|
Titel
3
|
Skoleliv, inkl. undersøgelse og rapportskrivning
Forløbet handler om kognitive, emotionelle og sociale forudsætninger og udfordringer i forhold til at lære. Fokus ligger på mestring, motivation og hukommelse, men vi ser også på omsorg og omsorgssvigt og har således anvendt viden om udviklingspsykologi i forløbet. Forløbet forbereder eleverne på praktik på UCL (socialrådgiveruddannelsen). Efter praktikken skriver eleverne praktikrapport om en praktikcase, og forløbet forud for dette tilrettelægges delvist således, at det kvalificerer praktikdeltagelsen og -rapporten.
I starten af forløbet arbejder eleverne med metoder i psykologi. De udarbejder på baggrund af undervisningen om hukommelse en hypotese og et undersøgelsesdesign, og de udfører undersøgelsen og bearbejder data i en rapport.
Spørgsmål, vi vil undersøge:
Hvad vil det sige at lære noget? Hvad kræver det at lære noget? Hvad kan forhindre læring?
Teori, begreber og undersøgelser:
Hukommelsesteori:
- Flerlagermodellen - hukommelsens tre afdelinger (sensorisk, kortids- og langtidshukommelse), 7 + - 2 (kortidshukommelse), konsolidering, langtidshukommelsens tre dele, selektiv opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed
- Udsatte børns hukommelse (stress og nedsat arbejdshukommelsen, lave forventninger)
Motivation:
- Undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg universitet: Fem former for motivation (viden, mestring, involvering, præstation, relation)
Bandura: Self efficacy
Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed
Undersøgelser af effekten af venskaber og sociale bånd
ZNU - Zonen for nærmeste udvikling
Omsorg og udsathed:
- 4 typer omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt
- Resiliens
- Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til resiliens
Materiale:
- Ravn, Flemming André Philip og Troels Wolf (2015): Psykologi - Fra Celle Til Selfie. Columbus. s. 11-18. 7 sider
- Hukommelsens tre afdelinger. Artikel fra Dr.dk, 3 sider
- Larsen, Ole Schultz: Opmærksomhed. I: Psykologiens Veje, ibog, kap. 11. 3 sider
- Hannibal, Jette (2012) Self efficacy – Banduras teori om motivation. Sider: 4,5
- Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed. Sider: 1
Zonen for nærmeste udvikling: https://skive-laerkereden.aula.dk/sites/skive-laerkereden.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/ZNU.pdf. 1 side
- Riisager, Magnus (2021): Effekter af venskaber og sociale bånd. I: Psyk C. s. 79-80
- EVA - Danmarks evalueringsinstitut: 5 former for motivation. 4 sider
- Socialstyrelsen (2018): Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang! s. 4 + 9-12. 5 sider
https://www.kl.dk/media/14256/b2nnyauyixa5iibvr2yw.pdf
Supplerende materiale:
-Testning af kort- og langtidshukommelse på klassen
- Moonwalking bear: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
- Plan B (dokumentar). Tæller ca. 5 sider
- Børnene på bagerste række (dokumentar). Tæller ca. 5 sider
- Tvillingeekseperimentet: Hvor ondt gør mistillid? (Rosenthaleffekten): https://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t_nMw&t=1s Tæller ca. 1 side
- Marshmallowtesten: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ Tæller ca. 1 side
- Case fra UCL, 2 sider
- Powerpoint fra UCL, 30 sider
I alt ca. 80 sider
Kernestof:
Kognition og læring – psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – følelser og kognition – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data.
Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
|