Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Christine Bergfeld
|
|
Hold
|
2025 ol/u (3u ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 DET ANTIKKE EPOS
Vi læser uddrag og hele sange fra Odysseen med fokus på gæstevenskabets rolle, civilisationstemaet og kulturmøder, selviscenesættelse, fortællingen som identitetsskabende proces, samt gudernes rolle i den menneskelige tilværelse.
Vi kommer vi ind på genretypiske træk (den mundtlige fortælling, metrik og publikumets forhåndsviden).
Vi sammenholder de læste uddrag med Ovids "Heroides I - Penelope til Odysseus" i Simon Laursens oversættelse, 2017). De romerske tekstuddrag bliver læst med henblik på genretypiske træk, helteroller og kønsroller.
Endelig sætter vi Odysseen ind i en receptionshistorisk sammenhæng - gennem filmen "O brother, where art thou" af J. og E. Coen (2000).
Odysseen: 1. sang v. 1-177, 6. sang, 9. sang v. 1-38, 10. sang, 11. sang v. 90-137, 12. sang v. 260-453 og 23. sang v. 113-246.
Ovid: Heroides I.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. DEN ANTIKKE SKULPTUR OG DENS EFTERLIV
Efter en kort introduktion til den græske kunst fra minoisk til daedalisk tid, fokuserer vi for den græske skulpturs vedkommende på udviklingen i stil, materiale og udtryk fra arkaisk til hellenistisk tid og videre til udviklingen i den romerske skulptur fra republik til tidlig og senere kejsertid. Afslutningsvist perspektiverer vi til de efterantikke europæiske kunsthistoriske perioder. Arbejdsformen vil skifte mellem klasse og gruppearbejde og være opgavebaseret. .
Som grundbog er brugt: Kluge M. & Holm, K. "Kunsten at se på skulptur", Systime 2023
Gennemgået materiale er:
kouros fra Sounion (ca. 580 f.v.t.)
KOUROS FRA ANAVYSOS (ca. 530 f.v.t.)
Aristodikos (ca. 510-500 f.v.t.)
Rayet-hovedet (ca. 530 f.v.t)
Kore fra Akropolis (afbilledet på s. 77 i Kluge & Holm (2023))
Piræus-Apollon i bronze (ca. 530-490 f.v.t)
Døende Niobe (ca. 440-430 f.v.t) og løbende Niobe - fra samme tempelgav
TYRANDRÆBERNE (477 f.v.t.)
KRITIOSDRENGEN (ca. 480 f.v.t)
ARTEMISIONBRONZEN (ca. 470-460 f.v.t.)
DISKOSKASTEREN (ca. 455 f.v.t)
Polyklets doryphoros / spydbæreren (ca. 440 f.v.t)
Såret amazone (ca. 430 f.v.t)
PAINOIOS' NIKE (ca. 425 f.v.t)
Den sandalbindende Nike fra balustraden på Athene Niketemplet på Akropolis (ca. 410 f.v.t)
Hermes og Dionysosbarnet (ca. 350 f.v.t)
Hvilende Satyr (ca. 350-330 f.v.t)
Afrodite fra Knidos (ca. 350 f.v.t)
APOLLON BELVEDERE (ca. 300-tallet f.v.t)
Herakles Farnese (ca. 350-310 f.v.t)
portræt af Alexander d. Store (300-tallet f.v.t)
Den farnesiske tyr (200-tallet f.v.t)
LAOKOON-GRUPPEN (200-tallet f.v.t.?)
Galler der dræber sin hustru og sig selv (ca. 220 f.v.t.)
En gammel fisker (200-tallet f.v.t.)
Dreng, der fjerner en torn fra sin fod (ca 200 f.v.t)
Skulptur af general, fundet ved Herkulestemplet i Tivoli (ca 75-50 f.v.t)
Augustus som Pontifex Maximus
AUGUSTUS (PRIMA PORTA)
Marcus Aurelius' rytterstatue (160'erne e.v.t.)
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. IDÉ, VIRKELIGHED OG ERKENDELSE HOS PLATON
Vi ser på Platons erkendelseslære, hvor vi læser følgende uddrag fra "Symposion": indledning, "Pausanias' tale", "Aristophanes' tale" og "Sokrates' tale". Gennem læsning af "hulelignelsen" fra Platons "Staten" (7.514a-518d) kobler vi Platons erkendelseslære med hans verdensopfattelse. Symposion læses i Per Krarups oversættelse (Klassikerforeningen, Gyldendal 1992) og Staten i Otto Foss' oversættelse (Platonselskabets skriftserie, MTF 1985).
Som perspektivering af undertemaet "Den eneste ene" læser vi uddrag af kronikken "Kærlighed med ridser i lakken" af E. Dickmeiss trykt i: Kristeligt Dagblad d. 29. juli 2003. Som perspektivering på hele forløbet læser vi H.C. Andersens "Hyrdinden og Skorstensfejeren" og dennes version af efterantikkens nyplatonisme.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. DET ANTIKKE DRAMA OG ANTIGONE
Med udgangspunkt i problemstillingen: "Hvordan skal vi i et demokratisk styret land forholde os til "civil ulydighed"?" (som et moderne eksempel bruges Leif Bork Hansens hjælp til at skjule afviste asylansøgere) læser vi Sofokles' Antigone.
Fokus ligger på den konflikterne: polis vs. oikos; menneskelig lovgivning vs. religiøse love, kønsroller, generationskonflikter, lydhørhed vs. magtfuldkommenhed, ate, sofrosyne, hybris / nemesis.
Der arbejdes med Aristoteles' dramateori - dels med de analytiske begreber, og dels med begreberne knyttet til dramaets virkning og formål.
Der benyttes Otto Steen Dues oversættelse, udgivet på Århus Universitetsforlag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. HELTINDER OG HELTE I ANTIK LITTERATUR
I dette korte forløb skal vi se på to fortællinger fra romersk tid som begge har karakter af nationale myter - altså fortællinger, der indgår i den romerske nationale selvforståelse. I begge historier er der kvindelige hovedpersoner og vi skal diskutere, hvad der kendetegner den romerske helt og heltinde. Romersk kultur og litteratur trak kraftigt på den græske og romerne var bevidste om den græske arvs indflydelse på deres kultur. Der vil derfor drages paralleler til græsk litteratur - i særlig grad epos og drama. I den forbindelse inddrages også Ovids heltindebrev 1 "Penelope til Odysseus" fra Homer-forløbet (forløb 1). Forløbet sluttes med en kort perspektivering.
Titus Livius Romersk historie 1. bog, kap. 57-60 (oversat af Claus Friisberg i Claus Friisberg ”Titus Livius’ Romerske Historie – Udvalg og oversættelse”, Vestjysk Kulturforlæg 2012)
Vergil Aeneiden 4. bog (oversat af Otto Steen Due, her gengivet i Bent Christensen & Chr. Gorm Tortzen Romersk antologi, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2007).
- Intro til Ovid v. Simon Laursen: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm
- Intro til Ovids Heroides ved Simon Laursen: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm#heroides
- Ovid Heroides 1. brev ”Penelope til Odysseus” (oversat af Simon Laursen): https://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/heroides_3.htm
Supplerende læsning:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen Paideia – Grundbog i oldtidskundskab, Systime 2012. Heri: ”Epos hos romerne”, s. 31-37.
Perspektivering:
- H. Roer: "Barbie og Lucretia - tvetydige heltinder", 07.03.2024 udgivet på: https://www.retoriskarena.dk/2024/03/07/barbie-og-lucretia-tvetydige-heltinder/
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899056893",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899056893",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899056893"
}