Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Allan Bie Kjær, Karina Haupt, Kim Sten Hansen
Hold 2025 nf/q (1q nf/bi, 1q nf/ge, 1q nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler (biologi)
Titel 2 Vand og Vandkvalitet (geografi
Titel 3 Vand (kemi)
Titel 4 Vand (biologi og fællesfagligt forløb)
Titel 5 Arv (biologi)
Titel 6 Mad og Sundhed (Geografi)
Titel 7 Mad og sundhed (kemi)
Titel 8 Sundhed (biologi og tværfagligt)
Titel 9 Kemiens matematik
Titel 10 Klima og Arktis (Geografi)
Titel 11 Klimaforandringer (biologi og tværfagligt)
Titel 12 Klimaforandringer
Titel 13 Miljøfremmede stoffer
Titel 14 Andre reaktioner
Titel 15 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler (biologi)

Celler (biologi)
I biologiforløbet 'Celler' arbejdes med grunddelen for alt liv, nemlig cellen. Vi vil arbejde med biologiske celletyper, samt opbygningen og funktionen af en celle. Vi vil særligt arbejde med cellemembranen og begrebet osmose, samt de biologiske processer respiration og fotosyntese.

Kernestof i biologi
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

Vigtige fagudtryk
- fotosyntese
- respiration
- prokaryote og eukaryote celletyper
- plante- og dyreceller
- cellekerne
- cellemembran
- celleorganeller
- mitokondrier
- grønkorn
- diffusion
- osmose

Øvelser:
- Mikroskopi af plantecelle
- Osmose forsøg på planter
- Fotosyntese og respiration (spinatblade og melorme)

Afleveringer/produkter i biologi:
- Naturvidenskabelig rapport: Osmose forsøg på planter
- Naturvidenskabelig rapport: Fotosyntese og respiration

Materialer i biologi
- 'NF i HF' .... tilgår snarest!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Vand (kemi)

Det første forløb i NF undersøger "Hvad er en god strand?". Her vil vi i kemi først have fokus på at få en basal forståelse for kemiens verden herunder atomer og det periodiske system. Derefter vil vi stifte bekendtskab med ionforbindelser og deres opløselighed i vand.
(Dette forløb bærer præg af mange aflysninger grundet meget sygdom hos lærer og barn)

Atomets opbygning
- Elektroner og elektronskaller
- Protoner
- Neutroner
- Kernekraften
- Isotoper
- Unit

Det periodiske system
- Hovedgrupper, undergrupper
- Perioder
- Kemiske symbol
- Atomnummer
- Metaltrappen

Reaktionsskemaer
- Reaktanter
- Produkter
- Atombevarelse
- Koefficienter
- Indextal

Ionforbindelser
- Oktet- og dupletreglen
- Afgive og modtage elektroner
- Simple og sammensatte ioner
- Navngivning af ionforbindelser
- Fældningsreaktioner
- Iongitter
- Tungt- og letopløselige salte

Øvelse
Test af hvilke ioner der er tilstede i vandhanen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vand (biologi og fællesfagligt forløb)

Vand
I det fællesfaglige forløb 'Vand' arbejdes i biologi med vandløbskvalitet og vandløbet som økosystem. Vi undersøger et konkret vandløb, og bliver klogere på hvilken betydning mængden af næringsstoffer og organisk materiale har for livet og biodiversiteten i vandløbet. Herunder arbejdes også med de biologiske processer fotosyntese og respiration, som også blev behandlet i forrige forløb 'Celler'.

Kernestof i biologi
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk
- fotosyntese
- respiration
- makrofaunaindeksmetoden
- BI5-metoden
- rentvandsindikatorer og forureningsindikatorer
- døgnsvingninger i vandets iltniveau
- næringsstofbelastende kilder
- plantenæringsstoffer
- dødt organisk stof (DOS)
- iltoptagelsesmetoder
- biodiversitet
- primærproducenter
- nedbryderfødekæden (særligt bakterier)
- vandløbsgrafen

Øvelser i biologi
- Makrofaunaindeksmetoden
- BI5-metoden

Afleveringer/produkter i biologi:
- Videoaflevering (5 videoer om vandløbskvalitet og vandløbsundersøgelser).

Ekskursioner:
- Lindved Å ved Hollufgaard

Materialer i biologi
- Siegumfeldt m.fl. 'Nf i HF'. Gymnasieforlaget 2024. 1.udg. Side 46-53.
- Lones Als Egebo m.fl. 'Biologi til tiden'. Nucleus 2. udgave 2005. side 13-15, 117-137 og 168-171 ... skal tilrettes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arv (biologi)

Arv
I biologiforløbet 'Arv' arbejdes med genetik og arvelige egenskaber. Herunder hvorledes gener koder for opbygningen af proteiner og hvordan gener nedarves. Specifik bruges AB0 blodtypesystemet som eksempel. Relevante spørgsmål i dette forløb kan være: hvordan er vores arvemateriale struktureret? hvordan er vores DNA opbygget? hvad bruger vi vores DNA til? hvordan videreføres vores arvemateriale? hvad vil det sige at have en bestemt blodtype? hvad er arveligheden bag ens blodtype, samt betydningen af at have en bestemt blodtype? Desuden ser vi stramtræer og arvegange af bestemte egenskaber og sygdomme.Relevante spørgsmål kan være: hvordan er det muligt, at jeg har fået en arvelig sygdom, når begge mine forældre er raske? Hvorfor kan det være arveligt uhensigtsmæssigt at få børn med sin fætter eller kusine?

Kernestof i biologi
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse (blodtypebestemmelse)

Vigtige fagudtryk
- arvemateriale
- kromosomer
- haploide vs. diploide celler
- Celledeling; mitose og meiose
- DNA
- nukleotider
- baseparringsprincippet
- transskription
- translation
- proteinsyntese
- nedarvning af gener
- allele gener
- heterozygote og homozygote allele gener
- genotype
- fænotype
- dominante og recessive gener
- autosomal og kønsbundet (X-bundet) arvegang
- dominant og recessiv arvegang
- krydsningsskema
- AB0-blodtypesystemet

Øvelser i biologi
- Blodtypebestemmelse
- Stamtræsanalyse

Afleveringer/produkter i biologi:
- Blodtypebestemmelse (naturvidenskabelig rapport)

Materialer i biologi
- Siegumfeldt m.fl. 'Nf i HF'. Gymnasieforlaget 2024. 1.udg. Side 116-117, 120-123.
- (Eventuelt ekstra materiale: Egebo m.fl. 'Biologi til tiden'. Nucleus 2008. Sider om; 19-34, 43-44 (minus sult og mæthed side 30) (minus sukkervand og sport). Genetiske Arv 101-116. Proteinsyntesen side 149 -153. Arvemateriale 85-89.)
- 'Blodtyper - det er godt at vide' (minus Rhesus-systemet): https://www.detergodtatvide.dk/blodtyper/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mad og Sundhed (Geografi)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demografisk transition 21-11-2025
Mad til Milliarder 28-11-2025
Landbrugsjord i Sahel og DK 23-01-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mad og sundhed (kemi)

I andet forløb af NF har vi kigget på mad og sundhed med særligt fokus på fedtsyrer. I kemi har vi kigget på molekyler - både deres opbygning og navngivning. Vi har derudover kigget på polaritet og blandbarhed og særligt på fedtsyrers opbygning.

Molekyler
- Elektronprikformel
- Navngivning af molekyler
- Elektronegativitet
- Elektronparbinding/Kovalent binding
- Enkelt-, dobbelt- og trippelbinding

Polaritet
- Polær/Upolær
- Hydrofil/Hydrofob
- Blandbarhed
- "Lige børn leger bedst"
- "1:4 reglen"
- Mættede og umættede fedtsyrer

Øvelse:
- Blandbarhed af forskellige alkoholer med vand og olie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sundhed (biologi og tværfagligt)

Sundhed
I det fællesfaglige forløb 'Sundhed' vil vi i biologi tage udgangspunkt i den mad vi mennesker indtager. Herunder vil vi se på madens bestanddele, madens vej og nedbrydning gennem vores fordøjelsessystem, samt madens betydning for vores sundhed i form af livstilssygdomme, så som hjerte-kar-problemer og type-2-diabetes. Vi vil undersøge kulhydraters betydning for sundhed via øvelsen 'Blodsukker og kulhydratstyper', samt hvordan hjertekar-problemer kan undersøges via 'blodtryksmåling'. Relevante spørgsmål i dette forløb kan være: hvilke energigivende bestanddele består vores mad af? hvorledes nedbrydes vores mad gennem vores fordøjelsessystem? hvilken forskellige fedtstoffer er der, og hvilken betydning kan indtaget af bestemte fedtstoffer have for vores sundhed, eksempelvis livsstilssygdomme som blodpropper? hvilke forskellige kulhydratstyper er der, og hvilken betydning kan indtaget af bestemte kulhydratstyper have for vores sundhed, eksempelvis livsstilssygdommen type-2-diabetes? Afslutningsvis vil vi se på hvilken rolle kredsløbsmotion spiller for sundheden. Relevante spørgsmål kan være: "hvad sker der i kroppen når vi træner vores kredsløb ved f.eks. løber eller cykler? Har regelmæssig kredsløbstræning betydning for sundhed og hvorledes?.

Kernestof i biologi
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Vigtige fagudtryk
- makronæringsstoffer i føden
- opbygning og fordøjelse af kulhydrater
- opbygning og fordøjelse af triglycerider
- opbygning og fordøjelse af proteiner
- enzymer
- kostens betydning for livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme og diabetes
- Body Mass Index (BMI)
- HDL- og LDL-kolesterol
- blodsukker
- insulin og glukagon

Øvelser i biologi
- Enzymer og spytamylase
- Blodtryksmåling
- Blodsukker og kulhydratstyper

Afleveringer/produkter i biologi:
- Blodsukker og kulhydrater (Videoaflevering)

Materialer i biologi
- Siegumfeldt m.fl. 'Nf i HF'. Gymnasieforlaget 2024. 1.udg. Side 166-181
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemiens matematik

I dette lille særfaglige forløb fokuserer vi på kemiens matematik. Vi laver en hel del mængdeberegning og forsøger at få helt styr på det. Derudover repeterer vi hvordan man afstemmer reaktionsskemaer og de fagbegreber der knytter sig til det.

Mængdeberegning
- Masse
- Molarmasse
- Stofmængde
- Mængdeberegningsskemaet
- Den begrænsende reaktant

Reaktionsskemaer del 2
- Massebevarelse
- Ladningsbevarelse


Øvelser
- Oppustning af balloner med eddikesyre og natron
- Simpelt gæringsforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klima og Arktis (Geografi)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sundhed og indkomst i DK 06-02-2026
Oceanstrømme 02-03-2026
Drivhuseffekten 18-03-2026
Olieforsøg 17-04-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Klimaforandringer (biologi og tværfagligt)

Klimaforandringer: I det fællesfaglige forløb 'Klimaforandringer' vil vi i biologi arbejde med havet som økosystem. Vi vil herunder arbejde med problematikken omkring forsuring af havet på grund af den øgede udledning af carbondioxid - hvilke problemer kan det give for enkelte organismer, for økosystemer og for biodiversiteten?

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk:
- Økosystem
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
- Fødekæder/fødenet
- Trofiske niveauer
- Carbonkredsløbet
- Forsuring af havet
- Skaldyr i forhold til forsuring
- Calciumcarbonat
- Energistrømme i en fødekæde
- Respiration og vækst
- Biodiversitet

Øvelser:
Øvelse: 'Forsuring og skaldyr'

Afleveringer:
- mini-ASP

Materialer:
- Kompendium: Klimaforandringer (biologi): https://docs.google.com/document/d/1a8FabnsdBDRK-UCOBZn2YovJ8eBRaDMGnH1pcN2vtpw/edit?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klimaforandringer

I tredje forløb af NF skal vi arbejde med klimaforandringer. For at forstå drivhuseffekten og forsuring af havene er vi nødt til at forstå den organiske kemi. Herefter dykker vi særligt ned i carbonhydrider og navngivning af disse samt deres egenskaber. Vi kommer til at tegne en masse zigzagformler og til slut lave en poster om alt det vi har lært.

Organisk kemi
- Carbonhydrider
- Alkaner, alkener og alkyner
- Forgrenede og ligekædede carbonhydrider
- Alkylgrupper/Sidekæder og hovedkæder
- Navngivning af carbonhydrider

Egenskaber
- Alkaner er reaktionstræge
- Alkener er reaktionsvillige
- Substituttionsreaktioner
- Additionsreaktioner
- Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- Kogepunkter og smeltepunkter af ligekædede alkaner
- Forbrænding fører til udledning af CO2

Øvelser
- Kogepunkt af alkaner
- Forbrænding af paraffin og alkaner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer: er et særfagligt biologiforløb, hvor vi vil se på hvordan miljøfremmede stoffer kan blive opkoncentreret i den enkelte organisme samt op gennem en fødekæde. Relevante spørgsmål kan her være: Hvilken betydning kan miljøfremmede stoffer have for dyr og mennesker? - Er det farligt at spise skaldyr, fisk, sæl eller andet fra havet?

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø.

Vigtige fagudtryk:
- Økosystem
- Fødekæder/fødenet
- Trofiske niveauer
- Miljøfremmede stoffer
- Tungmetaller, herunder kobber og kviksølv
- Svært nedbrydelige stoffer, herunder PCB
- Fedtdeponering (vandopløselige vs. fedtopløselige stoffer)
- Bioakkumulation og biomagnifikation
- LC50

Øvelser:
'LC50 - Dafnier og kobbersulfat (Fællesøvelse på klassen):

Afleveringer:
- Naturvidenskabelig rapport: 'LC50 - Dafnier og kobbersulfat'

Materialer:
- Kompendium: Miljøfremmede stoffer: https://docs.google.com/document/d/19-8wuF86dYzOTLowJSGQO6VWcaurqZg1LK0Wv5p7V1E/edit?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Andre reaktioner

I dette særfaglige forløb vil vi i kemi fokusere på syrer og baser. Vi skal lære hvad der definerer syrer og baser og deres styrke. Vi skal måle pH forskellige måder og forstå hvad det helt præcist er, man måler på når man måler pH.

Syre-base kemi
- Syrer
- Baser
- Hydroner
- Amfolytter
- pH
- Stærke/svage syrer
- Stærke/svgae baser

pH
- Indikatorer
- Universalindikator
- pH-meter
- Oxonoiumion H3O+

Forsøg:
- Valg af indikatorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer