Holdet 2g3g ps5 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne-Sofie Obel Mesing
Hold 2025 ps5 (2g3g ps5)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 At blive god i skolen
Titel 3 Den sociale livmoder - barndommens betydning
Titel 4 I need you to become me - ungdom og identitet
Titel 5 Radikalisering og ekstremisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Vi stifter bekendtskab med psykologiske retninger, psykologisk forskning og teoridannelse samt brugen af psykologiske begreber i analyse af psykologiske problemstillinger.

Teorier, begreber og undersøgelser:

Leon Festinger: Kognitiv dissonans (og kognitiv konsonans)

Jane Piliavin: Bystander effect (tilskuereffekten) - felteksperiment

Psykologiske retninger: Psykoanalyse, behaviorisme, evolutionspsykologi, eksistentiel psykologi, kognitiv psykologi,  socialpsykologi

Psykologiske metoder: Eksperiment, observation, spørgeskema, interview
Kvalitative og kvantitative data


Materiale:

Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. S. 283-284. 2 sider (kognitiv dissonans)
Psykologiens Veje, s. 7-17. 10 sider (psykologiske retninger)
Jensen og Quorning (2018): Undersøgelser i Psykologi, Systime. Kapitel 1. 8 sider (metoder)

Supplerende materiale:
Powerpoint, tæller cirka 3 sider (intro-powerpoint inkl. tekst og video til the bystander effect)
Arbejdsark om kognitiv dissonans, 1 side
Bystander effect: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac , tæller cirka 1 side

I alt ca. 25 sider

Faglige mål:
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 At blive god i skolen

Forløbet handler om kognitive, emotionelle og sociale forudsætninger og udfordringer i forhold til at lære.

Fokus: hukommelse, motivation og selvdisciplin.

Spørgsmål, vi har undersøgt:
Hvad skal der til for at lære?
Hvad hindrer læring?

Teori, begreber og undersøgelser:
- Hukommelsens opbygning (flerlagermodellen)
- Edgar Dales læringspyramide
- Opmærksomhed, herunder selektiv og delt opmærksomhed og betydningen af afbrydelser
- Vidensformer: Kvalifikationer, kompetencer og kreativitet
- Behaviorisme: Klassisk og operant betingning
- Mestring - tillært hjælpeløshed/optimisme samt self efficacy og Zonen for nærmeste udvikling
- Imageorienterede og læringsorienterede elever
- Rosenthaleffekten
- Fem former for motivation: Viden, mestring, involvering, præstation, relation
- Selvdisciplin, Skumfidusforsøget

Materiale:
Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. 250-255 + 266-274. Sider: 14
DR.DK, DR2, Viden Om: Hjernen: 'Hukommelsens tre afdelinger'. 3 sider
Larsen, Ole Schulz (2010). Opmærksomhed. S. 163-165. 3 sider
Hannibal, Jette (2012) Self efficacy – Banduras teori om motivation. Sider: 4,5
Schoubye, Sonja (2012): Tillært optimisme og tillært hjælpeløshed. Sider: 1
EVA - Danmarks Evalueringsinstitut: Fem former for motivation (kopi), 3 sider
Zonen for nærmeste udvikling: https://skive-laerkereden.aula.dk/sites/skive-laerkereden.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/ZNU.pdf. 1 side
Skumfidusforsøget: Psykologiens Veje, ibog, supplerende tekster til kap. 7. 2 sider

Supplerende materiale:
Testning af kort- og langtidshukommelse på klassen
Moonwalking bear: https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
Plan B (dokumentar). Tæller ca. 5 sider
Tvillingeekseperimentet: Hvor ondt gør mistillid? (Rosenthaleffekten): https://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t_nMw&t=1s
Marshmallowtesten: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ

I alt ca. 36 sider

Kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den sociale livmoder - barndommens betydning

Forløbet handler om betydningen af miljømæssige påvirkninger tidligt i livet. Determineres vi af vores barndom? Andre spørgsmål, vi vil undersøge, er: Hvad kendetegner den ”sociale livmoder”, som et barn kan siges at fødes ud i? Hvad er god omsorg? Hvordan påvirker omsorg og omsorgssvigt menneskers forudsætninger for at mestre tilværelsen?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Erikson: de første 4 faser, særligt: basic trust og basic mistrust
- Omsorg (tilsyn, stimulation og tilknytning) og Else Kristensens 4 typer omsorgssvigt (aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt psykisk og passivt psykisk)
- Kari Killén: Reaktioner på omsorgssvigt
- Arne Poulsen: Resiliens (modsat sårbarhed), beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer
- Harlows forsøg med aber: kærlig omsorg (blødhed) og praktisk omsorg (mad)
- John Bowlby: Tilknytningens faser
- Mary Ainsworth: Eksperimentet Strange situation - Tilknytningsstile (tryg, utryg-ængstelig, utryg-undgående, utryg-desorganiseret)
- Daniel Stern: Den moderne spædbarnsforskning. Interaktion mellem barn og omsorgsperson. De 4 domæner. Ansigtsduetter, RIG’er, affektiv afstemning.
- Tronick: Still face-eksperimentet
- Tilknytning i voksenlivet
- Kauai-undersøgelsen

Materiale:
Larsen, Ole Schulz (2008): Psykologiens Veje: 90-100, 122-124. Sider: 17
Larsen, Ole Schulz (2018): Psykologiens Veje, ibog: uddrag af kapitel 6 om Daniel Sterns Begyndende selv, Kerneselv (inkl. Tronicks Still face-eksperimentet), intersubjektivt selv og verbalt selv + Kauai-undersøgelsen. Sider: 10
Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie: s. 12-18, 32-35. Sider: 10
Børns tidlige tilknytning har kæmpe betydning gennem hele livet. Videnskab.dk 04.02.2020 (uddrag om Harlows aber). 2 sider

Andet:
The Strange Situation: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&pbjreload=10
Dokumentar: Er du mors lille dreng? TV2, 1998. Tæller ca. 5 sider
Powerpointshow om tilknytning i voksenlivet, 5 sider
Dokumentar: Sådan træner du bedst dit barns hjerne. DR1, 2014. Tæller ca. 5 sider
- Vil tidligt skadede adoptivbørn komme sig efter adoption? Forskningsnyt fra Psykologi, nr. 21, 1998. 1 side

Sider i alt: ca. 54

Kernestof: Udviklingspsykologi, behaviorisme (social indlæringsteori), kognitionspsykologi

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger

I dette forløb har eleverne evalueret undervisningen anonymt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 I need you to become me - ungdom og identitet

Vi arbejder med identitetsbegrebet samt de muligheder og udfordringer, der er forbundet med identitetsarbejdet i dag.

Fokus: Identitetsdannelse og vilkår for identitetsdannelse i det senmoderne samfund, stress og mistrivsel

Spørgsmål, vi har undersøgt: Hvad er identitet? Hvad kendetegner identitetsdannelse i det senmoderne? Hvad betyder det at noget identitetsarbejde foregår på sociale medier? Hvad er stress? Hvorfor bliver mange unge (men ikke alle) stressede?

Teori, begreber og undersøgelser:
- Thomas Ziehe: Den narcissistiske socialisationstype
- Anthony Giddens: Det refleksive projekt, narrativ identitet
- Cooley: spejlselv (looking glass self)
- Festinger: Opadgående og nedadgående sammenligninger
- Asch: Konformitet
- Flertalsmisforståelser
- Hartmut Rosa: Højhastighedssamfund og resonans
- Stress: Akut/kronisk samt risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, kønsforskelle og coping
- Køn: Biologisk køn og kønsidentitet, kønsroller


Materiale:

Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. Siderne 96-108 + 182-188. 21 sider
Riisager, Magnus (2021): Psyk C. Frydenlund. Siderne 158-160 (køn) 164-175 (stress). 15 sider
Larsen, Ole Schulz (2018): Psykologiens Veje, ibog: Social sammenligningsteori. 3 sider
Levander, Martin (1995): Anvendt Psykologi: The looking glass self. 2 sider
Deadline med Svend Brinkmann d. 3. januar 2023. Tæller ca. 5 sider

Supplerende materiale:
- Jeg har ikke nået at tænke over, om det var sjovt. Journalisten.dk 28/07/2014. 3 sider
- Hartmut Rosa: ”Hvordan kan en skole eller en dannelsesinstitution være et resonansrum – og ikke en fremmedgørelseszone?” Højskolebladet, 14.12.2021. 2 sider
- Youtube-forelæsning med Bobby Zachariae: https://www.youtube.com/watch?v=UmTV7yD6Cwo&ab_channel=AarhusUniversitet.
- Vi har været i biografen og set dokumentarfilmen "Adams Apple" og hørt oplæg ved transperson Simon Gjerløv

Ca. 54 sider

Kernestof:
Socialpsykologi
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Radikalisering og ekstremisme

Forløbet handler om vores opfattelser af andre og om, hvordan disse opfattelser påvirker andre, og vi ser på gruppepsykologiske mekanismer, der påvirker individet og kan skabe afstande mellem forskellige grupperinger i samfundet. Vi undersøger også ekstremisme fra både et individual- og gruppepsykologisk perspektiv.

Spørgsmål, vi har undersøgt:
- Hvilke individualpsykologiske og gruppepsykologiske faktorer kan spille en rolle i en radikaliseringsproces?
- Hvordan opstår og løses konflikter mellem grupper?
- Hvad betyder fordomme for menneskers adfærd og hvor kommer fordomme fra?

Teorier, begreber og undersøgelser:
- Den forsigtige og risikovillige type, OSN, Flertydighedstolerance
- Femfaktormodellen
- Rosenthaleffekten
- Forskellen på stereotyper, fordomme og diskriminering og deres ophav- De store socialpsykologiske eksperimenter: Robbers Cave, Stanford prison experiment, Milgrams lydighedseksperiment
- Gruppetyper og gruppepolarisering
- Assimilation og akkommodation
- Ekstremisme og radikalisering, risikofaktorer: usikker eksistens, ydmygelse og ikke-anerkendelse, omdømmeopbyggelsesteorien og andre gruppepsykologiske faktorer som gruppepolarisering og social identitetsteori
- Diskurs (dehumanisering)
- Bandura: Moralsk frakobling (retfærdiggørelse, sammenligning, ansvarsforskydning)
- Ondskab: Svendsens ondskabstyper, Baron-Cohen om fravær af empati, Martin Buber om jeg-du-forhold og jeg-det-forhold
- Bobo doll-eksperimentet (med fokus på at snakke om eksperimenter)

Materiale:

Larsen, Ole Schulz (2008): Psykologiens Veje: s. 37-43. 6 sider

Riisager, Magnus (2021): Psyk C. Frydenlund. Siderne 51-53, 192-198, 210-219. 20 sider

Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels (2015): Psykologi - Fra Celle til Selfie. Columbus. Siderne 172-176, 226-229, 230-232. 13 sider  

"Good boys in an evil place", artikel om Stanford prison experiment. Lokaliseret på https://folkedrab.dk/artikler/gruppepres-lydighed-og-ideologi-hvordan-almindelige-maend-bliver-gerningsmaend. 2 sider

Supplerende materiale:
Youtubeklip fra programmet "Forenet med fjenden". Tæller ca. 1 side
Dokumentar: Ondskab (2011), tæller ca. 5 sider
Powerpointshow om assimilation og akkommodation. 5 sider
Bobo-doll eksperimentet: https://udforsksindet.dk/bobo-doll-eksperimentet-aggressivitet/ 2 sider - brugt til at snakke om eksperimenter

I alt ca. 54 sider

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer