Holdet 2h Sa/kul (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Frederik Baun Christensen
Hold 2025 Sa/kul (2h Sa/kul)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Det politiske samfund + kommunalvalg
Titel 3 Identitetsdannelse og det sociale liv (sociologi)
Titel 4 Dansk økonomi og arbejdsmarked i en global verden
Titel 5 EU, medier og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

Forløbet har særligt fokus på:
- Retsstatsprincipper (f.eks. lighed for loven, magtens tre-deling, osv.)
- Faktorer og årsager til kriminalitet, herunder Robert Mertons teori om behovsfrustration og Maslows behovspyramide
- Kriminalitetsformer via SNAP-modellen (Overlevelseskriminalitet,
Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet)
- Sociologibegreber der er relevante ift. kriminalitetsmønstre (f.eks. socialisering, normer/ værdier, social arv, imitation)
- Axel Honneths anerkendelsesteori, særligt knyttet til bandemiljø og bandekriminalitet
- Forebyggelse af kriminalitet og resocialisering af kriminelle, herunder med fokus på EXIT-programmer. Her også fokus på begreberne recidiv og stigmatisering
- Argumenter for og imod hårde/milde straffe
- De danske partiers retspolitik, herunder den politiske venstre-højreskala i relation til værdipolitik og retspolitik

Forløbet dækker følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Forløbet dækker følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Grundbøger og artikler:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2017). "Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet", Columbus, side 11-17, 27-32, 51-57, 92-98

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen "Luk Samfundet Op" (3. udgave), side 118-121

Undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Domstole (https://gymnasie.kenddinret.dk/)

Berlingske, 2019, "Højesteret om prøvesag i Umbrella: Ja, det er deling af børneporno"

Politiken,  2015, "Ud af bandelivet: »Der kommer en 16-årig og giver sin far en BMW, og han siger intet«" (Nedim Yasars historie)

Kristeligt Dagblad, 2019, "Forskere bag ny undersøgelse: En myte, at kultur er altafgørende for indvandrer-unges kriminalitet"

Kristeligt Dagblad, 2022, "Ny dansk forskning: Relationer er afgørende for succes med exit fra kriminelle miljøer"

Dansk Politik, "EXIT: Kom ud af rocker- og bandemiljøet"
https://politi.dk/lov-og-information/exit-kom-ud-af-rocker-og-bandemiljoeet

Justitsministeriet, 2023, Bredt flertal enige om ny bandepakke

Debatindlæg af Ali Aminali:" Bandemiljøet er blevet så barskt, at den bedste forebyggelse sker gennem straf", Altinget, 2023

Politiken, 2023, "Tidligere bandemedlem: Regeringens nye bandepakke er »symbolpolitik og decideret valgflæsk«"

Video:
DR - første afsnit af dokumentarserien ”Kvindefængslet” fra efteråret 2024.


Materialesæt til synopsistræning:
Bilag 1: ”Frustrerede unge finder fællesskab i kriminalitet” (Berlingske, 27/01 2014)

Bilag 2: ”Notat: Kriminalitet blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene” (Udlændinge- og Integrationsministeriet, februar 2023)

Bilag 3: "Hummelgaard til kriminolog: Hvad forestiller du dig egentlig, vi skal gøre med hårdkogte kriminelle?” (Altinget.dk, 02/10 2024)

Bilag 4: ” Enhedslisten vil forebygge næste bandekrig: Hårdere straffe løser ikke konflikten” (Berlingske.dk, 03/09 2024)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det politiske samfund + kommunalvalg

I forløbet arbejdes der med følgende begreber og teorier, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Overgang fra firepartisystem og klassepartier til catch all-partier
- Issue voting og issue ownership
- Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsprocessen i DK
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøms teori om partiadfærd (office seeking, vote seeking og policy seeking)
- Molins model om partiadfærd
- Kernevælger og marginalvælger med fokus på, hvordan der i dag er flere marginalvælgere, der skifter parti fra valg til valg
- Nærheds- og retningsmodellen for vælgeradfærd
- Egotropiske og sociotropiske vælgere

Kernestof :
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Materiale:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. (2022). "Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi", 3. udgave, Columbus, side 184-205

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. (2017). "Luk Samfundet Op", 3. udgave, Columbus, side 127-129, 131-132, 138-141

Jensby, Pedersen og Brøndum "Politibogen", 1. udgave, Columbus, side 131-133

Zetland, 2020, ”Hvad Danmark kan lære af et demokratisk eksperiment i Irland, der løsnede op for årtiers politisk stilstand”

DR, 2017, "ANALYSE: Venstre skændes om langt mere end burkaer"

DR, 2024, "Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten"

DR, 2025, "Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i"

Momentum, 2025, "Især kvinder sender sundhed og ældrepleje helt til tops som vigtigste kommunalvalgsemner" (https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2025/10-isaer-kvinder-sender-sundhed-og-aeldrepleje-helt-til-tops-som-vigtigste-kommunalvalgsemner )

Som prøvesæt til synopsisøvelse er der blevet brugt følgende artikler:
Bilag 1: Meningsmåling fra 7. oktober 2025 med mandatfordeling, DR

Bilag 2: Opgørelse: Vælgervandring fra Socialdemokratiet fra d. 7. oktober 2025, DR

Bilag 3: ”Joachim B. Olsen om SFs succes: Deres strategi har virket” (BT, 10/04 2024)

Bilag 4: ”Klassesamfundet er væk, men alligevel tiltrækker SF en helt bestemt gruppe vælgere” (Kristeligt Dagblad, 08/03 2024)

Bilag 5: ”Analyse: SF skal kapre S-vælgere uden at smadre forholdet til Mette Frederiksen” (DR, 02/04 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse og det sociale liv (sociologi)

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og sociologer, som eleverne
forventes at kende til og at kunne anvende:
- Identitet og identitetsdannelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
- Anthony Giddens' teori, herunder følgende begreber: aftraditionalisering,
individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemet,
refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
- Ulrich Becks teori, herunder følgende begreber: valgbiografi, institutionaliseret
individualisering
- Thomas Ziehes teori, herunder følgende begreber: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmans teori, herunder følgende begreber: face, setting, frontstage, backstage, branding, image
- Kulturbegrebet (Hofstedes løgmodel)
- Hylland Eriksens identitetsformer (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den
kreolske identitet)
- Integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
- Social arv, social mobilitet og sociale klasser
- Livsstil og habitus (Pierre Bourdieu)
- Hartmut Rosa og teorien om accelerationssamfundet (kort berørt via læreroplæg, se PP)

Kernestof, der berøres i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets
taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne
synspunkter og indgå i en faglig dialog.

MATERIALER:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen. Luk Samfundet Op! 3. udg.
S. 31-38, 44-49, 50-59, 67-80, 93-96 og 98-104

TV2, 2023, Hun har løjet for sine 39.000 følgere – nu skal der "nye boller på suppen"

Debatindlæg, Halima Jongo, 2020, "Mit tørklæde – min rettighed"

Debatindlæg, Anders Vistisen, 2023, "Kære muslimske kvinder: Smid tørklædet og meld jer ind i Danmark"

DR, 2025, "'Winter Arc': TikTok-trenden, der gør selvforbedring til en vinterdisciplin"

DR, 2024, "De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse?"

DR, 2025, "'Du er ikke sulten, du keder dig bare': Slanketips på sociale medier får 22-årige Laura til at skamme sig over sin krop"

Klip fra serien "Dopede drømmekroppe" https://www.dr.dk/drtv/episode/dopede-droemmekroppe_-hooked-paa-steroider_451719

Klip fra serien "Oprør fra ghettoen"

Materialesæt til træning af synopsis og eksamensform:
Bilag 1: Figur. Er du tilfreds med din krop? (Center for Ungdomsstudier, 2021)

Bilag 2: Figur. Andelen af skoleelever fordelt på køn og klasse, der har prøvet at fjerne et billede på sociale medier, fordi de ikke synes, at det fik nok likes, hjerter eller kommentarer (Børns Vilkår og TrygFonden: Krop, køn og digital adfærd, 2020)

Bilag 3: ”Unge vil have botox og tabe sig, når de er på de sociale medier: -Man tænker, om man ikke er god nok” (tv2.dk, 5/2 2024)

Bilag 4: ”Mor til to viser stolt strækmærker og løst maveskind frem: - Jeg hadede min krop” (tv2.dk, 15/01 2023)

Bilag 5: ”Regeringen indgår aftale om forbud mod sociale medier for unge” (tv2.dk, 07/11 2025)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi og arbejdsmarked i en global verden

Forløbet har haft særligt fokus på:
- Den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder begrebet flexicurity
- Forskellen på markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Økonomiske mål, herunder begreberne vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance,
statsbudget og grøn økonomi. Forståelse for målkonflikt mellem lav arbejdsløshed og lav inflation og løn-pris-spiral
- Skelnen mellem lavkonjunktur og højkonjunktur samt forståelse for konjunkturudsving
- Finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv finanspolitik), med fokus på SVM-regeringens finanslov fra efteråret 2025
- Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik), herunder belønningsstrategi,stramningsstrategi og
opkvalificeringsstrategien med særligt fokus på, hvordan man kan få flere ældre i arbejde. Vi har snakket om, hvordan arbejdsmarkedspolitik i høj grad handler om at udvide arbejdsudbuddet og motivere folk til at arbejde med forskellige værktøjer
- EU's indre marked, særligt arbejdskraftens frie bevægelighed og social dumping
- Samhandel, Donald Trump og toldkrig
- Konkurrenceevne-begrebet (konkurrenceevne på kort sigt og strukturel og institutionel
konkurrenceevne)
- Partiers holdning til spørgsmålet om selskabsskat
- Konkurrencestaten vs. den klassiske, universelle velfærdsstat. Derudover repetition af de tre velfærdsmodeller inklusiv den residuale velfærdsmodel og den korporative velfærdsmodel
- Velfærdsstatens udfordringer med særlig fokus på den demografiske udvikling og
spørgsmålet om pension, efteruddannelse og forlænget arbejdsliv

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk
styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til
at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere
løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og
fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer
og enkle modeller

MATERIALE
Grundbogsmateriale:
Lone Niebuhr og Jakob Sinding Skött - Økonomibogen (2. udgave), side 18-24

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen - Luk Samfundet Op (3. udgave), side 190-197

Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen og Victor Bjørnstrup - Samf på B, Columbus, side
198-231 (Tema 7: Økonomi - din guide til BNP, vækst og lykke)

Hans Branner - Det politiske Europa: En grundbog om EU, Columbus, side 103-107 (Det
indre marked)

Kåre Clemmesen og Per Henriksen - Økonomi: principper, praksis og perspektiver,
Columbus, 2007, side 144-149 (Konkurrenceevne)

Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer - Samfundsfag C, Afsnit som
flexicuritymodellen (https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1165)

Eksempler på artikler:
- Aftale om finansloven for 2026: Velfærden løftes, danskernes hverdag bliver billigere og den grønne omstilling fortsætter (https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/aftale-om-finansloven-for-2026-velfaerden-loeftes-danskernes-hverdag-bliver-billigere-og-den-groenne-omstilling-fortsaetter/)

- DR, "Det skal være billigere at være dansker, lød det: Vi zoomer ind på den nye finanslov" (https://www.dr.dk/nyheder/politik/det-skal-vaere-billigere-vaere-dansker-loed-det-vi-zoomer-ind-paa-den-nye-finanslov)

- DR, 2025, "I morgen træder det nye kontanthjælpssystem i kraft - men det er ikke uden bagsider"

- TV2, 2024, "Regeringen giver unge skattelettelse"

- Skatteministeriet, 2025, "Finanslov 2026: Stor skattelettelse skal få seniorer til at blive på arbejdsmarkedet"

Materialesæt til synopsisopgave: Dansk økonomi og arbejdsmarked
Bilag 1: ”Prognose: Stærkt arbejdsmarked i en stærk økonomi trods geopolitisk uro”. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 17/02 2026 (1,8 normalsider)
https://www.ae.dk/prognose/2026-02-prognose-staerkt-arbejdsmarked-i-en-staerk-oekonomi-trods-geopolitisk-uro

Bilag 2: ”Svagere verdenshandel dæmper væksten i Danmark”. Nationalbanken. 24/09 2025. Uddrag fra nedenstående publikation (2 normalsider)
https://www.nationalbanken.dk/media/w5ce3xnt/svagere-verdenshandel-daemper-vaeksten-i-danmark.pdf

Bilag 3: ”Aftale om finansloven for 2026”. Finansministeriet. 23/10 2025. (1,1 normalsider) https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/aftale-om-finansloven-for-2026-velfaerden-loeftes-danskernes-hverdag-bliver-billigere-og-den-groenne-omstilling-fortsaetter/

Bilag 4: Tabel fra artiklen ”I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år”. Dansk Industri og Danmarks Statistik, november 2023 (0,5 normalsider)
https://www.danskindustri.dk/globalassets/politik-og-analyser/opa-analyser/2023/i-2050-er-hver-tiende-dansker-mindst-80-ar--november-2023.pdf?v=240806  

Bilag 5: ”Danske seniorer bliver forgyldt og forkælet”. Politiken. 11/01 2016.
https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10645307/Danske-seniorer-bliver-forgyldt-og-fork%C3%A6let

Bilag 6: 53-årig murer: “Man bliver slidt – jeg har allerede haft en diskusprolaps”. Fagbevægelsens Hovedorganisation. 18/03 2026 (1,2 normalsider)
https://fho.dk/blog/2026/03/18/53-aarig-bygningsarbejder-man-bliver-slidt-og-jeg-ved-det-for-jeg-har-allerede-haft-en-diskusprolaps/


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU, medier og ligestilling

I dette forløb har der været fokus på EU med nedslag i cases om medier, sociale medier og ligestilling, og hvordan EU laver forordninger og direktiver inden for disse områder.

Efter forløbet forventes eleverne at kende til og kunne anvende følgende begreber:
- EU´s formål, det indre marked og tre f´er
- EU´s betydning for dansk økonomi med fokus på import, eksport og risikoen for social dumping
- EU´s lovgivningsproces og magtens tredeling i EU, herunder kendskab til kommissionens, ministerrådet og Europa-Parlamentets rolle
- Forskellen mellem forordning og direktiv (case om øremærket barsel som eksempel på et direktiv)
- Mellemstatslig og overstatslig samarbejde
- Integration i bredden og integration i dybden
- Reel og suveræn suverænitet
- Blød og hård EU-skepsis, herunder også om ideologiske og politiske holdninger til EU. Herunder også om udviklingen i danskernes holdning til EU
- Sociale mediers betydning for unges trivsel og repetition af Thomas Ziehes begreb om formbarhed (med kobling til dokumentaren "Løgnen i dit feed" og EU´s ambition om at indføre en aldersgrænse på sociale medier for at beskytte børn og unge)
- One-step-flow kommunikation og two-step-flow kommunikation (med kobling til EU lovgivning om politiske annoncer på sociale medier)
- Ekkokamre, algoritmer og misinformation sat i relation til politisk meningsdannelse og betydningen for vores politiske interesse og deltagelse
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed (EU´s direktiv om kønskvoter i bestyrelser som eksempel)
- Kønsnormer og socialisering ift. køn (ift. kønnenes indkomst, arbejdstid og fordeling af huslige opgaver)

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

MATERIALER
Lars Frederiksen - EU's udfordringer.
Afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4

Finn Rasmussen - Medier og politisk kommunikation (3. udg), 2018, Columbus, s. 66-70

Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen - Vores samfund (2024), side 11-13

Dit Demokrati: Hvordan lovgiver EU?
(https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.78/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_mxef7ebd?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mxef7ebd&flashvars%5bstreamerType%5d=auto )

DR, 2025, "Indenfor en årrække kan der komme en EU-aldersgrænse på sociale medier: 'Vi har ladet vores børn og unge være forsøgsdyr'"

DR, 2025, "Snart er politiske annoncer fortid på Facebook - forbud giver KV-kandidater grå hår"

DR, 2024, "Fædre holder langt mere barsel efter ny lov – især dem, der tidligere holdt mindst orlov"

Dokumentarer:
"Ti stille kvinde - episode 1", 2014, DR, tilgået via DR
"Løgnien i dit feed - episode 1", 2025, DR, tilgået via DR

Materialesæt til synopsisopgave:
Bilag 1: ”Danskerne: Indre marked og klimapolitik er vigtigst i EU” fra artiklen ”Nu rykker danskerne sammen om EU” af Claus Kragh, Mandag Morgen, 05/05 2019 (0,5 normalside)
https://www.mm.dk/artikel/nu-rykker-danskerne-sammen-om-eu

Bilag 2: Figuren ”550.000 danske arbejdspladser afhængige af eksporten til landene i EU´s indre marked” fra ”Rekordmange jobs afhænger af eksport”. Dansk Industri, 2019 (0,5 normalside)

Bilag 3: Figuren ”EU – et marked for med 500 millioner kunder” fra udgivelsen ”EU har bidraget til dansk vækst i 50 år”. Dansk Industri, 2023 (0,5 normalside)

Bilag 4: ”Fordel eller ulempe? Danskerne har fået nyt syn på EU”. Sjællandske Nyheder. 05/06 2024 (1,5 normalsider)
https://www.sn.dk/art4446693/sjaelland/eu-valg-24/er-danskerne-eu-skeptiske-ny-undersoegelse-viser-noget-andet/

Bilag 5: Figurer fra udgivelsen ”SOCIAL MEDIA SURVEY 2025” af Europa-Parlamentet (1 normalside)

Bilag 6: ”Politisk reklame forsvinder fra dit feed: Især unge kan miste valglyst, vurderer forskere”, Theis Lange Olsen og Lise Soelberg for dr.dk, 10/10 2025 (2 normalsider)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/politisk-reklame-forsvinder-fra-dit-feed-isaer-unge-kan-miste-valglyst-vurderer-forskere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer