Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Lise Routhier Bentsen
|
|
Hold
|
2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Boldbasis
I grundforløbet har eleverne på andre idrætshold arbejdet med boldbasis.
Eleverne har haft fokus på basale færdigheder som kaste- og gribeteknik, placering på banen i forskellige boldspil samt fået forståelse for holdspillets potentialer.
Eleverne har endvidere udarbejdet egne spil og vist forståelse for forskellige parametres betydning for boldspillets dynamik.
KERNESTOF
o Eiberg & Siggaard: Boldbasis en praktisk håndbog, Hovedland 2001, side 141-144
o Spilhjulet
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opvarmningsprogrammer til musik
Eleverne arbejder sammen i mindre grupper om at lave rytmisk opvarmning til musik, der skal bestå af følgende sekvenser: løb, svingøvelser, styrkeøvelser, hop og udtrækning.
Eleverne lærer i forløbet at finde taktslagene i musikken, foretage musiktælling med henblik på at finde BMP samt bliver i stand til at finde musiknumre, der kan bruges til de forskellige bevægelsessekvenser.
I forbindes med afvikling af gruppens opvarmningsprogram afleveres en 2 siders beskrivelse af programmet, hvor eleverne reflekterer over musik- og øvelsesvalg.
Der er fokus på bevægelseskvalitet og på om eleverne kan lade bevægelser og musik følges ad i takt.
KERNESTOF
o Elmelund Van EE, Jeppe et al.: Idræt C praksis og teori, Gyldendal 2018. Side 10-13
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Orienteringsløb
I dette forløb tilegner eleverne sig basale orienteringstekniske færdigheder, så det bliver muligt at gennemføre et orienteringsløb i Høbjerg Hegn ved brug af orienteringskort og kort og kompas.
Eleverne skal ligeledes på by-orientering, hvor de skal genkende fotos og kunne lokalisere dem på kort, ligesom vi arbejder med elevernes kort og kompas-færdigheder.
Orienteringsløb vil opleves som fysisk udfordrende for nogle elever, og vi arbejder derfor ligeledes med fysisk test i dette forløb, hvor eleverne afprøver en bip-test med henblik på at kunne vurdere deres egen koditionstilstand. Eleverne skal få et indblik i, hvilke parametre der har betydning for vores sundhed via introduktion til forskellige testmetoden.
KERNESTOF
o Fysisk træning for O-løbere, Jesper Franck, Ålborg Universitet.
o Kompendium i orienteringsløb: Håndbog i orientering, side 22-40; Andersen, Gorm Bakker, FDF's forlag, KBH 1999.
o Bip-test: https://exercise.dk/kondition/14-bip-test
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ultimate
ULTIMATE
Forløbet introducerer eleverne for spillet ultimate, hvor eleverne skal demonstrere forskellige afleverings- og gribeformer samt bevægelsesmønstre. Gennem både forskellige småspil samt det endelige spil vil eleverne få en forståelse for taktik og spilmønstre, hvor samarbejdet har stor betydning.
Forløbet afsluttes med en forløbsafslutning, hvor der prøves i eksempler på nedenstående tekniske (primært) og taktiske (sekundært) elementer.
Kaste- og gribeteknik:
- Beherskelse af baghåndskast til makker med god præcision på op til 15 meter
- Beherskelse af forhåndskast og mulig aflevering til makker på op til 15 meter
- Gribe disken med pandekagegrebet, hvis discen afleveres korrekt
- Beherskelse af korrekt pivotering ifm. opdækning og aflevering
- Beherskelse af korrekt opdækning
Regler og taktik (dette observeres ifm. miniturnering i afsluttende modul)
- Kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Viden om, hvad det vil sige at være ”handler” og indgå i "stacking"
- Beherske at kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Beherske at kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering
Overordnede læringsmål
• Opnå kropslige kompetencer
• Opnå forståelse for begreber som ’fairplay’ og ’spirit of the game’
Faglige læringsmål
• Beherske centrale kaste- og gribefærdigheder med en disk (se ovenstående bedømmelseskriterier)
• Opnå taktisk spilforståelse (se ovenstående bedømmelseskriterier)
• Opnå kropsbevidsthed samt opnå forståelse af betydning af at være fysisk aktiv
• Indgå i samarbejde samt opnå forståelse for egne og andres roller under spil i ultimate
Kernestof
Jakob Juhl Pedersen: Ultimate i skolen side 5-8, DGI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Pardanse
I dette forløb præsenteres eleverne for de tre pardanse cha cha cha, engelsk vals og jive.
Fælles for de tre danse er vægtes disse kompetencer højt:
- At kunne udføre grundtrin i takt til musikken
- At kunne følge sin dansepartner
- At kunne føre og lade sig føre
- At kunne vise flow i sammensætning af forskellige variationer
- At der danses med løftet blik
Følgende fokuspunkter har været centrale i arbejdet med dansene
Jive: bounce-bevægelse, dans på fodballen, danse på stedet
Vals: Glide over gulvet, at kunne danse på både fodballe og hæl i valsen (flyt af tyngdepunkt)
Cha cha cha: Sving med hoften, hånden uden for håndfatning bevæges under dansen
Kernestof:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Grundtræning
I dette forløb lærere eleverne om grundtræning – det vil sige, hvordan man både teoretisk og praktisk kommer i god fysisk form. De skal således både lære, hvordan man træner sin krop bedst muligt, og afprøve det i timerne.
Grundtræning kan defineres som fysisk aktivitet, der har til formål at forbedre kroppens fysiske tilstand og præstationsevne. Det kan for eksempel være inden for løb, styrke, smidighed, koordination og lignende.
Man kan træne på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at eleverne i løbet af dette forløb får et indblik i mange forskellige træningsformer. Med afsæt i at det skal være sjovt og spændende at træne, er det vigtigt, at eleverne præsenteres for grundtræningens mange forskellige muligheder.
Eleverne arbejder afslutningsvis med at udfærdige deres egne grundtræningprogrammer i mindre grupper.
Kernestof
DGI trænerguiden: https://www.dgi.dk/traenerguiden
Badminton fitness: https://www.dgi.dk/badminton/badminton/artikler/unge-er-glade-for-at-kombinere-badminton-og-fitness
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Springgymnastik
I dette forløb (...)
kropsspænding
modtagning
fejlretning
kippe
forlæns rulle
baglæns rulle
håndstand
hovedstand
vejrmølle
forøvelser til kraftspring
kraftspring
Afsluttende produkt med en springkoreografi med en blanding af rytmesekvenser og spring.
Kernestof
Elmelund van EE et al.: Grundbog i idræt C - praksis og teori, Gyldendal 2018, s. 68-78.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Træningsprojekt og basketball
I dette forløb arbejder vi med konditionstræning, hvor eleverne gennem otte ugers træning skal forbedre deres kondition målt ved en bibtest ved projektets start og slut. Som supplement til træningsprojektet gennemføres sideløbende et forløb i basketball i undervisningen, hvor eleverne blandt andet vurderes på deres fysiske evner.
Mål for forløbet i basketball: Forløbet består af seks moduler. I hvert modul skal eleverne spille det fulde tre mod tre-spil, men de skal også træne deres teknik, deres fysik samt spillets taktik. Hvert modul har et primært teknisk, taktisk og fysisk fokuspunkt.
Eleverne udarbejder og gennemfører sideløbende et træningsprojektet. Forløbet dokumenteres gennem logbog og evalueres efterfølgende med en mundtlig præsentation på baggrund af et skriftligt produkt, hvor eleverne kobler deres teoretiske viden til gennemført praksis.
Vi vil gennem de otte uger ligeledes arbejde med målsætninger og motivation.
Kernestof
Jeppe Elmelund et al: Idræt C - praksis og teori, Gyldendal 2018, side 95-99, 101-103, 168-173 & 178-181
Supplerende materiale
Forsvarets bibtest: https://www.youtube.com/watch?v=FKwlkPAG-ss
* https://iform.dk/traening/loeb/intervaltraening-loeb/boost-din-kondition-med-pyramideintervaller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Rytmisk gymnastik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603379449",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603379449",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603379449"
}