Holdet 3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne Louise Sølvtoft Ottosen
Hold 2025 Ps (3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Det påvirkelige menneske
Titel 2 Tema 2: Det gode liv (inkl. feltundersøgelse)
Titel 3 Tema 3: Stress, frygt og resiliens
Titel 4 Tema 4: Køn, kærlighed og tiltrækning
Titel 5 Tema 5: Fra vane til afhængighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Det påvirkelige menneske

I dette intro-forløb repeterer vi c-niveau stof om det påvirkelige menneske (primært socialpsykologi) for at vende blikket mod det mere ekstreme, når mennesker udvikler sig i retningen af ekstremisme og radikalisering (fx hooliganisme, incels, terrorisme).
Vi arbejder med udløsende faktorer (årsager) på både makro-, meso- og mikroniveau.

Relevante kernestofområder:
- Socialpsykologi (social adfærd, gruppepsykologiske processer, fordomme, gruppeidentitet)
- Udviklingspsykologi (menneskets barndom og udvikling, sårbarhed og resiliens)
- Personlighed og identitet (personlighedstræk)
- Kognition og læring (Perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen)

Kernestof:
Ravn & Wolf, Psykologi - fra celle til selfie, 'Gruppepsykologi', Columbus, 2015 (uddrag fra s. 172-176)

Tieka Jensen & Qourning, 'Undersøgelser i psykologi', Systime, 2018:
2.2 'Gør du som alle andre' (Asch)
2.7 'Ville du give stød til en fremmed?' (Milgram og moralsk frakobling)

Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Gyldendal:
- 'Kognitiv dissonans og Festingers forsøg', s. 376-379

Magnus Risager, Psyk C, Frydenlund, 2021:
- Gruppepolarisering og social sammenligningsteori, s. 207-209
- Ungdomshjernen og risikovillighed, s. 160-161
- Ekstremisme og radikalisering samt moralsk frakobling, s. 210-214
- Undersøgelse om konsekvenser af at være udsat for dehumanisering, s. 215.
- Veje ud af ekstremisme, s. 217-19
- Lars Svendsens ondskabskategorier, s. 229-230
- Femfaktormodellen, s. 232-234

DR2 Dokumentar, ’En krigsforbryders bekendelser’ (uddrag), 2018 (CFU)

Social-og integrationsministeriet, 'Risiko og beskyttelsesfaktorer i forhold til radikalisering', 2012 (KUN s. 17): https://uim.dk/media/rheoxmmv/metoder-i-arbejdet-med-radikalisering.pdf

DR; 'Forskning på kanten - Breivik', 2011:
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/forskning-paa-kanten-breivik-0

Information.dk, 'Nyt studie: Oplevelsen af at være udenfor fører til radikalisering blandt vestlige muslimer', 2019: https://www.information.dk/indland/2019/03/nyt-studie-oplevelsen-vaere-udenfor-foerer-radikalisering-blandt-vestlige-muslimer

Videnskab.dk, 'Hvad er en sammenhæng? | Kausalitet og korrelation for dummies', https://www.youtube.com/watch?v=RPXI-zT-i7I

Videnskab.dk, Nyt studie: 'Folk med ekstreme holdninger er mere skråsikre', 2019.

Analysebilag til synopsis:
Bilag 1: Information, 'Christian blev som 14-årig rekrutteret i en gyde og blev nynazist. I dag er gyden online', 2019 (uddrag).
Bilag 2: Risager, PsykC, ’Kontaktteorien’, Systime (uddrag)
Bilag 3: Risager, PsykC, ’ Undersøgelse om gruppetilhørsforholds betydning for vurderingen af robotter’, Systime (uddrag)

Supplerende stof
Teaterforestiling: 'Sigma' (om Incels), 10/9 -2025

Gruppevis har klassen undersøgt forskellige sager med radikalisering og ekstremisme og præsenteret dem på klassen (Incels, Breivik, Kundby-pigen, Victor hellig kriger)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 2: Det gode liv (inkl. feltundersøgelse)

Temaet behandler psykologiske perspektiver på, hvilke faktorer der kan være medvirkende til at opnå 'det gode liv', lykke eller livstilfredshed.

Vi har undersøgt hvorvidt betydningen af arv og miljø i forhold til livstilfredshed eller optimisme. Kan man træne at være mere optimistisk og lykkelig? Desuden har vi researchet på hvilke kulturelle forskelle der kan være i forhold til opfattelsen af det gode liv. Hvad er det gode liv i en kollektivistisk kultur vs. en individualistisk?
I temaet har vi ligeledes været inde på, hvilke hindringer der kan ligge i vejen for at et individ får et godt liv. Hvor meget betyder ens opvækst og personlighed? Hvad betyder mangelfulde sociale relationer?
Emnet blev afsluttet med research om kunstneren Overtaci og udstilling af samme på Brandts Kunstmuseum. I den forbindelse har vi set nærmere på diagnosebegrebet generelt og kort, skizofreni som diagnose. Desuden har vi kigget på forskellige syn på køn, indenfor psykologien, og undersøgt hvorvidt kønsidentitet kan påvirke et individs livstilfredshed når man ikke identificerer sig med ens biologiske køn. Grupper har holdt oplæg om bla. kunst som behandlingsform og linket mellem skizofreni og kreativitet. Emnet blev afsluttet med feltarbejde og feltrapport.

Padlet oversigt: https://padlet.com/as29/tema-det-gode-liv-fhrveok8tnb1

Relevante kernestofområder:
- Socialpsykologi (inlusion/eksklusion, fordomme)
- Udviklingspsykologi (betydningen af den gode barndom, arv og miljø, sårbarhed og resiliens)
- Personlighed og identitet (personlighedstræk, arv)
- Kognition og læring (Perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen)

Supplerende stofområder:
- neuropsykologi
- klinisk psykologi: diagnosesystemet og skizofreni

Kernestof:
Wolf & Ravn, 'Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015:
- s. 45-52: uddrag om positiv psykologi, flow, lykkedimensioner.
- s. 10-12: repetition af c-niveaus pensum: god omsorg, omsorgssvigt og sårbarhed/resiliens.

Magnus Riisager, 'PsykB', Frydenlund, 2023:
- s. 23, s. 27 og s. 39-41: metoder og forskellige fejlkilder
- kapitel 7 (Seligmans tre lykkedimensioner, forsøg med at købe noget til en anden person, Honneths tre former for anerkendelse). Desuden hindringer for det gode liv: personlighed, barndom og betydningen af faktorer på nationalt plan/kultur, SWLS (Satisfaction with Life Scale).
- s. 160- 164 øverst: Præstationers betydning for identitetsdannelse og selvforståelse (uddrag)
- s. 215: Dunn, Aknin og Nortons forsøg: Effekten af at købe noget til en anden person, 2008.
- s. 222-223: Honneths tre fromer for anerkendelse
- s. 232-234: repetition af Femfaktormodellen/OCEAN og personlighedstræk
- ’Kulturforskelle i forhold til opfattelsen af det gode liv’

Uddrag fra CEFU-rapport, 'Levbare ungdomsliv', 2024: https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/levbare-ungdomsliv-om-unges-bestraebelser-paa-at-trives.aspx

Podcast, 'Levbare ungdomsliv 1:6 - Unges bestræbelser på at trives - Ungdomsforskning' (første 8 min)

Kræftens Bekæmpelse, 'Eksistenspsykologi', fra 'Hvorfor ryger Nille', 2007, lokaliseret på https://op-i-roeg.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Hvorfor_ryger_Nille.pdf

TV2, 'Jeg vil være Ole Henriksen', 2014, afsnit 1, 2014, lokaliseret på https://vimeo.com/712753436

Robert Waldinger, 'Hvad former et godt liv? Lærdom fra den længste undersøgelse om lykke', 2015 (TED-talk): ://www.ted.com/talks/robert_waldinger_what_makes_a_good_life_lessons_from_the_longest_study_on_happiness?subtitle=da

Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje, Systime, 2015:
- 'Ainsworths Fremmedsituationstest og tilknytningsmønstre', s. 107-109.
- 'Skizofreni', s. 462-464 øverst

Lea Hellmann, Politiken, 'Hvorfor har jeg presset mig selv så meget'?, 2022

Nature Communications, årgang 11, Bailey m. fl., 'Undersøgelse om effekten af at optræde autentisk på sociale medier, 2020.

Schultz larsen, Psykologiens veje, 'Skizofreni', s. s. 462-464 øverst.

Læreroplæg om diagnosesystemet og fordele og ulemper ved at få en diagnose

DR3, 'Limbo - når sabbatår er fucked' ( 1 ), 2019

DR, 'Styret af stemmer', 2020, S1E1: https://www.dr.dk/drtv/se/styret-af-stemmer_158791

Kort læreroplæg om forskellige syn på køn (biologisk og kulturelt)

Statistikker fra Vive-undersøgelse: 'Kortlægning af homo- og
biseksuelles samt transpersoners levevilkår og
samfundsdeltagelse', 2022: https://www.vive.dk/media/pure/0xgel1vk/8565518

DR, 'Macho - ved I hvor ensomt det er at gå på toilettet nu?', 2021 (afsnit 2): https://www.dr.dk/drtv/se/macho_-ved-i-hvor-ensomt-det-er-at-gaa-paa-toilet-nu_246542

Supplerende stof:

Denmark Is Considered One Of The Happiest Places In The World | TODAY: https://www.youtube.com/watch?v=TH9vdMTbRG4

Vid og Sans, 'Kreativitet opstår på grænsen til skizofreni', 2021

Videnskab.dk, 'Kunst hjælper psykisk syge', 2011 (uddrag): https://videnskab.dk/kultur-samfund/kunst-hjaelper-psykisk-syge/

I alt ca. 60 s

Arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde og gruppefremlæggelser ud fra research.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Stress, frygt og resiliens

Hvad sker der når vi oplever stress eller frygt og kan der både være positive effekter såvel som negative konsekvenser? Er det især vigtigt for børn og unge at blive udsat for passende stress/frygt?

Vi undersøger frygt og stress som et biopsykosocialt fænomen og kommer ind på symptomer, årsager og copingmekanismer (delvist repetition fra c-niveau). Desuden kigger vi på personlighedsmæssige forskelle i vores modtagelighed for stress.

Med udgangspunkt i Mathias Clasens forskning om effekten af at opleve rekreativ frygt bruger vi evolutionspsykologien og biologiens forklaring på vores frygtsystem til at overveje om skræmmende oplevelser altid fører til negativ stress eller om der kan være en positiv effekt - at det faktisk kan medvirke til opbygning af resiliens og robusthed? Hvordan kan f.eks. gyserfilm styrke vores evne til at håndtere netop stress og angst, og i hvor høj grad kan delte skræmmende oplevelser forbedre vores sociale bånd?
Sidst i forløbet kigger vi kort på barnets udvikling og hvor vigtig netop 'rekreativ frygt ' kan være for at opbygge resiliens og self-efficacy.

Relevante kernestofområder:
- Socialpsykologi (social adfærd, gruppepsykologiske processer, fordomme)
- Udviklingspsykologi (menneskets udvikling, betydningen af den gode barndom, arv og miljø, sårbarhed og resiliens)
- Personlighed og identitet (personlighedstræk, individuel coping i forhold til arbejde, udfordringer og stress)
- Kognition og læring (Perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen, indlæring af frygt reaktioner, nysgerrighed som motivationsfaktor)

Supplerende stofområder:
- neuropsykologi
- pædagogisk psykologi

Padlet oversigt: https://padlet.com/as29/tema-3-stress-og-robusthed-lbql6xevhsbz

Kernestof:
Ole Schultz Larsen, 'Psykologiens Veje', 2015:
- kapitel 23: Stress (ydre og indre stressfaktorer)
- Kort introduktion til Henrik Høgh Olesens risikovillig vs. forsigtig type og Donald Hebbs begreb Optimalt stimulationsniveau (OSN) - baseret på s. 43-44, 47-51.

Ravn & Wolf, Fra celle til Selfie, Columbus, 2017: ’Den biologiske komponent i stress’, Uddrag fra afsnit 4.12

Magnus Risager, 'Psyk B', Frydenlund, 2023:
- Repetition af femfaktormodellen og personlighedstræk

Risager, 'Psyk C', Frydenlund:
- 'Bandura: self-efficacy og motivation', s. 126-127
- ' De individuelle forskelle i modtagelighed for stress' samt 'coping', s. 169-173
- 'Resiliensskabelse på individplan' s. 94.

Skjødt-Pedersen, 'Evolutionspsykologi', Systime, 2016:
- 'Evolutionært syn på indlæring af frygt' (klassisk betingning og forberedt klassisk betingning), s. 135-136
- 'Abeforsøg med indlæring af frygt' (Mineka og Cook), s. 138
- 'Afsky som et værn mod sygdom', s. 140-41

Danmarks forskningsfond, Podcast: ’Kan det gode gys være sundt?’ , 2024: https://dff.dk/hvad-har-vi-stoettet/bliv-inspireret-af-tidens-forskning/podcasts/podcast/2024/august/kan-det-gode-gys-vaere-sundt/

Videnskab.dk, 'Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm' (uddrag), 2019

SVT1: 'Din hjerne: Stress', klip fra afsnit 1 og 2 (CFU), 2019 (om evolutionsteori og HPA-aksen)

Christian Skjødt Pedersen, 'Temaer til psykologi', Uddrag om coping fra kapitel 3, Systime, 2024.

Synopsisbilag:
Eksperter: Derfor er stress godt for os. Af Tor Zander Smit 14. april 2016 https://navisen.dk/blog/eksperter-derfor-er-stress-godt-for-os/
Undersøgelse af patient med skade i amygdala (Fra Risager m.fl., PsykB, Frydenlund, 2023)
Dr.dk, Elsker du gys? Sådan skruer du op og ned for din frygt (uddrag), af Allan Nisgaard, 14. feb 2019.

Supplerende stof:

TV2 ØJ Kan frygt gøre dig stærkere? | Emil i DYSTOPIA Haunted House, 2023: https://www.youtube.com/watch?v=VQO-823JC1o

Dansk Pædagogisk Tidsskrift, ’Titte-bøh! Frygt og leg i danske daginstitutioner’ af Andersen, Schjoldager, Petersen og Clasen, 2022 (blot læst uddrag): https://dpt.dk/wp-content/uploads/2022/03/dpt_2022-1.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Køn, kærlighed og tiltrækning

Relevante kernestofområder:
- Udviklingspsykologi (menneskets udvikling, betydningen af den gode barndom for parforholdet, tilknytning, empati, sårbarhed og resiliens, evolutionspsykologi)
- Personlighed og identitet (individuel mestring af udfordringer)
- Kognition og læring (Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv i forhold til køn, fordomme)
- Socialpsykologi (behov fra anerkendelse fra de andre, digitale medier som ødelæggende for parforholdet eller ej?)

I forløbet behandles følgende problemstillinger
* Hvilke forestillinger gør vi os om det ideelle parforhold? Og er parforholdet overhovedet ideelt?
* Findes den eneste ene eller kan vi lære at elske den anden?
* Hvilke alternativer findes der til ‘det ideelle parforhold’? Kønsidentiteter og nye familieformer
* Afgøres køn af natur, kultur eller en blanding?

I temaet inddrages følgende teori:
- repetition af udviklingspsykologi (tilknytningsstile, familieformer, empati og følelsesmæssig afstemning)
- nyere parforholdsteori (Sternberg og Shaver)
- Evolutionspsykologi, behaviorisme, kognitiv og postmoderne psykologis syn på køn og kønsidentitet.
- Teori om kognitive skemaer i forhold til køn.
- postmoderne teori - refleksivitet og behov for anerkendelse

Kernestof:
Repetition af Axel Honneths tre former for anerkendelse fra tema 2.

Frederiksen, Morten, 'Den danske værdiundersøgelse', AAU.dk, 2017 , 'Det ideelle parforhold', (2019)

Magnus Risager, 'PsykB', Frydenlund, 2023:
- s. 263-265 og s. 269: Bowlbys tilknytningsbegreb samt 'indre arbejdsmodel', Ainsworths forskellige tilknytningsstile, Hazan & Shavers undersøgelse af parforhold baseret på tilknytning i barndommen og Shavers flerdimensionelle model.
- s. 272 - 278: Mange slags kærlighed: Sternbergs tre-komponent model (intimitet, passion og forpligtelse) og Sternbergs model over 7 forskellige slags forhold.

Jensen og Quorning, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018:
- 'Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold'? (Hazan & Shaver)

DR.DK, 'Gift ved første blik', sæson 2, afsnit 3 og klip fra afsnit 4, (2014).

Ole Schultz Larsen, 'Psykologiens veje', systime, (2015):
- 'Køn - biologi eller kultur', s. 33-40 (uddrag) samt
- 'Kønsforskelle påvist gennem undersøgelser' (sammenskrevet empiri fra Kapitel 4): https://docs.google.com/document/d/1CdnFTpsMx4qKakr_NQEWX5SEbhT-9gly/edit

DR3, Dokumentar, 'Mellem to Køn', 2018.

Outandabout.dk, 'Børn i regnbuefamilier har det godt', 2023:
https://outandabout.dk/boern-i-regnbuefamilier-har-det-godt/

Forskningsnyt i psykologi:
- 'Fordomme om kvindelig dumhed i matematik', 2003.
- 'Kønshormoner styrer spædbarnets interesse for mennesker,' 2003

Videnskab.dk, 'Du lever i en anti-romantisk tid: Tinder og SoMe går ud over kærligheden': https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-lever-i-en-anti-romantisk-tid-tinder-og-some-gaar-ud-over-kaerligheden/, 2019

Kristeligt Dagblad, 'I individets tidsalder er parforholdet stadig ideal', 2019

Information, 'Singler er og bliver tabere', 2011.

Supplerende stof:
Videnskab.dk, 'Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?', 2019.

DR.DK, 'Intet har ændret sig på 30 år: Vi bliver stadig tiltrukket af smukke kvinder og rige mænd', 2020.

Empatitest (EQ): https://shout.com/s/RYVxH3OW/i/0

Amy og Adam Jenkins, 'Adam's Apple', 2026 (dokumentar om kønsidentitet og transkønnethed).

Synopsistræning i følgende bilag:
Sygeforsikring.dk, 'Kærlighed er ren kemi', 2013 (uddrag).
Euroman.dk, Klumme: 'Kære mænd - hvor fanden er I henne?' (uddrag)
Kristeligt Dagblad, 'Stadig flere bor alene uden en partner, særligt fra én bestemt gruppe', 2022.

Der er læst ca. 45 s i forløbet.

Arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejdet og tavleundervisning. Desuden har klassen udført en mini felt-undersøgelse omkring 'det ideelle parforhold' (interview) og selv taget en empatitest med henblik på visning af kønsforskelle.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foreløbigt produkt 28-01-2026
Mini-projekt fremlæggelse 04-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 5: Fra vane til afhængighed

Fra vane til afhængighed
I emnet har vi fokus på hvordan menneskers adfærd formes, fastholdes og i nogle tilfælde bliver problematisk. En vane kan forstås som en automatiseret handling, der udvikles gennem læring og gentagelse. Her spiller behavioristiske principper som klassisk og operant betingning en vigtig rolle, da belønninger, stimuli og gentagne mønstre styrker adfærden over tid og adfærden dermed indlæres.
Når en vane udvikler sig til en afhængighed, bliver adfærden tvangspræget og svær at kontrollere, ofte understøttet af både biologiske mekanismer, fx hjernens belønningssystem og dopamin, og kognitive faktorer, såsom forventninger, tanker og fejlagtige antagelser om stoffet eller handlingen.

Relevante kernestofområder:
- Socialpsykologi (gruppepsykologiske processer, gruppeidentitet,, social indlæringsteori)
- Udviklingspsykologi (menneskets barndom og udvikling, sårbarhed og resiliens)
- Personlighed og identitet (personlighedstræk)
- Kognition og læring (Perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen, kognitiv dissonans)

Supplerende kernestofområder:
- Neuropsykologi (Kahnemanns system 1 og 2 tænkning, belønningsystemet, teenageres hjerner: den modningsmæssige ubalance)
- Kort om Reklamepsykologi (fokus på tænkning, opmærksomhed og indlæring)

Centrale begreber:
Indlæring og ændring af vaner (vane-loop)
Kahnemann system 1 og 2 tænkning og selvkontrol
Belønningssystemet og dopamin
Behavioristiske indlæringsformer
Afhængighed som diagnose (ICD-10) - kriterier
Hjernens neuroplasticitet
Reklamers magt
kognitiv behandling af ludomani (sikkerhedsmekanismer, alternativer, tankefælder/kognitive forvrængninger)

Kernestof:
- BigIdeasGrowingMinds, 'Thinking Fast and Slow by Daniel Kahneman: Animated Summary with focus on 'System 1 & 2'', 2021, https://www.youtube.com/watch?v=QmBXhRD0yBQ

Ravn & Wolf, Fra Celle til Selfie, Columbus, 2017:
-'Belønningsystemet og afhængighed',   s. 312-320
(Repetition af operant og klassisk betinging samt rollemodelindlæring/imitation)
-'Teenageres hjerne og pandelapperne' , afsnit 2.18 (uddrag)

Jon Sigurd Wegener, 'Forstå din hjerne og dens vaner', (2017): https://www.youtube.com/watch?v=427qKdeIxlE

Jon Sigurd Wegener,  'Trick din hjerne til nye vaner', (2017): https://www.youtube.com/watch?v=GdcVQaAvmBg

Videnskab.dk, 'Dette sker i din hjerne, når du forsøger at skabe eller bryde en vane', (2023), https://videnskab.dk/kultur-samfund/dette-sker-i-din-hjerne-naar-du-forsoeger-at-skabe-eller-bryde-en-vane/

Jacob Linnet, 'Derfor er afhængighed svær at forstå', Vid og Sans, 2022: https://vidogsans.dk/derfor-er-afhaengighed-svaer-at-forstaa/

- DR.DK, 'I følelsernes vold: Lyst', 2015.

- Jakob Linnet (interview), 'Din hjerne snyder dig', Apoteket Online.dk, https://apoteket-online.dk/artikler/din-hjerne-snyder-dig#

Heidi Koldtoft Engedal, 'Framing effect' , fra Bæredygtig bevidsthed – om klimapsykologi, systime, 2023.

Center for Ludomani, 'Spil på hjernen - vejen ud af ludomani', 2016, https://www.youtube.com/watch?v=eh6jAmuMAMY

P3, Så kraftigt reagerer ludomanhjernen på bettingreklamer, 2020 (kun starten om ludoman hjerner og Arne Møllers forsøg): https://www.youtube.com/watch?v=xPjVmN65umQ

Supplerende stof:

- Podcast, 'Sådan snører reklamer din hjerne' (første 9 min), 2026, https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-snoerer-reklamer-din-hjerne/

DR, Gambler, 2022 (S1, E4): Det første Store sus (første 14 min) https://www.dr.dk/drtv/se/gambler_-foerste-store-sus_323739
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer