Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Katrine Jørgensen, Rikke Barth Aarosin Petersen
Hold 2022 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb med antikken erindringshistorisk
Titel 2 Kvinders Valgret
Titel 3 DHO - oversigtsforløb
Titel 4 Menneskerettighedernes historie
Titel 5 Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1920-1945
Titel 6 Den Kolde Krig
Titel 7 Japan mellem øst og vest
Titel 8 Europæisk middelalder til reformation 500-1650
Titel 9 Renæssance og reformation 1400-1650 DEL 2
Titel 10 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet
Titel 11 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb med antikken erindringshistorisk

Antikken erindringshistorisk
  
Med udgangspunkt i det antikke Grækenland fokuseres på de udviklinger og tanker i antikken, der stadig danner fundamentet for det Europa vi kender i dag.

Filmen 300 (Zack Snyder, 2007) danner grundlaget for en erindringshistorisk analyse af et nutidigt syn og brug af historien - her med fokus på det spartanske samfund, slaget ved Thermopylæ og kulturmødet mellem den hellenistisk og persiske kultur.
  
Som teoretisk og analytisk baggrundsviden skal eleverne anvende side 12-22 samt 128-129 i Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen, ”Danmarks historie Mellem erindring og glemsel”, Columbus 2015

Faglige mål:

-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kvinders Valgret

Kvinders Valgret - frihed, lighed & stemmeret.

I dette forløb har vi haft kvindernes rolle i danske samfund og deres kamp frem mod valgretten i 1915. Forløbet er en overbygning på De slesvigske krige hvor der blandt andet blev arbejdet med de politiske omvæltninger der skete, og hvordan visse klasser i samfundet fik politisk indflydelse. I forløbet her bliver kvinden i stedet sat i fokus, både på det politiske plan, men også den rolle hun spillede i det huslige og offentlige rum. Eleverne er præsenteret for forskellige personligheder som har været med til at kæmpe for kvindernes rettigheder, eller på anden måde sat ligestillingen under debat. Eleverne har fået udleveret 4 forskellige opgaver som de kunne vælge at arbejde med. Hver opgave har haft en fast redegørelse og analyse, mens diskussionen har været åben og hvor eleven selv skulle på jagt efter relevante kilder og materiale til at belyse en selvvalgt diskussion om nutidige problemer, dilemmaer eller temaer omkring kvinders ligestilling mm.

- Demokrati
- Kønsroller
- Ligestilling med fokus på dengang og nu.

- Overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Fokus på kildekritik.
- Historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - oversigtsforløb

Dansk-historieforløb - intro med fokus på danskhed og dansk identitet.

- hvad er denne specielle danskhed, hvornår opstod disse tanker og hvem får lov til at definere den?

historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Perioder:
- Vikingetiden (Harald Blåtand og Jellingestenen)
- Middelalderen
- Reformation & magtstat
- Istedløven (monument lavet på baggrund af 1. Slesvigske Krig - 2011)


Faglige mål:

- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- at kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling - her med fokus på tilblivelsen af dansk nationalfølelse/danskhed.
- at kunne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - her med fokus på national identitet.
- at kunne formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - her med fokus på det dansk-tyske forhold i et erindringshistorisk perspektiv.
- at kunne formidle vigtige historiske højdepunkter i et nyt kreativt format.
- at kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder (bl.a. det funktionelle kildebegreb, kildekritik, erindringshistorie).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Menneskerettighedernes historie

Forløbet tager afsæt i et intensivt diakront blik på menneskerettighedernes historiske/ideologiske baggrund fra renæssancen til i dag, hvorefter forløbet - via et nedslag i historien - vil fokusere på antisemitismen i 1930'erne og 1940'erne, og herudfra bl.a. vurdere Holocausts betydning for 'Verdenserklæringen om Menneskerettigheder' i 1948.

Faglige mål - Eleverne skal kunne:

̶ Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

̶ Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

̶ Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1920-1945

Når man i dag taler om 2. verdenskrig, fremstilles det ofte som en fantastisk og grufuld krig, hvor de onde var lige ved at sejre, men de gode, tit personificeret som amerikanerne vandt, og de onde tabte.


Men hvad var egentlig baggrunden for at 2. verdenskrig overhovedet brød ud? Hvad gik forud? Og var det kun de tyske nazister der bar skylden for krigsudbruddet? Og hvad med selve krigen. Hvordan forløb 2. verdenskrig egentlig?
Hvorfor blev det en global konflikt? Hvilke lande var de store spillere, og hvorfor endte krigen som den gjorde?

Det er mange spørgsmål, men det er vigtige spørgsmål som er helt centrale for at forstå nogle af de helt afgørende elementer af nutidens historie og sikkerhedspolitiske forhold.

fokus på Holocaust, antisemitisme, antizionisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Japan mellem øst og vest

Forløb: Japan mellem øst og vest

Forløbet har fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid - en tid med mange brud i den historiske udvikling, hvor Japan må forholde sig til deres egen identitet mellem øst og vest.

Vi arbejder ud fra følgende fokuspunkter:

- Tokugawashogunatet 1600-1868
- Japans modernisering efter 1868
- Japansk imperialisme 1895-1945
- Japans rolle i 2. Verdenskrig
- Japans demokratisering efter 1945
- Historiebrug – og bevidsthed i Japan efter 1945

I forløbet indgår filmen "The last Samurai", som eleverne arbejder med enten som historisk fremstilling/erindringshistorisk.

Undervejs i forløbet vises små klip i form af musikvideoer mv. som inspiration til moderne Japansk kultur generelt.

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Forløbets faglige mål: Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: Hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 samt efter 1900

Spredning i geografi: Samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Omfang fagligt stof ca. 78 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Europæisk middelalder til reformation 500-1650

Forløb: Europæisk middelalder til revolution 500-1650. DEL 1

Forløbet har fokus på den middelalderlige pavemagt i Europa fra 1100-tallet til 1600-tallet – en periode i Europæisk historie med mange religiøse brud og et nyt menneskesyn, hvor mennesket begynder at stille spørgsmål til deres positioner i samfundet og i livet. Det er opdelt i 2 forløb først har fokus på middelalderen og pavemagten og dernæst renæssancen og reformationen.


Vi arbejder ud fra følgende punkter:

- Europa tager form 500-1000-tallet
- Den vesteuropæiske feudalisme 1000-1300-tallet   
- Kirken, Kejseren og pavemagten 1100-1400-tallet
- Korstogene 1095 – 1400-tallet
- Renæssancen 1400-1600-tallet
- Den naturvidenskabelige revolution 1500-tallet
- Pavekirkens svækkelse, religiøse revolutioner 1500-tallet
- Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1660


Kernestof:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i
        dag – Her er fokus på Europa og Danmark’s historie fra 1000-tallet –
       1600-tallet. I denne forbindelse også en tråd til hvordan denne periode
        har formet fremtiden og den verden vi har i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne –
        Her med henblik på befolknings levevilkår, den teknologiske udvikling
        inden for naturvidenskab og bogtrykkerkunsten, samt betydning for
        produktionen at bøger.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Politiske og sociale revolutioner.


Forløbets faglige mål: eleverne skal kunne:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
        Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
        europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur
        og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
        forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: 500-1500 – tallet

Spredning i geografi: Europas og Danmarks historien


Omfang fagligt stof ca. 65 sider i alt. DEL 1 (ca. 35 s.)

Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime A/S, 2008. s. 69-101
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Renæssance og reformation 1400-1650 DEL 2

Forløb: Europæisk middelalder til revolution 500-1650. DEL 2

Forløbet har fokus på den middelalderlige pavemagt i Europa fra 1100-tallet til 1600-tallet – en periode i Europæisk historie med mange religiøse brud og et nyt menneskesyn, hvor mennesket begynder at stille spørgsmål til deres positioner i samfundet og i livet. Det er opdelt i 2 forløb først har fokus på middelalderen og pavemagten og dernæst renæssancen og reformationen.


Vi arbejder ud fra følgende punkter:

- Europa tager form 500-1000-tallet
- Den vesteuropæiske feudalisme 1000-1300-tallet   
- Kirken, Kejseren og pavemagten 1100-1400-tallet
- Korstogene 1095 – 1400-tallet
- Renæssancen 1400-1600-tallet
- Den naturvidenskabelige revolution 1500-tallet
- Pavekirkens svækkelse, religiøse revolutioner 1500-tallet
- Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1660


Kernestof:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i
        dag – Her er fokus på Europa og Danmark’s historie fra 1000-tallet –
       1600-tallet. I denne forbindelse også en tråd til hvordan denne periode
        har formet fremtiden og den verden vi har i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne –
        Her med henblik på befolknings levevilkår, den teknologiske udvikling
        inden for naturvidenskab og bogtrykkerkunsten, samt betydning for
        produktionen at bøger.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Politiske og sociale revolutioner.


Forløbets faglige mål: eleverne skal kunne:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
        Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
        europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur
        og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
        forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: 1400-1600 – tallet

Spredning i geografi: Europas og Danmarks historien


Omfang fagligt stof ca. 65 sider i alt. DEL 2 (ca. 30 s.)

Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime A/S, 2008. s. 123-155
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet

Intensivt kronologiforløb - fra antikken til det 21. århundrede

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor vi kronologisk arbejder med det samlede treårige forløb med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling

- Udgangspunktet er forløbene som beskrevet i undervisningsbeskrivelsen i lectio.

Vi gennemgår de forskellige forløb fra især 1.g. og 2.g., med fokus på at se den historiske sammenhæng mellem lande og tider, kontekst for perioden og forløbet, samt kilder.
Dette gør vi i fællesskab, da jeg som underviser  først har overtaget klassen i 3.g.

Afsluttende:
Det er elevernes opgave:

➢ I grupper at arbejde med en bestemt ”periode” og sætte den i en kronologissk kontekst, samt udarbejde problemformuleringer til kilderne som de har arbejdet med i perioden.

➢ at gøre sig nogle tanker om, hvorvidt deres ”periode” udgjorde et historisk brud (store samfundsmæssige forandringer) eller mest var præget af kontinuitet ift. den tidligere ”periode”.

➢ at diskuterer periodiseringsprincipper – hvilke faktorer har man lagt vægt på i opdelingen af historiske epoker – hvad lægger til grund for netop denne periodisering.

Desuden skal eleverne kunne forholde sig til historiesyn som fagterm

Det er IKKE meningen at eleverne skal lave noter til alle behandlede kilder og baggrundsstof eller at de detaljeret skal kunne redegøre for alt i forløbet, men de skal fokuserer på den røde tråd og lave nedslag i ”Historien” hvor det giver mening.

Det afsluttes med fremlæggelser i grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer