Holdet 3g NgB2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Melanie Trüe
Hold 2025 NgB2 (3g NgB2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan skal vi beskytte vores kystområder?
Titel 2 Hvad skete der for dinosaurerne?
Titel 3 Plastik Fantastik!
Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 5 Kan vi gør Odenses energiforsyning grøn?
Titel 6 Kritiske råstoffer - hvem skal eje verden?
Titel 7 Hvordan har istider påvirket Danmarks geomorfologi
Titel 8 Adgang til elektronisk matteriale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan skal vi beskytte vores kystområder?

Danmark har over 7000 km kystlinje. Derfor vil vi undersøge de processer, der påvirker kysten. Derudover vil vi forholde os til de problematikker, en fremtidig klimaændring vil medføre.
Vores case er Fyns hovedet, derfor bliver også vores teoridel tilskåret derefter, så at ikke alle kysttyper behandles, men kun de relevante for vores ekskursion.
Vi arbejder primært med NaturgeografiGrundbogen B på Systime, som er forkortet i kompendiet.
Fokus vil være de parametre, der påvirker kysten:
vinden og bølgerne, sedimenternes erosion, transport og aflejring, kystens profil, både i sommeren og vinteren, samt de problemtikker, der forbindes med en stigende havniveau og det beskyttelsesbehov, der opstår derfra.

Feltarbejde, modelforsøg, eksperimentelt arbejde, arbejde med cases:
1. GIS: er mit hjem/skolen udsat for oversvømmelsesfare fra havet?
2. Måling af vindhastighed og vindstyrke
3. Modelforsøg: bølgernes påvirkning af kysten
4. Ekskursion til Fyns Hovedet (feltarbejde)
5. Præsentation: Kystsikring - individuel opgave til forskellige kystsikringsmetoder - mna er ansvarlige for 1 af de mulige kstsikringsstrategier og skal anvende dem på en tilknyttet case.


Materiale:
Kompendie:
1. Hvorfor er emnet aktuelt og relevant?
- Side 2-5: Altinget 18.02.2024: Rasmus Bloch Hansen: Danmark drukner: Tør Christiansborg prioritere, hvem der skal beskyttes? https://www.altinget.dk/artikel/danmark-drukner-toer-christiansborg-prioritere-hvem-der-skal-beskyttes
- Side 6: Kystudviklingsstrategier; i: Kystdirektoratet: S. 14 og 15, Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder, https://kyst.dk/publikationer/kystbeskyttelse/vejledning-om-kystbeskyttelsesmetoder/
2. Teoridelen – Kernestof: Alt er fra NaturgeografiGrundbogen B på Systime, kapitel 8 (i-bog, som du har adgang til) NB: Kapitlerne er forkortet, så derfor bør du i lektielæsning orientere dig i kompendiet!
- Side 7-8: Kysten er i konstant forandring - kapitel 8.1
- Side 9-11:  Ændrede vindforhold vil påvirke kysten - Kapitel 8.3
- Side12-15: Bølger påvirker kysten kapitel 8.4
- Side 16- 19: Strand revle og sediment – kapitel 8.5
- Side 20-24: Sedimenttransport langs kysten – kapitel 8.6
- Side 25-30: Forskellige kysttyper – kapitel 8.7
- Side 31-35: Det globale havniveau stiger – kapitel 8.2
- Side 36- : Kystbeskyttelse og klimasikring
3. Hindsholm som Case
- Ekskursion (særskilt dokument)
4. Øvelser, forsøg og feltundersøgelse vil være i særskilte dokumenter, som uploades til dagens modul.

Film:
1. TV2: Hver sjette bolig i Danmark er i høj risiko for at blive oversvømmet, viser opgørelse; 08.04.2024
2. Kysten under forandring: kræfterne: vind - bølger - strøm; DR2 2007 (tilgås via CfU)

Begreber, vi har arbejdet med:
Abrasionsflak
Aflejring
Barrierekyst
Beskyttet kyst
Blokke
Brændingszone
Bølge
Bølgebryder
Bølgebrydning
Bølgeenergi
Bølgehøjde
Bølgelængde
Bølgerefraktion
Bølgetop
Bølgetrug/bølgedal
Destruktive bølger
Dige
Eksponeret kyst
Erosion
Eustasi
Fladkyst
Fralandsvind
Fri stræk
Groft grus
Grundbrænding
Grus
Havniveaus
Hestehul/revlehul
Høfde
Isostasi
Kapillarbølge
Konstruktive bølger
kornstørrelse
Krumodde
kunstigt forland
Kystfodring
Kystfremspring/næs
Kystklint
Kystlinje
Kystmur
Kyststrækning med højbølgeenergi
Kyststrækning med lav bølgeenergi
Kystudligning
Lagune
Lagunesø
Landhævning
Langsgående sedimenttransport
Ler
Ligevægtsprofil
Læside
Middelvandstand
Moderat eksponeret kyst
Opgrundingszone
Opskylsryg
Overføringszone
Pålandsvind
Revle
Revlefodring
Rullesten
Rullesten som kystbeskyttelse
Sand
Salinitet/saltholdighed
Sediment
Silt
Sluse
Sommerstrandprofil
Stejlkyst
Sten
Stenrev
Strand
Strandeng
Strandfodring
Strandnær fodring
Strandrende
Strandskrabning
Strandvold
Strømhastighed
Stødside
Termisk udvidelse af vandets volumen
Tidevand
Tilgroningskyst
Transport
Tværløb
Tyngdebølge
Vanddybde
Vandets densitet
Vandsøjle
Vindhastighed/vindstyrke
vindretning
Vindstuvning
Vinterstrandprofil
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad skete der for dinosaurerne?

Masseuddøen ved Kridt-Tertiær-Grænsen er . Vi undersøger de faktorer, som antages at have medvirket i deres uddøen. På den ene side ser vi på Deccan-provinsen og på den anden side på meteornedslag ved Chicxulub-Krateren.

Materiale:
1. Film: Bent E. K. Lindow: Masseuddøen i fortiden – Danskernes Akademi 10.01.2012
2. Jordens Indre og Pladetektonik:
Naturgeografi - Jorden og mennesket, GO FORLAG: side 64-68, 84-91
animatet map - https://www.youtube.com/watch?v=q-ng6YpxHxU
3. Jordens Indre og Pladetektonik
https://www.youtube.com/watch?v=g_iEWvtKcuQ Plate Tectonics, 540Ma - Modern World - Scotese Animation 022116b -
4. Deccan-Provinsen
The End-Cretaceous Mass Extinction and the Deccan Traps
Eruptions - https://corescholar.libraries.wright.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1127&context=ees
Et surt hav var skyld i masseuddøen - https://videnskab.dk/om-videnskabdk/et-surt-hav-var-skyld-i-masseuddoeen/
5. Asteroidenedslag på Jorden og dinosaurernes endeligt - spor i Stevns Klint - https://www.researchgate.net/publication/335542704_Asteroidenedslag_pa_Jorden_og_dinosaurernes_endeligt_-_spor_i_Stevns_Klint
6. Forberedelse Ekskursionen:
Et tyndt lag ler med en stor historie(i: Geoviden 2014
Vildt naturligt: Dinosaurenes dødsdag, DR 08.01.2024 https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2024/vildt-naturligt-dinosaurernes-doedsdag-11032423021
Plan til ekskursion Faxe - Stevns


Øvelser og ekskursioner:
1. forsurning af havet og dens konsekvenser for økosystemer
2. Bjergarternes densitet
3. magmatiske bjergarter
4. kraterforsøg
5. Ekskursion Stevns Klint og Faxe Kalkbrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Plastik Fantastik!

Plastik er et meget brugt materiale, men da den er svært nedbrydeligt, kan der allerede nu konstateres en stort miljømæssigt konsekvens af plastikaffald på verdensplan. Vi har også brug for at forstå det globale vindsystem for at kunne have en dybere indblik i fordelingen af Plastik på verdensplan.

Forsøg:
1. Plastik i tal
3. Plastikforurening
4. Plastikkens densitet
3. Gyredannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

I vores forløb undersøger vi de naturlige årsager til, at der kan opstå sultkatastrofer på Afrikas Horn. med fokus på den aktuelle situation undersøger vi El Niño og La Niña og deres påvirkning af den nedbørsmængde, der kan forventes i dette område.
Men også befolkningsudvikling er del af vores undersøgelse og spørgsmålet om, hvordan FN's målsætning 2  om at stoppe sulten kan indfries.

Undervisningens opbygning:
1. Klima- og plantebælter
2. Nedbørsdannelse og genbesøg af vandets kredsløb
3. det globale vindsystem (genbesøgt!)
4. El Niño og La Niña
5. Tørkens påvirkning
6. Erhverv og den demografiske transition



Forsøg:
1. La Niña

Projektopgave:
1. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan vi gør Odenses energiforsyning grøn?

Menneskers forbrug af fossile brændsler har siden den industrielle revolution medført en tiltagende CO2 koncentration i atmosfæren.
For at kunne reducere bruget af fossile brændsler til energiforsyningen, skal især alternative energiformer få en fremtrædende rolle. Du har allerede arbejdet med olie, og vi genbesøgte det under plastik-emne. Derfor arbejder vi i dette forløb med kul od kuldannelse. Indtil 2024 var kul del af den vifte af energikilder, der brugtes på Fynsværket.
Vi ser også på biomasse, som bruges i dag på Fynsværket. Vi tager på ekskursion il Fynsværket for at introduceres i deres energiproduktion og for at få en rundvisning på værket.
Så tager vi på ekskursion til SDU, hvor ingeniørstuderende introducerer os til vindmølle- og solcelleanlæg som en alternativ energikilde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kritiske råstoffer - hvem skal eje verden?

I en verden, hvor adgang til råstoffer er blevet en geopolitisk dagsorden, undersøger vi, hvorfor nogle steder på verden, der hidtil lå upåagtet i interesse-periferien, nu er blevet centrum for konflikter. fores to cases er Clarion-Clipperton-Zone og Kvanefjeld.

Vi ser filmen "How deep is your love", der problematiserer spørgsmålet om undnyyttelse af ressourcer på beskostningen af naturen. På den anden side vil Kvanefjeld og dens råstoffers udnyttelse åbne for muligheder for Grønlands udvikling og selvstandighed, på den anden side er de kritiske mineraler interessante for mange store aktøre på verdensplan.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvordan har istider påvirket Danmarks geomorfologi

I vores sidste forløb arbejder vi med istidslandskabet med Svanninge Bjerge og Bakker som Case.

1. Istidslandskab og gletsjer
2. årsager til istid

Fagbegreber:
Saale og Weichsel istid, Eem mellemistid

proglacial:
smeltevandsfloder
bakkeøer
permafrost
mammutsteppen

periglacial:
randmoræner
hovedopholdslinjen

supragacial:
issøbakker
dødislandskab

subglacial:
bundmoræne
tunneldal
åsbakke

Materiale:
1. Glaciale landskaber og deres karakteristika (opgave fra Rosburg Gymnasium)
2. Istidslandskaber
3. Ekskursionskompendie Svanninge Bjerge og Bakker (Geo-Bio-Site, Fåborg Gymnasium)
4. Exploring Earth's Climate Shifts: The Impact of Milankovitch Cycles til minut 9 https://www.youtube.com/watch?v=b7829f4MKXo
5. Milankovitch effekt - istider hvorfor kommer de: https://www.youtube.com/watch?v=_pfBl7SUXqM
6. Milankovitchteorien og istiderne, kapitel 10.6 NaturgeografiGrundbogen B, Systime i-bog

Feltarbejde:
Svanninge Bjerge og Bakke
landskabsanalyse: Moræne, Bundmoræne, dødishul, smeltevandsslette, issøbakke, falske bakker
Modelforsøg: Gletsjer af sirup, smaltevandsslette, dødishul
Slemmeprøve: Smeltevandsaflejring, issøbakke
Analyse af sedimentprøve

forsøg:
specifik varmekapacitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Adgang til elektronisk matteriale

Eleverne har under forberedelsen og under eksaminationen retten til at tilgå i-bog-pakken naturgeografi fra i-bogen, ligesom til Go-Atlas på nettet,
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer