Holdet 3g Bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Anne-Sofie Ryrberg Høyer
Hold 2025 Bk (3g Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Mal som Monet
Titel 2 2. Metode brush up
Titel 3 3. Kinge Barthis på Brandts
Titel 4 4. Vores port - dine historier
Titel 5 5. Samtidskunst og installation
Titel 6 6. Jenkin van Zyl (og kunstteoretikere)
Titel 7 7. Landskabsmalerier i kunsten
Titel 8 8. Portrætter - Iscenesættelsens kunst
Titel 9 9. Drømme
Titel 10 10. Kuratering
Titel 11 11. Krop og skulptur
Titel 12 12. Arkitektur og art nouveau
Titel 13 13. Eksamensprojekt
Titel 14 Forløb#3
Titel 15 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Mal som Monet

Undervisningsbeskrivelse: Billedkunst b-niveau, 3gBk 2025-26


Lærer
Anne-Sofie Ryrberg Høyer (AY), Odense Katedralskole

Hold:
3gBk (B-niveau), STX



Forløb 1: Mal som Monet (Læste sider 2)

I dette introduktionsforløb tager vi i Kongens Have og maler inspireret af Claude Monet. Vi arbejder teoretisk og praktisk med impressionismen som kunsthistorisk periode og malerisk stil. Under forløbet ser vi på kontrastpar, maleteknik mv., og eleverne introduceres til billedkunst på b-niveau.

Teoretisk baggrund:
- Lærerproduceret materiale
- National Gallery, Monets palette and technique: https://www.youtube.com/watch?v=0JTazf7tH44
- Courious Muse, Impressionism in 8 Minutes: How It Changed The Course of Art: https://www.youtube.com/watch?v=3jhHX_tpy70
- Udblik til dansk impressionisme: Elever finder selv materiale / værker.

Praksis:
- Impressionistisk akryl-maleri af Kongens have med fokus på stilartens udtryk og teknik

Fokuspunkter:
- Introduktion til faget
- Refleksion over den udvalgte periode og den visuelle karakteristiske træk, herunder impressionisme som ’isme’, samt dens særlige maleriske træk og teknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Metode brush up

Forløb 2: Metode brush up (Læste sider: 16)

Forløbet repeterer og introducerer fagbegreber og anvendelse af metoderne formal-, betydnings- og socialanalyse. Sideløbende arbejder vi praktisk – Her forudgriber vi bl.a. det praktiske arbejde i næste forløb om Kinga Bartis.

Teoretisk baggrund
- Wolter, Jonas: "Temaer i kunsten 2" (2018), s. 180-188. (Metoder)
- J. H. Eriksen m.fl. "Grundbog i kunst og arkitektur", s. 212 -217 (2013): Picassos Guernica - metoder i brug. (Tre metodiske analyser af Picasso-værk)
- Lærerproduceret begrebsoversigt (Pixibogen)
- I forbindelse med farvelære: Vi ser Shoplifter / Hrafnhildur: NeverscapesIX (2021) (Samtidskunst)
https://www.nordatlantens.dk/da/udstillinger/2021/nervescape-ix-shoplifter-hrafnhildur-arnard%C3%B3ttir/

Praksis:
- Visuelt sanseeksperiment med farver, hvor en medbragt genstand / frugt bemales (med ’unaturlig’ farve), og iscenesættes enkelt og grafisk og med fokus på farve, evt. farvekontrast.
- Kinga Bartis-inspireret kulværk (forudgriber næste forløb)

Fokuspunkter:
- At kunne anvende relevant fagterminologi
- At opnå viden om fagets identitet og metoder
- At arbejde med forskellige metoder til analyse af andres og egne værker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kinge Barthis på Brandts

Forløb 3: Kinga Barthis – stemning i kunst (Læste sider: 2)

I dette forløb tager vi på Brandts og oplever særudstillingen af Closelings  (2025-26) af samtidskunstneren Kinga Bartis. Vi analyserer og reflekterer over værker og kuratering, med særligt fokus på samtidskunstnerens udtryk for- og fremkaldelse af følelser og stemninger i malerier, installation og i kuratering.

Teoretisk baggrund:
- Rundvisning af kunstformidler på Brandts
- Galleri Nicolai Wallner om Bartis: https://nicolaiwallner.com/video/kinga-bartis-in-the-studio/
- Fuglsang Kunstmuseum om Bartis: https://www.youtube.com/shorts/ZKnZ6d6SKaA

Praksis:
- Kulværk på A3 med fokus på Kinga Bartis’ billedunivers og formidling af stemning og følelse.

Fokuspunkter:
- Oplevelse af samtidskunst med fokus på at fremkalde stemning og følelse, samt beskrivelse af kropslig erfaring og sansning i et udstillingsrum.
- Læreplanens fokus på arbejde med personlig smag såvel som analytisk tilgang til kunst.
- Samtidskunst fra de seneste 10 år.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Vores port - dine historier

Forløb 4: Vores port – dine historier (Læste sider: 2)

I august 2025 påkøres Odense Katedralskoles ikoniske port ved et uheld, og porten må nedrives. I forlængelse af dette tager billedkunstholdet initiativ til et kunstprojekt, hvor de vil oprette en midlertidig ’port’ og et mindesmærke, som skal stå, hvor porten stod, til porten kan genopføres.

Teoretisk baggrund
- Artikel i Fyens.dk om projektet: https://fyens.dk/odense/ikonisk-port-blev-smadret-nu-vil-elever-samle-et-kunstvaerk?teaser-referral=53c164cf-444a-4521-9bde-3fbbd67bad59-14&fbclid=IwY2xjawMvpFJleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFuVWZzeFNyaDl1RE5QdzFjAR78JWcmezULQ8qUgE4NAC4TKyEN2GE7CkU8OzEzPKKOfrlb_nlSsahhFKcpEg_aem_C4xykPFciwhH9ZLq78VaiQ
- Lærerintroduktion til begreberne relationel æstetik og genius loci


Praksis:
- Indsamling af arkivmateriale, fotos og historier i forbindelse med porten, indhentning af originaltegninger af port på Rigsarkivet, kontakt til medier mv.
- Kunstprojektet munder ud i opførelsen af et stort banner, som udvikles i samarbejde med en professionel grafiker, og som opsættes på det midlertidige stillads der, hvor porten stod. Værkets grafiske udtryk består bl.a. af indsamlede fotos og en qr-kode, hvor folk fortsat kan indsende fotos og fortællinger, så værket fortsat er ’levende’. ’Værket ferniseres for skolens elever på skolens fødselsdag, og TV2fyn sender et indslag fra begivenheden.

Fokuspunkter og begreber:
- Kunstnerisk bearbejdning af aktuel hændelse
- Port-projektet som beslægtet med træk fra genren relationel æstetik
- Port-projektet som et stedssensitivt værk og herunder inddragelse af begrebet ’genius loci’ (stedets ånd).
- Træk af et interaktivt værk, hvor beskueren kan interagere / bidrage til værket. Træk af samtidskunst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Samtidskunst og installation

Forløb 5: Samtidskunst og installation (Læste sider: 25)

I forløbet arbejder vi med samtidskunst og sætter særligt fokus på installationskunst som genre. Vi tager på ekskursion på ARoS med særligt fokus på samtidskunst, og eleverne udforsker og analyserer på egen hånd museets installationsværker og udarbejder en reportage-optagelse i et valgt og analyseret værk.

Teoretisk baggrund:
- Wolter, Jonas: Temaer i kunsten 1. Grundbog til billedkunst (2013), kapitlet ”Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv”, side 145-155
- Museet for samtidskunst, ”Hvad er samtidskunst?” i: Samtidskunst og visuel kultur, PDF, s. 1-3. Samtidskunstens udvidede kunstbegreb, herunder installationskunst, social kunst (relationel æstetik), videokunst, forholdet mellem værk og beskuer mv.
- Udklip af ”Intro til samtidskunst”: Noter til samtidskunst, herunder om det udvidede kunstbegreb (fx kort om happenings, relationel æstetik, installation, beskuerens deltagelse i værket, kroppen som tema).
- Hermansen, Tom: ”Installationskunst ligner BonBon-land”, Videnskab.dk, 24. marts 2010: https://videnskab.dk/kultur-samfund/installationskunst-ligner-bonbon-land/ (4 sider)
- Lærerproduceret materiale om samtidskunst, installation.
- Analysemodel til installationskunst
- Diverse mindre materialer/klip om og af installationsrum på ARoS som baggrund for analyser, samt elevernes egen research om installationskunst.

Praksis:
- Lav et rumligt samtidskunstværk/installationskunst i skolens kantinen. Laves i grupper, og skal have relation til selvvalgt kunstteori. Værkerne foto / video-dokumenteres.

Fokuspunkter:
- Kendetegn for samtidskunst
- Oplevelse af- og analyse af installationskunst
- Produktion af installationskunst / samtidskunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Jenkin van Zyl (og kunstteoretikere)

Forløb 6: Jenkin van Zyl (og kunstteoretikere). (Læste sider: 25)

I forlængelse af en ekskursion til ARoS arbejder vi med samtidskunstneren Jenkin van Zyl og hans særudstilling, som primært omhandler videokunst, men også andre at kunstnerens værker samlet som en totalinstallation. I efterbehandlingen vægtes analyse af van Zyl ud fra forskellige kunstteoretiske optikker, som kan være relevant for værkerne.


Teoretisk baggrund:
- I do art: Pressemeddelelse 2025 om udstillingen ”Jenkin van Zyl. Lost proporty”: https://www.idoart.dk/kalender/jenkin-van-zyl-lost-property   (5 sider)
- Strøm, Sofie m.fl.: Grundbog i kunst og arkitektur(2013), ”Analyse af kunstfilm” s. 222-223. Ses også her: https://ka.systime.dk/?id=233
- Oplæg fordeles med fokus på forskelligt kunstteoretisk fokus i analysen. Hertil anvendes: Andersen, Bonnie Bay m.fl., TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst (2023), kapitlerne: ”Grotesk æstetik” s. 131-134, ”Das unheimliche” s. 65-68, ”Queerteori” s. 213-217, ”Camp” s. 57-61.


Fokuspunkter:
- International samtidskunst fra de seneste 10 år.
- Teoretisk introduktion til grotesk æstetik, das unheimliche, queerteori og camp, og at kunne sætte teorierne i spil i forhold til analysen af et værk. Eleverne trænes i at sammenholde analytiske resultater med relevant teori
- at kunne kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- videokunst som et bud på forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
- Arbejde med at have forskellige analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
- fokus på forskellige teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Landskabsmalerier i kunsten

Forløb 7: Landskabsmalerier (Læste sider: 24)

Forløbet giver en indføring i landskabsmaleriets udvikling gennem nedslag i kunsthistorien. Vi fokuserer på, hvordan brugen af landskabet som motiv afspejler træk fra den tid, værket udspringer fra, og gennem forløbet arbejder vi med forskellige naturopfattelser, kunsthistorisk overblik og analyse og fortolkning af landskabsmalerier.

Teoretisk baggrund:
- Bugge, Ingeborg m.fl., "Panorama" (2007), uddrag fra følgende sider s. 25-27, 35-37, 65 midt - 67, 74-75, 107 midt -110 øverst, 118-120, 149-151, 160-162
- Elever medbringer værk, som fortæller noget om landskabet / naturen og vores forhold til den i dag.
- Julia Roberts, I am mother nature: https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
- Udvalgte værker fra middelalderen, renæssancen, barokken, romantikken, impressionismen, ekspressionismen, kubisme, surrealisme.

Praksis:
- Naturtryk via frottage og monoprint (I forlænglese af arbejdet med middelalderens fladeorienterede udtryk)
- Plantetegning efter originalværker fra skolens Flora Danica-samling.
- Dramatisk centralperspektiv eller topunkts-perspektivtegning af urbant landskab(I forlængelse af renæssance og arbejdet med perspektiv)
- Kultegning af barok-inspireret landskab på stort format og i malerisk stil

Fokuspunkter:
- Periodelære, kronologisk overblik og kunsthistoriens udvikling.
- Billedanalyse og metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Portrætter - Iscenesættelsens kunst

Forløb 8: Portrætter – Iscenesættelsens kunst (Læste sider: 15)

I forløbet ser vi på (selv)iscenesættelse og portrætkunst. Vi tager udgangspunkt i portrætkunst gennem tiden fra mønter til selfies. Portrætter fra før 1800-tallet med fokus på realistisk strategi og idealisme samt magthavernes repræsentation. Vi ser også på modernistiske portrætter omkring 1900-tallet, og vi ser på nyere tids forskelligartede typer af selviscenesættelse og portrætter i varierede udtryksformer fra maleri til foto- og digital kunst. Desuden anvendes Erving Goffmans begreber ’frontstage’ og ’backstage’ om individets rollespil og fremstilling af forskellige sider af selvet.
Ekskursion: I forbindelse med forløbet tager vi på Trapholt og ser bl.a særudstillingen ”Mikael Kvium – Skyggeteater”.


Teoretisk baggrund:
- Wolter, Jonas: Temaer i kunsten 1. Grundbog til billedkunst (2013), kapitlet ”Magtens portrætter”, side 41-49
- Lærerproduceret materiale om Ervin Goffmans ’frontstage’ og ’backstage’, baseret på e-bog af Mads Beyer, Samfundsfag C (2019) om Goffmanns The presentation of selv in everyday life (1959)
- Uddrag af tv-udsendelsen Danmarks bedste portrætmaler (2024) på DR1. Afsnittet hvor Sara Bro og Mads Geertsen portrætteres.
- Dokumentar: ”Kasper og Kronprinsen” (2018), CFU. (Om tilblivelsen af Kasper Eistrups portræt af daværende kronprins Frederik.)  
- Indslag i 19-nyhederne, 3.feb 2026:  Om skulpturelle portrætter af historiske personer  (17 stk alle mænd) i Odense. https://www.tv2fyn.dk/nyheder/03-02-2026/1930/2102-03-feb-2026 (Fra 16:17)
- Kristensen, Brian: ”Tegne et ansigt” (2014), s. 1-5


Supplerende (Vedlagt som mulig læsning – ikke krav - ved komparativ analyse af royale portrætter):
- Nielsen, Mads Korsager, dr.dk, 24. maj, 2018:  ”Her er de skjulte symboler, som du skal kende i kronprins Frederiks nye portræt”: https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-de-skjulte-symboler-som-du-skal-kende-i-kronprins-frederiks-nye-portraet ,
- Grønborg, Malene Koops, dr.dk, 18. november 2018: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tidligere-rockmusiker-afsloerer-portraet-af-kronprins-frederik


Praksis:
- Selfie: Iscenesat foto i dit rum (foto hjemme)
- Tegneøvelse om ansigtsproportioner: ”Tegne et ansigt”
- Tegnet portræt efter kopi af foto.

Fokuspunkter:
- Indblik i selviscenesættelse og portrætkunstens udvikling frem mod i dag. Herunder læreplanens krav om værker fra før og efter 1800 og fra de seneste 10 år.
- Bevægelsen i kunsthistorien fra realisme og idealisme mod modernisme og frem mod nutidens varierede kunstformers udtryk. Herunder læreplanens krav om forskellige værktyper, medier og udtryksformer, heriblandt digitale.
- Beskæftigelse med forskelligartede repræsentationer af selvet.
- Formal- og betydningsanalyse anvendt på malerier på flade.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Drømme


Forløb 9: Drømme (Læste sider: 20)

Vi deltager i De Unges Forårsudstilling på Odense Rådhus, som i 2026 har temaet ”Drømme”. Teoretisk arbejder vi med surrealismen og dens fokus på bl.a. drømme i kunsten.

Teoretisk baggrund:
- Wolter, Jonas: Kunst og teori i praksis (2022), afsnittet ”Drøm og virkelighed i kunsten” s. 131, 139 nederst -152
- Andersen, Bonnie Bay m.fl., TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst (2023), kapitlet ”Avantgarde” s. 47-51
- Lærerproduceret materiale
- Blind Dweller, The disturbing desires of Hans Bellmer (intro i starten): https://www.youtube.com/watch?v=YXvzWZTtbn4
- The Dali Museum, Surrealism The Big Ideas Surrealism The Big Ideas (Director's Cut)

Praksis:
- Surrealistisk tusch-tegning baseret på ’sætningsroulette’ af elevers tilfældige ord. (Cadavre exquis med ord).
- Surrealistisk collage med sort/hvid retro-foto som hovedelement.
- Linoliumstryk med temaet ”Drømme” til De Unges Forårsudstilling.

Fokuspunkter:
- Drøm som tema
- Surrealismens to overordnede fraktioner: realistiske elementer i urealistiske billedverdner, samt fri abstraktion
- Surrealistiske ideer og strategier bag de visuelle udformninger
- Avantgarde: Kunst for livets skyld (Ikke kunst for kunstens skyld).
- Forskellige værktyper og udtryksformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Kuratering

Forløb 10: Kuratering (Læste sider: 13)

Vi arbejder med kurateringsprincipper, og ser på hvordan de er kommet til udtryk i de forskellige udstillinger, vi har set i løbet af året. Vi taler om, hvordan samspillet mellem museumsbygning / arkitektur og kuratering spiller ind på oplevelsen af kunsten, ud fra vores besøg på ARoS, Trapholt og Brandts Kunstmuseum.
Ekskursion: Besøg på Brandts Kunstmuseum med særligt fokus på kuratering, herunder kuratering af sanseudstillingen af HUSKMITNAVN.

Teoretisk baggrund:
- Wolter, Jonas: "Kuratering af en udstilling” i Temaer i kunsten 1 s. 209-midt 212
- Ane Hejlskov Larsen m.fl, "Museumsbogen" (2008) s. 121-129 (Et didaktisk-, et affektiv- og et æstetisk kurateringsprincip)
- Indslag i TV2Fyn, 3.feb 2026, tidskode 19:05-21:30: Om udsmykket letbanetog i forbindelse med HUSKMITNAVN på Brandts: https://www.tv2fyn.dk/nyheder/03-02-2026/1930/2102-03-feb-2026

Praksis:
- Opsætning af forårsudstilling i skolens kantine

Fokuspunkter:
- Historisk udvikling for kuratering af udstillinger (herunder introduktion til ’The White cube”)
- Kurateringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Krop og skulptur

Forløb 11: Krop og skulptur (Læste sider: 10)

Forløbet fokuserer på værker, som bredt tematiserer kroppen i kunsten gennem tiden. Vi ser eksempler på varierede værktyper, som sætter kroppen i spil på forskellig vis.
Som del af forløbet får vi et undervisningsforløb i keramik på Lerværkstedet, Kulturmaskinen i Odense.


Teoretisk baggrund:
- Wolter, Jonas: ”Kroppen i kunsten” i Temaer i kunsten 1., uddrag s 53-55, 58-59
- Lærerproduceret materiale

Praksis:
- Keramikskulptur af menneskefigur, evt. også af dyr

Fokuspunkter:
- Bud på forskelligartede udtryk for kroppen i kunsten gennem tiden, heriblandt danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst.
- værker fra før og efter 1800 og fra de seneste 10 år.
- Bl.a. eksempler på samtidskunstens udvidede kunstbegreb / medier for kunst, og beskuerens interaktion i mødet med nyere værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Arkitektur og art nouveau


Forløb 12: Arkitektur og art nouveau (Læste sider: 4)

I dette forløb tager vi et udblik til arkitektur med brug af stilarten art nouveau. Der perspektiveres kort til modernistisk arkitektur.

Teoretisk baggrund:
- Breitling, Stefan: Arkitekturens historie (1996), afsnittet ”Nyt menneske og nyt byggeri. Første halvdel af det 20.ende århundrede”, s. 80-82. (Om art nouveau)
- Lærerproduceret materiale. Også med udblik til modernisme i arkitekturen.

Supplerende:
- Courious Muse (om art nouveau) : https://www.youtube.com/watch?v=6lfM0z9cV4k
- Costa and Mason (uddrag – rundtur i Casa Batlló): https://www.youtube.com/watch?v=pcGRgH_3uUU  

Fokuspunkter:
- Kendetegn for art nouveau i arkitektur, motivvalg og formsprog.
- Arkitektur som Gesamkunstverk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Eksamensprojekt

Forløb 13: Eksamensprojekt

I eksamensprojektet udvælger eleverne en problemstilling /et undersøgelsesområde, som de vil arbejde teoretisk, analytisk og praktisk ud fra. Projektet vægter processen såvel som det endelige produkt. I projektpræsentationen skal der indgå mindst et professionelt kunstværk, som værket er inspireret af i tematik, kunstnerisk stil eller andet.

Jf. lærerplanen skal eleven således udføre: ”et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, jf. pkt. 4.2., hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder.” Til eksamen indledes projektpræsentationen jf. læreplanen med: ”et oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i eksamensprojektet og processen. Oplægget uddybes i en kort samtale mellem eksaminand og eksaminator.”

Besøg på Fyns Kunstakademi: Som optakt til eksamensprojektets fokus på at være i proces, får vi en rundvisning af en elev på Fyns Kunstakademi, med fokus på hvordan de studerende arbejder og er i proces.

Teori:
- Selvvalgt sekundært materiale

Praksis:
- Individuel udførelse af produkt samt dokumentation af proces.

Fokuspunkter:
- Selvstændigt arbejde med praksis, analyse og teori.
- Den æstetiske proces og refleksion i forbindelse med egen kunstnerisk praksis.


Læste sider i løbet af året: 158
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer