Holdet 2g3g ng1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Melanie Trüe
Hold 2025 ng1 (2g3g ng1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan er vandkvaliteten i Odense Å?
Titel 2 Hvordan påvirker mit tøj mit klimaaftryk?
Titel 3 Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 Energi
Titel 5 Netbaseret materiale - eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan er vandkvaliteten i Odense Å?

I vores første forløb ser vi på Odense Å. Her vil vi undersøge vandkvaliteten for åen, både ved hjælp af et undersøgelsesskema, samt også ved en måling af vanddybde og derved ve en profiltegning at afgøre, hvilket stadie vores å har.
Men for at kunne forstå åsystemet, må vi først se på, hvor vandet i åerne stammer fra. Derfor vil vi undersøge vandets kredsløb, samt afstrømning af vandet på landområder.
For at yderlige kunne bedømme kvaliteten af en å, må vi kende til mulige forureningskilder, der kan nedsætte vandkvaliteten.

Undervisningens opbygning:
1. Intro + vandets kredsløb
2. Hvordan dannes en sky?
3. Hvad er åens stadier?
4. Hvad er forureningskilder?
5. Vurdering af Odense A's vandkvalitet
6. Vurdering af Odense Å i forhold til flodens stadier

forsøg/eksperimentelt arbejde/feltarbejde
1. modelforsøg: Vandets Kredsløb
2. modelforsøg: Åens stadier med vandstrømskar
3. feltarbejde: Kvalitetsvurdering af Odense Å
4. feltarbejde: Profiltegning af Odense Å og stadier af åen

materiale:
Justesen et al: Naturgeografiportalen:
kapitel 1.9.1-3 Flodens landskab; Nedbørsområder og vandløb i Danmark; Erosion, transport og aflejring i et vandløb  
kapitel 2.8 Vandets kredsløb
kapitel 2.9 Vandbalanceligning

fagbegreber:
1. Til vandets Kredsløb:
Hydrologisk cyklus/vandets kredsløb, Kort kredsløb, Langt kredsløb, Længste kredsløb
Vandets kredsløb, Kredsløbets magasiner, Nedbør, Skyer, Overfladeafstrømning, Infiltration, Transportmekanismer, Fordampning, Fortætning, Afsmeltning, afstrømning. grundvand, Grundvandsspejl,

2. Til vandbalanceligning: 
Vandbalanceligning , Nedbør (N), Overfladeafstrømning (Ao), underjordisk afstrømning (Au), Fordampning (F), evaporation, transpiration, Ændring i grundvandsmagasinet (∆R), Topografisk opland Topografisk vandskel

3. Til vandløb:
nedbørsområde/opland, erosion, transport, aflejring, vandløbets øvre løb/det unge stadie, vandløbets mellemste løb/det modne stadie, vandløbets nedre del/ det gamle stadie
V-formet dal, mæanderbuer, levée, erosionsbasis, flettet vandløb, delta
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan påvirker mit tøj mit klimaaftryk?

hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj per år,  og ikke alt, der blev købt, forlader nogensinde klædeskabet. Vores forbrug af tøj, dets påvirkning af økosystemer og menneskets levebetingelser vil være vores fokus.
Vi ser på klimapåvirkninger, men også på konsekvenser med store indgreb i naturen for at fremme bomuldsproduktionen ved Aralsøen. Vi inddrager også

Materialer:
- Concito; Hotspotanalyse - Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug: marts 2024, s. 7 - 16; https://concito.dk/files/media/document/Fremme%20af%20et%20klimarigtigt%20t%C3%B8jforbrug%20040324.pdf
-Yougov: tøjforbrug https://taenk.dk/system/files/2022-12/yougov_for_planmiljoe_toejforbrug_analyse_0.pdf
- Mima - mineralske råstoffer kapitel 3- ppt, slide 2 og 7
- Naturgeografiportalen 5.4.2 - kulstofkredsløbet
- Naturgeografiportalen 2.4 - drivhuseffekt
- GO Atlas - emner: Aralsøens udtørren
- Naturgeografiportalen 2.2.4 Vindsystem
- GO-Atlas: klima- og plantebælter, nedbør, naturlig plantevækst


Væsentlige fagbegreber (men ikke alle....)
bæredygtig tøj:
klimaaftryk, tekstilforbrug, forbrugsudledninger, CO2 e  = kuldioxidekvivalent, drivhusgasemission, opstrømsproduktionsfase, højtindkomstlande, lavindkomstlande, forsyningskæder, planetære graænser, klima og miljøpåvirkning (klimaforandring, vandforbrug, arealanvendelse, eutrofering, anvendelse af mineralske ressourcer, anvendelse af fossile ressourcer, toxicitet), bæredygtig og ikke bæredygtig udvikling

kulstofkredsløb:
kulstofmagasiner, fotosyntese, respiration, atmosfære, litosfære, hydrosfære, biosfære

drivhuseffekt:
kortbølget stråling, langbølget stråling, førindustriel niveau, drivhusgasser, CO2- koncentration, temperatur

global vindsystem:
termisk højtryk, termisk lavtryk, dynamiske højtryk, dynamisk lavtryk, , zenith, ITK-zone, passatvind, Hadley-, Ferrel- og polarcelle, Vestenvindsbælte, densitet,

Klima- og plantebælter:
tropisk, subtropisk, tempereret, polar, nedbørsdannelse, luftfugtighed, skydannelse

forsøg, empirisk arbejde:
1. mit tøjforbrug.
2. på feltarbejde i dit klædeskab
3. drivhuseffekt og global opvarmning
4. virtuel drivhuseffekt (kuldioxidøvelser)
5. Go-atlas (cases) - Aralsøens udtørren
6. øvelse om luftfugtighed og nedbør
7. projektopgave: Aralsøen


NB: 4 moduler tilhører energiforløb
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er vulkaner gode naboer?

Jordens Indre og pladetektonik:
Pladetektonikken og bevægelsen af pladerne påvirker menneskets levevilkår, da både vulkanisme samt også jordskælv medfører nogle udfordringer, mennesker skal håndtere.
Vi har fokus på vulkanisme med Reykjanes -halvøen (2021 til i dag) som vores case.
Med udgangspunkt i pladetektonikken og de forskellige pladerande har vi set på magmatiske bjergarter og deres viskositet og de deraf følgende konsekvenser ved udbrud og vulkanernes form.
Jordskælv er en anden konsekvens af pladetektonisk aktivitet. Derfor undersøger vi p- og s-bølgens udbredelse igennem jorden og prøver at forstå, hvordan vi fx kan beregne epicentret af en jordskælvsbølge vha. data fra jordskælvet i Myanmar den 28.3.2025. med filmen om Inge Lehmann følger vi hendes videnskabelig nybrud, der bidrog med viden om jordens kerne og jordskælvsbølgernes bevægelse gennem Jordens Indre.

Case: Vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen (2021- i dag)
Islands Reykjanes-halvø har i de sidste år haft flere udbrud af vulkaner. Vi sætter os til at undersøge, hvilke vulkaner det er, hvad deres udbrudsmateriale og deres påvirkning for befolkningen er og hvilke årsager der ligger bagved udbruddet.

Materialer:
naturgeografiportalen, kapitlerne 1.1, 1.2, 1.4, 1.5
Plate Tectonics https://www.youtube.com/watch?v=ryrXAGY1dmE
Geoviden: tag med til vulkanens indre https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2025/01/gv_vulkan_issuu_2.pdf, fokus på figurerne side 9, 13, 16, 17, 18, 20, 21, 23, 24, 25
Inge Lehmann - film DR


væsentlige fagbegreber (men ikke alle fagbegreber!):
1. til Jordens indre:, 26
Indre kerne, ydre kerne, kappe, asthenosfære, lithosfære, oceanbundskorpe, kontinentalskorpe
2. Pladetektonik:
Kontinentaldrift, konvektionsstrøm, nedsynkning/subduktion, oceanbundspredning, destruktiv pladegrænse (oceanbundplade - oceanbundplade, kontinentalplade - oceanbundplade, kontinentalplade - kontinentalplade), øbue, graven, foldebjerge, isostasi
3. Vulkaner:
magma, lava, massefylde, trykfald, viskositet, vulkanske gasser, siliciumdioxid, kraterrør,  spaltevulkan, hotspotvulkan, keglevulkan, stratovulkan, caldera, skjoldvulkan
4. magmatiske bjergarter:
udkrystallisering, smeltning,
basalt og gabbro, rhyolit og granit - alle andre bjergarter er supplerende materiale
5. jordskælv og tsunamier:
epicenter, hypocenter, seismograf, seismogram,
Jordskælvsbølger: P-bølge (trykbølge/longitudinalbølge) og S-bølge (tværbølge/ transversalbølge) (L- og R-bølge har vi ikke i samme grad arbejdet med og er derfor supplerende materiale) Skyggezoner for p- og s-bølger

forsøg:
1. Viskositetsforsøg
2. bjergarternes densitet
3. magmatiske bjergarter (supplerende materiale)
4. Undersøgelse af Vulkanudbrud på Reykjanes halvø.
5. Jordskælvsbølge med en fjeder
6. Bestemmelse af epicentret af jordskælvet i Myanmar (supplerende materiale)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

NB:
4 moduler afholdt for 3. g i November/december med eleverne fra 3. g
4 moduler (dubletter) afholdt med 2.g i ugerne før påske.

For alle gælder: forsøget er enten solcelle eller vindkraft. Derfor: individuel pensum alt efter, hvad man fik tildelt/valgt. Det hhv. andet forsøg må ikke inddrages i eksaminationen, medmindre eleven gør det selv.


Undervisningen deler sig over lange stræk grundet skematekniske udfordringer. Ikke desto mindre har vi beskæftiget os med:
- solenergi
- vindenergi
- geotermi
- olieafbrænding
Vi kommer til at genbesøge drivhuseffekten, drivhusgasser og global opvarmning.


empirisk arbejde, forsøg, feltarbejde:
1. SDU - fremtidens energiløsninger - workshop
2. forsøg: vindkraft eller solenergi
3. oliebjergarter
4. olie-kridt-forsøg
5. Tale: hvordan kan vi få en bæredygtig energiforsyning?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Netbaseret materiale - eksamen

I-bogen Naturgeografiportalen og elektronisk Go-Atlas må tilgås under forberedelsen og eksaminationen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer