Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Andreas Rosenberg, Gustav Lønne Borre Andersen
|
|
Hold
|
2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb - Forbud mod køb af alkohol for unge
Beskrivelse af forløbet:
Formål:
Forløbet er en del af grundforløbsundervisningen, og skal introducere samfundsfags tre hovedområder til eleverne ud fra et fælles, dagsaktuelt og for eleverne relevant tema. Samfundsfaglig metode introduceres også i form af et lille, selvstændigt projekt med brug af kvalitative metoder (interviews) som kobles sammen med tilgængeligt kvantitativt materiale
Problemstillinger
-Hvad er bagggrundet for et alkoholforbud for unge under 18 år.
- Hvilke Ideologiske holdninger er der til et alkoholforbud – herunder de forskellige partiers holdning til alkoholforbud (molins model).
- Hvilke sociologiske forklaringsmodeller på alkoholforbruget blandt danske unge findes der; fx Struktur og aktørorienterede forklaringer. Maslows behovspyramide; Ziehe og Giddens begreber om senmoderne samfund.
- Hvilken sammenhængen er der mellem social arv, livsstil og alkoholforbrug. (Bourdieus teorier og mivervamodellen)
-
Metoder;
- Egen kvantitativ undersøgelse af selvvalgte unges alkoholvaner og -holdninger
Kernestof:
Sociologi –
- Identitetsdannelse og socialisering
Politik –
- Politiske ideologier.
Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Det læste – Pensum (kernestof)
Samfundsfag på B, Columbus, 2024 – Ideologierne; 146-158
Samfundsfag B, Columbus, 2024 - Side 14-20 om Socialisering og Familietyper
Samfundsfag B, Columbus, 2024 – Ziehe og Giddes – Side 31-33
Samfundsfag B, Columbus, 2024 - Side 62-65 og side 68 (Borudieu, social arv, minervamodel og livsstile)
Luk Samfundet op 3 udg. side 94-98 og side 101-102
Individ og samfund, Samfundsfagsnyt 1987 s. 40-42
Artikler;
”Partier revser muligt forbud mod alkohol og cigaretter: - En 16-årig skal kunne drikke en øl”
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-03-15-partier-revser-muligt-forbud-mod-alkohol-og-cigaretter-en-16-aarig-skal-kunne-drikke-en-oel
De rige og veluddannede drikker mest (artikel)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-rige-og-veluddannede-drikker-mest
Alkoholikere er en god forretning for statskassen (artikel)
http://berlingske.dk/samfund/alkoholikere-er-en-god-forretning-for-statskassen?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYMR9-vLWLjOAQxIO1y6lqbQaZKdxZZyBmQAw0P631CqiHy3eS0xW-3JAl2tJhk%3D&gaa_ts=681ce960&gaa_sig=UoT0FI-IzvsNYSNMuY8Nb5VVF_Xrm_JqwQf9KfDmz-8sEbtqimbNk2yaxABBfPHcasabiJE_mZc3RLS6SOaTAA%3D%3D
Alkohol taber status i USA (artikel)
http://kristeligt-dagblad.dk/udland/alkohol-taber-status-i-usa
ca. 57 s.
Supplerende materiale;
Dokumentaren ”Verdens strengeste forældre” (tv3 2015)
TV-Avisen ( 17.08.2023 ) fra 7.05-12.35
Elever i udskolingen drikker mere alkohol end tidligere.
TV2 Nyhederne ( 09.08.2023 ) fra 6.42-9.25
Studiestart uden alkohol
DR Sund fornuft – DR debatten 2023 (mit cfu) – de første 13 min.
Skal vi gøre noget for at få danske unge til at drikke mindre alkohol? – Langt Fra Borgen (DR 2018) MIT CFU.
Vi drikker meget i Danmark, men hvordan blev det sådan? (dokumentar) DR 2021
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vi-drikker-meget-i-danmark-men-hvordan-blev-det-saadan
Selvfølgelig begynder de unge at ryge. Jeg overvejer det endda selv, Eurowoman, 2023
https://www.euroman.dk/samfund/selvfoelgelig-begynder-de-unge-at-ryge--jeg-overvejer-det-endda-selv
Unges voldsomme druk skyldes voksnes alkoholvaner (Politiken 2024)
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5544412/Unges-voldsomme-druk-skyldes-voksnes-alkoholvaner?gclid=CjwKCAjwloynBhBbEiwAGY25dNLsPTJzM3vznXGYpBXVKGdqTw5x8zLcS7r2CvSR23TNbOEwlvYKdxoCl7sQAvD_BwE
Den danske drukkultur hylder den stangstive fulderik (artikel) Information, 2021
https://www.information.dk/debat/2021/01/danske-drukkultur-hylder-stangstive-fulderik
Vi drikker for at flygte, finde sammen og komme til os selv, Kristeligt Dagblad, 2021
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/vi-drikker-flygte-finde-sammen-og-komme-til-os-selv
Rygning koster 14.000 liv om året. 80 procent starter før de er 18. Så hvorfor ryger unge?
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6159175/Rygning-koster-14.000-liv-om-%C3%A5ret.-80-procent-starter-f%C3%B8r-de-er-18.-S%C3%A5-hvorfor-ryger-unge?gclid=CjwKCAjwloynBhBbEiwAGY25dJ7kgKNGIBlheY1l73h1B4slEaBPVLta_94tcLU6k9Bt2KoMLXwBGhoCKVgQAvD_BwE
Undersøgelse: Unge fra fattige familier begynder oftere at ryge
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-29-undersogelse-unge-fra-fattige-familier-begynder-oftere-at-ryge
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politik 1; (Ideologier & demokrati)
Politik 1: Ideologier og partier
Formål og indhold;
At give et overblik over det politiske landskab og de vigtigste ideologier/partier, der findes i det danske politiske system. At forstå højre-venstre skalaen, værdipolitik og den nye magtpolitiske akse i dansk politik. Samt give eleverne en introduktion til det danske demokrati og folkestyre.
I forløbet kigger vi på de klassiske ideologier – og deres betoning af civilsamfund, marked og stat samt underideologiere. Vi ser på konkrete værdi- og fordelingspolitiske sager samt diskuterer om der er en ny magtpolitisk akse, der deler partierne i danske politik. Til sidst ser vi hvordan det går det danske demokrati ud fra fra de to demokrati idealier; konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet.
Problemstillinger og faglige mål;
- Hvad er forskellene på de forskellige ideogier og hvordan kommer det til udtryk i de forskellige politiske partier?
- Hvad er de politiske skillelinjer i dansk politik?
Kernestof;
Materiale
Luk Samfundet op; 3. udg. Peter Brøndun og Thor Banke Larsen
108-110
110-118
125-131
149
154-158
167-169
Artikler;
Drømmepartier slår Djøfpartier magtpartier (uploadet)
https://nyheder.tv2.dk/2014-11-14-dfs-soeren-espersen-efter-facebook-exit-det-er-en-kloak
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Velfærdsstaten 1; (Velfærdsstatens under pres)
Formål:
Grundlægge elevernes forståelse for velfærdsstaten funktioner og udfordringer, forskelle på velfærdsmodeller og velfærdsstatens fremtid og udfordringer.
Derudover ser vi på de grundlæggende økonomiske sammenhænge og globaliseringen.
Indhold:
At undersøge og forstå forskellen på de forskellige velfærdsmodeller: skandinaviske, central-europæiske og den amerikanske/liberale velfærdsmodel. Specielt med fokus på forskellen mellem modellerne med udgangspunkt i den danske og den amerikanske/liberale model.
At forstå globaliseringen og de udfordringer, det medfører for den danske velfærdsstat. Samt hvilke tiltag og reformer der kan fremtidssikre den danske velfærdsmodel.
Herunder en forståelse af den kommunale velfærd og konkrete udfordringer. I løbet af forløbet besøger vi desuden Gribskov Kommune og diskuterer konkrete nedskæringer.
Problemstillinger;
- Hvordan er den danske velfærdsstat bygget op, og hvordan adskiller den sig fra andre velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i fremtiden?
Hvilke muligheder er der for at fremtidssikre den danske velfærdsstat?
Kernestof;
Materiale;
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP! 3.udg., Columbus: side
177-184
205-208
208-214
216-217
Artikler og links;
https://www.danskemodel.dk/den-danske-model/flexicurity
Supplerende læsning;
De fattige amerikanere (Tv-udsendelse på CFU)
Byrådet - magt og politik i baghaven, columbus 2017: side 51-60
https://www.tv2lorry.dk/gribskov/born-og-aeldre-far-sparekniven-efter-trist-borgmester-vedtager-heftige-nedskaeringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi 1; Økonomi og bæredygtighed
I dette forløb ser vi nærmere på samfundsøkonomien og bæredygtighed.
Indhold;
Vi starter forløbet med en basal gennemgang af de økonomiske sammenhænge (Det økonomiske kredsløb) og økonomisk politik (finans og penge). Derudover ser vi på de globale klimaudfordringer med et økonomiske perspektiv - vi ser på mulighederne for at skabe en bæredygtig økonomi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Tf 1 legalisering af Cannabis
TF 1; Legalisering af Cannabis (Biologi og Samfundsfag)
I dette Tf1 forløb kigger vi på spørgsmålet om Legaliseringen af Cannabis.
I samfundsfag kigger vi på de sociologiske, sundshedsmæssige og økonomiske konsekvenser ved en legalisering af Cannabis og vi ser på de ideologiske argumenter for henholdsvis en legalisering og en fortsat kriminalisering.
Derudover introduceres eleverne til den Videnskabelige basismodel samt metoderne; kvantitativ og kvalitativ metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
TEMA: Hvorfor bliver man kriminel
Hvorfor bliver man kriminel
Formål: I dette temaforløb om kriminalitet undersøges det, hvorfor nogle begår kriminalitet - og måske endda ender i bandekriminalitet – og hvordan vi som samfund kan håndtere det (straf og resocialisering). Forløbet tager udgangspunkt i sociologien, men der arbejdes hele tiden inden for den politologiske ramme – for hvad ønsker politikerne og hvorfor. Vi besøger også en retssal og overværer en retssag som afsæt til at snakke om, hvordan at det juridiske system fungerer.
Forløbets spørgsmål:
• Hvad er kriminalitet og hvordan er udviklingen i Danmark?
• Hvorfor begår man kriminalitet? (SNAP-model og kriminalitetsteori)
• Hvem bliver nogle kriminelle og hvordan kan forskellige teorier forklare det ud fra struktur og aktør perspektiv?
• Hvem bliver bandemedlem og hvorfor?
• Hvordan straffer vi de kriminelle og virker det (straf vs. resocialisering, ideologier)?
Kernestof:
Sociologi
- Sociologi identitetsdannelse og socialisering
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Læst pensum
Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, 2 udg. 20-37, 147-149,
+ 51-57 + 59-66 + 68-71, 77-80 + 91-98 + 102-110
Opdragelse og kriminalitet (sammenhæng) (pdf)
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=218 (pdf) Hvad er kriminalitet pdf
Udviklingen i forskellige typer af kriminalitet | Samfundsfag B (pdf) Udviklingen i kriminalitet
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=219 (pdf) Udviklingen i forskellige typer af kriminalitet –
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-15-7-afgoerende-faktorer-disse-boern-har-stoerst-risiko-for-at-blive
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=223 (Retspolitik)
https://ret.systime.dk/?id=154 (Strafferamme)
Kriminolog og jurister: Retspolitikken er den nye udlændingepolitik https://www.altinget.dk/artikel/kriminolog-og-vistrup-lundgaard-regeringens-greb-om-haardere-straffe-er-ren-clickbait-politik
https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=257 (skadesprincippet)
https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=258 ) retlig paternalisme)
https://kriminalitetogstraf.systime.dk/?id=261 (retlig moralisme)
Thorndal, Morten (2017), ”Ærkedansker perkerdansker” s. 109-110: forholdet mellem manglende anerkendelse og vrede samt destruktiv adfærd samt Goffmans begreb om stigma
Artikler;
https://www.tjekdet.dk/indsigt/kriminaliteten-bliver-vaerre-og-vaerre-nej-den-goer-ikke-jo-den-goer-nej
https://videnskab.dk/kultur-samfund/affald-gor-os-til-lovbrydere (Knuster vinduers teori)
Danskernes retsfølelse afhænger af forbrydelsen https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskernes-retsfoelelse-afhaenger-af-forbrydelsen
Supplerende materiale;
https://echo.tv2.dk/2024-03-01-eksperter-og-politi-advarer-mod-ny-type-svindel-tv-2-echo-testede-teknologien”
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-maend-mere-kriminelle-end-kvinder/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kvindefrigoerelse-og-alkohol-spiller-ind-flere-kvinder-bliver-kriminelle
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-streng-strengere-straf-11802200172
https://www.altinget.dk/artikel/forraaelsen-i-bandemiljoeet-betyder-at-den-bedste-forebyggelse-sker-gennem-straf
https://www.bt.dk/danmark/malene-delte-billede-af-paedofil-sigtet-og-kaldte-ham-kneppeaffald-jeg-forstaar
Dokumentar og klip;
”Skal købesex være forbudt?” (mit cfu) – DR langt fra borgen. Start – 5.44 og 19.05-22.30
”Født til fængsel?” 0-16 min. Tv2. Dokumentar
Dokumentar: TV2, ”Vilde piger” (2012), 39 min.
Podcast Ekstrablandet ”Bandeland”, sæson 1, afsnit 4 ”Organisationen”, indtil 16.40 min. - - https://podtail.com/da/podcast/bandeland/organisationen-4-10/
DR Debatten, 2019 Mere overvågning, mere tryghed? - 5.08 og 58.40 – 1.03.00 og 1.07.17-1.09.40
• Klip fra DR ”Adgang med Abdel – slut med bandekrig?” (2017), 1 min. fra 13-14 min.
• Klip fra DR-debat ”Offer og forbryder” (2012), 35 min.
Forbrydelse og dobbeltstraf” DR debatten – 2023
Hvordan kan en sag komme fra byretten til Højestretten
https://www.youtube.com/watch?v=0VIKF5rbj-Y
Hvordan fungerer en retssag? Hvilke forskellige aktører er der? (Fx hvem er dommere og domsmænd?
https://www.youtube.com/watch?v=6jn0ul8hxJo
Hvad er en civil retssag
https://www.youtube.com/watch?v=7WNie-cX1jw
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Økonomi 2; Kommer vi ud af inflationskrisen?
Formål; Vi står i en inflationskrise og på tærsklen til lavkonjunktur og økonomisk krise. I dette forløb ser vi på, hvordan at inflationen påvirker de økonomiske sammenhænge og hvordan forskellige former for økonomisk politik kan styre samfundsøkonomien. Derudover ser vi på de økonomiske teorier; Keynesianismen, Klassisk økonomisk teori (Hayek) og Monetarismen forskellige økonomiopfattelser. Til sidst i forløbet ser vi på den økonomiske globalisering, konkurrenceevne og handelsteorier.
Forløbets spørgsmål;
- Hvordan påvirker inflationskrisen dansk økonomi og konjunkturerne?
- Hvordan kan vi styre økonomien?
- Hvilke forskelle er der på Keynesiansk og klassisk økonomisk teori og hvordan ville de hver især håndterer vores nuværende økonomiske situation?
- Hvorfor handler lande med hinanden og hvilke fordele er der?
- Hvad påvirker den danske konkurrence-evne?
Forløbet indhold;
Grundbog; ØkonomiNU, Systime 2023, af Henrik Kureer
BNP og vækst;
Årsager til vækst (Den globale økonomi); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3231&L=0
Høj og lavkonjunktur; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3245
Danmark og coronakrisen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3523
Betalingsbalanceregnskabet; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1968
Multiplikatoren;
Multiplikatorvirkningen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1985
Multiplikatoren ; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1986
Udbud og efterspørgsel;
Prisdannelse; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1994
Efterspørgsel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2010
Generelt om efterspørgselskurver; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2014
Udbudskurven; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2009
Ændring i efterspørgsel og udbud; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2007
Keynesianisme, klassisk økonomisk teori (Hayek) og Monetarisme;
Keynes og den keynesianske skole; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2284
Keynes og efterspørgslens rolle; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2288
Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2289
Usikkerhed og forventninger; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2287
Keynes og den økonomiske politik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2286
Monetarismen og den neoliberale skole; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2278
Inflation og pengemængde; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2283
Naturlig arbejdsløshed; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2282
Udbudsøkonomi og markedsmekanisme; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2281
Monetarisme og økonomisk politik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2280
Monetarismen i dag; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2279
Økonomisk politik;
Finanspolitik
Lempelig og stram finanspolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2068
Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2065
Keynes og finanspolitikken; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2058
Finanspolitikkens gennembrud; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2061
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2055
Fælles finanspolitik i EU?; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2053
Pengepoltik
Pengepolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2069
Hvad er pengepolitik?; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2080
Stram og lempelig pengepolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2081
Valutapolitik
Valutapolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2085 & https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2091
Devaluering og revaluering; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3134
Økonomiske konsekvenser af en devaluering; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2107
Arbejdsmarkedspolitik og indkomstpolitik
Arbejdsmarkedspolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2121
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2122
Strukturel ledighed; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2120
Indkomstpolitiske instrumenter; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2115
Handelsteorier;
Teorier om handel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2163
Faktorudrustningsteorien; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3084
Faktorudrustningsteorien kritik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3085
Linders efterspørgselsteori; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2174
Krugman og New Trade Theory; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2169
Krugman og New Trade Theory (Stordriftsfordelehttps); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2172
Krugman og New Trade Theory (Intraindustry trade); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2173
Krugman og New Trade Theory (Forbrugerpræferencer); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2171
Konkurrenceevne;
Konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3204
Priskonkurrenceevnen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3210
Løn og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3213
Produktivitet og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3212
Valutakurs og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3211
Den strukturelle konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3209
Institutionel konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3215
Social kapital – en komparativ fordel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3223
Globaliseringen og den internationale konkurrence; https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=137
Globaliseringens årsager; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3162
Globaliseringens fordele; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3161
Globaliseringens ulemper; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3160
Rodriks trilemma; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3158
Sociologibogen, Columbus, 2016 side 239-243 (Bauman og Becks teorier om globaliseringen
https://www.dr.dk/nyheder/penge/baggrund-bliv-klogere-paa-danmarks-fastkurspolitik (af Søren Nielsen, 3 jan. 2015, Dr.dk)
ca 86 sider
Supplerende materiale;
https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article14008213.ece (Statsminister afviser at inflationshjælp kan medføre overophedning), 11-05 2022, Ritzau
Økonomer efterlyser politisk diskussion: Vejen til en lavere inflation er at lade kronens værdi stige, 7. november 2022 Berlingske Sektion af Anders Grosen.
Nobelprismodtager efter corona og krig i Ukraine: Vi er nødt til at tænke globaliseringen og dens regler om igen, 15 april 2022, Berlingske, Af Joseph Stiglitz
Små lande er de mest konkurrencedygtige, jyllands posten, 29 maj 2019, af Keld Louie pedersen
Danmark lægger sig i toppen af global liste over konkurrenceevne, Jyllands posten, 16 juni 2022, af Jepser Olesen
God globalisering, Weekendavisen, 6 januar 2023, Af Christian Bennike
Jeg voksede op i en verden, hvor fremtiden var global. er det stadig sandt?, Zetland.dk, 17 marts 2020, af Oscar Rothstein
Ukraine søgte hjælp hos techgiganterne, da Vladimir Putin først gik til angreb, politiken, 3 juli 2022, af Michael Jarlner
http://www.vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
Tv og dokumentar;
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-inflation_342736
”John Maynard Keynes og keynesianismen" 2013, Dokumentar (MITCFU.)
”Hayek og det frie marked”, 2013, Dokumentar, (mitcfu)
21 Søndag ( 08.02.2015 ) ”Den danske krone er under angreb fra udenlandske spekulanter, og det kan føre til store økonomiske tab i Danmark, så Nationalbanken kæmper hårdt for at undgå, at kursen på kronen stiger” (1.38-2.16) & (3.58-6.22) – (13.48-14.42)
https://klimaforandringer.systime.dk/
https://udviklingsoekonomi.systime.dk/
Kernestof;
Økonomi;
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
42 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kamp om køn og ligestilling
Kamp om køn og ligestilling
I dette forløb ser vi nærmere på kønskamp og ligestilling.
Dette forløb tager udgangspunkt i de uligheder mellem kønnene som hersker i samfundet. Både for kvinder og mænd. Vi starter med at tage afsæt i forskellige kønsteoretiske teorier, feminisme og debatterer om forskellen på de to køn - herunder hvorvidt at kønsforskellene er socialt betinget eller socialt konstrueret
I forløbet kigger vi på forskellige kønsforskelle på arbejdsmarkedet - i sportens verden, øremærket barsel, kønsneutral opdragelse, metoo og magtforhold, og ideologisk/politiske forskelle i synet på ligestilling.
Problemstillinger;
- Hvilke forskelle er der mellem kønnene -er den biologisk eller socialt konstrueret?
- Hvordan kan sociologiske teorier forklare forskellene?
- Hvilke forskelle er der politisk til ligestillingen?
- Hvilke ligestillingsproblemer er der for kvinder og mænd?
- Er ligestillingskampen gået for vidt?
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
Ibøger;
https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=149
https://sociologiskset.systime.dk/?id=453
https://sportenisamfundet.systime.dk/?id=p180
https://sociologinu.systime.dk/?id=p276
https://sociologinu.systime.dk/?id=275
https://sociologinu.systime.dk/?id=273
https://sociologiskset.systime.dk/?id=451 og ”Køn og uddannelsesinstitutioner - Køn og ligestilling”
Bøger;
Køn og ligestilling i samfundsfagligt perspektiv, 2017, columbus, side 85-91, 138 - 151 & side 146-151
Artikler;
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-om-koensprojekt-paa-dr2-haabloest
HUN GIK FORREST I KAMPEN FOR FJERDE BØLGEFEMINISME - I dag fortryder hun, Berlingske tideende, 26 jun 2022
Jeg tror, mange er trætte af konstant at få at vide, at mænd er nogle svin, artikle, 5 april, 2023, Information
Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel, artikle, Information, 2023.
https://www.altinget.dk/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/her-er-hollywoods-nye-mandeideal-han-er-bloed-og-saarbar
Supplerende materiale;
https://www.tvmidtvest.dk/herning/melanie-er-transkvinde-og-vil-dyrke-elitesport-men-det-kan-en-ny-rapport-saette-en-stopper-for
https://www.dr.dk/nyheder/udland/20-aarige-chelsea-traekker-atletikforbund-i-retten-jeg-skal-ikke-konkurrere-mod-maend#!/
https://sport.tv2.dk/cykling/2017-01-25-dansk-podiepige-kan-ikke-se-noget-problem-i-sit-arbejde
”Kvinde servér en øl pop nogle popcorn og ti stille”, Artikel. Information 2017.
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-11-21-de-viser-sig-selv-frem-uden-toej-paa-men-kalder-sig-for-feminister
Dokumentarfilm og klip
Drengene mod pigerne' – tæt på gymnasielivet i 3.g, Tv2 dokumentar, 2018. Afsnit 3.
”DR2 Uden køn” (Dokumentar)
Deadline (02.08.2017 ) (Debat om kvindefodbold med Sørine Gotfredsen og Karen Melchior
Giver vi plads nok til folk, der hverken er mand eller kvinde? DR langt fra Borgen, 2018 (mit cfu) (0-15.40)
DR Debatten, Lang fra ligestilling. 2024 42:40 / 01:00:00 Og 5.05 og 7.09 – 10.10 og 11.54-12.54 og 13.28-16.00
Skam dig, Emma, DR dokumentar, Fra start til 16.40 min.
#Meeto - hvad har ændret sig?” DR, 2018 fra 25.13-30.10
Deadline ( 03.01.2017 ) – Nikita Klæstrup og Emma Holten om 4. bølge feminismen
Røv, dickpics og feminisme” (de første 5 min)
Deadline Deadline ( 08.03.2017 ) Debat mellem Louise Kjølsen og Mette Fugl om forskellen på 2. bølge feminisme og 4. bølge feminisme
Mandefald, Dr dokumentar, 2020 afsnit 1. Når mænd er alene
Deadline ( 07.08.2018 ) om Incels og den stigende tendens til en mandlig underklasse i samfundet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
47 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
EU forløb - EU valg
I forløbet ser vi på EU's udfordringer, beslutningsproces og fremtid.
Dette forløb undersøger EU som politisk system og idé. Eleverne arbejder med EU’s institutioner og beslutningsproces, integrationsteorier og konkrete udfordringer som klima, migration og retsstatsprincipper. Derudover analyseres ideologiske forskelle i EU-politik, herunder partiernes holdninger op til og efter valget til Europa-Parlamentet i 2024. Forløbet inddrager også demokratiidealer og danskernes holdning til EU, med fokus på suverænitet, medborgerskab og deltagelse. Eleverne trænes i at anvende samfundsvidenskabelige begreber og teorier og udvikler deres evne til at diskutere og vurdere EU’s rolle i en globaliseret verden.
Problemstillinger
Hvordan fungerer EU’s beslutningsproces, og hvilke institutioner indgår i den?
Hvad karakteriserer de vigtigste integrationsteorier (føderalisme, funktionalisme, intergovernmentalisme)?
Hvilke ideologiske forskelle er der i holdningen til EU
Hvordan afspejler EU’s institutionelle opbygning forskellige demokratiidealer?
Hvordan kan integrationsteorierne anvendes til at forklare udviklingen i EU-samarbejdet?
Hvordan kan man forstå danskernes holdning til EU
Hvad er EU's fremtid og udfordringer?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Irland - Mellen nationalisme og globalisering
Irland - Mellen nationalisme og globalisering
I forløbet ser vi nærmere på den Irske nationalisme. Vi ser på hvad der skaber nationale fællesskaber, hvordan de opstår og hvad der er i dag præget det irske nationale fællesskab.
Derudover kigger vi nærmere på den irske økonomiske udvikling fra et af de fattigste til rigeste lande i EU. Til sidst kigger vi på nogle af de største værdipolitiske og religiøse spørgsmål i irsk politik.
Forløbet fungere som optakt til klassens studietur til Irland.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
38,96 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Politik 2 ; Amerikanske valg
Formål:
I dette forløb følger vi det amerikanske valg og undersøger det amerikanske politiske system. Vi kigger på hvordan det amerikanske politiske system er bygget op, hvilke politiske forskelle der er mellem de to kandidater, hvilke værdier, der præger det amerikanske system, samt undersøger vælgeradfærd og politisk strategi og kampagne.
Forløbet spørgsmål;
- Hvilke værdier præger det amerikanske samfund?
- Hvordan fungerer amerikanske politik?
- Hvad er de politiske forskellen på Kamala Harris og Trumps politik og de to partier, der repræsenterer?
- Hvad er afgørende for de amerikanske vælgere?
- Hvilke skillelinjer er der i amerikanske politik?
- Hvorfor er der så stor en splittelse i amerikansk politik?
- Hvorfor vandt Trump valget?
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier.
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Udvalgte faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Udadvendte aktiviteter:
- Parallelfagligt forløb med ks.
USa valg
Pensum; kernestol
Samfundsfag B – Præsidentielt og parlamentarisk system 21-33
USA's udfordringer 4 udg – side 49-51
USA's udfordringer 4 udg – side 24-31
USA's udfordringer 4 udg – side 31-34
USA's udfordringer 4 udg – side 38-40
USA’s udfordringer 4. udg – side 36-37 (USA’s civilreligion)
USA's udfordringer 4 udg – side 84-88 (Ideologiske forskelle mellem partierne)
USA's udfordringer 4 udg side 132-133
USA's udfordringer 4 udg side 111-114
https://polpsyk.systime.dk/?id=196 (Typer af kommunikation)
https://polpsyk.systime.dk/?id=197 (Typer af Image)
https://polpsyk.systime.dk/?id=198 (Negative kampagner)
Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
https://dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-har-hoejesteret-i-usa-saa-meget-magt_211957
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/i-krig-mod-den-woke-tankegang-derfor-stoetter-elon-musk-trump
Retten til abort har altid været på usikker grund i USA
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/retten-til-abort-har-altid-vaeret-paa-usikker-grund-i-usa
Kan Elon Musk afgøre præsidentvalget?
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/kan-elon-musk-afgoere-praesidentvalget/10331319
Retten til at bære våben ligger i USA’s DNA
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/retten-til-baere-vaaben-ligger-i-usas-dna
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-07-det-mener-harris-og-trump-om-valgets-store-emner
Kold borgerkrig hærger USA (pdf)
https://www.dr.dk/nyheder/udland/amerikanerne-er-blevet-mere-villige-til-politisk-vold-polarisering-i-usa-sker-ikke
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-guess-whos-back-derfor-vandt-donald-trump
Supplerende materiale
Størrelsen på pengedonationer slår alle rekorder i USA (Artikel, Politiken 2024) pdf
Harris og Demokraterne forsøger at fravriste Republikanerne førsteretten til patriotismen.pdf (Artikel=
Hvorfor er amerikanerne så religiøse.pdf (artikel)
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-praesidentvalg-og-pornoboeger-_2_2__478594
fra 5.13-10.30
Whose vote count – Kan man købe sig til en sejr? – Netflix dokumentar, 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45,96 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
IP1: Europa i krig - Hvad gør vi?
IP1: Europa i krig - Hvad gør vi?
Formål; International politik forløb med krigen i Ukraine som case om omdrejningspunkt. Forløbet undersøger hvordan krigen I Ukrainge påvirke det internationale system og vi ser på forskellige aktørers rolle i konflikten; herunder EU, USA, Rusland og Kina. I forløbet analyserer vi krigen ud fra de forskellige international politik teorier. Derudover tager vi med afsæt i Ukraine-krigen et blik på Danmarks udenrigspolitiske muligheder, begrænsninger og fremtidige perspektiver
Forløbets spørgsmål;
- Hvorfor har Rusland invaderet Ukraine – og hvad kan de opnå?
- Hvordan påvirker krigen det internationale politiske system og magtstrukturer?
- Hvordan forklarer de forskellige internationale politik teorier krigen?
- Hvilke muligheder og begrænsninger har EU ift. Ukraine-krigen?
- Hvilke udenrigspolitik, mål, midler og muligheder har Danmark ift. ukraine-krigen?
-
Forløbets indhold;
International Politik Nu (ibog), systime 2023, Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen (grundbog)
Verdensorden og aktører
Verdensordener og polaritet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1504
Aktører i international politik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1503
(Begrebsoversigt til kap 1) https://ip-nu.systime.dk/?id=1506
Magt i IP
Magt i international politik; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 &
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
Blød og hård magt; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Magt som relation og Strukturel magt;
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
Determinanter, kapabiliteter og instrumenter; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216
International politik teorier
Realisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1589
Realisme på systemniveauet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1567
Realisme: Magtbalance, krig og fred; https://ip-nu.systime.dk/?id=1536
Liberalisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1590
Liberalisme på systemniveauet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1568
Liberalisme: Samarbejde gennem internationale institutioner og netværk; https://ip-nu.systime.dk/?id=1510
Den engelske skole; https://ip-nu.systime.dk/?id=1591
Normernes betydning (engelske skole); https://ip-nu.systime.dk/?id=1560
Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler; https://ip-nu.systime.dk/?id=1511
Konstruktivisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1592
Individniveauet - betydningen af ledere; https://ip-nu.systime.dk/?id=1570
Overblik over teorierne; https://ip-nu.systime.dk/?id=1594
Civilisationernes sammenstød;
Civilisation og religion; https://ip-nu.systime.dk/?id=1547
En verden af civilisationer; https://ip-nu.systime.dk/?id=1548
Modernisering og vestliggørelse eller sammenstød mellem civilisationer (Fukuyama vs Huntington) https://ip-nu.systime.dk/?id=1549
Civilisationer og verdensorden; https://ip-nu.systime.dk/?id=1552
Sikkerhedspolitik
Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler; https://ip-nu.systime.dk/?id=1606#c7076
Hvad er sikkerhedspolitik?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=134
Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler ;https://ip-nu.systime.dk/?id=1606
Hvad er sikkerhed?; https://ip-nu.systime.dk/?id=1607
Rusland
Rusland i det 21. århundrede; https://ip-nu.systime.dk/?id=1526&L=0#c6304
EU i IP
EU i International politik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1596
Funktionalisme, føderalisme og mellemstatslige principper; https://ip-nu.systime.dk/?id=1597
De udenrigspolitiske institutioner og processer; https://ip-nu.systime.dk/?id=1598
EU som en væsentlig international aktør; https://ip-nu.systime.dk/?id=1601
EU i den internationale orden; https://ip-nu.systime.dk/?id=1602
Kernebegreber om EU; https://ip-nu.systime.dk/?id=1603,
Kina
Kina; https://ip-nu.systime.dk/?id=1492
Kinas ambitioner – hvilken international orden?; https://ip-nu.systime.dk/?id=1497
Kinas potentiale som stormagt; https://ip-nu.systime.dk/?id=1494
Dansk udenrigspolitik
Danmark i verden (dansk udenrigspolitik); https://ip-nu.systime.dk/?id=1573
Danmark i det internationale system; https://ip-nu.systime.dk/?id=1574
Målsætninger for dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1575
Unilateral, Bilateral & Multilateral udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1577
Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1578
Småstaten Danmark; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=138
Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1579
Indenrigspolitiske udfordringer om Udenrigspolitikken; https://ip-nu.systime.dk/?id=p1583
Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1582
Teoretiske syn på Danmarks muligheder; https://ip-nu.systime.dk/?id=1584
Småstaternes udenrigspolitik; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=137
Danmark og Arktis; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=155
USA i Arktis; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=193
Samarbejde eller konflikt i Arktis?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=194
Hvad er Danmarks interesser i Arktis?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=195
Scenarier for Arktis’ fremtid; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=196,
Udviklingsteorier
Liberale udviklingsteorier - International økonomi A_ - xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumb.pdf
Marxistiske udviklingsteorier - International økonomi A_ - xn--ia-lka.ibog.forlagetcol.pdf
Artikler og Video;
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
(23 feb 2022)
USA bør trække sig, før det oprustningen ender i en kæmpe katastrofe, politiken, 21 maj, 2022, af Jacob Pedersen
Krigen i Ukraine kan dele verden i to. Kina bliver leder af den ene del, politiken, 30 april, 2022, af Jacob Pedersen
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-31-forskere-undrer-sig-over-danmarks-nye-strategi-for-udenrigspolitikken (31. jan 2022, Jeppe Tholstrup Bach)
For 26 år siden forudså Samuel Huntington, at Vesten ville komme i konflikt med Rusland, kristeligt dagblad, 14 marts 2022, af Perre MacLeod Jensen
ca 90 sider
Supplerende stof;
https://arbejderen.dk/udland/kinas-rolle-i-krigen-i-ukraine/#gsc.tab=0 (03. MARTS 2022, LEDER I ARBEJDEREN)
https://www.berlingske.dk/internationalt/tysk-kansler-vil-have-afskaffet-eu-vetoret-i-sikkerhedspolitik (17. juli 2022, Ritzau)
Biden i farligt vand efter markant skifte i amerikansk udenrigspolitik, JP,7 maj 2022, af Matias Seidelin
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-31-her-er-de-stoerste-trusler-mod-danmarks-sikkerhed-ifoelge-laekket-rapport
Vestens forsøg på at sprede demokrati var dumt – ja, faktisk katastrofalt, JP.dk, 5 feb. 2022, af Kasper Støvring,
De andre har slet ikke lyst til at være som os 6. oktober 2018 Information, af Mathias Sindberg
https://www.dr.dk/drtv/se/diplomaterne_-thomas-og-den-ubudne-gaest_282953 (Tidskoder ; 7.20 – 11.40 & 24.48 – 26.40 & 41.48 – 43.43)
Deadline ( 14.03.2022 ), Start – 9.20 og 12.00-16.16
https://kampenomarktis.systime.dk/
https://europapaavej.systime.dk/
Kernestof;
International politik;
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Politik;
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Faglige mål;
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Velfærdsstat 2; Glob., Konkurrencestat og strress
Tema; Globalisering, Konkurrencestat og stress
Formål og indhold
- I dette forløb arbejder eleverne med centrale samfundsøkonomiske og sociologiske problemstillinger. Fokus er på, hvad der kendetegner en god økonomi, hvordan økonomisk politik kan påvirke samfundet, og hvorfor lande handler med hinanden. Derudover undersøges konkurrencestatens betydning for individ og samfund, herunder unges trivsel og stress i et præstationssamfund. Forløbet kombinerer det økonomiske med det sociologiske og globale perspektiv. Desuden laver eleverne selv kvalitative undersøgelser om unges stress, hvor særligt det metodiske er i fokus.
Problemstillinger;
- Hvad er en god økonomi og hvordan kan man forsøge at påvirke den med økonomisk politik?
- Hvorfor handler lande med hinanden og hvilke fordele er der?
- Hvad er konkurrencestaten og hvilke holdninger er der til den?
- Hvilke konsekvenser har konkurrencestaten og præstationssamfundet på vores trivsel?
- Hvorfor er så mange unge stressede og hvad kan vi gøre ved det?
Kernestof;
Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Læst pensum:
Ibogssider
https://oekonominu.systime.dk/?id=2177 (Adam Smith om absolutte fordele)
https://oekonominu.systime.dk/?id=2176 (Ricardo om komparative fordele)
https://oekonominu.systime.dk/?id=3084 (Faktorudrustningsteorien)
https://oekonominu.systime.dk/?id=2174 (Linders Efterspørgselsteori)
https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=136 - Politiske ideologier i konkurrencestaten
https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=140 Konkurrencestaten og den offentlige sektor
Netværkssamfundet 2. udg, columbus, 2015 side 90-96 (Sennett og Rosa’s teori om accelerationssamfundet)
https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=142 (Hochshild og Tidsfælden)
https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=139 - Netværkssamfundet - nye socialiseringsarenaer!
Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz (https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 (pdf)
https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=157 (Løsninger på stress, civilsamfund, marked og stat)
Dokument om ”Kvalitativ og kvantitative metoder” samt forskningskriterierne ”Validitet, reliabilitet, generaliserbarhed” , samt komparativ metode
Oplæg om Habermas (https://screencast-o-matic.com/watch/creXlOVctiJ)
Artikler;
Hvorfor hænger vores sociale status sammen med vores sundhed? https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-haenger-vores-sociale-status-sammen-med-vores-sundhed/ Videnskab.dk 2022
https://www.altinget.dk/artikel/lektor-stigende-stress-og-angst-blandt-unge-skyldes-faldende-social-mobilitet (artikel, 2020)
Jeg er en del af en generation, hvor det nemmeste er bare at sige, at man har det dårligt (artikel, 2023)
Supplerende materiale;
Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten? (artkel) 2018 https://www.information.dk/indland/2018/08/hvorfor-formulerer-venstrefloejen-ideologi-konkurrencestaten
“Konkurrencestaten er et åndløst sted at være. Men det virker jo.” Her er manden, der forsvarer tidens yndlingsskurk. Zeland.dk 2019
Dokumentar og klip
https://www.youtube.com/watch?v=UFDwUY4WEIQ (rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten)
Har Danmark stress, DR debatten, 2018 fra 0 – 15 min og 24.00-33.00
Deadline (16.12.2022 ) (konkurrencestaten)
Fra 9.20 – 11.26 og 22.13 – 24.06
Deadline ( 22.01.2020 ) (flexi-curity) – 6.20 og 15.06-15.33
Netflix serie “Working moms” Ep 2- Sæson 1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Skriftlig samfundsfag
SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG
I kan tjekke hvilke oplysninger der er om den skriftlige eksamen i dokumentet her;
Infobrev om skriftlig eksamen - >
https://o365itcfyn.sharepoint.com/:w:/r/sites/GRGY_2022SAu-Samfundsfag/Klassematerialer/Hj%C3%A6lp%20til%20det%20skriftlige/Infobrev%20om%20Skriftlig%20samfundsfag.docx?d=w5f7f6d87ad164bdf8f7538ad7032f0ac&csf=1&web=1&e=5Nkgca
Vigtigste er mappen ”Hjælp til det skriftlige”. Her ligger bl.a.
https://o365itcfyn.sharepoint.com/:f:/r/sites/GRGY_2022SAu-Samfundsfag/Klassematerialer/Hj%C3%A6lp%20til%20det%20skriftlige?csf=1&web=1&e=toL2Gd
a. Den store begrebs og teori-oversigt
b. Guide til beregninger (med metoder til sidst)
c. Skriftlig Håndbog til Samfundsfag (med alle genrekrav og tjeklister)
d. Opdateret liste med de danske partier (og deres politik og vælgere)
e. 2 excel-skabeloner til beregning af konfidens-intervaller (statistisk usikkerhed).
Til den skriftlige eksamen har i adgang til de ibøger som er en del af jeres fagpakke, som I har adgang til via Systime. Mange af titlerne har vi arbejdet med i timerne. Men bøgerne kan også bruges som opslagsværk og baggrund til de emner, der er i den skriftlige eksamen:
Titler I har adgang til via Systime-Fagpakken;
Metode
Forside | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
Forside | Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ
Køn og ligestilling
Forside | Tal og Køn
Politik
Forside | PolitikA – veje til medborgerskab
Forside | PolitikNU
Forside | Politisk psykologi
Sociologi og medier
SociologiNU | SociologiNU
Forside | Sociologisk set
Forside | Sociologiske steder
Forside | Sporten i samfundet – sociologi, politik, økonomi
Forside | KulturNU
Forside | Bysociologi
Forside | Identitet og senmodernitet - med stress som case
Forside | Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag
Forside | Medier og meningsdannelse
Forside | Medier og spin
Forside | Radikalisering og ekstremisme
Demokrati
Forside | Integration og demokrati
Forside | Demokrati i krise?
USA
Forside | USA – politik, økonomi og samfund
EU
Forside | EUropa på vej
International politik
Forside | Udenrigspolitik – Danmark i verden
Forside | Udviklingsøkonomi
Forside | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Forside | Kampen om Arktis
Forside | Kina – en ny supermagt?
Forside | Kina - politik, økonomi og samfund
Økonomi og bæredygtighed
Forside | Økonomisk set
Forside | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forside | Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi
Forside | Klimaøkonomi
Forside | Konkurrencestaten Danmark
Forside | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Kriminalitet
Forside | Kriminalitet og straf
Forside | Ret og rimelighed
Grundbog;
Forside | Samfundsfag C
Forside | Samfundsfag på tværs
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603400721",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603400721",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603400721"
}