Holdet 1r nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odense Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karina Haupt, Melanie Trüe, Ole Ilsøe Nielsen
Hold 2025 nf/r (1r nf/bi, 1r nf/ge, 1r nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er en god (bade)-strand? (geografi)
Titel 2 Hvad er en god strand?
Titel 3 Hvad er en god strand? (ke)
Titel 4 Mad og Sundhed (biologi)
Titel 5 Har vi god drikkevand til alle i Danmark?
Titel 6 Har vi sund mad til alle? (geografi)
Titel 7 Mad og sundhed (kemi)
Titel 8 Arktis (biologi)
Titel 9 Arktis
Titel 10 Kemiens matematik
Titel 11 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er en god (bade)-strand? (geografi)

I vores forløb om den gode badestrand undersøger vi, hvilke fysiske forhold der påvirker stranden. Vores Case er Kerteminde Sydstrand.

Materiale i kompendiet:

1. Hvad er en god badestrand?

Om strandene i Kerteminde,  Kerteminde Nordstrand og Sydstrand
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/aktiviteter/strandene-i-kerteminde
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/planlaeg-din-tur/kerteminde-nordstrand-gdk613494
https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/planlaeg-din-tur/kerteminde-sydstrand-gdk613493

2. Hvad er sand?

https://skoven-i-skolen.dk/sites/skoven-i-skolen.dk/files/2023-08/Hvad_er_sand_a124.pdf

Væsentlige fagbegreber:
sand, kornstørrelse, mineraler, tungsand, kvartssand, flyvesand


3. Hvad er en bølge?

Kilde: Naturgeografiportalen, Kapitel 1.10.1
Film: Kysten under forandring: Kræfterne vind - bølger - strøm; DR2, 20.08.2007

Væsentlige fagbegreber:
4 faktorer til bølgen: Vindens hastighed, tiden, den frie stræk, havdybde
bølgelængde, bølgehøjde, bølgedal, bølgekam, bølgens forplantningsretning, havbund, bølgeperiode, bølgehastighed, ustabil bølge
opgrundingszone, brandingszone, overføringszone, opskylszone, Brænding, strandrevle, gendannede bølger, overføringsbølger


4. Hvad er erosion, aflejring og transport?

NaturgeografiGrundbogen B, kapitel 6.5.3 Systime i-bog og Naturgeografiportalen geolex, systime i-bog

Væsentlige fagbegreber:
erosion, transport, aflejring
vandsøjle, suspension, krybende, salterende partikler


4.a Erosion: Kystprofilet ændrer sig

https://kyst.dk/klimatilpasning/kystdynamik/erosion

Fagbegreber:
aktiv dybde, ligevægtsprofil

5. Hvorfor er hestehuller farlige, når jeg er ude at svømme?

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/efter-flere-drukneulykker-saadan-tackler-du-hestehuller
NaturgeografiGrundbogen B, Systime i_bog, kapitel 6.5.5

Væsentlige begreber:
brændingsrevle, strendrende, tværløb, kystlinie, hestehul

6. Hvorfor ser stranden anderledes ud om sommeren og om vinteren?

Naturgeografiportalen, Systime, i-bog

vigtige fagbegreber
Materialetransport, sommerprofil, vinterprofil, revle, trug, bagland, kystlinje

7. Hvilke kysttyper er vigtigt at kende for Kertemindeområdet?

Naturgeografiportalen, systime, i-bog

vigtige fagbegreber:
stejlkyst, klint
fladkyst, strandvoldskyst, materialevandring, udligningskyst, strandvold, opskyl, klitter
strandengkyst, lavenergikyst, strandeng

8. hvordan er forholdene i Kerteminde?

se opgave til ekskursion

9. Hvorfor er der vind ved stranden?

Naturgeografiportalen, Systime i-bog

lufttryk, atmosfærens tæthed, temperatur, varmekapacitet, pålandsvind, søbrise, fralandsvind, landbrise


Forsøg/feltarbejde/andet empiri:
1. Sand kan flyttes
2. Sand under lup
3.  Bølger, erosion, transport og aflejring
4. Ekskursion til Kerteminde Strand
5. Sø- og landbrise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er en god strand?

Stranden afgrænser havet fra land, hvilket er et voldsomt skifte i livsbetingelser for planter og dyr. I forløbet bliver gennemgået grundlæggende biologisk viden om miljø og arters tilpasning til deres miljø. Det specifikke eksempel er stranden og det kystnære vand, hvor der igennem indsamling og analyse af arter og abiotiske faktorer gives en beskrivelse af strandens økosystem.

Nøgleord
Økosystem, biodiveristet, fødekæder og fødenet, trofisk niveau, arter, klassifikation, filtratorer,  omnivor, salttolerance, diffusion, osmose, fotosyntese, respiration

Eksperimenter
- Ekskursion til Kerteminde sydstrand
- Osmoseforsøg

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra
biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten

Kernestof
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversite
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose 24-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad er en god strand? (ke)

Det første forløb i NF undersøger "Hvad er en god strand?". Her vil vi i kemi først have fokus på at få en basal forståelse for kemiens verden herunder atomer og det periodiske system. Derefter vil vi stifte bekendtskab med ionforbindelser og deres opløselighed i vand.

Atomets opbygning
- Elektroner og elektronskaller
- Protoner
- Neutroner
- Kernekraften
- Isotoper
- Unit

Det periodiske system
- Hovedgrupper, undergrupper
- Perioder
- Kemiske symbol
- Atomnummer
- Metaltrappen

Reaktionsskemaer
- Reaktanter
- Produkter
- Atombevarelse
- Koefficienter
- Indextal

Ionforbindelser
- Oktet- og dupletreglen
- Afgive og modtage elektroner
- Simple og sammensatte ioner
- Navngivning af ionforbindelser
- Fældningsreaktioner
- Iongitter
- Tungt- og letopløselige salte

Øvelse
Test af hvilke ioner der er tilstede i vandhanen (rapport)
Mini forsøg på stranden for at teste om der er er salt i saltvand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ioner i vandhanen 16-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mad og Sundhed (biologi)

I det fællesfaglige forløb 'Kost' tages der udgangspunkt i KRAM-faktorerne og de tre næringsstoffer, som mennesket indtager og hvordan de nedbrydes i fordøjelsessystemet ved hjælp af enzymer. De tre næringsstoffer er gennemgået ift. deres opbygning og hvorfor de er nødvendige for kroppen. Derudover har vi arbejdet med begrebet sundhed og hvordan kost og motion har betydning for at holde kroppen sund og undgå livsstilsygdomme.
Desuden har vi arbejdet med kroppens blodkredsløb herunder lungernes opbygning, det lille og store kredsløb, hjertets anatomi samt hvordan kredsløbet påvirkes under fysisk aktivitet.

Sluttelig vil vi arbejde med genmodificerede fødevarer

Kernestof
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- genetik og DNA’s rolle
- genteknologiske metoder og deres anvendelse
- organsystemers opbygning og funktion̶

Eksperimentelt arbejde
- Spytamylase
- Lungernes funktion

Materialer i biologi
NF i HF s166-181, s 116-125
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KRAM-forsøg 1: Spytamylase 25-11-2025
KRAM 2: Lungernes funktion 02-12-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Har vi god drikkevand til alle i Danmark?

I vores lille særfaglige forløb afsøger vi betingelserne for ren drikkevand. Vi ser på vandets kredsløb og dens betydning for at kunne danne grundvand. Derudover undersøger vi, hvordan nitrat kan påvirke drikkevandskvalitet og tager ud til vandværket, for at informere os om, hvordan betingelserne for ren drikkevand til Odense er.

Vigtige fagbegreber til vandets kredsløb:
fordampning
Vanddamp
dugpunkt
Fortætning
Nedbør
Overjordisk afstrømning
Underjordisk afstrømning
grundvandsstrøm
Mættet zone
Umættet zone
Infiltration
Nedsivning
grundvandsspejl
Permeabilitet
porøsitet


Materialer:
1. film: Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare?; DR1, 26.08.2024
2. bog: Sigumfeld m.fl.: NF i HF, s.56-59, 88-89


Forsøg, Feltarbejde:
1. modelforsøg Vandets kredsløb
2. Feltarbejde: måling af luftfugtighed og beregning af relativ og absolut luftfugtighed samt dugpunkt
3. laboratorieforsøg: permeabilitet og porøsitet
4. Ekskursion til Vandværk Syd, Odense (den 7.10. - timerne ligger før dette forløb!)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Har vi sund mad til alle? (geografi)

Menneskers levebetingelser og sundhed afhænger i højt grad den madforsyning, vi kan få. Derfor ser vi I vores forløb på sundhed og mad ser vi på de betingelser, der har indflydelse på befolkninger verden over. Med et fokus på Danmark/Tyskland på den ene side og Mali på den anden side, lægges der vægt på en undersøgelse af de levebetingelser for befolkninger i lande med forskellige økonomiske og klimatiske rammebetingelser. En fokus her er madforsyningen og produktion af madvarer. Et andet vigtigt punkt er bæredygtighed og FNs målsætninger og hvilken rolle de spiller for landenes udvikling. Økonomiske tal bidrager også til en forståelse af, hvorfor lande ligger på forskellige udviklings- og dermed også befolkningsudviklingsmuligheder.

Materialer, vi har arbejdet med:

FN Verdensmål 15: Livet på land
https://www.verdensmaalene.dk/maal/15#:~:text=Verdensm%C3%A5l%2015%20i%20delm%C3%A5l%20og,til%20forpligtigelser%20under%20internationale%20aftaler.
Verdensmål 2: Stop sult https://www.verdensmaalene.dk/maal/2
Verdensmål 6 rent vand og sanitet: https://www.verdensmaalene.dk/maal/6
Verdensmål 12 ansvarlig forbrug og produktion: https://www.verdensmaalene.dk/maal/12

Den demografiske transitionsmodel:
Kilde: Jimmy Mangelsen: Naturgeografi - vores verden
Vigtige begreber:
befolkningsudvikling, befolkningstilvækst, fødselsrate, dødsrate, middellevetid, spædbørnsdødelighed, samlet fertilitet
befolkningspyramider: stationær, progressiv, regressiv
Fase 1-5

Erhvervsinddeling:
Kilde: Naturgeografiportalen
vigtige begreber:
Fourastiés model
primær, sekundær og tertiær erhverv


Sunde fødevarer giver sunde mennesker
Tekst er et uddrag fra ”Mad til milliarder” (2013), S. 80-91 https://science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_mad-til-milliarder/filer/mad-til-milliarder_ipad.pdf
vigtige fagbegreber:
essentielle næringsstoffer, fejlernæring, underernæring
fotosyntese, afgrøder
BMI, undervægt normalvægt, overvægt, hidden hunger
BFI, BNP, PPP, HDI

Den demografiske transitionsmodel:Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.2.3,
Befolkningspyramider:Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.2.5,
Erhvervsudvikling: Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.4.1,
Mål for udvikling side 22-24
Tekst og figurer fra Naturgeografiportalen kapitel 3.4.2 (sidste del),
Rikke Pape Thomsen (red.): Mad til milliarder, s.69-76
Mali et land i Sahel - Naturgeografiportalen - Systime i-bog
Fastland- og kystklima - Naturgeografiportalen kapitel 2.2.2
Højtryk og lavtryk - Naturgeografiportalen kapitel 2.2.3



materiale:





empirisk arbejde:
1. Kost og Kram: dit madindtægt på en dag, din BMI, statens anbefalinger til sund mad, samt KRAM-faktorerne
2. mad til milliarder - opgaver og statistisk undersøgelse til kompendiets første del:
- de 10 vigtigste afgrøder i Danmark og på verdensplan
- en families ugentlige madforbrug i Mali og Tyskland, samt undersøgelse af baggrundsviden til begge lande
- undersøgelse af mad, kalorieindtægt og fejlernæring
- hidden hunger og forskellige næringskilders fordeling af fedt, kulhydrater, proteiner og vand
3. den demografiske transitionsmodel - opgaver til teksten med fokus på udviklingen i Danmark
4. De økonomiske begreber med en fokus på Fourastiés model for erhvervsarbejde:
- forklaringen af de forskellige økonomiske begreber
- undersøgelsen af arbejdsstyrken i primær, sekundær og tertiær sektor i Mali og Danmark
5. Klima og vegetation:
- undersøgelsen af klimaet i Danmark og Mali
6. projektopgave: Mali og Danmark – Befolkningsudvikling og Madproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mad og sundhed (kemi)

I andet forløb af NF har vi kigget på mad og sundhed. I kemi har vi haft fokus på molekyler - både deres opbygning og navngivning. Vi har derudover kigget på polaritet og blandbarhed og særligt på kulhydraters opbygning.

Molekyler
- Elektronprikformel
- Navngivning af molekyler
- Elektronegativitet
- Elektronparbinding/Kovalent binding
- Enkelt-, dobbelt- og trippelbinding

Polaritet
- Polær/Upolær
- Hydrofil/Hydrofob
- Blandbarhed
- "Lige børn leger bedst"
- "1:4 reglen"

Kulhydrater
- Simple og komplekse kulhydrater
- Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Øvelse:
- Blandbarhed med vand og olie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Arktis (biologi)

I det fællesfaglige forløb 'Arktis' vil vi i biologi se på arktis som et økosystem. I forløbet vil vi undersøge hvordan økosystemet er opbygget, og hvorledes udvalgte organismer har tilpasset sig ekstrem kulde. Vi vil også se på hvordan det arktiske økosystem er presset af forandringer i klima og på hvordan miljøfremmede stoffer kan blive opkoncentreret i den enkelte organisme og op igennem en fødekæde, samt hvilken betydning dette kan have for dyr og mennesker.

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Vigtige fagudtryk:
- Økosystem
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter, konsumenter og nedbrydere
- Fødekæder/fødenet
- Trofiske niveauer
- Energistrømme i en fødekæde
- Respiration og vækst
- Isolationsstrategier (pels, spæk, dun)
- A/V (overfladeareal/rumfang) - forhold.
- Antifrysevæske (kryobiologi)
- Fedtsammensætning
- Modstrømsprincippet
- Biodiversitet
- Miljøfremmede stoffer
- Tungmetaller
- Svært nedbrydelige stoffer, herunder PCB
- Bioakkumulation og biomagnifikation

Øvelser:
Øvelse: Dyrs tilpasning til ekstrem kulde:
- Undersøge kropsbygning (kropsvolumen/kropsoverflade-forhold)
- Undersøge forskellige materialers isoleringsevne
Øvelse: LD50
- Undersøge den dødelige dosis for et giftstof
Øvelse: måling af fotosyntese

Afleveringer:
- Rapport: 'Måling af fotosyntese'
- Journal: 'LD50'

Materialer:
- Mennesket og naturvidenskaben s. 44-54
- Dyr og ekstrem kulde s. 1-8 (Word dokument)
- Artikel "Klimaforandringer øger risikoen for invasive arter i havet ved Grønland": Klimaforandringer øger risikoen for invasive arter i havet ved Grønland (au.dk)
- Video: Arktis under forandring - Polarhavenes biodiversitet: https://www.youtube.com/watch?v=34s3UZQ_LTQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Kemiens matematik

I dette lille særfaglige forløb fokuserer vi på kemiens matematik. Vi laver en hel del mængdeberegning og forsøger at få helt styr på det.

Mængdeberegning
- Masse
- Molarmasse
- stofmængde
- Mængdeberegningsskemaet
- Den begrænsende reaktant

Øvelser
- Oppustning af balloner med eddikesyre og natron
- Simpelt gæringsforsøg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini rapport - Blandbarhed 08-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer