Holdet 2022 LAA/cs - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Latin A
Lærer(e) Brian Gottschalck Lund Jesse
Hold 2022 LAA/cs (1cs LA A, 2cs LA, 3cs LA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Latin
Titel 2 Catul
Titel 3 Cato og slaveriet
Titel 4 Tibul
Titel 5 Tiden
Titel 6 Døden
Titel 7 Køn og Identitet
Titel 8 Heltinderne
Titel 9 Heroinerne fortsat
Titel 10 Venskab
Titel 11 Borgerkrigenes århundrede
Titel 12 Cæsars Gallerkrig
Titel 13 Pax Augusta

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Latin

introduktion til Latin

Tilladte hjælpemidler til eksamen/årsprøve

Alle noter + ordbog ( https://latinskordbog.dk) og (https://ordnet.dk/ldo/)


I dette forløb har vi "startet" forfra med latinen. Vi har som grundtekster arbejdet med den kommende udgivelse af "Gyldne Generationer - Aurea Saecula" og snakket indholdet af teksterne. i forlængelse af teksterne har vi suppleret med Ars Minor og Ludus og teksterne Catos syttende råd og Phaedrus om frøen. ved siden af Latinen har vi læst Vergils Aenide på dansk.


Primær
med Cato og Phaedrus 1s

Sekundær
Gyldne G her har vi læst alle 6 tekster i kapitel 4 og 5 =3s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Catul

I dette forløb har vi arbejdet med Catul carmen 5.  udover at oversætte værket, har vi også læst flere tekster på dansk af Catul fra "Veje til Rom" og snakket om Catuls forfatterskab. Vi har også sammenlignet Catul 5 digtet med andre danske oversættelser og diskuteret hvordan der er forskel og ikke mindst hvorfor vi ikke når frem til de samme resultater. Digtet er også tænkt ind i forhold til den måde Tibul beskriver sin kærlighed. vi har desuden læst catul 51




Primær:
Catul 5 1s
catul 51 1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Cato og slaveriet

I latin arbejder vi nu med vores anden forfatter, nemlig Cato. Som indledning har eleverne læst lidt op på Cato og vi har snakket lidt om hvilken samtid værket befinder sig i. Vi har også snakket om hvad eleverne forbinder med ordet slave og hvordan det romerske slaveri er anderledes end de forestillinger som eleverne havde om disse. I Catos tekst er der en stor brug af konjunktiver og vi har derfor trænet at finde dem i gloserne og dernæst fundet dem i grammatikken.
Vi har løbende snakket om hvem denne vilicus er og en smule om hvordan dennes rolle og opgaver er.
Når oversættelsen af værket er overstået, er det planen at vi ser lidt på indholdet endnu en gang, inden vi læser Senecas slavebrev og snakker om ligheder og forskelle på synet af slaverne. Vi vil også snakke lidt om stoicismen i al almindelighed og den psychagogiske genre som er et slags brevkursus i det gode liv. sluttelig vil vi arbejde med en 5. klasses skolebog fra DDR – tiden, som er en stærk tendentiøs tekst om det romerske slaveri og hvor eleverne skal bruge de historiskfaglige metoder og sammenligne den med de to tekster af Cato og Seneca.
Teksten har vi også perspektiveret til Tibul og det selvvalgte slaveri, som Seneca også nævner.

Primær:
Cato "de Agri Cultura" 2s

Sekundær:
Seneca 5s.
Af det romerske riges folk 5s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tibul

I dette forløb har vi arbejdet med Tibul 2.4. Eleverne er blevet præsenteret for Tibul i den kommende AP-Latinbog "Gyldne Generationer - Aurea Saecula" og sammenlignet den med Tibuls originale tekst. I den forbindelse har vi snakket om forskelle og ligheder og hvorfor der er truffet forskellige valg i AP teksten. Udover teksten har vi snakket om de romerske mands- og kvindeidealer og hvordan teksten bryder med de normer. Vi har også arbejdet med den Augustæiske periode og hvordan den også modsætter her. Teksten er tænkt som en sammenhæng mellem de andre tekster som Catul og Cato, som har temaer som lapper ind over.

Primær
Tibul 2.4 2s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tiden

Forløbene Tiden og Døden er et samlet tema

I dette forløb har vi arbejdet med Tiden. Hvad er Tiden? Hvordan bruger vi den? Kan vi snakke om god og dårlig tid? Hvordan er det vi i dag anskuer tid og hvordan bruger vi den? Som udgangspunkt har vi taget fat i Stoikernes tilgang og har derfor beskæftiget os med stoicisme. Vi har blandt andet læst Epiktet og dennes tilgang til livet i al almindelig hed. Som hovedværk har vi arbejdet med Senecas værk om: Livets korthed. Vi har læst de første 3 kapitler, med et særligt fokus på stk. 3




Original
Seneca om livets stk. III = 3
Seneca om livets stk. IX = 3
I alt = 6



Baggrundslæsning:
Epiktet: Stoiske leveregler intro s. 15 – 19 + 24 – 29 = 9
Epiktet : S L stk. 1,2,3,5,9,11,14,17,41,42 =7
Paideia s. 159 – 166 = 8
Om livets korthed intro s 7 – 11 = 5
Seneca om livets stk. I – II = 4
Seneca om livets stk. VII sidste side = 1


Perspektivtekster:
Hvorfor har vi så travlt?
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hvorfor-har-vi-saa-travlt-naar-vi-lever-laengere-end-nogensinde-foer
Mange danskere mangler ikke penge, de mangler tid
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mange-danskere-mangler-ikke-penge-de-mangler-tid?fbclid=IwAR2FP5uYD89eo7S8XTZlgyQGyxNgUcdCvVT5Ajf-xf73VmnAAcxKBvtCzfU
Tina Dickow - Jeg har så travlt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Døden

Forløbene Tiden og Døden er et samlet tema

I forlængelse af forløbet om Tiden, vender vi her blikket mod døden. De to emner hænger godt sammen og eleverne vil opleve flere overlap og kan derfor hele tiden perspektivere til forløbet forinden. Først læses der: En bøn til jorden, i Florilegium. Dernæst læses der Lukrets statarisk og kursorisk. Vi diskuterer forskellige syn på døden og hvorfor der kan være forskel. Vi diskuterer også de forskellige forsøg gennem tiden og i nutiden, om hvordan mennesket har forsøgt at snyde døden, eller blot forlænge livet.
Vi har også fokuseret på de tre filosofer (Epiktet, Seneca og Lukrets) og måden de formidler deres stof til modtagerne.



Original

Florilegium: En bøn til jorden 1s

I alt = 1
Lukrets vers. 978 – 1090
I alt = 4



Læst i oversættelse:
Luktrets 3. bog vers 1 - 1090 =8s
Paideia s. 160 - 166 =6s

Perspektivtekst:
https://www.seoghoer.dk/viralt/rigmand-chokerer-bruger-kassen-paa-faa-18-aarigs-krop?fbclid=IwAR0b71UNQtPk9sB3XcjcREc1M3Cgeqo6IA0OuoKMGyV2s_qd8MyTUT1dRKs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Køn og Identitet

I dette forløb ser vi nærmere på køn og identitet, både i antikkens Grækenland, Romerriget og helt frem til i dag. Vi snakker blandt andet om de forskelle der var mellem de græske og romerske normer for mænd og kvinder og om vi stadig har nogle af dem i dagens Danmark. Vi skal blandt andet læse Sulpicia, som er Romerrigets eneste kvindelige forfatter, som vi overleveret i hele digte. Sulpicia er med til at sætte fokus på nogle af de normer som herskede i Romerriget, blandt andet ved at være en person i digtene, som ikke helt ønsker at leve op til dem. Forløbet trækker også tråde tilbage til mandlige forfattere, som eleverne stiftede bekendtskab med på Latin C, som Tibul og Catul.
Vi har også diskuteret hvorfor visse forfattere overlever tidernes omskifteligheder og i den sammenhæng kan vi overvejer hvordan Sulpicia er nået frem til os, samt hvorfor hun stadig den dag i dag er oplagt at læse og hvordan hun stadig kan være en inspiration.


Primær Sulpicia 12


Sekundær
Sulpicia 8, 15, 16, 17 og 18 samt forord i Harald Voetmanns "Sulpicia"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Heltinderne

Forløbet rummer en sang fra Ovids Heroiner, som ofte tager den mytiske kvindes synspunkt og hvor Ovid viser en kritisk vinkel på normerne på egen tid. Forløbet tager udgangspunkt i Didos brev til Aeneas og hvordan hun appellere til ham og i sidste ende til os som læsere. Vi har også snakket overordnet om myten om Aeneas og hvordan han fra Troja endte i Italien.

Vi har foruden Didos brev til Aeneas læst Penelopes og Briseis' breve og set på hvordan de tre kvinder adskiller sig fra hinanden og hvad Ovid mon kan have ønsket at opnå med værket.
Forløbet fortsætter i det nye år

primær
Ovid Heroinerne "Dido" vers 1 - 20 1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Heroinerne fortsat

Forløbet rummer en sang fra Ovids Heroiner, som ofte tager den mytiske kvindes synspunkt og hvor Ovid viser en kritisk vinkel på normerne på egen tid. Forløbet tager udgangspunkt i Didos brev til Aeneas og hvordan hun appellere til ham og i sidste ende til os som læsere. Vi har også snakket overordnet om myten om Aeneas og hvordan han fra Troja endte i Italien.

Vi har foruden Didos brev til Aeneas læst Penelopes og Briseis' breve og set på hvordan de tre kvinder adskiller sig fra hinanden og hvad Ovid mon kan have ønsket at opnå med værket.
Forløbet fortsætter i det nye år

primær
Ovid Heroinerne "Dido" vers 21 - 196 8s


Sekundær:
Ovids Heroiner i oversættelse:
Penelope
Briseis
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Venskab

I dette forløb kigger vi nærmere på antikkens venskaber. Vi læser Aristoteles som inddeler venskabet i tre kategorier og diskutere blandt andet gæstevenskabet, samt vores egne ideer om venskabet. Som latinsk tekst har vi Ciceros brev til den syge Tiro.

forløbet er også tænkt som en mulighed for at trække tråde tilbage til nogle af vores første forløb om slaverne. Her har vi læst Catos tekst om forvalterens forpligtelser og hvordan synes på slaverne fremstår i teksten. Vi har også læst Seneca og et udsnit fra en historiebog til 5. klasses elever i DDR. Ved at læse Ciceros brev til Tiro, får vi et mere nuanceret billede af hvordan behandlingen af slaverne var, samtidig med at vi får snakket om venskabet. Afslutningsvis læser vi Michel Montaignes stykke "om venskab". Montaignes tilgang til venskab er en smule anderledes.

Primær:
Cicero til Tiro 2s.

Sekundærlitteratur:
Aristoteles "Etik og tragedie" s.27- 31. 4s
Montagne: om venskabet s. 207 - 219. 13s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Borgerkrigenes århundrede

Forløbet hører sammen med Pax Augusta

I dette forløb har vi fokuseret på de sidste 100 år af den romerske republik. fokus har først og fremmest været på den sekundære dele. Her har vi læst  Erik Christiansen "Den romerske republiks sidste hundrede år". Vi har suppleret enkelte steder med Jesper Carlsen "Romersnes historie". Forløbet har haft til formål at styrke elevernes forståelse af "borgerkrigenes århundrede" og de uroligheder der ledte op til Augustus, som er et senere forløb vi arbejder med.
Vi har undervejs suppleret med små korte tekststykker som har givet et kort indtryk af borgerkrigene og som vi har arbejdet med for også at styrke syntaks og lignende.


Primær:
Cæsars Borgerkrigen stk. 1.2.1
Cæsars Borgerkrigen stk 21.2-3
Cæsars Borgerkrigen stk. 2.22.6


Horats ode 3.6 første 8 vers
Propertius 2.7 de første 10 vers
i alt 2 sider



Sekundær:
Erik Christiansen "Den romerske republiks sidste hundrede år" 40s
Jesper Carlsen "Romersnes historie" 56 - 95 = 32s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Cæsars Gallerkrig

Forløbet hører sammen med Pax Augusta

Vi har arbejdet lidt med Cæsar i dette forløb. Forløbet hænger sammen med Borgerkrigenes århundrede og leder op til Pax Augusta. Vi har først og fremmest arbejdet med teksten på en grammatisk og analytisk måde og derfor ikke brugt tid på at snakke indhold og andet.

Primær:
Cæsars gallerkrig i Florilegium. 1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Pax Augusta

Vergils Orfeus


Vi benytter "Gyldne generationer" til at få en bedre forståelse af borgerkrigenes slutning, og freden der fulgte med den. Vi læser blandt andet alle historiske stykker om Augustus, samt indledninger til samtlige forfattere, for at få et bedre indtryk af den forskelligartede litteratur der var. Hos flere af forfatterne læser vi også deres intro til de enkelte tekster. Vi læser to tekster i forbindelse med forløbet. Den første tekst er fra Vergils Georgika, hvor vi læser historien om Orfeus og Aristæus og sætter sammenligner den med den Augustæiske fred og hvordan man kan se ligheder mellem Orfeus og Aristæus og samtiden. Den anden tekst vi læser er Tacitus' "annales" som kommer fra en senere historiker. Vi snakker om hvordan historiegenren i antikken adskiller sig fra den genre som benyttes i dag. Vi snakker også om Tacitus' skildring af Augustus og hvordan den adskiller sig fra andre historikere i samtiden og fra Augustus' eget udsagn.

Primær:
Vergil "Georgika" Orfeus 4 sider
Tacitus "annales" stk. 1 - 5

Sekundært:
Gyldne generationer 15s
Res Gestae 2s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer