Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2026/27
|
|
Institution
|
Odense Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2026 Fy/GSKs (GSK FyB/s)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
01. Klassisk mekanik
Klassisk mekanik - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret - maj 2026
Side 1-27
Brian Cox visits the world's biggest vacuum
Link: https://www.youtube.com/watch?v=E43-CfukEgs&ab_channel=BBC
Besøgt den "9. juli 2025"
Deltagerne er blevet introduceret til de gængse begreber tid, sted, hastighed og acceleration. Bevægelsesligningerne for konstant hastighed og konstant acceleration er blevet udledt og anvendt i forskellige situationer med bevægelse i én dimension. Herefter har deltagerne arbejdet med kraftbegrebet og Newtons love. I den forbindelse har der særligt været fokus på gravitationskræfter, normalkræfter, gnidningskræfter (statisk og dynamisk), luftmodstand og opdrift. I relation til opdrift har deltagerne desuden arbejdet kort med begreberne densitet og tryk.
Demonstrationer:
01. Trillende bold.
02: Accelererende legetøjsbil.
03. Bestemmelse af g ved frit fald.
04. Overgang mellem statisk og dynamisk friktion.
05. Opdrift på isterning i vand og sprit.
Øvelser:
01. Bevægelse med konstant hastighed.
02. Bevægelse med konstant acceleration.
03. Statisk gnidningskoefficient.
04. Dynamisk gnidningskoefficient.
05. Luftmodstandskoefficient af kaffefilter.
06. Densitet af vand og sprit.
07. Tryk ned gennem vandsøjle.
08. Opdrift i vand.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
02. Energi
Energi - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret - maj 2026
Side 1-22
Med afsæt i den klassiske mekanik er deltagerne blevet introduceret for kræfters arbejde med henblik på energianalyser af bevægelser. Den kinetiske energi og potentielle energi er blevet indført for bevægelse i et tyngdefelt nær Jorden. Hertil blev den mekaniske energi indført som summen af den kinetiske og potentielle energi. I den forbindelse er det blevet diskuteret, hvad der menes med bevarelse af den mekaniske energi. Med kendskab til den mekaniske energi har deltagerne efterfølgende fået en introduktion til opbygningen af stof og de klassiske tre tilstandsformer (plasmatilstanden blev kun omtalt). Herfra blev temperaturbegrebet indført med afsæt i molekyle- og atombevægelser samt stoffets indre mekaniske energi. I den forbindelse blev begrebet termisk energi indført som et mål for stoffets indre mekaniske energi. Transport af den termiske energi via konduktion, konvektion og varmestråling blev diskuteret og eksemplificeret med eksempler fra hverdagen. Energiligningerne knyttet til opvarmning/afkøling af stof, smeltning/størkning af stof samt fordampning/kondensering af stof blev indført, diskuteret og anvendt i forbindelse med øvelser og opgaver. I den forbindelse var der særligt fokus på betydningen af den specifikke varmekapacitet, den specifikke smeltevarme og den specifikke fordampningsvarme. Som afrunding af forløbet blev begreberne effekt og nyttevirkning diskuteret i tilknytning til energiomsætning mellem energiformer.
Demonstrationer:
06. Tab af kinetisk energi for svingende pendul.
07. Opvarmning af vand i elkedel.
08. Kogepunkt for vand ved lavt tryk.
Øvelser:
09. Mekanisk energi for hoppende bold.
10. Mekanisk energi for rullende cylinderlod.
11. Specifikke varmekapacitet for metaller.
12. Specifikke smeltevarme for is.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
03. Lys som bølgefænomen
Lys som bølgefænomen - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2025
Side 1-23
Deltagerne er blevet introduceret til emnet lys med afsæt i den klassiske simple bølgemodel. Begreberne bølgelængde, bølgefrekvens, bølgeperiode, bølgehastighed, amplitude, bølgetop og bølgedal er blevet indført. Hertil blev der argumenteret for bølgeligningen. Desuden er der set på længdebølger, tværbølger samt en kombination heraf, ligesom at begreberne diffraktion og interferens er studeret. Begreberne mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger er indført, og der er kigget på opbygningen af det elektromagnetiske spektrum. Herfra snakkede vi om partikel- og bølgedualiteten og brugte Thomas Youngs dobbeltspalteeksperiment som forklaring på, at lys i visse situationer opfører sig som bølger. Gitterligningen blev udledt og efterfølgende anvendt i forbindelse med forskellige eksperimenter. I tilknytning hertil blev det kort nævnt, at man også kan bestemme bredden af en enkeltspalte med et argument vedrørende Huygens princip (blev der ikke gået i detaljer med - skulle blot anvendes til en øvelse). Herfra blev der arbejdet med brydning og totalrefleksion, hvor brydningsloven blev grundigt analyseret og udledt. Lysdispersion blev kort omtalt i forlængelse af foregående, ligesom, at der blev snakket om, hvordan en regnbue i grove træk skabes.
Demonstrationer:
09. Analyser af forskellige lyskilder med spektrometer.
10. Totalrefleksion af laserly i vandstråle.
11. Bølgelængden af laserlys i vand.
Øvelser:
13. Bølgelængde af laserlys.
14. Bestemmelse af gitterkonstant.
15. Bølgelængder fra hvid lyskilde.
16. Bredde af enkeltspalte.
17. Brydningsindeks og totalrefleksion.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
04. Lyd som bølgefænomen
Lyd som bølgefænomen - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2025
Side 1-19
Acoustic Standing Waves and the Levitation of Small Objects
Link: https://www.youtube.com/watch?v=XpNbyfxxkWE&ab_channel=HarvardNaturalSciencesLectureDemonstrations
Besøgt den 18. juli 2025
Med afsæt i bølgemodellen gennemgået i foregående emne, er deltagerne blevet introduceret til fænomenet lyd som trykforstyrrelser i materialer. I forlængelse heraf har deltagerne set på begreberne lydintensitet og lydstyrke. I forbindelse med lydfrembringelse er der set på stående bølger på en streng samt stående bølger i resonansrør (åbne og halvåbne). Hertil er formlerne for resonansfrekvenserne blevet udledt. Som afrunding på emnet blev der opstillet en model for Dopplereffekt.
Demonstrationer:
12. Resonansrør med stempel og stemmegaffel.
13. Dopplereffekt for stemmegaffel (1000 Hz).
14. Mobiltelefons frekvensgenerator.
Øvelser:
18. Resonansfrekvenser for guitarstreng.
19. Resonansfrekvenser for udspændt streng.
20. Lydhastighed med mikrofoner.
21. Lydhastighed med resonansrør.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Undervisningsevaluering.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
05. Kernefysik og atomfysik
Kerne- og atomfysik - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2025
Side 1-20
Fotoelektriske effekt
Link: https://phet.colorado.edu/sims/cheerpj/photoelectric/latest/photoelectric.html?simulation=photoelectric&locale=da
Besøgt den 21. juni 2025
Einstein vs. Bohr: The Secrets Behind Quantum Physics
Link: https://www.youtube.com/watch?v=ISdBAf-ysI0&ab_channel=Spark
Besøgt den 21. juli 2025
Forløbet tog afsæt i en beskrivelse af atomets opbygning samt partikel/bølgedualiteten med en snak om dobbeltspalteeksperimentet og den fotoelektriske effekt. Til at beskrive lys kræves altså både en bølgemodel og en partikelmodel. Deltagerne så dokumentaren "The Secrets Behind Quantum Physics", hvorefter der blev set nærmere på Bohrs atommodel med afsæt i hydrogenatomet. Der blev regnet på elektronovergange i hydrogenatomet med afsæt i formlen for fotonenergi og Rybergformlen, som forinden blev udledt. I den forbindelse så deltagerne på forskellige absorptions- og emissionsspektre, herunder en beskrivelse af, hvordan de skabes. Herfra blev atomkernen studeret ved at se på massedefekter med tilhørende bindingsenergier samt Q-værdier for kerneprocesser. Som eksempler på kerneprocesser blev radioaktive henfald, fusionsprocesser og fissionsprocesser nævnt.
Radioaktivitet - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2025
Side 1-19
Med afsæt i deltagernes kendskab til kernefysikken er de forskellige henfaldstyper (alfahenfald, betaplushenfald, betaminushenfald, gammahenfald og elektronindfangning) blevet gennemgået. I forbindelse med betahenfaldene blev der snakket om kvarkomdannelse i protonerne og neutronerne. Desuden er der blevet arbejdet med kernekortet og isotopbegrebet. For konkrete henfald har deltagerne udregnet processernes Q-værdier og betydningen af disse energier er blevet diskuteret/repeteret fra foregående forløb. Herfra har deltagerne set på henfaldsloven, begrebet aktivitet, halveringstid, afstandskvadratloven, absorptionsloven og halveringstykkelse. I forbindelse med den eksperimentelle del, blev deltagerne oplyst om begrebet baggrundsstråling samt usikkerhedsbestemmelse på enkeltmålinger.
Demonstrationer:
17. Afbøjning af elektroner fra betakilde i magnetfelt.
18. Tilfældige henfald for Cs-137 kilde.
19. Halveringstid for Ba*-137.
Øvelser:
22. Absorption af gammastråling.
23. Afstandskvadratloven for gammastråling.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
Demonstrationer:
15. Emissionsspektrum for hydrogen.
16. Emissionsspektre og absorptionsspektre for forskellige lyskilder.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
06. Elektricitet
Elektricitet - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2025
Side 1-22
How Semiconductors Work
https://electronics.howstuffworks.com/diode.htm
Besøgt den 28. juli 2025
Shock and Awe: The Story of Electricity - Del 1 (58:30 min)
https://www.youtube.com/watch?v=Gtp51eZkwoI&ab_channel=TrevM
Besøgt den 24. juli 2025
How led lights work?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=Z6M3R6RjEas&ab_channel=Let%27sGrowUp
Besøgt den 28. juli 2025
Deltagerne er blevet introduceret til atomets opbygning, herunder hvad der giver anledning til en elektrisk strøm i en leder. Begreberne strømstyrke, spændingsforskel, modstand og effekt er behandlet grundigt både eksperimentelt og teoretisk. Hertil har deltagerne set på serie- og parallelkoblinger, ligesom begreberne resistivitet og temperaturkoefficient er indført. Der er blevet snakket en smule teoretisk omkring, hvordan halvledere er opbygget, idet der blev taget afsæt i den korte video "How LED lights work" samt skrivelsen "How Semiconductors Work". Desuden blev der snakket om ideen bag sensorer med særlig fokus på NTC-termistoren og LDR-fotoresistoren. Som afrunding på forløbet har deltagerne arbejdet med et eksperimentelt projekt inden for elektricitet og kodning af sensorer. Et Arduinosæt blev anvendt, hvor små elektriske kredsløb blev opbygget med dioder, modstande NTC-termistorer, LDR-fotoresistorer, ultralydssensorer samt små DC-elektromotorer.
Demonstrationer:
20. Opbygning af elektriske kredsløb.
21. Elektrisk kredsløb med Cu og Zn i saltvand.
22. Spænding over komponenter i serie- og parallelkobling.
23. Pærer og variabel resistor i serie- og parallelforbindelse.
Øvelser:
24. Karakteristik for resistor.
25. Karakteristik for glødepære.
26. Joules lov.
27. Karakteristik for NTC-termistor.
28. Karakteristik for LDR-fotoresistor.
29. Eksperimentelt projekt: Arduinoøvelser med sensorer.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
07. Universets fysik
Universets fysik - Teorinote
Nikolai Holt
Sidst redigeret juni 2024
Side 1-37
Den bevægede Jord
Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-bevaegede-jord
Besøgt den 30. juli 2025
How Did The Universe Begin?
Link: https://www.youtube.com/watch?v=pVnc3BhLbcI&ab_channel=Klonusk
Besøgt den 31. juli 2025
Forløbet startede med en historisk beskrivelse af verdensbillede, hvor deltagerne så dokumentaren "Den bevægede Jord". Herfra blev der kortvarigt arbejdet med de historiske og nutidige verdensbilleder med fokus på personerne Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Brahe og Kepler. I den forbindelse blev Keplers love og ikke mindst Newtons gravitationslov (allerede kendt fra mekanikforløbet) omtalt, ligesom at begreberne ellipse og excentricitet blev indført. Deltagerne har beskæftiget sig med en beskrivelse af universet med henblik på teorien omkring Big Bang samt en begrundelse for denne model med afsæt i Edwin Hubbles opdagelser (fokus på rødforskydning og afstandsbestemmelser). Dannelsen af de tidligere partikler og grundstoffer er blevet diskuteret overfladisk, ligesom dannelsen af stjerner og galakser er blevet omtalt (herunder grundstofdannelse i stjerner). Stjernes død samt dannelsen af de ekstra tunge grundstoffer blev også inddraget i kursisternes arbejde, ligesom supernovaer, sorte huller og neutronstjerner kort blev nævnt. Undervejs i forløbet beskæftigede deltagerne sig desuden med observerbare naturfænomener som dag/nat, årstider, månefaser, formørkelser og tidevand.
Evaluering:
Løbende samtaler på klassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80280256188",
"T": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80280256188",
"H": "/lectio/600/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80280256188"
}