Holdet 1g mu/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Karen Ellerup Gade
Hold 2025 mu/1 (1g mu/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tematisk forløb 1 Rytmik og Hiphop (grundforløb)
Titel 2 Basisteori og Tematisk forløb 2: Blues
Titel 3 Tematisk forløb 3: Den klassiske musik
Titel 4 Særligt studeret område: NY POPMUSIK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tematisk forløb 1 Rytmik og Hiphop (grundforløb)

Introducerende forløb med fokus på rytmik, sang, sammenspil og hiphop. (Læst i grundforløbet)

Undervisningen har fokuseret på
- rytmik (rytmeteori, taktart, talekor mv)
- formanalyse (de fire standardformtyper er introduceret - særligt foks på den udvidede popform med analyse af "Godthåbsvej".)
- grooveanalyse (begreber som beatmarkering, underdeling, modrytmik, ostinat, sammenfald og komplementærtyrmik)
- hiphop (oprindelse, musikalske kendetegn)

Der er læst introducerende tekst om hiphoppens opståen ug udvikling (baseret på artikel fra faktalink) og der er lavet grooveanalyse af MC Hammer "U Can't Touch This" (1990) og Grandmaster Flash "The Message (1981)

Musikudøvelse:
Rotationssammenspil
Gruppesammenspil
Kordag
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Basisteori og Tematisk forløb 2: Blues

Forløbet fokuserer på basal nodeteori (toner i g-nøgle)
Dur- og molskala, bluesskala, simpel akkordlære

Blues-forløbet har haft følgende fokus:
• Teori og praksis
• Toner, skalaer, akkordlære, kvintcirkel, harmonik, trinanalyse
• Blues som genre (blueshistorie, bluesform, blå toner, ostinater, call-response)

Analyser:
Rock Around the Clock (fokus på bluesrundgang)
Wilson Pickett: Mustang Sally (bluesform, harmonik, blå toner, groove, call-response, ostinater)

I forløbet har vi også haft en praktisk tilgang med bluesspil på klaver og i mindre grupper.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tematisk forløb 3: Den klassiske musik

Eleverne har skullet opnå bevidsthed om kunstmusikken som nodebaseret musik, koncertmusik og musik som produkt af en musikhistorisk periode. Forløbet har indeholdt

- Den klassiske musikhistorie i overbliksform
- Koncert med symfoniorkester
- Form og musikalsk struktur
- Polyfoni/homofoni, ostinater
- Forhold mellem tekst og musik

Analyserede værker:
J. S. Bach: Violinkoncert i E-dur, 3. sats
W. A. Mozart: Confutatis (fra Requiem)

Ekskursion: Odense Koncerthus 19/2 2026
Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Denis Kozhukhin, klaver

C. Debussy: Forspil til En Fauns Eftermiddag
M. Ravel: Klaverkoncert i G-dur
M. Ravel: Valses nobles et sentimentales
M. Ravel: Rapsodie Espagnole
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Særligt studeret område: NY POPMUSIK

Som særligt studeret emne har holdet arbejdet med NY POPMUSIK. Der er læst forskelligt tekstmateriale med udgangspunkt i bogen "POP – teori og analyse" af Thomas Hammer, Søren Lund-Olsen m.fl. (systime 2025)
Der er arbejdet både musikinternt og musikeksternt.
Teorien er gennemgået med eksempler nævnt i teksten og desuden anvendt på 2 numre: Dua Lipa: Don’t Start Now og Tobias Rahim ft. Mille: Ingen Yin uden Yang


MATERIALER:
POP – teori og analyse (systime 2025) kap. 2.5 Form, kap. 2.2 Hooks og gimmick, kap. 3.3 Autenticitet
Soundvenue: »Det kan blive en horribel glidebane«: Sådan påvirker Spotify, hvordan musik skabes i dag
Harmonik – kort gennemgang af trinanalyse, funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik (samlet af KG)
Grooveanalyse - oversigt (Thomas Hammer)

Parallelt med det særligt studerede emne har holdet øvet eksamenssammenspil i 3 hold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer