Holdet 2025 Fy/for - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Anders Hüche Jensen, Jon Gaarsmand
Hold 2025 Fy/for (FyB/for)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Termisk energi
Titel 2 Bølger, lyd og lys
Titel 3 Astronomi
Titel 4 Elektricitet
Titel 5 Kernefysik
Titel 6 Kosmologi
Titel 7 Klassisk mekanik
Titel 8 Repetition Fysik C og B

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Termisk energi

De er blevet arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Energi og energiformer
• Effekt
• Brændværdi
• Varmetransport, specifik varmekapacitet og nyttevirkning
• Faseovergang og smelte- og fordampningsvarme.

Hertil er der lavet forsøg omkring
• Bestemmelse af vands specifikke varmekapacitet
• Bestemmelse af vands specifikke smeltevarme
• Nyttevirkning med trangia

Materiale:
Orbit C
Morten Brydensholt, m.fl.
Systime, 2017, 3. udgave
s. 28-35, s. 40-59 og s. 70-71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Bølger, lyd og lys

Emner:
Eleverne har arbejdet med bølger herunder begreber som bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart, periode, amplitude, longitudinal- og transversalbølger, interferens, refleksion, brydning.
Lyd: lydens fart, lydstyrke, stående bølger, resonansfrekvens for svingende streng, resonansfrekvens for åbne og halvåbne rør.
Lys: elektromagnetisk spektrum, brydning


Materiale:
En verden af Fysik C
Morten Brydensholt, m.fl.
SYSTIME, 3. Udgave
s. 76 - 84, s. 86 - 117, s. 158 - 161 og s. 171 - 176.

Eksperimentelt:
• Bølgers fart på fjeder
• Lysets brydning
• Stående bølger på en streng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Astronomi

Den nære astronomi
• Årstiderne
• Variationer i længden af dag og nat
• Sol- og måneformørkelse
• Månens faser

Materiale
Orbit C
Morten Brydenholt m. fl.
Systime A/S, 2017, 3. udgave
s. 223-227
Samt note

Det er hensigten af forløbet fordrer følgende faglige mål:
• kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes
• gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
• kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
• kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Elektricitet

Følgende er blevet behandlet under emnet:
• Strømstyrke, spændingsforskel og modstand herunder Ohms lov
• Serie- og parallelforbindelse
• Ledere, isolatorer og halvledere herunder dioder og LED'er
• Joules lov

Eksperimentelt:
• Karakteristikker af komponenter
• Dioder og båndgab
• Joules lov

Materiale:
En verden af Fysik B
Kasper Grosman Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal, 2020, 1. udgave
s. 8-20, s. 23-33, s. 39, s. 47-50 og s. 58-61
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kernefysik

Deltagerne er blevet introduceret til atomkerner og dets opbygning samt Bohrs atommodel, herunder fotoner, energiniveauer og Rydbergformlen.
Deltagerne er blevet introduceret til de forskellige henfaldstyper. I den forbindelse er isotopbegrebet blevet diskuteret, ligesom kernekortet er blevet anvendt. For konkrete henfald har eleverne udregnet processernes Q-værdier og betydningen disse energier er blevet diskuteret. Herfra har deltagerne set på henfaldsloven, begrebet aktivitet, halveringstid, afstandskvadratloven samt absorptionsloven. Deltagerne er desuden blevet introduceret til massedefekt, bindingsenergi, fusion og fission, anvendelse til stjerner, grundstoffernes dannelseshistorie og kvarker og fundamentalkræfter.
Deltagerne er kort blevet introduceret til medicinsk fysik, herunder dosis og strålebehandling.

Eksperimenter:
- Absorption af gammastråling i bly.
- Afstandskvadratloven for stråling.
- Halveringstiden for Ba*-137

Materiale
Michelsen og Pedersen: En verden af fysik B
2019, Gyldendal
s. 216-276
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kosmologi


Big bang-teorien og tilhørende observationer, der underbygger denne:
• Rødforskydning
• Hubbles lov
• Afstandsbestemmelse: Parallaksemetode og afstandskvadratloven

Materiale:
Orbit C
Morten Brydensholt, m.fl.
SYSTIME, 2017, 3. udgave
s. 250 - 261

En verden af Fysik B
Kasper Grosman Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal, 2020, 1. udgave
s. 280 - 281 og s. 286 - 287

+ Note


Det er hensigten af forløbet fordrer følgende faglige mål:
• kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes
• gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
• kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
• kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klassisk mekanik

Deltagerne har arbejdet med klassisk mekanik, herunder er begreber som, bevægelse med konstant acceleration, sted-, hastigheds- og accelerationsfunktion bearbejdet inden for kinematikken. Desuden anvendelse til frit fald, lodret kast og bremselængde.
I dynamikken er der blevet arbejdet med kræfter, tryk, opdrift, Newtons love. Deltagerne har set på både statisk og dynamisk gnidning, herunder Coulombs gnidningslov. Endvidere luftmodstand og arbejdssætning. Arbejdssætning blevet anvendt til at udlede formler for potentiel og kinetisk energi.

Eksperimenter
-Trykket af en væskesøjle
- Arkimedes lov (opdrift)
- Boyle-Mariottes lov (idealgasligningen)
- Avogadros lov (idealgasligningen)
- Gay-Lussacs lov (idealgasligningen)
- Bevægelse med konstant fart og acceleration, vandret og lodret kast/fald
- Bestemmelse af statisk og dynamisk gnidningskoefficient, (træ mod træ)
- Faldende kaffefiltre
- Hoppende og trillende bold, (mekanisk energibevarelse og bevægelsesligninger vha. ultralydssensor og videoanalyse)
- Newtons 2. lov med acceleration af vogn på bane, trukket af et lod.

Materiale
Michelsen og Pedersen: En verden af fysik B
2019, Gyldendal
kap. 7, 8 og 9
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer