Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Jarl Beck
|
|
Hold
|
2025 ol/y (3y ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Epos: Homers Iliade & Vergils Aeneide
Introduktion til oldtidskundskab som fag og den antikke græsk-romerske tid og kultur.
Kendskab til de græske guder og forholdet mellem guder og mennesker.
Kendskab til mytens formål, funktion og stiltræk.
Fremlæggelse/øvelse: Inddelt gruppearbejde om filmen Troy og dens reception af Iliaden med fokus på receptionstekniske begreber.
Epos - Iliaden: Fokus på epos som genre og den mundtlige litteraturs komposition, metrik (hexameter) og stiltræk.
Øvelse i tekstanalyse og tematisk gennemgang af teksten.
Det græske helte-ideal og krigens indflydelse på mennesket.
Kernebegreber: Arete, time, kleos, oikos, moira, do ut des.
Epos - Aeneiden: Fokus på Vergils videreførsel af epos-genren i den romerske litteratur under kejser Augustus, herunder udviklingen fra det græske helte-ideal set i Iliaden til det romerske helte-ideal eksemplificeret ved Aeneas.
Kernebegreber: Virtus, pietas, fama, fides, fatum.
Kernetekst:
Homer, Iliaden sang 1 v. 1-535, sang 6 v. 237-529, sang 12 v. 195-471, sang 13 v. 1-9, sang 16 v. 218-252 og 684-863, sang 22 og sang 24 v. 405-676. (Otto Steen Due 1999)
Omfang 70,5 sider.
Vergil, Aeneiden sang 2. (Romersk antologi ved Christensen og Tortzen 2006)
Omfang 26,8 sider.
Baggrund:
B.A. og J.R.P, Paideia side 10-19 (= s. 4-13 i pdf'en)
Perspektiv til Iliaden:
Film (set i udvalg): Troja, Wolfgang Petersen (2004)
Digt: Halfdan Rasmussen, Noget om helte (1955)
Perspektiv til Aeneiden:
Digt: Allen Tate, Aeneas at Washington (1936)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Skulptur
Kunsthistorisk forløb med gennemgang af den antikke skulpturs udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid og videre til romersk, herunder augustæisk, tid.
Forløb med beskrivelse, datering og tolkning af skulptur.
Vise antikkens betydning for senere europæisk skulptur gennem perspektiverende monumenter.
Arbejdsform:
Udover de fælles klassegennemgange af skulpturperioderne har eleverne i grupper løbende skulle fremlægge et bredt udvalg af gennemgåede skulpturer, inden hver gruppe i sidste modul skulle fremlægge om en tildelt skulpturperiode. I forbindelse med gruppearbejdet er onlineredskaber blevet brugt til informationssøgning.
Tekst:
Woodford "Græsk og romersk kunst" (1982): s. 7-11.
Kiilerich "Græsk skulptur" (1995): Uddrag fra forskellige afsnit.
Kluge & Holm "Kunsten at se på skulptur" (2023). s. 89, 92, 94-96.
Lærerproduceret oversigt over kendetegnene for græsk-romersk skulptur fra arkaisk tid ned til hellenistisk og romersk.
Gennemgåede værker: (NB! Der eksamineres i ukendte værker)
Arkaisk tid: New York Kouros, Kleobis og Biton, Anavyssos-kouros, Kalvebæreren, Aristodikos, Auxerre-koren, Thera-koren, Berlin-gudinden, Peplos-koren, Antenor-koren, 676 Kore (Akropolis Museum), Gavlskulpturerne fra Aphaia-templet.
Tidlig klassisk tid: Kritiosdrengen, Vognstyreren, Diskoskasteren, Euthydikos-koren, Giustiniani-Hestia, Athena-metope fra Zeustemplet i Olympia.
Højklassisk tid: Doryforos, Nemesis fra Rhamnous, Nike løsner sin sandal, vindgudinden, Aphrodite fra Frejús.
Senklassisk tid: Hvilende satyr, Skraberen/Apoxymenos, Den sandalbindende Hermes, Eirene og Ploutos, Aphrodite fra Arles.
Hellenistisk tid: Laookon, Bokseren, den døende galler, Attalos II/Hellenistisk prins, fordrukken kælling, gammel markedskone, knælende Afrodite, liggende Hermafrodit.
Romerske skulpturer: Patrizio Torlornia, Augustusstatuen fra Prima Porta, Augustus som Pontifex Maximus, siddende Livia Drusilla.
Perspektiverende skulptur:
Arno Breker: Wehrmacht, Det Tredje Riges Kancelli, 1939.
Robert Graham, Kvindelig og Mandlig Atlet, 1984.
Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1802-28.
Bernini: David, 1623.
Jack Howard-Potter: Torso. Galvaniseret stål, 2008.
Henry Moore (1898-1986), Draped Figure, 1952-53.
Michelangelo: David. Marmor. 1501-1504.
Canova: Theseus og en kentaur. 1804.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tragedie: Sofokles' Antigone
Fokus på det græske teater og tragedien som genre, herunder komposition og stiltræk. I forbindelse med dette arbejdes der med centrale begreber fra Aristoteles' dramateori såsom peripeteia, anagnorisis og katharsis.
Gennem nærlæsning og tæt analyse af teksten belyses eksistentielle problemstillinger samt skæbneforestillinger. Fokus ligger på konflikterne: polis vs. oikos, menneskelig lovgivning (nomos) vs. religiøse love (hosia), kønsroller, generationskonflikter, lydhørhed vs. magtfuldkommenhed, ate, sofrosyne, hybris-nemesis.
Kernebegreber: Ate, sophrosyne, nomos, hosia, hybris-nemesis.
I relation til Antigone og fokuset på menneskets egen moralske overbevisning om det rigtige vs. samfundets love tages der udgangspunkt i den moderne problemstilling civil ulydighed.
Kernetekst:
Sofokles, Antigone (oversat af Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag 2004).
Omfang 45 sider.
Perspektiv:
"Civil ulydighed er en pligt" fra Information 30. september 2009.
Teatergruppen ZeBu opførte deres version af Antigone til året olddag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Filosofi: Platon (Sokrates' religiøsitet)
Ved læsning af udvalgte passager af Sokrates´ forsvarstale og Xenofons Memorabilia har der været fokus Sokrates´ religiøsitet samt hans/Platons opfattelse af viden og eudaimonia. Ved læsningen af Platons Hulebillede har der - foruden ovenstående fokuspunkter - været et særligt fokus på Platons idélære og dualistiske verdenssyn.
Igennem forløbet har der sideløbende været et fokus på Sokrates' spørgemetoder (den maieutiske og ironiske spørgemetode) samt Sokrates' forhold til det athenske demokrati, sofisterne og naturfilosofferne.
Kernebegreber: Epistéme, dóxa alethés, dóxa, areté, eudaimonía.
Kernestof:
Platons Apologi i Platons Skrifter ved Otto Foss og Per Krarup. Reitzels Forlag 1969: kapitlerne V-X, XI-XII, XIV-XIX samt XXIX-XXXIII. Omfang 17,6 sider.
Xenofons Memorabilia I bog, I kapitel, 1-20, II kapitel, 1-8 og III kapitel, 1-4. Oversat af Henrik Nisbeth. Odense Universitetsforlag 2000. Omfang 6,2 sider.
Platons Hulebillede bog 7, 514-520 i "Platon. Staten." ved Otto Foss, Platonselskabets skriftserie, Museum Tusculanums Forlag 1992. Omfang 5,9 sider.
Supplerende stof: Fra Sofistikken af Gudrun Haastrup og Andreas Simonsen. Akademisk Forlag 1984:
7. Skepticisme hos Protagoras
13. Religionskritik hos Protagoras.
15. Religionskritik hos Kritias.
Platons Staten: Solbilledet og linjebilledet 506e - 511e.
Platons Faidon s.27, linje 10 til s. 31, linje 7 fra neden i "Faidon" ved William Norvin. Hans Reitzels Forlag 1993.
Perspektiverende stof:
https://kalliope.org/da/text/staffeldt1804a1
Indvielsen af Schack von Staffelt (1808)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Historiografi: Herodot (Hybris & Nemesis)
Kort introduktion til den historiografiske genre, herunder forholdet mellem mythos og logos, med fokus på Herodot som prosaforfatter.
Fokus på Herodot som historiker og hans brug af metoder som autopsi og kildekritik.
Fokus på hybris-nemesis samt dets relation til skæbnen (moira).
Fokus på den apollinske livsholdnings med hensyn til at opnå et lykkeligt liv (eudaimonia) ved at leve med sophrosyne.
Fokus på dikotomien mellem grækere og barbarer i optakten til Perserkrigene.
Kernebegreber: Hybris-nemesis, moira, sophrosyne, ate, eudaimonia, mythos, logos, autopsi, empiri.
Kernestof:
Herodot i udvalg ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Gyldendal 1970, s. 7-27.
Omfang 17 sider.
Supplerende stof:
Herodot i udvalg ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Gyldendal 1970, s. 31-34.
Perspektiverende stof:
Statsledere begår hybris. Kristeligt Dagblad 26. oktober 2007.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899059541",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899059541",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70899059541"
}