Holdet 2022 id/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Ole Frank Andreassen
Hold 2022 id/n (1n id, 2n id, 3n id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1. Intro + boldbasis
Titel 2 Forløb#2. Kano
Titel 3 Forløb#3. Musik og bevægelse. Opvarmning.
Titel 4 Forløb#4. Kropsbasis.
Titel 5 Forløb#5. TF1
Titel 6 Forløb#12 Rytmisk gymnastik
Titel 7 Forløb#6 Grundtræning
Titel 8 Forløb#7 - Volleyball
Titel 9 Forløb#11
Titel 10 Forløb#9 - Badminton
Titel 11 Ultimate
Titel 12 Forløb#15 Badminton
Titel 13 Forløb#16 Hip-hop
Titel 14 Forløb#17 Langrend - træningsprojekt
Titel 15 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1. Intro + boldbasis

Boldbasis:
I forløbet skal eleverne gøres bekendte med de generelle tekniske og taktiske krav, der stilles i boldspil. Der arbejdes med såvel traditionelle som utraditionelle kaosspil.
Der er bl.a. fokus på: Sammenspil, bevægelighed, spil uden bold og basale færdigheder så som: Afleveringsteknikker, modtagningsteknikker, forsvarsspil, angrebsspil, driblinger, overblik og kommunikation.
Målet er, at eleverne bliver i stand til at forholde sig til, hvordan man kan justere og konstruere et kaosspil, så det passer til målgruppen. Dette sker gennem arbejde med ”spilhjulet”.

Faglige mål:
1: Gennem alsidig undervisning at opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for boldspil. Dette med fokus på:
• Højt aktivitetsniveau
• Arbejde med ”spilhjulet” (kobling af teori og praksis)
• Opnå et fælles sprog i arbejdet med kaosspillene

2: At beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil. Dette med fokus på færdighederne:
• Modtagning/aflevering
• Spilbarhed
• Bevægelighed med og uden bold
• Arbejde med bredde og dybde i spillet
• Arbejde med forsvar og angreb
• Arbejde med gennembrud og scoring/point

3: At indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i samarbejdsrelationer inden for boldspil. Dette med fokus på:
• Kommunikation
• Brug af rummet/banen
• Overblik
• Samarbejde i forskellige konstellationer
• ”Legen” med bolden/spilleglæde og motivation

Kernestof:
1: Aktiviteter, der fremmer fysisk kapacitet
2: Aktiviteter der fremmer boldbeherskelse
3: Aktiviteter der fokuserer på samarbejde og etik

Teori:
"Idræt C - teori i praksis" s. 111-117 (Kap.10.2).
Om ”Spiljusteringer”, s. 141-144 fra bogen ”Boldbasis” (Stig Eiberg og Peder Siggaard, Hovedland/Institut for Idræt 2000)


Dækker over: 6 moduler a 100 min.

"Kernestof" fra lærerplanen.
- "Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi".
Der ud over deltog klassen i "Gang i Gribskov" 16/9 hvor eleverne bliver præsenteret for og deltager i de kommunale idræts tilbud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2. Kano

Nationalsport. Kano på Mølleåen. Idrætslærerne i de fire lande har aftalt at præsenterer det enkelte lands nationalsport for eleverne som led i den kulturelle dannelse. I DK var fodbold valgt som nationalsport, men pga. timemangel har jeg ændret  fodbold til kanopadling og friluftsliv. Der er ikke tale om et egentligt forløb som er brugbart til eksamen. Det er tænkt som et introforløb for holdet, hvor de lærer kanoteknik, lidt om sikkerhed samt lavning af bål.

Teknik: Fejetag, baglæns fejetag, skubtag og træktag.
Sikkerhed: Padling i modsatte side, padling i takt, lavt tyngdepunkt.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3. Musik og bevægelse. Opvarmning.

Gribskov Gymnasium

Undervisningsvejledning til undervisning i ”opvarmning” på Idræt C.

Faglige mål:
Kunne redegøre for formål med og principper for opvarmning både i den generelle form og opvarmning rettet mod specifikke idræts discipliner. Udvælge begrundede relevante bevægelsesmønstre og øvelser som anvendes i opvarmning og sammensætte disse i sammenhængende opvarmningsprogrammer. Kunne udvælge og sammensætte relevant musik som understøttelse til generelle opvarmningsprogrammer.

Elever skal kunne opbygge, instruere og gennemføre det klassiske generelle opvarmningsprogram – varighed 12-15 minutter. Desuden skal de kunne udvælge selvvalgte disciplin specifikke relevante opvarmningsøvelser

Kernestof:
• Relevant musikteori der gør det muligt at udvælge og sammensætte musik der kan fremme motivation og effekt af opvarmningsprogrammer.
• Bevægelseslære som kan forklare og begrunde forskellige øvelser og bevægelsesmønstre der anvendes i forbindelse med opvarmningsprogrammer.
• Fysiologisk viden som forklarer og begrunder sammenhængen mellem opvarmningsprogrammer og den fysiske præstation.
• Sammenhængen mellem specielle fysiske krav til forskellige idrætsdiscipliner og specielle øvelser samt opvarmning til henholdsvis kortvarige og længerevarende præstationer.
• Arbejde med egne praktiske færdigheder samt etablere en drejebog for et gennemarbejdet opvarmningsprogram der kan anvendes i praksis.
• Forstå og demonstrere kvalitet i bevægelser samt vurdere effekten og funktionen af henholdsvis dynamiske og statiske øvelser

Teori: Idræt C - teori i praksis s.119-125 samt s.90-92.

Opbygningen af det klassiske opvarmningsprogram:
Ved at anvende nedenstående opbygning af opvarmningsprogrammer sikrer man at opfylde målet om at tilgodese de forskellige fysiske krav og ønskede fysiologiske effekter. Der kan eksperimenteres med alternative opvarmningsformer, men der skal tages forbehold for at komme rundt i nedenstående forhold.

Løb Gang i kredsløb – øget puls og minutvolumen – øget ilttransport
Styrke De store muskelgrupper – temperaturøgning – gennemstrømning og iltoptagelse
Sving Smidiggørelse af led og ledbånd – arbejd i yderstillinger
Hop Kredsløbsopvarmning og motivations bevægelser
Udstrækning Modvirkning af styrkebetinget fiberstivhed


Gode råd til valg af musik til opvarmningsprogrammer:

Det er vigtigt at musikkens ”karakter” hænger sammen med de valgte bevægelser. Det er mindre vigtigt at musikken er ny, aktuel eller den man hører mest derhjemme. Dette kan kun testes ved at arbejde med bevægelserne til musikken og se/føle om det fungerer.

Aktivitet Tempo (BPM)
Gang 95-125
Løb 145-180
Styrkeøvelser 70-105
Sving 65-80
Hop 115-145
Stræk Rolig, langsom og gerne arytmisk

Teori og baggrund: https://idraetsmusik.dk/learn/music-for-warming-up

https://idraetsmusik.dk/learn/material
Niels Kristian Hansen Skovmand (2009): Musikken i Idrætten
Jane Nørgaard (2010): Musikken i Idrætten
Niels Kristian Hansen Skovmand (2010): Idrættens Musik


Tempomåler: https://idraetsmusik.dk/learn/bpm

Følgende kommentarer knyttes til læringen af de praktiske færdigheder i forbindelse med opvarmning på idræt C – reform.

Undervisningen i opvarmningsforløbet sigter efter at eleven forstår og i fremvisning demonstrer forståelse for de væsentligste aspekter af hvorfor vi varmer op.

Arbejdet er en gruppeproces hvor alle bidrager med ideer og forslag til både øvelser og musik. Alle i gruppen har en rolle og et ansvar ved fremvisning.

Fremvisning skal foregå efter ”følg mig ” princip som giver mulighed for et godt flow og stiller krav til tydeligt kropssprog fra ”instruktøren”, som formidler de enkelte øvelser og fremvisningen forudsætter en gruppe, som arbejder sammen/synkront.

Kropsbevidsthed og funktionalitet skal demonstreres igennem de forskellige elementer i opvarmning:

• Krydsrefleks ved alle gå gang og hoppeøvelser må gerne være tydelige.
• Begge sider af kroppen arbejdes igennem.
• Rygsøjlens bevægelighed i alle tre planer skal arbejdes igennem.
• ”Give efter for tyngden” – i svingsekvenser via knæ / og hoftevip.

• Eleven skal arbejde efter at komme i yderstillinger på en kontrolleret måde såvel i sammensatte øvelser som i strækøvelser med det formål at øge bevægeligheden.
• Helkropsøvelser, hvor dette er muligt, vil være en kvalitet og alle store muskelgrupper skal aktiveres igennem et varieret øvelsesvalg.
• Pulsopsættende øvelser – gerne med et peak når kroppen er på vej mod ”varm”.
• Variation både i øvelsesvalg samt i anvendelse af andre pædagogiske virkemidler ud over musikken vil tælle som et plus (øvelser i par – konkurrenceelementer – udfordringer der appellerer tid kroppens formåen på en sjov måde mm).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4. Kropsbasis.

Formålet med dette forløb er at skabe en grundlæggende motorisk base for eleverne, så de kan arbejde alsidigt med idræt fremadrettet. Formålet er desuden, at eleverne får trænet evnen til at koordinere kroppen isoleret og i sammenhæng.
Forløbet er tænkt som et forløb med grundlæggende elementer fra atletik, rytmisk gymnastik, kreativ bevægelse og basale grundtræningselementer.
"Idræt C- teori i praksis". Systime kap. 11.6 s. 142-148. Bevægelighed og bevægelighedstræning. Kap. 13 s. 155-157 "Idrætsskader".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5. TF1

Doping og aerob træning i forhold til udholdenhedsidræt. Eleverne arbejdede med primært fokus på formulering af en god problemformulering (i relation til SRP). Fik udleveret en problemstilling som de skulle udbygge til en problemformulering. Der ud over sekundært fokus på faglig besvarelse af problemformuleringen.
Fag: Bioteknologi og idræt.
Bog idræt: "Idræt C praksis og Teori" s. 139- 142 samt 178-182. Plus biobog?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#12 Rytmisk gymnastik

Formål
At lære eleverne kropsbevidsthed, kropsbeherskelse og koordination. Overordnet skal eleverne arbejde med totalbevægelser samt bevægelseskvalitet og teknik. Vi opfylder læreplanens faglige mål om at vi beskæftiger os med “Musik og bevægelse: aktiviteter, hvor der er fokus på sammenhængen mellem musik og bevægelse”(Undervisningsvejledning til undervisning, Musik og bevægelse”, Idræt C.

Faglige mål er at arbejde med kropsbevidsthed, videreudvikle grundlæggende motorik, koordinere nye bevægelser og arbejde med bevægelse/udtryk til musik. Vi vil lægge vægt på smidighed i kombination med styrke og balance samtidig, som vi arbejder med dette i nogle grundlæggende bevægelsesmønstre og kvaliteter, der hører den rytmiske gymnastik til. Eleverne skal også lære at koreografere egen seriesekvens, fremvise og evaluere.

Indhold
-grundlæggende bevægelser som trin, gang, hop, sving, løb over gulv, smidighed, balancer, drejninger, styrke og kraftbetonede bevægelser, op og nedgange fra og til gulvet, kropsbølger
-bevægelseskvaliteter: markerede, svingede, førende og bølgende
-former/formmønstre, tyngde, flow, planer, retninger og opstillinger
-arbejde med egne koreograferede sekvenser
-fremvisning
-drejebog

Materialer
Teori og baggrund: Tekst af Mie Lykke Nielsen, HF-Centret Efterslægten“, i Idrætsportalen, Systime. Teksten, som eleverne har været igennem,  er vedhæftet som pdf, og er især blevet brugt sammen med vores arbejde i den praktiske del.




Metode
- Lærerstyret, individuelt arbejde, gruppearbejde og eksperimentelt arbejde.

Evaluering
- Som et resultat af teoretisk og praktisk undervisning arbejder eleverne med opsamlende spørgsmål. De skal også have fremvisning af deres “ opvisnings program”. Der blev ud fra forløbet også lavet en drejebog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Forløb#6 Grundtræning

Grundtræning med fokus på styrke (klassiske og nye idrætter)

Formål
Jævnfør læreplanen er formålet at eleverne skal “opnå kropsbevidsthed” + ”indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer” , - ”udarbejde, gennemføre og evaluere...” og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori” - ”kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden” (Undervisningsvejledning til undervisning, Klassiske og nye idrætter”, Idræt C.)

De faglige mål er at eleverne skal lære grundtræning i styrketræning.  De skal opnå en forståelse for betydning af at være i god form. De skal lære at tilrettelægge et individuelt og fornuftigt træningsprogram, der over en fastsat tidsperiode regelmæssigt skal trænes samt evalueres til sidst i forløbet.  Dertil skal eleverne knytte nogle tråde ud i det  samfundsvidensskabeligefelt / kroppen som identitet, ved at arbejde med kropsidealer og dopingtyper.

Indhold
-Indøve gode trænings og arbejdsteknikker
-Gennem teori og praksis at udvikle forståelse for anatomi og fysiologi
-Forstå begreber som superkompensationsprincippet, styrke, belastning, sæt, repetitioner, restitution og måling
-Præsentere eleverne for forskellige tilgange til træning ved at besøge et fitnesscenter . Dette gøres også med generel motivation for øje
-Skriftlig formidling via opgave

Materialer
i-bogen, Idræt C -teori og praksis:
- kap. 4: " Kropsidealer og dopingtyper"
- kap. 6: " Kroppen under arbejde"


Metode
-Kombination af teori og praksis
-Lærerstyret, individuelt arbejde, gruppearbejde.

Evaluering
-Som resultat af teoretisk og praktisk undervisning, samt træning over en længere periode skal der afleveres en skriftlig opgave i grundtræningsforløbet som eleverne får skriftlig respons på.
-Der blev ud fra forløbet også lavet en drejebog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grundtræningsopgave 13-12-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 8 Forløb#7 - Volleyball

Volleyball, basis:
I forløbet skal eleverne gøres bekendte med de generelle tekniske og taktiske krav, der stilles i boldspil. Der arbejdes med såvel traditionelle som utraditionelle kaosspil.
Der er bl.a. fokus på: Bevægelighed uden bold og basale færdigheder så som afleveringsteknikker (fingerslag), modtagningsteknikker (baggerslaget) og kommunikation.

Faglige mål:
1: Gennem alsidig undervisning at opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for volleyball. Dette med fokus på:
• Højt aktivitetsniveau
• Bevægelighed uden bold og mod bolden
• Realise the importance of communication
• Lær kravene til hver stilling

2: At beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil. Dette med fokus på færdighederne:
• Modtagning/aflevering
• Spilbarhed
• Bevægelighed med og uden (mod) bold
• Arbejde med bredde og dybde i spillet
• Arbejde med forsvar og angreb

3: At indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i samarbejdsrelationer inden for volleyball. Dette med fokus på:
• Kommunikation
• Brug af rummet/banen
• ”Legen” med bolden/spilleglæde og motivation

Kernestof:
1: Aktiviteter, der fremmer fysisk kapacitet
2: Aktiviteter der fremmer god boldbeherskelse i volleyball
3: Aktiviteter der fokuserer på samarbejde og etik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#11

Idræt C:
Vi gennemgik afsnit 11.4 (Træning) og 11.5 (muskeltræning) og også de spørgsmål, der følger med afsnittene online. Vi koblede afsnittene til to øvelser, hvor vi hovedsageligt kiggede på pulsen under øvelserne, både under træning og under hvile mellem sættene. Vi lavede én HIIT-øvelse og så en, der var lidt mere stille, hvor fokus ikke var at overskride en bestemt puls, eleverne skulle kunne tale sammen og svare i én sætning.
Vi gik også over fysisk træning.

Læringsmålet er, at eleverne får en forståelse for værdien af ​​at være i god fysisk form. At kunne gøre, hvad man vil, lege med børn i fremtiden eller tage på vandretur eller rejse er alle aspekter, der kræver, at man er i god fysisk form. At kroppen er sund er en konsekvens, ikke et mål, af at ville kunne alt, hvad man har lyst til at kunne både nu og i fremtiden.

Brydning (Glíma):
Vi fik besøg og oplæg fra det islandske brydeforbund. Uddannelse om, hvad wrestling er og dets historie. Lad os øve os med at bryde bælter, både stepping og det grundlæggende i at tage ned, og hvordan du beskytter dig selv mod at falde og teknikken til at vide, hvordan du falder til jorden for at forhindre skader.

Peysó danser:
Børnene lærte den berømte peysó-dans i anledning af Peysufatadagurinn en tradition, der har været afholdt i Verzló siden 1924. Alle andetårs børn i Verzló deltager i denne dag. Det er to danse, hvor du danser med en partner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9 - Badminton

Badminton basis:
I forløbet skal eleverne gøres bekendte med de generelle tekniske og taktiske krav, der stilles i badminton.
Der er bl.a. fokus på: Bevægelighed uden bold og basale færdigheder I spillets bevægelser samt evnen til at ramme bolden i forhold til hvor modstanderen er

Faglige mål:
1: Gennem alsidig undervisning at opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for volleyball. Dette med fokus på:
• Højt aktivitetsniveau
• Bevægelighed uden bold og mod bolden
• At lære teknikkerne og formålet med hvert slag, både forehånd og backhånd

2: At beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil. Dette med fokus på færdighederne:
• Spilbarhed
• Bevægelighed med og uden (mod) bold
• Arbejde med bredde og dybde i spillet
• Arbejde med forsvar og angreb

3: At indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i samarbejdsrelationer inden for volleyball. Dette med fokus på:
• Kommunikation
• Brug af rummet/banen
• ”Legen” med bolden/spilleglæde og motivation

Kernestof:
1: Aktiviteter, der fremmer fysisk formåen
2: Aktiviteter, der bidrager til at kunne nyde badminton i fritiden
3: Aktiviteter rettet mod samarbejde og etik i idrætten generelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ultimate

FORMÅL
At give eleverne indsigt i generelle færdigheder inden for ultimate. Herunder regelforståelse, håndtering af et kompetitivt spil afviklet uden brug af dommer (fair play) samt tilegnelse af tekniske og taktiske færdigheder. Målet er desuden at introducere eleverne til et spil, hvori spiløvelser og det ”færdige” spil fordre høj og vedvarende intensitet. Det forventes at eleverne i løbet af forløbets varighed, kan mestre baghånd, forhånd og gribe en disc, har en god spilforståelse herunder kendskab til primært individuel forsvars- og angrebstaktik (opdækning, løbemønstre, omstilling mellem forsvar og angreb).

INDHOLD
Introduktion til regler og håndtering af disse.
Anvendelse af begreber som tidligere er introduceret ifm. boldbasis (eks. spilbarhed, bredde/ dybde mm) if multimate samt anvende nye begreber (eks. cut og overlap)

Tekniske og taktiske færdigheder:
• Kast (forhånd, baghånd samt upsidedown/hammerkast)
• Gribninger (pandekage, høje og lave gribninger
• Pivotering – med skiftende greb
• Personlig opdækning
• Individuelle løbemønstre samt samarbejde 2 og 2
• Cuts
• Overlap
• Generel spilforståelse
Generelt at kunne indgå i et team, hvor fokus er på sammenspil og dygtiggørelse af holdet. Ydermere at kunne være selvledende i spilsituationer uden spilleder.

Teoretisk:
At opnå teoretisk kendskab til og praktisk forståelse for psykologiske processer inden for holdidræt med fokus på motivationsteorier, grupper, kohærens, normer, målsætninger og teambuilding.

MATERIALER
Systime. ”Idræt - C Teori i praksis” af Jan K. Sørensen m.fl.  https://idraetc.systime.dk/, kap. 5 (Idrætspsykologi, 18 ns.)

EVALUERING
Forløbsprøve samt løbende evaluering over elevernes kompetencer mht. ovenstående tekniske og taktiske færdigheder.
For at bestå ultimate på idræt C-niveau, forventes det at eleven kan:
• Aflevere discen med for- og baghånd til en medspiller i øvelses-situationer 1 til 1, og at discen som regel flyver lige
• Udføre de gribninger sikkert under øvelsessituationer, hvor discen modtages kontrolleret – samt bevæge sig i retning af, hvor discen vil lande
• Af og til i stand til at træffe korrekte og hensigtsmæssige valg i spilsituationer både individuelt og i forhold til med- og modspillere, samt sporadisk taktisk kommunikation.
• Har forstået reglerne overordnet og kan anvende dem i praksis

Ved en middel præstation i ultimate på C-niveau forventes det, at eleven kan:
• Aflevere discen med for- og baghånd oftest teknisk korrekt til en medspiller i spilsituationer
• Udføre de gribninger sikkert under spiløvelser samt bevæge sig hen hvor discen lander
• Ofte træffe korrekte og hensigtsmæssige valg i spilsituationer både individuelt og i forhold til med- og modspillere, samt indgå i den taktiske kommunikation.
• Har forstået reglerne overordnet og kan anvende dem i praksis og derved få spillet til at fungere flydende

For den gode præstation i ultimate på C-niveau kræves det, at eleven kan:
• Aflevere discen med for- og baghånd næsten altid teknisk korrekt til en medspiller i spilsituationer samt i det færdige spil
• Anvende hammerkast
• Udføre de tre gribninger sikkert under spiløvelser og i det færdige spil samt oftest anvende den passende gribning ift. situationen.
• Kan anvende både en- og tohåndsgribninger i spilsituationer
• Oftest eller altid træffe korrekte og hensigtsmæssige valg i spilsituationer både individuelt og i forhold til med- og modspillere i det færdige spil, samt vise stort taktisk overblik – også kommunikationsmæssigt. indgå i den taktiske kommunikation
• Har forstået reglerne og kan anvende dem i praksis samt afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål i det færdige spil
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#15 Badminton

FORMÅL
At lære at spille badminton med fokus på tekniske og taktiske elementer, herunder det færdige singlespil.  


Efter forløbet forventes det at eleverne kan følgende elementer:

Praktisk  
- Er bekendte med slagene serv, clear (“kun” forhånd), drop (“kun” forhånd), netdrop, smash og lop.  
- Kender regler og pointtælling i badminton.
- Behersker for spænding og grundlæggende benarbejde til de 4 hjørner.  

-Anvende for og baghåndsserve.
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd.
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv.
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget.
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen, og læse modstanders “svagheder”.

Teoretisk

- Kunne redegøre for sundhedstrekanten og reflektere over hvordan badminton som foreningsgren kan bidrage til sundhedstrekanten.  

- Ud fra “danskernes motionsvaner” kunne analysere og vurdere fysisk aktivitets indflydelse på livsstilen med særligt fokus på badminton.


Følgende læringsmål i den danske læreplanen for idræt på c-niveau behandles i forløbet:

Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.  

besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne (...) og 3) klassiske og nye idrætter,

opnå kropsbevidsthed.

have viden om og kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden.  

INDHOLD

Indholdet tager afsæt i grundlæggende undervisning i teknikken omkring spil på en fuld
bane. Først læres de basale greb, serve og regler. Dernæst benarbejdet og slag til forreste del af banen (for-og baghånd lop og netdrop), derefter benarbejde og slag til bagerste del af banen (clear og drop forhånd). Der arbejdes efterfølgende med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil.  

Tekniske elementer:  

Serve kort og lange med forhånd og baghånd. Forhåndsclear, forhåndsdrop, for- og baghånds-net drop, for- og baghånds lop.  

Benarbejde til alle 4 hjørner.  

Slagene: clear, drop, lob, netdrop i forskellige spilsekvenser.  

Taktiske elementer:

Forståelse af både boldens og egen placering på banen, og læse modstanders “svagheder”.

MATERIALER
Bolde, ketchere, net.

Inspirations litteratur: Skadhede et al.; Yubio Idræt C+B (2023), 6. udgave; ISBN: 978-87-93970-16-8; s. 853-877.

”Idræt C- teori i praksis” Systime. Fysisk aktivitet og sundhed: Kap. 2 s. s. 17-29 (13 ns.) 


METODE
Lærerstyret forevisning, videoforevisning, elevøvning, makkerarbejde.
Lektielæsning i forbindelse med regler og forberedelse af lektier ved videosekvenser.

EVALUERING
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egen færdigheder inden for nogle
isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne
bliver bedst muligt klædt på til denne forløbsprøve. Desuden fortløbende evaluering og en afsluttende turnering.


Forløbets struktur

1-2 lektion dato (24.10): Fokus på greb og serv. Repetition opvarmningsprogram.

3-4 lektion dato (29/10): Fokus på benarbejde korte hjørner og slagene net drop og lob. Repetition opvarmningsprogram.  

5-6 lektion dato (12/11): Fokus på benarbejde til de bagerste hjørner. Slagene clear, drop, (smash). teori, fysisk aktivitet og sundhed.  

7-8 lektion: Fokus på spilsekvenser og repetition af serv og benarbejde.

9-10 lektion: Forløbsprøve, turnering og teori gennemgang.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#16 Hip-hop

FORMÅL
Formålet med det dybdegående forløb i Hip-hop er at opnå en grundlæggende forståelse af de centrale elementer af denne dans (breakdance, battle, freezes, koreografier) . Afslutningsvist har eleverne udviklet deres egen hip-hop-koreografi i grupper af fire personer, hvor alle elementerne indgår.


INDHOLD
I de første moduler vil hovedvægten være på at lære basale hip-hop bevægelser og koble musikkens rytme til dansens attitude. I de følgende moduler vil fokus være på at få bygget flere variationer på dansebevægelser og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes løbende med flere forskellige rutiner, hvor de lærte variationer sættes sammen på relevante måder, og til relevant musik.
Hvad skal jeg kunne?
- Tekniske færdigheder. Bounce til musik, fald naturligt ind i musikkens rytme, udtrykke hip-hoppens attitude.
- Basale tekniske færdigheder indenfor kropsholdning, battle, freezes, bounce, breakdance.
- Kunne flere forskellige dansevariationer.
- Sætte variationerne sammen til små serier inden for hip hop.
- Begynde på det korrekte taktslag i musikken, og lave bevægelser i takt til musikken
- Lave relevant opvarmningsøvelser til hip-hop.

Materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=s84jhddIn24
https://www.youtube.com/watch?v=wByr0mkcGp4
https://www.youtube.com/watch?v=c3EWIQOgkoc
https://www.youtube.com/watch?v=3VvYTAHnbiQ

Breakdance:

https://www.youtube.com/watch?v=RPV-24MPWSY

https://www.youtube.com/watch?v=3VvYTAHnbiQ

https://www.youtube.com/watch?v=OXN3NKko9Wg

Freeze:

https://www.youtube.com/watch?v=6YOotvsnztA

https://www.youtube.com/watch?v=2NFC0-muZpU&feature=youtu.be

Hip hop dance moves:

https://www.youtube.com/watch?v=NM-2XSQc2q0

https://www.youtube.com/watch?v=sofG3xQkLCo&t=76s

koreografi:
hop. https://www.youtube.com/watch?v=mSIk8FtK9SE

METODE
Gruppearbejde, individuelt arbejde, lærerstyret undervisning, pararbejde.


EVALUERING
Løbende evaluering samt på baggrund af undervisningen skal du kunne vise en koreografi sammensat af gruppen.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#17 Langrend - træningsprojekt

Undervisningsbeskrivelse klassisk langrend – inklusiv 10 ugers træningsprojekt.

FORMÅL: Elever skal gennem langrendsundervisningen, få et solidt kendskab til den klassiske langrends disciplin.

Eleverne skal kunne:
- Udføre klassisk diagonal gang med fokus på vægtoverføring, koordination og fraspark.
- Have kendskab til dobbeltstavisæt med fokus på koordination og kraft
- Have kendskab til dobbelt stavisæt med fraspark.
- Udføre nedkørselsteknik; Plov, halvplov, blive i spor
- Udføre opkørselsteknik: Diagonalgang og sildeben
- Øge deres kondition

INDHOLD:

1. Skileg, - teknik
Fokus på grundlæggende skifærdigheder:
- balance
- glid
- koordination og rytme

2. Grundlæggende introduktion til langrendsteknik (klassisk stil):
- dreje-/bremseteknik
- diagonalgang
- dobbelt stavisæt
- nedkørsel/svingteknik

3. Kondition og skiteknik (som en del af træningsprojektet)
- Stå på ski så hurtigt du kan i 10 minutter.
- Er brugt afslutningsvist i undervisningen til at evaluere forbedringer af teknik og/eller kondition.

METODE:
Ski lege anvendes til kondition og  teknik i langrendssporene.
deduktive metode.
mesterlærer princippet.

MATERIALER:
Langrendsudstyr og praktisk lånetøj fra GUX Sisimiut.

Systime. ”Idræt - C Teori i praksis” af Jan K. Sørensen m.fl.  https://idraetc.systime.dk/
- kap. 12 (Træningsprojektet, 5 ns.)
- kap. 2.3 (Forebyggelse af livsstilssygdomme) og 2.4 (Hvorfor er fysisk aktivitet sundt?) (3 ns.)
- kap. 11.3 (Træningslære), 11.4 (Træning) og 11.5 (Muskeltræning) (9 ns.)

EVALUERING:
Elevernes færdigheder vurderes løbende.
Forløbet afsluttes med løb runder i terræn (9/4), følgende er også et mål for deres præstation under træningsprojektet.
Eleverne filmes til brug ved eventuel eksamen (dispensation givet af fagkonsulenten Lasse Beck Meinicke)
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 29,1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer