Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Andreas Rosenberg, Palle Rasmussen
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ukraines Historie
Titel 2 Vikingetidens Danmark - EKSAMEN
Titel 3 Europæisk middelalder og korstog
Titel 4 Antikken
Titel 5 Kampen for ligestilling
Titel 6 De store opdagelser
Titel 7 Irlands historie
Titel 8 Besættelsen og samarbejdspolitik i DK
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Japans historie
Titel 11 Kronologi, oversigt og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ukraines Historie

Titel 1 Ukraines Historie
Indhold   
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering ̶ historiebrug og -formidling
• Begyndende kildekritik, historiebrug og -misbrug



Litteratur:
- Rasmussen, Palle; ”Ukraines Historie” (selvforfattet tekst på baggrund af Serhei Plokhys ”Gates of Europe” og Timothy Snyders forelæsningsrække på Yale om emnet.

Supplerende stof:  
https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-samfund/byttehandel-og-moentoekonomi
• Putins artikel/essay 12-07-2021 http://en.kremlin.ru/events/president/news/66181
• Putzger Historischer Weltatlas, 1997
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
https://www.worldhistory.org/Mongol_Warfare/
• Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Skive 2008
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering
• Den Store Danske
Omfang
Lektioner 30 (07-11 til 19- 03), planlagt til cirka 20
Særlige fokuspunkter


Kernestof:  
- Ukraines Historie

Faglige Mål Faglige fokuspunkter:  
• Centrale udviklinger og begivenheder i Ukrainsk identitet og strid med Rusland. Herunder kronologi i udviklingen fra Tidlig Middelalder til i dag.
• Forskellige samfundsformer og ændringer gennem Ukraines historie
• Identitetsdannelse, samfundsændringer og forestillingsverdener gennem tiden.
• Historiebrug, -misbrug og -skabelse, samt kildekritik.

Eleven skal på baggrund af dette forløb kunne:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper møde og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• (anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
• (behandle problemstillinger i samspil med andre fag)
Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg (f.eks.), klasseundervisning - dialog  
Gruppearbejde, CL-øvelser
Informationssøgning- og bearbejdning  

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetidens Danmark - EKSAMEN

Vikingetidens Danmark

Formål og indhold;
I dette forløb ser vi på vikingetiden. Vi kigger hvordan at vikingetiden var præget af et hierarkisk samfund, hvor magt og status var afgørende.  Vi ser på mande og kvindeidealer, kvinder rettigheder og muligheder. Derudover kigger vi på hvordan at samfundet udviklede sig fra lokale høvdingedømmer til egentlige kongeriger, og byer som Hedeby og Ribe blev vigtige handelscentre. Vi ser på Jellingkongerne, især Gorm den Gamle og Harald Blåtand, og den rolle de spillede i Danmarks samling og kristning af landet, hvor religionsskiftet fra nordisk mytologi til kristendom ændrede samfundet fundamentalt. Derudover vil forløbet have fokus på kildekritik.


Pesum og materiale :
- Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Skive 2008. Kap. 2 og Kilde 1 (Rigs Vandring)
- Blom m.fl.: ”Vinkler på Vikingetiden”, Kbh. 2013. Kap 2, 3, 7, 8, 9, 11,
(side 15-37, 71-90 og 95 – 103)

Artikler:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden
https://videnskab.dk/kultur-samfund/pokkers-kvinder-med-oekser-et-fokus-paa-fortidens-koensroller-kan-skabe-ny-arkaeologisk-viden/

Ca 55 sider

Supplerende stof:  
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kongemagten/   
http://natmus.dk/museerne/trelleborg/udstillinger/vikingernes-byer/   
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nordisk-mytologi
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/stormaend-og-konger/
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/
•  
https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-denne-kvinde-en-vikingekriger/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/arkaeologer-om-kvindelig-vikingekriger-slaa-koldt-vand-i-blodet/
•  Diskussion om forskning i kønsroller.
• Drengr: The Ultimate Viking Compliment
• 'Drengr': The Viking Compliment in Action
• Drengskapr (Viking Manliness) and Thorstein Staff-Struck
• Jackson Crawford om Skjoldmøer i sagaerne
• Uddrag af Hervör og Heidreks Saga, Njals Saga, Egils Saga, Jomsvikinge Saga og Laksdøla Saga (se DHO mappen på Teams)

Lektioner 13 timer 22-03 til 17-05
DHO Lektioner 28 inklusive skrivetimerne

Faglige fokuspunkter:  
• Centrale udviklinger og begivenheder i Danmarks tilblivelse  
• Forskellige samfundsformer og ændringer i Vikingetiden
• Kønsroller, samfundsændringer og forestillingsverdener.
• Kildekritik.

Kernestof:  
- Danmarks tilblivelse

Eleven skal på baggrund af dette forløb kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
• opnå kendskab til forskellige samfundsformer
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• opnå kendskab til eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• møde og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læreroplæg (f.eks.), klasseundervisning – dialog
Gruppearbejde, øvelser
Informationssøgning- og bearbejdning
Skrivning af DHO

Geografisk spredning; Danmark og Norden
Tidsmæssig afsgrænsning; Perioden fra omkring


Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk middelalder og korstog

Europæisk middelalder og korstog

Indhold og formål:
I dette forløb ser vi på middelalderen i Europa. Vi ser på samfundsopbygningen og kristendommens rolle og på kulturmødet mellem araberne og de kristne korsfarer.
I forløbet perspektiveres der til konflikten mellem vesten og mellemøsten i dag - herunder islamisk terrorisme og civilisationernes sammenstød.

Vi vil i forløbet bl.a. se på korstogenes årsager og virkninger samt arbejde med historisk metode på middelaldertekster og primære kilder om perioden, samt diskutere historiebrug og hvordan at tolkninger af perioden bruges i dag. Nogle af problemstillinger vi vil kigger på er ; Hvorfor gik Europæerne på korstog mod Jerusalem? Hvilken rolle spillede religion for middelalderens samfund? Hvordan har Korstogene præget verden i dag - og hvordan bliver historien om korstogene brugt i nutiden i dag? Forløber kigger således også på historiebrug og hvordan at historien skabes af nutidens aktører.


Materiale og pensum;

Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv, Af Michael Pihl & Jesper Rosenløv:  Frydenlund, Frederiksberg 2016, Side 117-120, 37-38 og 41-43, 44-45,
7-17, 127-131, og 146-149, 213-215, 144-145, 158-160, 81-82, 136-138

Middelalderen, Sanne Knudsen og Sten Beck Danielsen, Systime, 2021, Side 9-13, 17-21


Samuel Huntington – Civilisationernes sammenstød (Clash of civilisations) - Foreign Affairs, Editorial Departmanet, NY. 1993

Artikler;

Religionskonflikten, der stadig splitter verdens muslimer,  2014, Af Nikolaj Krak, Kristeligt Dagblad

Kalifat-feberen raser i både Mellemøsten, Asien og Afrika, Berlingske tidende, af Allan Sørensen, 30. aug. 2014

Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression (uddrag) - Kristeligt Dagblad. 23. marts 2016 Af Lise Søgaard.


I alt ca; 70 sider


Supplerende materiale

Ridley Scott's new Crusades film 'panders to Osama bin Laden', 2004 (artikel)
Crusading Against HistoryBy: Robert Spencer FrontPageMagazine.com | Tuesday, May 03, 2005 (artikel)

Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten, 10. NOV. 2008 – Videnskab.dk

Kilder læst i timerne;

Pave Innocens 3. skrift ”Om den menneskelige tilværelses elendighed”

Al-Baladhuri om forholdet mellem muslimer og kristne i Damaskus omkring år 700

William af Tyrus om Jerusalem under muslimsk herredømme

Pave Urban II’s korstogtale

Brev fra Daimbert, Godfred og Raymond til paven:] 1099 sept.

Billedets titel er ”Korsfarernes erobring af Jerusalem” - Malet i 1847 af fransk kunstmaler, Emile Signol

Fulcher af Chartres  om liget i det hellige land, ca 1128

En arabisk historikers vurdering af korstogene 1983

Who was Salahuddin? - YouTube Al Jazeera English – 2016


Film og dokumentarklip

Film; “Kingdom of heaven” af Ridley Scott, 2005


Den hellige krig, Dr dokumentar,
Tidskode – Start til 17.20 og 17.23-18.58 og 40.48 - slut


Historien om Danmark – Tidlig Middelalder
Tidskoder; 00-8.50, 16.24 – 27.00

https://www.youtube.com/watch?v=Rd6gSN6SrrI - The rise and fall of Islamic State | ITV News, 2019
https://www.youtube.com/watch?v=cGQwTOsh__0 - Christians in the Caliphate: The Islamic State


Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Faglige mål;
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Periode og geografisk afgrænsning; Europa og mellemøsten ca 1000-1200.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikken


Antikken

Formål indhold;

Antikken har lagt grunden til de første ideer om demokrati og samfundsindretning, som vores moderne samfund stadig er inspireret af i dag. I dette forløb ser vi på den politiske og samfundsmæssige indretning i den græske antik og Romerriget.
Forløbets hovedfokus vil være todelt: Først vil vi se nærmere på det antikke Grækenlands samfundsopbygning omkring polis, og hvordan at det direkte demokrati blev praktisereret i Athen. Dernæst vil fokus være på det romerske imperium, senates rolle i de romerske samfund. Hvordan at romerriget erobrede  og administrerede deres store rige, samt hvilke årsager der var til romerrigets fald.


Pensum og Materialer;

Verden før 1914 - i dansk perspektiv af Carl-Johan Bryld, systime, 2. udg, 2020, side 12-34

Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldedal, side 39-43 og  52-54

Vores verdenshistorie, Peter Frederiksen, side 60-66

Romerriget, Jesper Carlsen, systime 2001 side 13-16

Fra ibogen; ”Romerrigets historie, Systine 2015, af Jesper Carlsen;

romerrigetshistorie.systime.dk-Romerrigets administration
romerrigetshistorie.systime.dk-Lokaladministrationen
romerrigetshistorie.systime.dk-Provinsadministrationen
romerrigetshistorie.systime.dk-Centraladministrationen
romerrigetshistorie.systime.dk-Italien og provinserne
romerrigetshistorie.systime.dk-Venner patroner og klienter
https://historieportalen.systime.dk/?id=237 - Årsager til Romerrigets undergang (Historieportalen, systime 2021)

ca 45 sider

Supplerende materiale
Artikler;

Kan demokratiet stadig betale sig? 16. juli 2011 Berlingske, (uddrag) af Esben Schjørring

Filmklip og dokumentar;

Video med Mogens Herman Hansen om den græske bystat og borger i bystaten (https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=685)

Schweiz - verdens lykkeligste land? (cfu) Fra 25:24 – 36:03

”Romerske imperium” (mit cfu) DR kultur, 2016 -  22.23-23.30 og 27.00-34.10 og 42.55-44.10

Hvordan grækerne ændrede verden, DR Kultur 2016, (mit cfu)
Start - > 8.00 & 11.16-18.00 & 20.21-26.00 og 44.45- slut


Kilder;

POLYBIUS OM ROMERNE OG KARTHAGERNE

Kritik af Athens demokrati - Forfatteren til denne kritik af Athens demokrati er ikke kendt. Han kaldes i almindelighed "den gamle oligark.


Kernestof;
-̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål;
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Geografisk afgrænsning; Middelhavsområdet
Tidsmæssig afgrænsning; perioden 500 f.kr. til ca år 500

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kampen for ligestilling

Kampen for ligestilling

Kampen for ligestilling fra 1800-tallet til i dag.

Indhold og formål:
I dette forløb ser vi nærmere kampen for ligestilling gennem historien. Efter en kort gennemgang af kvindens placering, rolle og placering i middelalderen og 1700-tallet koncentrerer forløbet sig især om de forskellige bølger af feminismen.
Fokus i forløbet er således på;
1. bølge feminismens kam for juridiske og politiske rettigheder i slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet.
2. bølge feminismen (Rødstrømpebevægelsen) kamp for ligeløn og opgør med kvinden som seksuelt objekt. Herunder kvindens rolle i velfærdsstatens kernefamilie og idealbillede.
Herunder kvindens kamp for ret til seksualitet og ligestilling i hjemmet.
4. bølgefeminismens oprør mod slutshaming samt metoo-bølgen.
Forløbet tager udgangspunkt i kampen for ligestilling i Danmark - med med enkelte udblik til den globale kvindekamp.

Pensum og materiale;

Materiale;
Kvindens stilling i middelalderens samfund - Historieportalen_ - historieportalen.systime.dk

Manden og kvinden – ægteskab i eller udenfor kirken_ - Historieportal_ - historieportalen.systime.dk

De danske kvinders historie, Af Hanne Mortensen og Dorthe Chakravarty, Systime, 2021 – Side 9-17, 50-61

Kampe for ligestilling, Af Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted - Columbus 2021, 56-70, 111-112, 116-123, 123-130, 160-162, 169-171,


”Er mit køn noget jeg er, eller noget jeg vælger?”
https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=149

”Ældre, hvid historikers bog om kvinder i middelalderen er herligt kontant og ikke-woke”- https://www.berlingske.dk/litteratur/5-stjerner-aeldre-hvid-historikers-bog-om-kvinder-i-middelalderen-er

Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene, 30 marts, 2021. Information

Ca 62 sider

Supplerende læsning

Kilder;
Luther i Sin prædiken ”Om Ægteskabet fra 1522
1700-talsfeminist kan stadig tale til nutidens unge, Information 2012.

Sex i reality-tv skaber vild debat: Drenge er seje, piger er ludere, Dr.Dk 2019
Mandens seksualitet bliver også skammet ud, Eb.dk 2016

Niels Hemmingsen - Dansk professor i Teologi ”Om Ægteskab” 1572

Fransk munk Gilles de Romes, om ægteskabet og kvindens plads i ægteskabet. År 1282.

"Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895 (tegning og sang)

Carl Plougs tale til Landstinget i 1888.

Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913

Carla Hansine Petersen, Justitsministeriet, 1931. Sterilisationssag.

De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse.” Politiken 18.1.1959

Statistik -2023 – Mænd og kvinders arbejde i hjemmet. 2023.
Gallup 1966: Hjælper manden til med det huslige? (uddrag) Statistik

Billede og video er fra Den første rødstrømpeaktion 8 april, 1970


Artikler;


92-årig kræver officiel undskyldning for uværdig behandling på Sprogø - flere partier bakker op
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-03-05-92-aarig-kraever-officiel-undskyldning-for-uvaerdig-behandling-paa-sprogoe-flere-partier-bakker-op

»Værre var Sprogø altså heller ikke« (uddrag)  Berlingske, 15, okt, 2018

Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene, information, 20 marts, 2021


”Sex i reality-tv skaber vild debat: Drenge er seje, piger er ludere”
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sex-i-reality-tv-skaber-vild-debat-drenge-er-seje-piger-er-ludere?cid=soc_facebook_drkultur_ilpqwc1t&fbclid=IwAR2rNZ1-yhdA9ppsHuUWtGhLpiZG-hDwa2h0zRc9msbDB-T6ZW2CA46cejM

”Mandens seksualitet bliver også skammet ud”
https://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/mandens-seksualitet-bliver-ogsaa-skammet-ud/6034393


Tv og filkmklip;
Maren Spliids – De satans kvinder (cfu),  
Tidskolde 10:15-15:20 og 19.40-35.40

Historien om Danmark, DR dokumentar, ”Enevælde og oplysningstid” T
Tidskode 17.00-22.40
Historien om Danmark, DR dokumentar ” ”Det svære demokrati”
Tidskode; 7.45 – 16.55

Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890, Dr dokumentar (mit cfu)
Tidskoder 34.00 – 45.00

Anstalten, 1932, Dr dokumentar
Tidskoder; 0-8.50 & 10.30 -11.30 & 20:30-22.10

Tidsmaskinen - Om kvinder, Dr Dokumenatr
Tidskoder; 00-> 11.15

”Mandefald – Naar mænd er alene”, DR dokumentar,
Tidskoder; Start - 8.10 og 17.30-19.12

”Fordi du er kvinde”, DR dokumentar,
Tidskoder; 27.37-45.00

Deadline ( 07.08.2018)
Skaber vi en mandlig underklasse, der snart har fået nok?
Tidskolder; 12.00 – 18.00 og 22.00-27.34 og 29.00-32.30

Nikoline - Sut Min Klit – Musikvideo og tekst


Kernestof;
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne


Faglige mål;
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De store opdagelser

De store opdagelser

Formål og Indhold

Forløbet tager udgangspunkt i den vesteuropæiske verdens opdagelser og kolonisering af den ”ukendte verden” fra ca. 1400-1600. Der perspektiveres til menneskerettighederne med indblik i processen i Valladolid 1550-1551.
Overodnet set kigger vi i forløbet på årsager til opdagelses-perioden og hvorfor, at det blev europæerne der blev den dominerende magt i verdenen.
Nogle af de spørgsmål vi forsøger at svare på er;
Hvorfor var det Europæerne der drog ud i verdenen og starten det vi i Europa kalder "de store opdagelser"? Hvordan lykkedes det spanierne og europæerne at underlægge sig hele det amerikanske kontinent og hvordan foregik kulturmødet mellem de indfødte og europæerne?
Til sidst i forløbet ser vi på erindringshistorie, erindringspolitik og historiebrug, ift. hvordan at man i dag ser vi Columbus og koloniseringen af Amerika.

Derudover vil vi i forløbet have fokus på på nogle almenfaglige begreber i historie:
- Eurocentrisme
- Etoncentrisme
- Kulturelativsme
- Historiesyn

Pensum og Materiale;

Kernestof;
Thomas Ohrt, DE STORE OPDAGELSER, Systime, side 7-8, 9-11, 12-14, 14-16, 17-19, 53-59,


Flemming Madsen og Henrik S. Nielsen, Opdagelserne. Munksgaard, 1996, side 43-52, 52-53, 56-57, 58-61, 66-69

Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 – Systime (ibog), Af Thomas Ohrt, 2021
Afsnittet ”Den nye verden” - https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=153
Afsnittet ”Den tidlige kolonisering af Caribien” - https://verdenefterdestoeopdagelser.systime.dk/?id=162
Afsnittet ”Koloniseringen af fastlandet – Mexico” -  https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=163


Ca 60 sider

Artikler
https://www.berlingske.dk/kultur/kineserne-opdagede-amerika-muligvis

https://www.youtube.com/watch?v=Vh2eGBtpD3I (FRA 0:00 – 1:25) RENÆSSANCEN (Minieforedrag om Renæssancen fra DanmarksHistorien.dk, 2012)
https://www.youtube.com/watch?v=QWKpuz2kSGo (FRA 6:38 – 9:55) RENÆSSANCEN) Søren Vrist Christensen, Foredrag om Renæssancen, 2019

Supplerende materiale;

Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv ... (artikel, Berlingske, 2013) Af Marie Krarup (DF) Onsdag d. 06 marts
Colubumbus brev, 15 feb. 1493, til den Spanske Kongefamilie

Fim; 1492 Conquest Of Paradise de første 52 min

Dokumentar; JARED DIAMOND: Guns, Germs and Steel (Våben, hvede og stål) Del 2. Sendt på DR2, 2005

Mandevilles rejsebeskrivelser (Thomas Ohrt: DE STORE OPDAGELSER, Systime side 21-23)

Tordesillas traktaten 1492 og Alcáçovas-aftalen 1479 (kort)

Ptolemæus kort (fra antikken) og En moderne version af Toscanelli's kort fra 1473

Christoffer Colombus og vikingernes Vinlandskort, Kristeligt Dagblad. Mathias Strand | 31. august 2013

Ny opdagelse: Var Columbus jøde? 29. december, 53, 2009 Richard Oestermann Udfordringen.dk


Kineserne opdagede Amerika – muligvis, FREDAG D. 9. JANUAR 2004 KL. 22:30

Muslims discovered America before Columbus, claims Turkey’s Erdogan, By Ishaan Tharoor November 15, 2014

Theodore de Bry – illustrationer af indianere. Tegnet i Frankfurt ca 1593


Kernestof:
- historiefaglige teorier og metoder
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Faglige mål;
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Tidmæssig og geografisk afgrænsning;
Geografisk tager forløbet udgangspunkt i Europa, men ser også på kulturmødet og konserkvenserne og de indfødte i Sydamerika, samt enkelte perspektiver på Kina og Mellemøsten.

Periodemæssigt; 1400-1600 tallet
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Særligt fokus på kildeanalytisk arbejde
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Mindmaps
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Irlands historie

Irlands historie
Formål og indhod:
Forløbet fungerer som optakt til studieturen i uge 40, med fagene engelsk, historie og samfundsfag som rejsefag.
I forløbet kigger vi på centrale nedslag i Irlands historie med særligt fokus på perioden efter 1900. Vi kigger bl.a. på Irlands konflikt med Storbritannien og kamp for selvstændighed. Derudover kigger vi på konflikten i Nordirland. Nogle af nedslagspunkterne vi kigger nærmere på er;

-Påskeoprøret 1916 og Den irske borgerkrig 1922-1924
-Dannelsen af Nordirland og udviklingen frem til ”The Troubles”
-Nordirland – Perioden  ”The Troubles”
-Fredsforhandlingerne: Irland/Nordirland
- Irland i dag
Pensum og materiale
Irland – Historie og samfund i et århundrede, Frydenlund side; 20-23, 23-28, 28-32, 38-42, 68-69, 105, 131-141, 153-157

nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk -  Anthony D Smith  nation stat og etnicitet
nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk -  Hvad er nationalisme
nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk -  Liberal nationalisme

Artikler;

Kartoflen blev skæbnesvanger for Irland og USA, 13 okt, 2018. Videnskab.dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/kartoflen-blev-skaebnesvanger-for-irland-og-usa/

Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson (uddrag), Af Mikkel Flohr / 7. februar 2016 - https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/

50 years ago: The Battle of the Bogside ROB SEWELL Europe, Ireland – 14 August 2019 https://communist.red/ (Communist Party of Ireland)

The Troubles: The Battle of the Bogside that saw Army deployed- https://www.bbc.com/news/av/uk-northern-ireland-49265575 . BBC 2019

Forsker: IRA rekrutterede mange katolikker efter Bloody Sunday, Kristeligt Dagblad, 2022

Brexit har givet det endelige skub mod genforening af Irland, mener Sinn Féin, Artikel, Politiken 2023

Poblacht na Eireann, irsk uafhængighedserklæring, 1916
Supplerende materiale
Irland – Historie og samfund i et århundrede, Frydenlund side side 87-99

Brev fra Hannah Curtis til hendens bror John, 1847 (kilde)

Film og dokumentarklip;

Troubles and Peace, BBC dokumentar, 2023. - Start – 9.47 og 13.37-15.20 og 21.48->Slut

Bloody Sunday, Spillefilmdrama 2001. Fiktionsfilm der følger de blodige begivenheder i Londonderry.

How the Irish famine impacted Ireland forever, BBC 2024 - https://www.youtube.com/watch?v=8W3ykqW3WK0

The Animated History of Ireland, 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=dQvaGt9B6H0&t=391s

Det irske påskeoprør 1916 del 1, DR kultur 2018 – fra 00 til 13.25 og 19.37-21.40 (mit cfu)

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-stats- og nationsdannelser - her republikken Irland
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder - her med fokus på erindringshistorie (faghistoriske begreber som national identitet, kollektiv erindring, erindringspolitik/historie som argument inddrages)

Faglige mål;

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - her med fokus på delingen af Irland (Påskeoprøret 1916 og den irske borgerkrig) samt det nordirske "problem" med tråde til i dag.

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - her med fokus på religionens rolle i dannelsen af Irland/Nordirland

̶̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - her med fokus på betydningen af erindringsfællesskaber/kollektiv erindring som en del af problematikken i Nordirland i dag samt erindringssteder som en del af konflikten.

-behandle problemstillinger i samspil med andre fag - klassen arbejder sideløbende med problematikken i fagene engelsk og samfundsfag

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - eleverne arbejder projekt/procesorienteret i grupper, hvor hver gruppe får ansvaret for undervisningen af en hel blok (2 moduler). Eleverne udvælger i den forbindelse selv materiale i forbindelse med deres bearbejdelse og fremlæggelse af følgende fire områder:


Geografisk spredning; Irland og storbritannien
Tidsmæssig afsgrænsning; Hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Forløbet er tænkt som optakt til studieturen til Dublin/Belfast i uge 40.
Der indgår materiale på engelsk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Besættelsen og samarbejdspolitik i DK

Forløb; Besættelse og samarbejdspolitik i DK

Formål og indhold;
Danmark slap relativ uskadt igennem fem år tysk besættelse – hvad var det, der gjordet det muligt?
I dette forløb ser vi på begivenhederne fra den 9. april 1945 til besættelsens ophør i Danmark. Vi ser på Danmarks strategi, politiske valg og dilemmaer under besættelsen. Et af nedslagspunkterne er den danske samarbejdspolitik. Vi diskuterer fordele og ulemper og hvordan der også i eftertiden er fortsat en historisk kamp om tolkningen af samarbejdspolitikken. Udover samarbejdspolitikken ser vi også på jødernes redning og retsopgøret efter krigen. Et af fokuspunkterne i forløbet er erindringssteder samt erindringspolitik. I den forbindelse besøger vi også Frihedsmuseet samt Mindelunden.
Til slut snakker om vi om retsopgøret, hvad der var baggrunden for det og hvorfor det ikke var de ledende politikere, fx Scavenius som blev straffet.

Pensum og Materiale:

Danmark besat og befriet, Frederiksen (Sytime, 2000) - side 12-14 & 22-26, 26-28, 29-32, 37-38, 33-34, 49-51, 100-103, 110-114, 104-106, 162-167

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, side 14-15 og 18

Artikler;
Er nutidens menneskesmuglere lige så gode som fiskerne, der sejlede jøderne til Sverige?, Berlingske, 15 okt. 2013
http://www.b.dk/nationalt/er-nutidens-menneskesmuglere-lige-saa-gode-som-fiskerne-der-sejlede-joederne-til-

Den dag, man svigtede Danmark, af Mette Thiesen, historielærerinde, byrådsmedlem og Folketingskandidat (K), Hillerød Posten, 9. april 2015

Fogh skærper kritik af samarbejdspolitikken, atikel, Berlingske, 28 apr. 2015, De første 8 min af Foghs tale
https://www.berlingske.dk/samfund/fogh-skaerper-kritik-af-samarbejdspolitikken?jwsource=cl

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen, 5 maj 2015, information

Ca 55 sider

Supplerende materiale


Frihedsmuseet åbner i dag og stiller spørgsmålet: Hvad ville du selv have gjort under Besættelsen?, Kristeligt Dagblad, 2020
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/nyt-museum-stiller-spoergsmaalet-hvad-ville-du-selv-have-gjort-under-besaettelsen

”Meget stærk Folkestemning bag Dødsstraf til Stikkere, Hipoer og Gestapofolk”. 15 juni 1945. Berlingske Tidende.

Såret står stadig åbent (artikel, 2010 berlingske.dk)

Film og Dokumentar;
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573 (fra 45:45-52:16

”Erik Scavenius” (cfu)  0-5:00, 17:45 – 31.00, 31.17 – 33.30, 35.33-37.11
Hævnens time (cfu) 0 – 4.17, 6.17 – 9.52, 11.35-16.10)

https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318 0 - 2:30, 23:15 – 25:57

De forbandede år 2, 2022. af Anders Refn.

Hævnens time, DR 2020 (om retsopgøret)
(Tidskoder 0 – 4.17, 6.17 – 9.52, 11.35-16.10)

Danmarkshistorien’s dilemmaspil; http://9april1940.dk/

Hitler Æselører (afsnittet om Tyskertøserne) 30 jan. 2018
https://open.spotify.com/episode/23Mp5ml72FYLrMcbFrOmEA
fra 2.45-12.35 og  50.45-Slut


Kernestof;
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål;
- demonstrere viden om fagets identitet og
- ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Geografisk spredning; Danmark
Tidsmæssig afsgrænsning; Danmark fra 1940-1945
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Forløb; Den kolde krig

Formål og indhold;
I dette forløb ser vi på de grundlæggende politiske, økonomiske og militære konflikter mellem USA og Sovjetuninen.

Forløbet har fokus på den ideologiske, økonomiske og politiske udvikling fra 2. Verdenskrig til murens fald og østblokkens sammenbrud. Med forskellige nedslagspunkter stilles der skarpt på den kolde krig. Derudover trækker vi til sidst tråde op til i dag og nutidens konflikt mellem vesten (NATO) og Rusland og krigen i Ukraine.
Nogle af hovedpunkterne i forløbet er;

-Truman-doktrinen
-Delingen af Tyskland - fokus Berlin (som optakt til studieturen)
-Marshall-planen
-Terrorbalancen
-Cuba-krisen
- Vietnamkrigen
- brezhnev-doktrinen
-Murens og Østblokkens fald – herunder Paul Kennedys hegemoni-teori, glasnost og perestrojka
- - Konflkten mellem Vesten og Rusland i dag.

En del af forløbet vil desuden være projektorienteret omkring Vietnamkrigen, hvor eleverne arbejder indgående med at lave historiske problemstillinger ud fra forskelligt kildemateriale fx billeder, musik, film og tekster.

Pensum og Materiale;

Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg: Grundbog til historie" Fra kold krig til globalisering", Systime: side 15-22, 22-28, 30-33, 35-37, 69-77, 77-80, 95, 100-103, 103-107, 161-166, 169-171, 182-183, 220, 222-223, 224-225,


Ny verdensorden efter Ruslands krig – et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener eksperter (artikel, 25 feb 2023, Tv2)

Han løftede jerntæppet – nu hyldes han af verdensledere efter sin død, tv2 artikel, 2021.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=920 (Planøkonomi)
https://ideologi.systime.dk/?id=249#c593 (Planøkonomi)

Ca 80 sider

Supplerende materiale

Filmklip og dokumentar;

”Hvad nu hvis” – DR dokumentar 2009 - Hvad nu hvis russerne havde besat Østdanmark og indsat en marionetregering? Den Demokratiske Republik Danmark (DRD) udråbes, og Østdanmark oplever indtil Murens fald i 1989

Thirteen days” (film) 2000, af Roger Donaldson.

Kina vs USA (mit cfu), Start – 1.33, 3.15 – 4.25, 5.19-8.20, 10.29-11.25, 17.00-18.40

Muren der faldt (mit cfu), Horisont 2014, 2:45-6:12, 8:30 – 11:00, 17:40 – 25:40

Sovjetunionens fald (dr kultur 2015) Start – 5.00 og 11.30-16.25 og 23.43-25.00 og 51.26-

Meet the world famous "Candy Bomber" –
https://www.youtube.com/watch?v=0_WiGLtoB-Y (Fox News 2016)

Fra verdenskrig til kold krig, Dr Kultur, 2017
00-3.00 & 4.50 - 10.44 og 14.52-17.30 og 21.31-24.00

Marshallhjælpen 1947-52, Dr2, 2006  
Start- 5:45 - 7:38 -8:38 - 20:32-25:00 - 42:58-slut


Prags korte forår, Dr2, 2006 (mit cfu)
->4.26 & 11.23 -13.00 og 27.00-31.00 & 33.30-35.36 og 43.30 -> slut)


Tegnefilm: Make mine freedom 8 min, Udgivet 1948 I USA.
Kilde; Speech of Joseph McCarthy, Wheeling, West Virginia, February 9, 1950
DR Explainer, 2022. S2022:E10 Derfor er Ukraine vigtig for Rusland
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209

Kernestof;

̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål;

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Spredning i tid: Perioden efter 1900

Spredning i geografi: Europa og USA.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Japans historie


Japans historie

Japans historie – fra Isolation til imperiedrømme

Forløb: Japans historie – fra Isolation til imperiedrømme

Formål og indhold;
At give eleverne en indsigt i Japans særegne historie, selvopfattelse og udvikling fra Tokugawashogunatet i 1600-1800-tallet til og med nederlaget i 2. Verdenskrig.
Forløbet tager udgangspunkt i Tokugawashogunatet 1600-1868, hvor fokus er på samfundsopdelingen, shogunens rolle og forsøg på at opretholde status quo. Derefter ser vi på Japans modernisering efter 1868 i den såkaldte Meji periode. Vi slutter forløbet med at ser på Japans imperialisme og rolle under 2. verdenskrig. Med udgangspunkt i den sidste periode, ser vi på historiebrug, revisionisme og erindringspolitik og hvordan der fortsat i Japan er en kamp om fortolkningen af historien.

Nogle af de problemstillinger vi igennem forløbet har beskæftiget os med er;
- Hvordan opstod Tokugawashogunatet?
- Hvordan var samfundsopdelingen Tokugawashogunatet?
- Hvordan indgik Sankin Kotai og isoleringen af Japan fra omverdenen som et redskab til at oprette status quo i Shogunat-perioden?
- Hvad var årsagerne til Shogunatets fald og beslutningen om at åbne Japan for omverdenen igen?
- Hvordan foregik den økonomiske, kulturelle og politiske modernisering af Japan i slutningen af 1800-tallet i Meji-peridoen?
- Hvad var baggrunden for Japans imperiale ambitioner – og hvordan erobrede Japan store områder i Kina og andre dele af Asien?
- Hvorfor spiller Japans rolle i 15års krigen (1931-1945) stadig en rolle i nutidens japan og forholdet til naboerne Korea og Kina?


Pensum og læst materiale;

Materiale;
Japan - mellem øst og vest, Hansen & Ipsen, Systime, 2011, side 10-27, 32-40, 62-70, 87-95, 132-135, 145-147


Artikler:

”Kamp om historien: Japan og Kina bruger hver sin domstol til at afgøre, om Japan har begået krigsforbrydelser” (artikel),  27. august 2006 Politiken af Ola Wong, Shanghai.

Japan’s ‘history problem’ lingers on after Abe - 8 December 2022 - https://www.9dashline.com/article/japans-history-problem-lingers-on-after-abe (pdf)

Hvad nu hvis Hiroshima og Nagasaki IKKE var blevet bombet: En atombombe over Korea og et splittet Japan?, Dr. 2020
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/hvad-nu-hvis-hiroshima-og-nagasaki-ikke-var-blevet-bombet-en-atombombe-over

Atombomben var en meningsløs krigsforbrydelse – 26 sep, 2015 - https://arkiv.arbejderen.dk/udland/atombomben-var-en-meningsl%C3%B8s-krigsforbrydelse (pdf)

Japans kejserlige hær - fra fanatisme til nederlag, DR 28. maj 2024
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/japans-kejserlige-haer-fra-fanatisme-til-nederlag-11032415222
Fra 0.00 – 9.00 (4.12) og  og 44.45 – 48.04

Ca 72 sider

Supplerende materiale
Filmklip og dokumentar;

Bushido (MIT CFU) 00. – 2.40 & 8.08-9.40

Shogunens vilje (mit  cfu) (11.46 . 15.08), 23.45-27.33, 36.51-38.20 og 49.33-slut

Barbarerne vender tilbage (mit cfu)  00 – 11.33, 40.30 – 44.00, 48.00-52.00

Film – ”The last samurai” - >00 - 32 min og 1.14.10 -> 1.27.00 og 2.01.20-2.17.30

Kinas glemte krig , 0-1.00 og 5.22 – 8.55 og 10.45-13.15

Bomben (mit cfu) (0– 16.10 og 30.15-32.16 og 37.30 – 38-30

https://www.youtube.com/watch?v=qmwXmsx_YZw - This Powerful 1923 Earthquake Brought Tokyo to Its Knees - Knees Smithsonian Channel 2.18 min


https://www.youtube.com/watch?v=4b3cql8QsIY – Fire tornado Tokyo 1923 - This 1923 Weather Phenomenon Killed Thousands in Minutes – 1.54 min

The Great Kanto Earthquake and Massacre of Ethnic Koreans in Japan – [4 Angles] The Great Kanto Earthquake and Massacre of Ethnic Koreans in Japan - YouTube - Arirang Issue (Current Affairs)

Arirang Issue (Current Affairs) 2017 5.57 min
Momotaro: Sacred Sailors (桃太郎 海の神兵, Momotarō: Umi no Shinpei)[2] 1945 - https://www.youtube.com/watch?v=VdzrgJA_iWA 17.40 – 27.40

The 'comfort woman' statue angering Tokyo, Reuters, 2021, - https://www.youtube.com/watch?v=yjVszRFT-PA

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Forløbets faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: Hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 samt efter 1900

Spredning i geografi: Samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologi, oversigt og opsamling


Formål og indhold;

I dette forløb ser vi tilbage på de forløb, vi har været igennem. Vi samler således op på hovedpointer. Ligesom vi forsøger at samle op på nogle af de vigtigste almene historiefaglige begreber som fx; historiesyn, kildekriitk, kontinuitet og brud, historiebrug, diakron og synkron, periodisering etc.

Kernestof;
- Historiske teori og metode;

Materiale;

På sporet af historien, Systime, 2021, Af Brian Larsen, side 110-112

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-nyt-navn-til-vikingetiden-er-meningsloest

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/debat-om-korstogene-blusser-op-igen-med-ny-bog
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer