Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Z - Oplæring 2025 NSP
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cecilie Karlsson, Emil Mandrup de Reybekill, Majbrit Libak Rasmussen
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg 2022
Titel 2 Køn og ligestilling
Titel 3 Identitetsdannelse og sociale medier
Titel 4 Økonomi og velfærdsstat
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 EU 1
Titel 7 Klima krisen kradser
Titel 8 Medier og demokrati
Titel 9 International politik
Titel 10 USAs Udfordringer
Titel 11 International politik 2
Titel 12 Ulighed
Titel 13 Makro økon. teori
Titel 14 EU 2
Titel 15 Medier og demokrati 2
Titel 16 Synopsis i samfundsfag
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg 2022

I forbindelse med valgkamp og Folketingsvalget 2022 har eleverne arbejdet med dansk politik.
Fokus på magt og demokrati, det politiske system i Danmark, lovgivningsprocessen, vælgeradfærd og partiadfærd samt ideologier.

Den parlamentariske styringskæde
Negativ og positiv parlamentarisme
Regeringstyper
Magtens tredeling
Kernevælgere og marginalvælgere
Vælgeradfærd (kortsigtede og langsigtede faktorer, herunder partiidentifikationsmodellen, den sociologiske model, rational choice-modellen, den dominerende ideologis model)
Partiadfærd (Molins model, Kaare Strøms model, medianvælgermodellen/Downs Model).
Partityper
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Politiske skillelinjer
Ideologier
Ideologiske forgreninger
Grundlæggende forståelse af danske partier og deres ideologier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og ligestilling

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark ud fra især et sociologisk fokus.

Eleverne bliver introduceret til forskellige teorier om køn. Vi arbejder med det kønsopdelte arbejdsmarked, feministiske bølger samt repræsentation i politik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse og sociale medier

Der er arbejdet med identitetsdannelse med særligt fokus på unge. Herunder sociale medier og kropsopfattelser.
Fokus på identitetsdannelse, Goffman og Meyrowitz teorier om frontstage/backstage og sociale mediers betydning samt Honneths teori om anerkendelse med de tre sfærer.


Materiale: Oliver Boserup Skov m.fl.: Netværkssamfundet - jeg er på, altså er jeg! (Columbus, 2015) side 58-73
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærdsstat

Fokus:

- Marslows behovspyramide
- Økonomiske mål (økonomisk vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation, balance på statens budget)
- Konkurrenceevne
- Bæredygtig vækst, cirkulær økonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske systemer
- Økonomisk politik: Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
- Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik og den danske "flexicurity-model", stramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Typer af velfærdsstat (universel, selektiv, residual).
- Velfærdsstatens udfordringer: Interne og eksterne udfordringer
- Velfærdsstatens løsninger: Nedskæring- og udvidelsesstrategien
- Velfærdstat vs. konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet

Fokus:
- Typer af kriminalitet
- Kriminalitet og køn, indvandre/efterkommere
- Kriminalitet og integration
- Social arv
- Årsager til kriminalitet: SNAP-modellen
- Sociologiske (kriminalitets) teorier: Merton, Sutherland, Hirschi
- Socialisering, normer
- Retssystemet i Danmark (by-, lands- og højesteret).
- Magtens tredeling
- Straf - og hvorfor straffer vi?
- Hårdere straffe
- Resocialisering
- Værdipolitik og partiers holdninger til retspolitik
- Utilitarisme
- Badekriminalitet og radikalisering
- Thomas Ziehe
- Axel Honneth
- Pierre Bourdieu
- Anthony Giddens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU 1

Fokus:
- EUs historiske udvikling
- EU og bredden og dybden
- Suverænitetsafgivelse, formel vs. reel suverænitet
- EUs institutioner: Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet, Folketingets Europaudvalg, Det Europæiske Råd
- Lovgivningsprocessen
- Forordninger vs. direktiver
- EU's Indre Marked, de fire friheder, Schengen-aftalen
- Nærhedsprincippet
- Bestemmer EU for meget? Blød vs. hård EU-skepsis, holdninger til EU blandt medlemslandes befolkninger og partier
- Flygtningekrisen 2015
- Integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, multilevel governance
- Brexit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima krisen kradser

Klima:
Dette er kørt som et casebaseret forløb, hvor klimaudfordringerne er blevet undersøgt ud fra en politisk og en økonomisk vinkel.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Centrale begreber og modeller
FN
IPCC
COP
(Kyoto- og Parisaftalen)
EU’s klimapolitik
EU’s kvotehandelssystem
Dansk Klimapolitik
Den danske Klimalov
Eastons model
Kåre Strøms typologi (Policy-, vote- og officeseeking)
Molins model (Interessefaktor, opinionsfaktor, popularitet, kontinuitet, parlamentarisk faktor, personfaktor)
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue-voters
Motiver for kommunalpolitik (Økonomisk-, Politisk og idealistisk motivationsfaktor)
Fælles gode
IPAT-ligningen
Den miljømæssige Kuznet-kurve
Senariemodellen (fig. 4.12 s. 216)
Udbuds- og efterspørgselskurven med samfundsmæssige eksternaliteter (fig. 4.14 s. 220)
Det omkostningsoptimerende punkt ed reduktion af CO2udledning (fig 4.16, s. 223)
Kontraktiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer
CO2-afgifter
Ekspansiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer
Strukturpolitik i kampen mod klimaforarndinger

Arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par.
Eleverne har desuden arbejdet i små grupper med et lille projekt om økonomi og klima.

Grundmaterialet som forventes læst:
Bogen:
Hasselbalch, Morten og Knudsen, H. Michael: Klima og bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv. 2020. Columbus s. 113-143, 167-183, 204-207, 213-236 (74 sider)
Artikler:
Uddrag af: ”Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede” Interview med Kate Raworth i Information d. 23. Maj 2017 (5 sider)
”Hvad 2030-planen kan lære os om SVM-regeringens klimapolitik”. Mandag Morgen. 11. November 2023 (5 sider)
”Mette Frederiksen tog selv klimaet op. Men hun køber ikke kritikken fra vælgerne.” Politikken. 16. August 2023. (4 sider)
”Social demokratiet – et parti splittet mellem klima og velfærd” Information. 6. Oktober 2020 (8 sider)
”Den grønne forestilling” Weekendavisen. 15. December 2023. (6 sider)

(102 sider i alt)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EU 09-02-2024
Ideologier og fordeling af gymnasieelever 19-03-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og demokrati

Medier og demokrati

Eleverne er blevet præsenteret for forskellige typer af demokrati, og har efterfølgende undersøgt mediernes rolle i demokratiet.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Centrale begreber og modeller
Direkte demokratir
Repræsentativt demokrati
Konkurrence demokrati
Demokratideltagelsesdemokrati
Typer af demokrati (parlamentarisme vs. Præsidentialisme)
Sociale medier
Kommunikationsmodellen
Meningshorisont
Handlingshorisont
Gate-keeper
Fake news
Alternative fact
Medialisering
Nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)
Politisk dagsorden (herunder Traditionel samt alternativ opfattelse af hvem der er dagsordensættende)
Priming
Framing
Diskurs
Spin
Ambivalente vælgere
RAS-modellen (fig. 7.12)



Arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par.
Grundmaterialet som forventes læst:

Bøger:
Henriksen, Per: ”Politikbogen”. 2022. Columbus. S. 155-178, 276-281 (28 sider)
Brøndum, Peter & Hansen, B. Thor: ”Luk samfundet op”. 3. Udgave 2017. Columbus. S. 127-131. (5 sider)


Artikler:
Eleverne har beskæftiget sig med forskellige dele af: Kulturministeriet, slots- og kultursstyrelsen ”Mediernes udvikling i Danmark”. Rapport fra 2017. (2 sider)
(35 sider i alt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik

- Klassisk realisme
- Neorealisme, herunder begreber som magtbalancering, bandwagonign, buckpassing, sikkerhedsdilemma
- International polstruktur: unipolær, bipolær, multipolær
- Liberalisme, herunder begreber som sikkerhedsstigen, den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, betydningen af internationale organisationer, gennemhullede stater
- Konflikten mellem Kina og USA
- Konstruktivisme, herunder begreber som identitet, perception, diskurser/italesættelse/framing, interaktion, Wendts typer af relationer mellem stater
- Hård vs. blød magt
- Paul Kennedys hegemoni-teori
- Introduktion til de syv stormagter (USA, Kina, Rusland, Indien, Tyskland, Brasilien, Japan) mht. kapabiliteter
- Geopolitik
- Udenrigspolitik (fokus på sikkerhed, udenrigspolitik, prestige og princip): USA (eksempeldoktrin og missionsdoktrin), Kina (bl.a. ikke-indblanding) og Rusland (
- Udenrigspolitik i Danmark: Danmarks rolle som småstat, udviklingen i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik: tilpasningspolitik vs. aktivisme, Danmarks mål og midler, Danmarks krigsdeltagelse, Danmark og Afrika
- Sikkerhed og trusler: Det brede og smalle trusselsbegreb
- Ole Wæver: Sikkerhedsliggørelse
- Typer af krige: Nødvendighedskrige, valgkrige, verdenskrige, borgerkrige, forsvars/angrebskrige, atomkrige, interstatslige, cyberkrige, hybridkrige
- Hvorfor starter krige? Svage og stærke stater
- Patron-klint-systemet
- Terrorisme og typer af terror/terrorgrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USAs Udfordringer

- Tillid til politikere og institutioner
- Føderation, konføderation
- Præsidentielt styre, parlamentarisk styre
- Magtens fordeling: Føderal magt, delt føderal/delstats magt og delstatsmagt
- Konstitutionelt liberalt demokrati
- Checks and balances
- Magtens tredeling / de tre statsmagter i hhv. USA/DK
- Eastons model over det politiske system
- Empiriske demokratiformer vs. normative demokratiopfattelser (Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati)
- Pluralistisk vs. elitistisk demokrati
- Typer af valg i USA
- Politiske partier i USA, herunder fokus på politiske værdier hos republikanere og demokrater
- Vælgertyper, herunder liberal, progressive og conservative vælgere.
- Partisystemet i USA
- Svingstater
- Gerrymandering
- Sammenligningsopgave mellem politiske holdninger i USA
- Valgmetode
- The Popular Vote, Valgmænd, spærregrænse
- Kongresvalg og præsidentvalg, Primærvalg i USA
- Hypotesearbejde med udgangspunkt i valgmetoder og udemokratiske elementer i amr. politik
- Midler og organisationen bag præsidentkandidater, Lobbyisme, donationer, amerikanske valgkampskampagner
- Polarisering
- Negative partisanship
- Negative campaigning
- Politiske skillelinjer
- Duopolt politisk system
- Mediernes indflydelse på amr. politik: Fastholdelses- vs erobringskommunikation.
- Konspirationsteorier
- Kernevægler, marginalvælger, issue-voter, typiske træk ved C/D vælgertyper, aktuelle issues anno 2024
- Vælgeradfærd: Kortsigtede og langsigtede faktorer, Downs model/medianvælgerteorien, Michigan-modellen
- Habermas: Den demokratiske samtale, depolarisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik 2

Fortsættelse af IP 1-forløbet. Fokus er sammenlagt.

Fokus:
- Klassisk realisme
- Neorealisme, herunder begreber som magtbalancering, bandwagonign, buckpassing, sikkerhedsdilemma
- International polstruktur: unipolær, bipolær, multipolær
- Liberalisme, herunder begreber som sikkerhedsstigen, den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, betydningen af internationale organisationer, gennemhullede stater
- Konflikten mellem Kina og USA
- Konstruktivisme, herunder begreber som identitet, perception, diskurser/italesættelse/framing, interaktion, Wendts typer af relationer mellem stater
- Hård vs. blød magt
- Paul Kennedys hegemoni-teori
- Introduktion til de syv stormagter (USA, Kina, Rusland, Indien, Tyskland, Brasilien, Japan) mht. kapabiliteter
- Geopolitik
- Udenrigspolitik (fokus på sikkerhed, udenrigspolitik, prestige og princip): USA (eksempeldoktrin og missionsdoktrin), Kina (bl.a. ikke-indblanding) og Rusland (
- Udenrigspolitik i Danmark: Danmarks rolle som småstat, udviklingen i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik: tilpasningspolitik vs. aktivisme, Danmarks mål og midler, Danmarks krigsdeltagelse, Danmark og Afrika
- Sikkerhed og trusler: Det brede og smalle trusselsbegreb
- Ole Wæver: Sikkerhedsliggørelse
- Typer af krige: Nødvendighedskrige, valgkrige, verdenskrige, borgerkrige, forsvars/angrebskrige, atomkrige, interstatslige, cyberkrige, hybridkrige
- Hvorfor starter krige? Svage og stærke stater
- Patron-klint-systemet
- Terrorisme og typer af terror/terrorgrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ulighed

Fokus:
- Levevilkår og levekår
- Socialgrupper (1 til 5)
- Social eksklusion
- Johannes Andersen: Stærke og svage, Fire typer i det senmoderne samfund
- Social arv
- Mønsterbrydere
- Omfordeling og progressiv skat
- Funktionalisme vs. klasseteori
- Bernsteins sprogkodeteori
- Push og pull-faktorer
- Social mobilitet, Generations og karrieremobilitet
- Bourdieu (kapitaler, habitus, felt, symbolsk vold)
- Gini-koefficienten
- Absolut fattigdom, relativ fattigdom, subjektiv fattigdom, normativ fattigdom
- Tre udregninger af økonomisk fattigdom: Indkomstmetoden, Budgetmetoden og Afsavnsmetoden
- Politikernes holdninger til fattigdom (herunder de tre grundlæggende ideologier)
- Interesseorganisationer og fattigdom (CEPOS og Cevea)
- De tre velfærdsmodeller og fattigdom
- Ulighed i et globalt perspektiv
- Kuznets kurve
- Thomas Piketty: Afkast på kapital (r) overstiger økonomiens reale vækstrate (g)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Makro økon. teori

Viderebygning på Økonomiforløb fra 2g.

Fokus: Makroøkonomiske teoretiske positioner
- Merkantilisme
- Adam Smith
- Karl Marx
- J.M. Keynes
- Monetarisme
- Nyere inputs i form af Thomas Piketty (økonomi og ulighed) og Emma Holten (feministisk økonomi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU 2

Fortsat fra forløbet i 2g (fokus er derfor sammenlagt):

Fokus:
- EUs historiske udvikling
- EU ig bredden og dybden
- Suverænitetsafgivelse, formel vs. reel suverænitet
- EUs institutioner: Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet, Folketingets Europaudvalg, Det Europæiske Råd
- Lovgivningsprocessen
- Forordninger vs. direktiver
- EU's Indre Marked, de fire friheder, Schengen-aftalen
- Nærhedsprincippet
- Bestemmer EU for meget? Blød vs. hård EU-skepsis, holdninger til EU blandt medlemslandes befolkninger og partier
- Flygtningekrisen 2015
- Integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, multilevel governance
- Brexit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Medier og demokrati 2

Dette forløb byggede ovenpå medieforløbet fra 1g. Nedenstående fokuspunkter er en sammenlægning af begge medieforløb for overskuelighedens skyld.

Forløb: Medier og demokrati / "Klassisk medieteori"
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Konkurrence demokrati
- Demokratideltagelsesdemokrati
- Typer af demokrati (parlamentarisme vs. Præsidentialisme)
- Sociale medier
- Kommunikationsmodellen
- Meningshorisont
- Handlingshorisont
- Gate-keeper
- Fake news
- Alternative fact
- Medialisering
- Nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)
- Politisk dagsorden (herunder Traditionel samt alternativ opfattelse af hvem der er dagsordensættende)
- Priming
- Framing
- Diskurs
- Spin
- Ambivalente vælgere
- RAS-modellen (fig. 7.12)
- Demokratiets Vagthund - under aflivning?
- Det post-faktuelle samfund, fake News og konspirationsteorier.

Identitetsdannelse og sociale medier / "Sociologi-delen"

- Goffman og Meyrowitz, herunder frontstage/backstage
- Honneth og anerkendelse, tre sfærer
- Patchwork identitet, identitetsløshed, rolleovertagelse
- Materiale: Netværkssamfund - jeg er på, altså er jeg! Side 58-73
- Habermas og deliberative demokrati
- Giddens, Ziehe og Goffman ift. sociale medier
- Sociale medier og nye fænomener: Polarisering, gruppetilhørsforhold, informationsselektion, udvælgelsesbias, ekkokamre, depolarisering
- Radikalisering og incel-kultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Synopsis i samfundsfag

Vi brugte 4 moduler på at introducere, arbejde og præsentere synopser. Eleverne arbejdede gruppevist om et bilagssæt, som handlede om massemediernes indflydelse.

Præsentation endte med at blive videoaflevering pga. barn syg ved mundtlige fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer