereden.aula.dk/sites/skive-laerkereden.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/ZNU.pdf. 1 side
- Riisager, Magnus (2021): Effekter af venskaber og sociale bånd. I: Psyk C. s. 79-80
- EVA - Danmarks evalueringsinstitut: 5 former for motivation. 4 sider
- Socialstyrelsen (2018): Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang! s. 4 + 9-12. 5 sider
https://www.kl.dk/media/14256/b2nnyauyixa5iibvr2yw.pdf

Supplerende materiale:
-Testning af kort- og langtidshukommelse på klassen
- Moonwalking bear: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
- Plan B (dokumentar). Tæller ca. 5 sider
- Børnene på bagerste række (dokumentar). Tæller ca. 5 sider
- Tvillingeekseperimentet: Hvor ondt gør mistillid? (Rosenthaleffekten): https://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t_nMw&t=1s Tæller ca. 1 side
- Marshmallowtesten: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ Tæller ca. 1 side
- Case fra UCL, 2 sider
- Powerpoint fra UCL, 30 sider


I alt ca. 80 sider

Kernestof:

Kognition og læring – psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – følelser og kognition – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data.

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Omsorg og mønsterbrud

Forløbet handler om den tidlige omsorg og forskellige faktorer, der afgør, om udsatte børn bliver mønsterbrydere. Forløbet indeholder et fagpakkeforløb med et afsluttende fagpakkeprojekt i samarbejde med samfundsfag om bl.a. Lisbeth Zornig.

Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvad karakteriserer god - og mindre god - omsorg?
Hvad skal der til for at blive mønsterbryder?

Teorier, begreber og undersøgelser:

- Bowlby: Tilknytningsfaser
- Ainsworth: Tilknytningstyper
- Tilknytning hos voksne
- Harlows forsøg med aber
- Ed Tronick: Still face-eksperimentet
- Daniel Stern: Moderne spædbarnsforskning og 4 udviklingsdomæner. Ansigtsduetter, RIG'er, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning og fejlafstemning
- Resiliensfaktorer på individplan og socialt plan
- Mønsterbrud: Definition og karakteristika hos mønsterbrydere
- Omdrejningspunkter og oplevelse af sammenhæng
- Mønsterbrudsmodellen
- Studier af rumænske børnehjemsbørn (Rutter)

Materiale:

- Ravn, Flemming André Phillip m.fl. (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. Side 11-18. 8 sider

- Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje (Systime 2015), s. 82-89, 96-100. 15 sider

- Larsen, Ole Schulz: Børns reaktioner på omsorgssvigt. I: Psykologiens Veje (Systime, ibog). 2 sider

- Riisager, Magnus m.fl. (2025): PsykC, ibog. Kapitel 3.4: Livet i daginstitutioner. 3 sider

- Når prognoserne ikke holder (uddrag). I: Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 4 1997. 4 sider

- Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne. Videnskab.dk, 23. feb. 2017

Supplerende materiale:
Dokumentar: Er du mors lille dreng? (1998). Tæller ca. 8 sider
Dokumentar: Min barndom i helvede (2012). Tæller ca. 8 sider
Fortællingen om en mønsterbryder, Berlingske Tidende, 02.06.10. 3 sider
Debat: Velfærdsstaten gjorde mig til mønsterbryder - pas på den! Politiken, 25.04.15. 3 sider
Case: Preben og Tobias. 1 side

I alt ca. 60 sider

Kernestof:
Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Unges udfordringer

I dette forløb har vi beskæftiget os med forskellige aspekter af ungdomsfællesskaber og identitetsdannelse. Fokus har ligget på stress og nogle af de individuelle og sociale/kulturelle årsager, der kan være til, at mange oplever et pres i dag.

Spørgsmål, vi har undersøgt:
- Hvad er identitet?
- Hvad kendetegner identitetsdannelse i det senmoderne samfund?
- Hvad er stress, og hvem er i særlig risiko for at blive stresset?
- I hvilken grad gør mobiltelefonen det lettere at være en del af et fællesskab?

Teori, begreber og undersøgelser:
- Cooley: Spejlselvet
- Individualpsykologisk og gruppepsykologisk perspektiv på mobning
- Giddens: Det refleksive projekt, aftraditionalisering og narrativer
- Thomas Ziehe: Individualisering, Kulturel frisættelse, narcissistisk socialisationstype
- Stress: akut/kronisk stress,  krav-kontrol-modellen, anstrengelse-belønning-ubalancen, beskyttelsesfaktorer, herunder personlighed (neuroticisme og pessimistisk forklaringsstil), manglende social kapital og OAS - Oplevelse af sammenhæng. 4 måder at cope på.
- Den biologiske komponent i stress (arousal)
- Hartmut Rosa: Højhastighedssamfundet og resonans
- Reklamepsykologi: Hook-modellen
- Etnocentrisme og kulturrelativisme

Materiale:

- Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. Siderne 97-108, 11 sider
- Riisager, Magnus (2021): Psyk C. Frydenlund. Siderne 157-158, 164-184. 22 sider
- Riisager, Magnus (2023): Psyk B. Frydenlund. Siderne 470-478. 8 sider
- Anvendt Psykologi: Spejlselvet - The looking glass self. 2 sider
- Psykologiens Veje, ibog: Leon Festinger: Social sammenligningsteori. 4 sider
- Mehlsen, Camilla og Hendricks, Vincent (2019): Like! s. 116-118, 3 sider
- Undersøgelser i psykologi (ibog): Skaber mobiltelefonen dårligere samtaler? 4 sider

Supplerende materiale:
- Deadline, 3/1-2023 (Svend Brinkmann om unges mistrivsel). Tæller ca. 4 sider
- Bobby Zachariae: Stress (Youtubevideo). Tæller ca. 4 sider
- Limbo: Når sabbatår er fucked (afsnit 1 og 2). Tæller ca. 4 sider
- 6 dage til zen (afsnit 1 og 2). Tæller ca. 8 sider
- Powerpoint om kulturpsykolgi. 6 sider


Ca. 103 sider

Kernestof:
Socialpsykologi
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Kulturpsykologi

Supplerende stof:
- Neuropsykologi
- Reklamepsykologi

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ondskab og dyssocial personlighedsforstyrrelse

Eleverne har selv valgt det sidste tema, som indholdsmæssigt ligger i forlængelse af det første tema om kriminalitet og således giver mulighed for at repetere dette, men som også adskiller sig fra det med sit primære fokus på patologisk ondskab. Vi startede med at se på teorier om ondskab for så at gå videre til et klinisk syn på ondskab i form af diagnostiske kriterier for dyssocial personlighedsforståelse

Overordnede spg, vi vil undersøge:
Hvad er ondskab? Hvordan straffes hhv. kriminelle, der var sindssyge i gerningsøjeblikket, og kriminelle, der har en dyssocial personlighedsforstyrrelse? Hvorfor får nogle mennesker den personlighedsforstyrrelse?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Definition på ondskab
- Svendsens 4 ondskabstyper
- Simon Baron-Cohen: ondskab som konsekvens af manglende empati
- Bandura: Moralsk frakobling
- begrebsafklaring: psykotisk / psykopatisk
- Undersøgelse af hjerneaktivitet hos dømte, som var sindssyge i gerningsøjeblikket
- Diagnosticering af dyssocial personlighedsforstyrrelse
- Robert Hares psykopatitjekliste
- Mentalundersøgelser
- Hvordan tænker psykopater?
- 4 skoler om, hvorfor nogle mennesker bliver psykopater
- Spejlneuroner og empati
- Tilknytningstype og empati
- Køn og kriminalitet - undersøgelse af populationen i fængsler
- Køn og kriminalitet: socialiseringens rolle og kønsstereotyper

Materiale:
- Riisager, Magnus m.fl. (2023): PsykB. Kapitel 9, s. 310-330, 334-336, 340-341, 344-353. 35 sider
- Ravn, Flemming André Phillip m.fl. (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. S. 230-232. 3 sider
- Larsen, Ole Schulz (2018): Psykologiens Veje. ibog. Empati og spejlneuroner. 4 sider
- Artikel: Psykopaterne (uddrag). Politiken, 23.08.1998. 3 sider

Supplerende materiale:
Dokumentar: En morder vender hjem (2000)
Indefra med Anders Agger: Sikringen (afsnit 1)

Antal sider i alt: Ca. 45

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerende stof:
Retspsykologi

Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i
psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

Eleverne har i denne periode udført anonym undervisningsevaluering.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer