Holdet 2022 HI/dy - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Sudhakar Thommesen, Palle Rasmussen
Hold 2022 HI/dy (1dy HI, 2dy HI, 3dy HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ukraines Historie
Titel 2 Vikingetidens Danmark - EKSAMEN
Titel 3 Europas middelalder & korstog EKSAMEN
Titel 4 Israel-Palæstina konflikten EKSAMEN
Titel 5 Reformation & Renæssance EKSAMEN
Titel 6 Den moderne stats fødsel EKSAMEN
Titel 7 Europa & Verden EKSAMEN
Titel 8 Dansk Demokrati & Nationale Identiteter EKSAMEN
Titel 9 Krig og Ideologier EKSAMEN
Titel 10 Aldrig mere slaveri EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ukraines Historie

Titel 1 Ukraines Historie
Indhold   
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering ̶ historiebrug og -formidling
• Begyndende kildekritik, historiebrug og -misbrug



Litteratur:
- Rasmussen, Palle; ”Ukraines Historie” (selvforfattet tekst på baggrund af Serhei Plokhys ”Gates of Europe” og Timothy Snyders forelæsningsrække på Yale om emnet.

Supplerende stof:  
https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-samfund/byttehandel-og-moentoekonomi
• Putins artikel/essay 12-07-2021 http://en.kremlin.ru/events/president/news/66181
• Putzger Historischer Weltatlas, 1997
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
https://www.worldhistory.org/Mongol_Warfare/
• Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Skive 2008
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering
• Den Store Danske
Omfang
Lektioner 30 (07-11 til 19- 03), planlagt til cirka 20
Særlige fokuspunkter


Kernestof:  
- Ukraines Historie

Faglige Mål Faglige fokuspunkter:  
• Centrale udviklinger og begivenheder i Ukrainsk identitet og strid med Rusland. Herunder kronologi i udviklingen fra Tidlig Middelalder til i dag.
• Forskellige samfundsformer og ændringer gennem Ukraines historie
• Identitetsdannelse, samfundsændringer og forestillingsverdener gennem tiden.
• Historiebrug, -misbrug og -skabelse, samt kildekritik.

Eleven skal på baggrund af dette forløb kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper møde og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• (anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• (behandle problemstillinger i samspil med andre fag)
Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg (f.eks.), klasseundervisning - dialog  
Gruppearbejde, CL-øvelser
Informationssøgning- og bearbejdning  

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetidens Danmark - EKSAMEN

Vikingetidens Danmark

Formål og indhold;
I dette forløb ser vi på vikingetiden. Vi kigger hvordan at vikingetiden var præget af et hierarkisk samfund, hvor magt og status var afgørende.  Vi ser på mande og kvindeidealer, kvinder rettigheder og muligheder. Derudover kigger vi på hvordan at samfundet udviklede sig fra lokale høvdingedømmer til egentlige kongeriger, og byer som Hedeby og Ribe blev vigtige handelscentre. Vi ser på Jellingkongerne, især Gorm den Gamle og Harald Blåtand, og den rolle de spillede i Danmarks samling og kristning af landet, hvor religionsskiftet fra nordisk mytologi til kristendom ændrede samfundet fundamentalt. Derudover vil forløbet have fokus på kildekritik.


Pesum og materiale :
- Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Skive 2008. Kap. 2 og Kilde 1 (Rigs Vandring)
- Blom m.fl.: ”Vinkler på Vikingetiden”, Kbh. 2013. Kap 2, 3, 7, 8, 9, 11,
(side 15-37, 71-90 og 95 – 103)

Artikler:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden
https://videnskab.dk/kultur-samfund/pokkers-kvinder-med-oekser-et-fokus-paa-fortidens-koensroller-kan-skabe-ny-arkaeologisk-viden/

Ca 55 sider

Supplerende stof:  
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kongemagten/   
http://natmus.dk/museerne/trelleborg/udstillinger/vikingernes-byer/   
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nordisk-mytologi
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/stormaend-og-konger/
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/
•  
https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-denne-kvinde-en-vikingekriger/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/arkaeologer-om-kvindelig-vikingekriger-slaa-koldt-vand-i-blodet/
•  Diskussion om forskning i kønsroller.
• Drengr: The Ultimate Viking Compliment
• 'Drengr': The Viking Compliment in Action
• Drengskapr (Viking Manliness) and Thorstein Staff-Struck
• Jackson Crawford om Skjoldmøer i sagaerne
• Uddrag af Hervör og Heidreks Saga, Njals Saga, Egils Saga, Jomsvikinge Saga og Laksdøla Saga (se DHO mappen på Teams)

Lektioner 13 timer 22-03 til 17-05
DHO Lektioner 28 inklusive skrivetimerne

Faglige fokuspunkter:  
• Centrale udviklinger og begivenheder i Danmarks tilblivelse  
• Forskellige samfundsformer og ændringer i Vikingetiden
• Kønsroller, samfundsændringer og forestillingsverdener.
• Kildekritik.

Kernestof:  
- Danmarks tilblivelse

Eleven skal på baggrund af dette forløb kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
• opnå kendskab til forskellige samfundsformer
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• opnå kendskab til eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• møde og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læreroplæg (f.eks.), klasseundervisning – dialog
Gruppearbejde, øvelser
Informationssøgning- og bearbejdning
Skrivning af DHO

Geografisk spredning; Danmark og Norden
Tidsmæssig afsgrænsning; Perioden fra omkring


Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europas middelalder & korstog EKSAMEN

Europæisk Middelalder

I dette forløb beskæftiger vi os med Middelalderen i Europa og den voksende indflydelse og magt fra den katolske kirke.
De tre magtfaktorer Adel, Konge og Kirkes magt indbyrdes forhold undersøges. Sideløbende med den kristne kirkens voksende indflydelse vokser den nye religion, islam, frem i Mellemøsten og Spanien.
Korstogene til Jerusalem er forløbets omdrejningspunkt og eleverne skal udarbejde en podcast om korstoge.

Litteratur
Struktur og aktør analyse, hentet fra Systime På Sporet af Historien, Brian Dupont Larsen og Christian Lund, maj, 2021
Islams Grundlæggelse, teksten er hentet fra Carl-Johan Bryld Verden før 1914 – internetudgave

Mette Marie Hartmann: Fra korstog til karikaturkrise, fra Historieportalen, Systime
Else Christensen, Det første korstog: Kristne slagtede løs med god samvittighed, artikel fra historieonline, 2022
Jerusalems historie, opslag fra Den Store Danske:  https://denstoredanske.lex.dk/Jerusalem_-_historie
Henrik Skovgaard Nielsen, Korstog og jihad? - kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad, 2003, 50-53
Michael Pihl og Jesper Rosenløv, Korstogene,  Frydenlund , 2016 s. 127-133+143-150
Lars Peter Visti Hansen, Kristendommen og Islam – Middelalderens kulturmøde, i FOKUS 1, 125-142
Claus Bryld og Anette Warring, ”Kollektiv erindring—hvad er det? Et korrektiv til nogle anmeldelser af Besættelsestiden som kollektiv erindring”, i FORTID OG NUTID, oktober 1999, s. 227-235
”Ørkenens sønner indtog verden, artikel i HISTORIE, nr. 10, 2015
”Kampen om Guds bjerg, artikel i HISTORIE, nr. 1, 2018
Artikel om Saladin: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/haerfoereren-saladin-blev-et-ikon-baade-i-vesten-og-oesten
Vendertogter 1100-1185: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vendertogter-ca-1100-1185
Dannebrog falder ned fra himlen, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-faldt-dannebrog-ned-fra-himlen-i-1219

Kilder eleverne kan vælge til deres projekt: https://centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst196.html
Religionerne:
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/kristendommens-opst%C3%A5en

Jødedommen: https://joediskinfo.dk/vidensbank/fundamentet-joededommen

Islam: https://denstoredanske.lex.dk/islam

Urban II's tale, 1095
Omars Pagt ca. 600 tallet
FILM: Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005
Den Hellige Krig, dokumentar, DRKultur, 2012
Giganternes Kamp, dokumentarm DRKultur, 2012



Faglige mål
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Begreber: mange sandheder, kirkemagten, kongemagten (venner og fjender), kompetencer, moralsk opbakning, kirkens folk kunne skrive og læse på latin som var hovedsproget. I krig for ens religion, berigelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast 11-10-2023
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel-Palæstina konflikten EKSAMEN

Israel-Palæstina konflikten
Israel og Palæstina blev igen særdeles nærværende for verden og for Danmark. I dette forløb forsøger vi det historiefaget kan allerbedst: nemlig at forstå en verserende konflikts historiske rødder. Vi bygger videre på vores viden om korstog og konflikterne de tre monoteistiske religioner i mellem. Vi tager vores udgangspunkt i Europas dominans i verden ultimo 1800-tallet mens Palæstina er under det Osmanniske rige og slutter ved Seksdagskrigen. Eleverne skal selv undersøge PLO, Hamas og Hizbollah samt Danmark, USA og Israels politik i krigen december 2024. Yderligere skal eleverne udarbejde en video i youtube-format, hvor de gennem tegninger forklare Palæstinas historie. Eleverne skal udarbejde en video til YouTube om Israel-Palæstina, der formidler historien og positionerne i konflikten i dag.


I dette forløb indgik TF2 som omhandlede biologi, historie og innovation, hvor eleverne skulle udarbejde en løsning til at få rent vand i katastrofeområder ved at trække på erfaringen fra Pesten og Koleraepidemien i DK. )

Eleverne skal udarbejde en video til YouTube om Israel-Palæstina, der formidler historien og positionerne i konflikten i dag.


Faglige Mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Henrik Wiwe Mortensen, Israel - en stat i Mellemøsten, Systime, 2023
Kapitlerne
”Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.)”
”Palæstina”
Kilde: Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896
” Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918)”
” Mandatperioden − kampen om Palæstina (1922−1939)”
” Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948)”
” Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948-1956)”

Artikel om Seksdagskrigen fra Historie-online: https://historienet.dk/krig/lynguide-til-seksdageskrigen

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/et-opsigtsvaekkende-protestbrev-har-endnu-engang-vist-krigen-mellem-israel-og

PODCAST:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/under-hospitalet-11802350474

Kilder: Sykes-Picot aftalen, 1916 og Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916
Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938
Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, 1937
Baselprogrammet, 1897




Film
”Dage der ændrede verden – Seksdagskrigen”, DR, 2006
”Verdens Brændpunkter – Israel Palæstina”, DR, 2015
”De Besaatte”, Jørgen Flindt Pedersen, 2003
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=t9q9PDBsDe8&t=2s

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Reformation & Renæssance EKSAMEN

RENÆSSANCEN

Vi har indledt forløbet med renæssancen som en af de perioder, der fik navn i selve periodens levealder. Italien som arnested og fænomenet, renæssance, som et europæisk fænomen. Det kollektive narrative om Christian IV som bygherre til Københavns flotteste bygninger og slottet Frederiksborg som arkitektonisk juvel udfordres af den anden side af mønten, nemlig kongens intense kamp for bekæmpelsen af trolddom, sort og hvid magi i Danmark.
Vi øver os i perspektiv tegning. I grupper skal eleverne analysere og fremlægge kilder om hekse dengang og nu. Vi ser nemlig også dokumentaren om Anja Lovens ”heksebørn”.
Yderligere beskæftiger vi os med reformationen og analyserer et udvalg af Luthers teser.

Litteratur
Louise Nyholm Kallestrup, ”Heksejagt”, Aarhus Universitetsforlag, 2020, s. 1-17
Kim Beck Danielsen m.fl. (2010): "Fokus 1 - Fra antikken til reformationen", Gyldendal, s.156-172
Johan Møhlenfeldt Jensen, Reformationen, "Fokus 1 - Fra antikken til reformationen", Gyldendal, s.185-204

Artikler fra Historieportalen:
Betegnelsen 'heks’
Hekseri
Trolddom og magi
Heksetro
Heksesabbat
Det danske retssystem
En dansk trolddomssag
Det pinlige forhør
Dommen
Inkvisitionen
Artikel fra ”Malerkunsten i Renæssancen” i ”Vores Verdens Historie, Peter Frederiksen, Systime, 2024

Artikel: Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trolddom-i-danmark-i-1500-1600-tallet


Kilder: Christian IV Troldomsforordning: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-troldfolk-og-deres-medvidere-12-oktober-1617
Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24.juli 1628
”Historiker: Vi forfølger stadig hekse,” 2015, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-vi-forfoelger-stadig-hekse
Film
”Anjas Børnehjem”, episode 1+2, DR2, 2016
”Reformation og Renæssance” i HISTORIEN OM DANMARK, DR, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den moderne stats fødsel EKSAMEN

Oplysningstiden
I dette forløb undersøger oplysningstidens filosoffers ideers indvirkning på dannelsen af nye styreformer. Vi har et fokus på den amerikanske revolution og uafhængighedskrig og samspillet mellem ideer, dannelsen af en national identitet og glorificeringen af kamp. Vi analyserer kilder om ideer og fra revolutionens øje.
Vi har gæsteundervisere fra Københavns Universitetet, som har fået lov at undervise. De underviser klassen i de tre filosoffer: Locke, Montesqieu og Rousseau.
Forløbet afsluttes med en prøveeksamen


- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
- ̶ politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-
-

Litteratur
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2020, e-bog Kapitlerne: Revolutionernes epoke 1776-1848, Den amerikanske revolution 1776, Den amerikanske revolution 1776, Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet.
Mikkel Thorup, Den Amerikanske Revolution, Slagmark, s. 44-57
Oplysningstiden, i Fokus 2, Gyldendal, 2007, 34-58
Kilder
Patrick Henry, Giv mig frihed eller giv mig døden, 1775
George III, En bekendtgørelse fra Kongen om at undertrykke oprør og rebelskhed, 1775
USA’s forfatning, 1789
Uafhængighedserklæringen, 1776
Uddrag af
JOHN LOCKE: ANDEN AFHANDLING OM STYREFORMEN, § 22, 1690.
CHARLES DE MONTESQUIEU: OM LOVENES ÅND, 1748.
JEAN-JACQUES ROUSSEAU: SAMFUNDSKONTRAKTEN, 1762.

FILM


Tom Hooper, John Adams, HBO, 2008, S1E1
George Washington, Historiens største helte, DR Kultur, 2010
Bastillens Fald, DR, 1989

Supplerende
Glenn Bech, Glenn Bech: Selvfølgelig bliver de privilegerede vrede, når man kritiserer deres privilegier, Politikken, 12.2.2023
Dronning Mary til OL:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/mary-skaffede-venner-ind-paa-tilskuerpladser-til-ol-ekspert-kalder-det-paa-kant-med
https://www.seoghoer.dk/kongelige/medie-dronning-mary-i-problemer-efter-ol

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildeanalyse amerikansk revolution 16-05-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europa & Verden EKSAMEN

Europa og Verden er et mangfoldigt forløb, der overordnet set beskæftiger sig med europæernes møde med verden i form af kolonisering, ekspansion og imperialisme. Vi begynder med de opdagelsesrejsende fra den iberiske halvø og ender i moderne kontekst med statsminister Mette Frederiksens undskyld til de tilbageværende grønlandske børn, der blev tvangsfjernet i civilisationens navn. Fokus er på Danmark og de tidligere danske besiddelser af forskellige status ude i verden.
Begreber som racisme, eurocentrisme, etnocentrisme og kristo-centrisme udforskes.
Under dette forløb i dets moduler ligger også studieturen som går til Portugal med religion og biologi, men derfor udnytter vi muligheden til at dykke ned i Portugals historie som kolonimagt på det afrikanske og sydamerikanske kontinent.

Faglige mål
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Litteratur

Thomas Ohrt, Verden efter de store opdagelser 1500-1750, Systime, 2017, kap. De tidlige erobringer i Afrika og portugisernes slavehandel+Estado da India - portugisernes imperium i Østafrika og Indien+Portugisernes kolonisering af Brasilien

Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, forlaget Columbus, kap. Slavehandelens ophør, Guldkysten
Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Reimick, Kultur og Samfund, Systime, 2019, kap, Europæisk imperialisme i Afrika i 1800-tallet
Krister Hansen og Rasmus Augustesen: Danmarks kolonisering, i Grønland - Historie, samfund, religion, Systime, 2016

Artikel: https://www.information.dk/debat/2023/09/vesten-kan-lykkes-groen-omstilling-uden-opfoere-imperialistisk
Den Yngre enevælde, merkantilisme, fra udgået side på danmarkshistorien.dk
Grønlands historie: https://danmarkshistorien.lex.dk/Grønlands_historie
Barn af Eksperimentet: https://www.zetland.dk/historie/s8DPWPrA-aegJG0Zj-921e1
De Vestindiske Øer: https://danmarkshistorien.lex.dk/De_Vestindiske_Øer,_1672-1917
Koloniudstillingen i Tivoli 1905: https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_koloniudstilling_i_Tivoli,_1905
Intrux: https://danmarkshistorien.lex.dk/Uddrag_af_'Instrux_for_Grønland'_%22Om_Giftermaal%22,_19._april_1782
Færøernes historie: https://danmarkshistorien.lex.dk/Færøernes_historie
Islands historie: https://danmarkshistorien.lex.dk/Islands_historie,_ca._870-
Trankebar: https://danmarkshistorien.lex.dk/Tranquebar,_1620-1845

PODCAST: https://danskioererne.dk/index.php/podcast/66-de-vestindiske-oeer/
Spiralkampagnen: https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen-3510654808000


FILM: Louise Friedberg, Eksperimentet, 2010
Uddrag af Historien om Grønland og Danmark, DR, 2022, https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-groenland-og-danmark_491216


Supplerende
https://www.berlingske.dk/politik/aldrig-kan-et-folk-forgaa-som-ikke-vil-det-selv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Demokrati & Nationale Identiteter EKSAMEN

Vi ser tilbage på et tidligere forløb om den moderne stats fødsel og ser på dens virkninger i Danmark. Vi begynder i medio 1800-tallet og undersøger det danske demokratis vej gennem udvidelser og indskrænkelser. Under hele denne proces ligger forestillingen om det danske og vi danskere – det nationale fællesskab. Med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser af fællesskaber undersøger hvordan demokrati og nationale fællesskaber påvirker hinanden. Kronologisk begynder vi med demokratiets indførelse v. Grundloven i 1849 og ender med at se på de verserende borgerforslag.

Litteratur
Carl-Johan Bryld, 1866-grundloven og forfatningskampen, i Danmark tider og temaer, Systime, 2013  

Gunvor Vestergaard og Morten Winther Bülow KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration, Systime, 2015, kap. National Identitet
Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam, Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, kap. Det danske demokrati, Gyldendal, 2019
Maria Bruun Bundgaard, Ole Hedegaard Jensen og Thomas Secher Lund,
Nye deltagelsesformer, i Samf C – din samfundsfagsbog, 2017
MARIE BERG CARLSEN, Populisme og identitetspolitik, Columbus 2021, kap. Hvad er populisme?, Venstrepopulismens momentum, Højrepopulisme i Danmark

Borgerforslag: https://www.borgerforslag.dk


FILM

Det svære demokrati https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374

Supplerende
https://indfodsrettest.dk/indfoedsretsproeven-den-27-november-2024-2/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krig og Ideologier EKSAMEN

Krig & Ideologier

Krig og ideologier

Vi beskæftiger os med Mellemkrigstiden og dens tendenser til at forædle menneskeracen gennem eugeniske love. Vi undersøger hvordan ideologierne erstatter religion og føres over i konkrete politiske tiltag og menneskesyn. Fokus er på Danmark i Tysklands skygge – et Tyskland der både er for- og skræmmebillede.

Faglige Mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Kernestof
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede


Litteratur
Peter Frederiksen, Ideologiernes Kamp, Systime, kap. Ideologiernes virke – et overblik, Marx’ ideer foldes ud, Nazismens Tyskland, Danmark i ideologiernes Skygge

Solvej Berlau, Stine Thuge, Nürnberglovene, i Vejen til Folkedrab, Systime, 2023

Racehygiejne i Danmark
https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/vidste-du-danmark-steriliserede-over-5000-undermaalere-i-omfattende-racehygiejnisk
Hans Henrik Fafner, https://historienet.dk/videnskab/medicin/tvangs-sterilisering-skulle-udrydde-dumme-boern

FILM
De Åndssvages Historie: https://www.dr.dk/drtv/se/de-aandssvages-historie_-de-farlige-gener_112614
https://www.dr.dk/drtv/episode/danskere-i-kz_lejre-_-de-sidste-vidner_-vejen-til-kz_lejren_518511
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Aldrig mere slaveri EKSAMEN


Dette forløb binder forestillingen om slaveri sammen med moderne bekæmpelse af slaveri. Efter Holocaust og Anden Verdenskrig lægger Danmark sin forsvar- og sikkerhedslinje sammen med andre ligesindede stater. Vi vil fred og forsvar og det skal ske gennem konsensus. Samtidig vil vi bekæmpe uværdig behandling af mennesker og derfor tilslutter vi os den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi undersøger slaveri i Romerriget som forestillingen om den ”originale” slaver og undersøger nutidige eksempler på slaveri i Danmark. En nutidig sag om en ung kvindes voldtægtssag, der ikke bliver ført ved domstolene grundet en ”beklagelig fejl” hos myndighederne bliver vores startskud til at undersøge for og imod internationale forpligtelser. Samtidig undersøger vi kritikerne af menneskerettighedskonventionernes synspunkter, bl.a. hvordan kriminelle udlændinge kan opretholde ophold i Danmark. Elevernes opgave i dette forløb bliver at finde afgørelser fra Domstolen i Strasbourg, hvor Danmark har været indklaget og præsentere dem for hinanden og forholde sig til paragrafferne.

Faglige Mål
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering


Litteratur

Danmarks Internationale placering og Menneskerettigheder Hentet fra Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam, Gyldendal, Systime, 2019

https://www.tvmidtvest.dk/lemvig/retssag-om-slaveri-i-thyboroen-fisker-lovet-job-som-kaptajn-men-endte-som-flaskesamler
https://www.tvmidtvest.dk/lemvig/vestjysk-skibsreder-afviser-slaveri-de-kunne-bare-tage-hjem?utm_source=tvmidtvest.dk&utm_medium=article&utm_campaign=ReadAlsoImage
https://www.tvmidtvest.dk/lemvig/ghanesisk-fisker-om-muligt-slaveri-det-var-ikke-en-mulighed-tage-hjem?utm_source=tvmidtvest.dk&utm_medium=article&utm_campaign=ReadAlsoImage
https://jv.dk/indland/fisker-frifundet-i-sag-om-menneskehandel-i-thyboroen-faar-halvandet-aars-faengsel-for-udnyttelse
https://www.dr.dk/nyheder/udland/50-millioner-mennesker-lever-i-moderne-slaveri-ny-rapport-advarer-om-alvoren

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-31-troede-du-slaveriet-var-ophoert-mere-end-20-millioner-lever-under-moderne-slaveri


https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf

Vs


https://menneskeret.dk/viden/afgoerelsesdatabasen
Emma vinder sin sag.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/emma-fik-endelig-dom-i-sin-sag-det-handler-om-sikre-rettighederne-kommende-ofre

Lovtekster
https://www.cmm.dk/om-menneskehandel/lovgivning/dansk-straffelov

Kilder fra Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug

TV:

Fra nyhederne om Levokovich:  https://nyheder.tv2.dk/2015-10-07-danmark-er-til-grin-forstaa-hvorfor-levakovic-ikke-blev-udvist
Kærshovedgård, Indefra med Anders Agger, S5E9, 2017

Sigøjnerbossen og hans berygtede familie, TV2, 2015

PODCAST
En beklagelig Fejl, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/en-beklagelig-fejl-4298183002000

Case: https://humanrightseducation.dk/Læringsportal/Pædagoguddannelsen/Øvelser/Assam%20og%20forskelsbehandling%20(studerende).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer