Holdet 2g ps3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Louise Sølvtoft Ottosen
Hold 2025 ps3 (2g ps3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Læringens udfordringer
Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet
Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning
Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Læringens udfordringer

Vores overordnede problemstilling er: Hvad skal der til for at lære noget og bagefter kunne huske det? Og hvilke udfordringer kan der være forbundet med læring?

Formålet med forløbet er at få indsigt i, at vores læring afhænger blandt andet af vores evne til koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Nogle mener at teknologien hjælper os i læring, andre mener at det er en forhindring for, at vi selv får trænet de evner vi har.
Vi starter med at kigge nærmere på modeller og teorier om hukommelsen (Atkinson & Baddeleys flerlagermodel) og undersøger hvorfor man siger, at hukommelsen er en rekonstruktion og hvorfor det kan være så svært at huske noget man har lært. Vi undersøger ligeledes, hvordan motivation kan have en indvirkning på læring og hvilken betydning det har om man er læringsorienteret eller præstationsorienteret. Sidst, runder vi Baumrinds opdragelsesstile og ser på hvilke konsekvenser de kan have for børns udvikling.
I forløbet vil vi også arbejde med hvordan man identificerer psykologiske problemstillinger i bilag og hvilke psykologiske undersøgelsesmetoder, der kan anvendes.

Padlet oversigt over emnet:https://padlet.com/as29/l-ringens-udfordringer-q3uzbvkied3y2hpa

Kernestof:
Christian Skjødt Pedersen, Temaer til psykologi, Systime, Læringens udfordringer, uddrag fra kapitel 3, s. 47-67. (Hukommelse og motivation).

Uddrag fra Samvirke, ’FINDES DER FOTOGRAFISK HUKOMMELSE?’ 2014, OG ’FOTOGRAFISK HUKOMMELSE FINDES IKKE’.

Videnskab.dk: 'En effektiv metode til bedre hukommelse? Tegn det, du skal huske', 11 januar 2019.

Magnus Risager, PsykC, Frydenlund, 2022:
- s. 112-113, Hvordan forbedres arbejdshukommelsen?
- s. 124-128, Banduras kontekstafhængig motivation (self-efficacy)
- s. 32: 'Undersøgelsesmetoder i psykologi' (eksperiment, spørgeskema, observation, interview), kvalitative/kvantitative data samt begrebet repræsentativitet.
- om 'Digital amnesi /Google effekten' (Ibogen): https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1&id=204.

Jensen og Quorning, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018:
- 'Kan vi stole på øjenvidner? ' (Loftus og Palmers forsøg med forskellige verber i afhøring af øjenvidner) s. 72-74 (3 s)

Thomas Nielsen, 'Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen', Forskningsnyt, 2006. (2 s)

Videnskab.dk, 'Forsøg om undermineringseffekten (uddrag)' (https://videnskab.dk/krop-sundhed/belonning-odelaegger-din-motivation ), 2010

Ravn og Wolf, Fra Celle til Selfie, 'Baumrinds opdragelsesstile', s. 56-57

Powerpoint med Metoder i psykologi og kritisk forholden-sig (3s)

Powerpoint med Brewer og Treyens Kontorforsøg samt Loftus og Palmers forsøg med verber i forbindelse med vidneafhøring - 2 s.

Jette Hannibal, Carol Dwecks teori om imageorienteret vs. læringsorienteret mindset, 2012

Powerpoint med Kognitiv psykologi og opmærksomhed (kognitive skemaer, assimilation/akkommodation, social perception) - 2 s

Ekstrabladet: ’Lommepenge for at lave lektier’ (uddrag), 2019

Supplerende stof:
DR 3 dokumentar, 'Børn uden Hukommelse', 2013 (2 s)

DR2 Viden om, 'Kan du stole på din hukommelse?', episode 1, 2013 lokaliseret på https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032 (2 s)

TV2, 'Den perfekte opdragelse', 2017, afsnit 1

Opmærksomhedstest: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4

Eget feltforsøg på skolen: hukommelsestest af ord med og uden billeder

Kort om CEFU-undersøgelse, 'Fem former for motivation', 2015: 1 s

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, lærerforedrag og eksperimenter på klassen.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet har været:
– kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

I alt ca 50 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 2: Gruppens magt over individet

Hvordan påvirkes vi af de andre - de grupper vi tilhører? Hvorfor er vi lydige overfor autoriteter? Hvor får vi fordomme fra og hvordan kan de opløses? Hvordan kan vi se på mobning og onde handlinger med socialpsykologiske 'briller' eller med teori om individuel opvækst ?
Dette er nogle af de indledende spørgsmål til emnet, der vil dreje sig om gruppepåvirkning men også individuel baggrund og personlighed. Vi vil gennemgå en del klassiske forsøg og eksperimenter og diskutere om 'onde handlinger' og mobning kan tilskrives gruppedynamik og/eller individuelle faktorer. Digital mobning vil også blive berørt med de forskelle det indebærer i modsætning til face-to-face mobning.

Teorier man skal kende og kunne anvende:
• De forskellige gruppetyper (Cooley)
-  Det socialpsykologisk syn på mobning (Hell Rabøl)
-  Honneths tre former for anerkendelse
• Zimbardo’s fængselsforsøg (Stanford fængselseksperiment)
• Milgram’s forsøg om lydighed overfor autoriteter
• Asch’s forsøg om konformitet
• To teorier om fordomme: Sherif’s konfliktteori, Tajfel og Turner’s social identitetsteori.
• Goldberg's teori om opvækstens betydning i forhold til aggressiv og voldelig adfærd (fem faktorer)
- Konsekvenser af lang tids mobning: Souranders undersøgelse

Padlet oversigt:https://da.padlet.com/as29/q0s6kvwylp9m

Kernestof:
Ravn og Wolf,' Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015:
- s. 172-176: Grupper, social identitet, roller, fordomme iflg. Sherif, Tajfel og Turner.
- s. 185-188: Aschs forsøg om konformitet, informationsbaseret samt normativ konformitet.
- s. 203-204: Mobning

Risager, Psyk C, Frydenlund, 2021, 'Når gruppen eller situationen tager magten', s. 205-207.

DR.dk, 'Det perfekte mobbeoffer findes ikke: Mobning rammer tilfældigt ', 2019: https://www.dr.dk/nyheder/viden/det-perfekte-mobbeoffer-findes-ikke-mobning-rammer-tilfaeldigt (Helle Rabøls socialpsykologiske syn på mobning)

Peder Nielsen, Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, 2013, Forlaget ØKNOM:
- 'Cooleys begreb om spejlselv og Jesper Juuls definitioner på selvværd og selvtillid', s. 61-62.

DR.DK, 'Menneskedyret. Flokdyr eller Egotripper?' S1, E3, 2013 (på CFU) - klip om konformitet og Darley & Laternés røgforsøg.

Klip om Bystandereffekten: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac

Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2018 (I-bog):
- Goldbergs teori om opvækstens betydning i forhold til voldelig adfærd -  p5633

Sourander, 'Børns mobbeadfærd fordobler risiko for depression', Videnskab.dk, 2016 (uddrag).

Magnus Risager, ’PsykB’, Frydenlund, 2023:
- 'Digitale konflikter og mobning blandt børn og unge', uddrag fra side p236 (Honneths teori, særtræk ved digital mobning, kønsforskelle ved mobning).
- 'Ændrede normer for kommunikation i det digitale rum', s. 103-104 (undersøgelse af Institut for memmeskerettigheder om hadefulde beskeder i det offentlige rum)

Helle Rabøl, om mobning fra et gruppepsykologisk perspektiv, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=WenvnZs8kYk

Jette Kofoed, 'Digital mobning, tre karakteristika', Youtube, 2014

Johan Bendtsen, 'Flokmentalitet får unge til at chikanere på nettet' Politiken, 2016 (analysebilag)

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, 'Undersøgelser i psykologi', Systime, 2022:
- afsnit 2.7, 'Ville du give stød til en fremmed?' (Milgram)
- afsnit 2.9, 'Ville du misbruge din magt?', (Stanford Prison Experiment)

Kort læreroplæg om 'Moralsk frakobling' (Bandura)

DR.DK, 'Vrede Piger', 2019 (udvalgte klip), https://www.dr.dk/drtv/se/vrede-piger_71627

Etiske Guidelines fra APA (American Psychologists Association)

'Scientology: Den lange vej ud' og Berlingske: 'Ondskab kan man skabe på kommando' (uddrag brugt som analysebilag), 2006

• TV-Dokumentar: ’Lydighedens Dilemma’ (Milgrams forsøg) (3 s)

• Youtube: Asch’s forsøg om gruppepres/konformitet (2 s)

- Politiken, 'Flere unge udsættes for digital mobning: Vi er selv ude om det'
4. marts 2023.

Supplerende stof:
Laura Byager Rabøl, 'Du er grim, skrid hjem, du synger falsk mgp var i lørdags', 2021: https://underholdning.tv2.dk/2021-03-12-du-er-grim-skrid-hjem-du-synger-falsk-mgp-var-i-loerdags

- Kanal 5: 'Forenet med Fjenden: FCK vs. Brøndby fans', 2018 (klip)

- Analysebilag: BT, MORTEN MÆRSK, 'Peters speciale: Grusomhed' (uddrag), 8. okt. 2012.

Sider i alt: 45s

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe og individuelt arbejde samt lærer-oplæg og foredrag.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Barndommens betydning

Forløbet sætter særligt fokus på barnets udvikling i den tidlige barndom og stiller spørgsmålet, hvorvidt det er afgørende for den videre udvikling, at den tidlige barndom går godt?
Vi undersøger hvad forholdet til forældrene betyder, i form af god omsorg eller ej, men også hvad indre faktorer betyder.
Vi kigger også på undersøgelser og teori der har fokus på de tilfælde hvor den sociale arv ikke bliver videreført. Hvilke beskyttelsesfaktorer er med til at støtte op om et mønsterbrud – indre eller ydre faktorer - eller begge dele?

Vigtige begreber fra forløbet som man skal kunne definere:

God omsorg (tilsyn, stimulation, tilknytning), indre arbejdsmodeller, fremmedsituationstesten og forskellige former for utryg tilknytning, tryg/sikker base, grundlæggende tillid/mistillid til verden, sårbarhed, resiliens, omsorgssvigt, risiko- og beskyttelsesfaktorer, mønsterbrud, synkronisering (lig Sterns begreb affektiv afstemning), ansigtsduetter og kort om spædbarnsdepression, still face forsøget.

Padlet oversigt: https://da.padlet.com/as29/pn5x0y56p8o5

Kernestof:
Ravn & Wolf, 'Fra Celle til Selfie', Columbus, 2015 (kopi),
- s. 11-17 'Den gode omsorg', omsorgssvigt, sårbarhed, og resiliens. (7s)
- s. 153-154, 'At bryde den sociale arv' (indlært optimisme, mestring, træffe livsvalg, sætte livsmål, positive rollemodeller) (2s)

Schultz Larsen, Psykologiens Veje, 2017, I-bog:
- Harlows eksperiment med abeunger, p5132 (2s)
- Kort om Erik H. Eriksons to første faser (s. 73-74) (2s)
- Kort om Bowlbys tilknytningsfaser, Ibog, side p 5043 (1s)
- Kari Killén, 'Børns reaktioner på omsorgssvigt' (noter sammenskrevet fra s. 122-124) 1s
- Werner og Smiths Kauai-undersøgelsen, Ibogen, p 5123
- kort beskrivelse af fremmedsituationstesten

Jyllandsposten, ’Kun et barn: Barndommens lange skygger’, 28.12. 2000 (analysebilag)

Christian Skjødt Pedersen, 'Temaer i psykologi - Grundbog til C-niveau', systime, 2024
- 'Digitalt omsorgssvigt' p140

Magnus Risager, Psyk C, Frydenlund, 2021:
- s. 57-58, Mary Ainsworth og fremmedsituationstesten
- s. 61-62 Ansigtsduetter og tidlig kommunikation (afprøvet med Tronicks still face forsøg)

Klip om Mary Ainsworths Fremmedsituationstest: [url]https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&feature=related  og https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg[/url] (2 s)

Kort læreroplæg om:
Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, Undersøgelser i psykologi, Systime, 2022: 'Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?' (Hazan & Shavers undersøgelse), s. 137-140. (3s)

TV2, Ingen kære Kommune, (2025)

Supplerende stof:
- Klip med Harlows abeforsøg - Youtube, (1 s)
- Klip fra TV2 dokumentar, ' Er du mors lille dreng', 1998 (1s)
- Tronicks Still Face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 - 2s
- Klip fra BBC, 'Growing up in a Romanian orphanage', BBC News, 2016, https://www.youtube.com/watch?v=VCeWr8OFuEs
- Jyllandsposten, Thomas Vibjerg, 'Forældre vælger iPhone frem for børn', 2013:
https://jyllands-posten.dk/indland/article6090909.ece

Youtubeklip: 'Forstå din baby':
- Den nyfødtes behov for social kontakt og pauser (0-2 mdr.): https://www.youtube.com/watch?v=ojloLDxf-R8
- Øjenkontakt hos den lille baby (0-2 mdr.): https://www.youtube.com/watch?v=048VHMNbND4

Sider i alt: 45

De væsentligste arbejdsformer har været par-, gruppe- og individuelt arbejde.

De faglige mål vi har arbejdet med har været:
– kendskab til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis metoder som fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv _Ingen kære kommune 29-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Ungdom og udfordringer

Forløbet tager udgangspunkt i ungdomstiden samt identitetsdannelse og udfordringer i denne periode. Vi kigger kort på hvad det vil sige at være ung i det senmoderne samfund og undersøger Giddens og Ziehes teorier om identitets-projektet i et præstationssamfund. Og i den forbindelse, også kort om kønsidentitet, der også kan være en udfordring i ungdomsperioden.
I emnet undersøger vi hvad der ligger bag begrebet 'det senmoderne samfund' og hvordan identitetsdannelse har andre vilkår i dag end i det traditionelle samfund. Dette baseres på Giddens og Ziehes teorier. Derudover ser vi på hvordan der kan være forskel på, hvordan vi hver især håndterer udfordringer i livet, som fx. de mange krav vi stilles overfor i ungdomsperioden. Vi dykker ned i forskellen på akut og kronisk stress samt undersøger indre og ydre faktorer, der kan føre til stress. Femfaktormodellen ('The Big Five‘/OCEAN), om personlighedstræk, behandles som grundlag for at kunne diskutere, hvorvidt ens personlighed kan medvirke til at man er i risikozonen for at få stress. Sidst, runder vi forskellige former for copingstrategier (problem- vs. emotionsorienteret, aktiv vs. passiv coping) og læser undersøgelser om, hvorfor 'Optimister trives bedre' og hvordan naturterapi ser ud til at kunne afhjælpe stress og angst da det dulmer amygdalas reaktion.

Centrale fagbegreber i forløbet:
- personlighedstræk (Femfaktortesten)
- Kort om Høgh Olesens risikovillig/forsigtig type
- Giddens: identitet som et refleksivt projekt, sociale arenaer, risikosamfund, ontologisk sikkerhed
- Ziehe: kulturel frisættelse, selvverden, lejligheds selvopmærksomhed og jagten på psykologisk resonans
- Stress - akut/kronisk, symptomer, ydre krav (emotionelle, manuelle, kvantitative og kognitive), indre faktorer (høje idealer, neuroticisme, lav OAS, manglende social kapital)
- Stressmodeller (Karasek og Siegrist)
- Wiborgs rotteforsøg om neurogenese
- Coping (aktiv/passiv, problemfokuseret/emotionsforkuseret) - evnene til at tænke optimistisk og lave 'kognitiv revurdering'.
- Social coping - hvad betyder samvær med andre for coping med problemer?
- Natur som coping

Padlet oversigthttps://padlet.com/as29/tema-4-ungdom-og-udfordringer-izfp94d8nbcv[/url]

Kernestof:
Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008:
- s. 38-39 ( læreroplæg om risikovillig vs. forsigtig type)
- kort om Giddens og 'ontologisk sikkerhed'

Magnus Risager, 'PsykC', Frydenlund, 2021:
- 'Psykologiske udfordringer i ungdomsperioden' (stress og coping), s. 164-173
- 'Personlighed, femfaktormodellen og tvillingestudier' s. 51-55
- 'Ungdom og identitet'/ungdommen som livsperiode, narrativer, s. 145-49
- 'Kønsidentitet og kønsroller' s. 158-160

Lærerplæg om psykologiske syn på køn (baseret på Psykologiens Veje)

Statistikker fra Vive-undersøgelse: 'Kortlægning af homo- og
biseksuelles samt transpersoners levevilkår og
samfundsdeltagelse', 2022: https://www.vive.dk/media/pure/0xgel1vk/8565518

Magnus Risager, 'Psyk B', Frydenlund, 2023, Ibog:
- 'Præstationers betydning for identitetsdannelse og selvforståelse' samt 'Ziehe om identitetsdannelse', afsnit 6.3 i Ibogen

Forskningsnyt, 'Hvorfor trives optimister bedre?', 2003

Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen, 'Undersøgelser i psykologi', Systime, 2022':
- 'Klarer du problemerne selv?' (om social coping)

Videnskab.dk, 'Derfor kan en gåtur i naturen hjælpe din hjerne og dæmpe stress og angst' (uddrag), 2023. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-en-gaatur-i-naturen-kan-taemme-vores-hjerner/
30. mar. 2021

Videnskab.dk, 'Stress: Virker naturterapi lige så godt som traditionel behandling? Det tyder to danske studier på (uddrag)', 2021.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/stress-virker-naturterapi-lige-saa-godt-som-traditionel-behandling/

DR.DK, '6 dage til zen', (ep. 1), 2023. https://www.dr.dk/drtv/serie/6-dage-til-zen_419947

Supplerende stof:
- Femfaktor test online

- Analysebilag:  Kristeligt Dagblad, 'Kvinder føler sig hårdest ramt af stress', 2014 og 'Jeg gik ned med stress som 22-årig' fra Psyk C.

- DR.DK, Alt for Kliken, afsnit 3, 2019

Amy og Adam Jenkins, 'Adam's Apple', 2026 (dokumentar om kønsidentitet og transkønnethed).

Sider i alt: ca. 45 sider

De væsentligste arbejdsformer har været gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde og selvtest.

De faglige mål vi har arbejdet med i forløbet er:
– opnå bredt kendskab til fagets stofområder
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer