Holdet 2h Sa/pæd (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kristoffer Lilsig, Michael John Bowden
Hold 2025 Sa/pæd (2h Sa/pæd)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Politik - Køn og ligestilling
Titel 3 Sociologi - Ulighed i Danmark
Titel 4 Den danske velfærdsmodel under pres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

Hvorfor er man kriminel? Hvad kan systemet gøre for at resocalisere de indsatte og forhindre recidivitet?

Omfang ukendt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik - Køn og ligestilling

Forløbet har til formål at gør eleven bekendt med det poltiske system i Danmark med hovedfokus på, hvordan partiernes adfærd og holdninger, er tæt forbundet til deres ideologi. Emnet Køn og Ligestilling er brugt til at fremhæve de forskellige partiernes holdninger til emnet. Samtidig belyser forløbet hvordan et repræsentativt demokrati fungere i praksis.

De begreber som har haft særlig fokus i dette forløb er:

Liberalismen, Konservatismen, Socialismen (socialdemokratismen)
Chancelighed, formellighed, resultatlighed
Partiadfærd: policy seeking, office seeking, vote seeking
De tre velfærdsmodeller
Fordelingspolitik og værdipolitik
Parliamentarismen
Magtens tredeling - den udøvende, dømmende, og lovgivende magt

Omfang ca 60 nms
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi - Ulighed i Danmark

Sociologiforløbet bygger videre fra Køn og Ligestillingsforløbet idet, at den genbruger nogle af de begreber vi allerede har lært: feks, ideologierne, det senmoderne samfund, den danske velfærdsmodel mm. og tilføjer nye viden i form af sociologiske begreber.

Emnet handler om identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med fokus på lighed. Hvor Køn og ligestilling handlede primært om kønsdebatten, handler Ulighed i Danmark og ulighed i sundhed, uddanelse mm. Man kan snildt genbruge "chancelighed" her, men med fokus på mulige årsager til, at der er nogle som har bedre forudsætninger for at klar sig i det senmoderne samfund end andre.

Emnet har haft særligt fokus på følgende begreber:

Det senmoderne samfund - Giddens
Bourdieus kapitaler, habitus (felt)
Familieformer - svingdørs, patriarkalske, social akvarium, team familien

I klassediskussioner har vi haft fokusset på de forskellige ideologers menneskesyn og samfundssyn for at få en forståelse af, de politiske holdninger, lovforslag og den generelle behandling af bestemte del af det danske samfund.

ca. 85 nms.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den danske velfærdsmodel under pres

Formålet med forløbet er til at forstå hvordan den danske velfærdsmodel fungere i praksis. Hvordan er den finansieret? Men mere væsentlig, hvordan bevarer vi de samme høje standarder som vi har i dag? Kan vi? Er der råd til det? Og er der nogle faktorer der er koblet til Danmarks EU medlemskab der står i vejen?  

De begreber der kommer særligt i fokus er følgende:

Det økonomiske Kredsløb
Betalingsbalancens betydning
Finanspolitk
Pengepolitik (herunder betydningen af ECB)
Struktur og Arbejdsmarkedets politik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien, EU medlemskabetsbetydning
Det indre markedet
Stabilitets og finans pagten
Den demografisk udfording, globalisering og mangel på arbejdskraft

Diskussionerne er mest gået ud på, forståelsen af hvordan de forskellige faktorer, kan påvirke Danmarks indtægter, og truer den danske velfærdsstat.

ca. 125 nms
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer