Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Brorson Prag
Hold 2022 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1. Oltidens Grækenland og Rom
Titel 2 Forløb 2. Vikingetiden og dansk historieskrivning
Titel 3 Forløb 3. Middelalderforløb
Titel 4 Forløb 4. Danmark i Europa 1450-1750
Titel 5 F 5 1800 - tallet Industri/nationalisme/demokrati
Titel 6 Forløb 6. Mellemkrigstiden og 2 Verdenskrig
Titel 7 Forløb 7. Kinas historie 1937-1989
Titel 8 Forløb 8 Renæssancen
Titel 9 Forløb 9 USA historie i det 20 og 21 århundrede
Titel 10 Forløb 10 Danmark fra 1950´erne til 2020´erne
Titel 11 Forløb 11 Hvad har vi brugt af teoretisk material

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1. Oltidens Grækenland og Rom

Forløbets hovedfokus vil være todelt. Først vil vi se nærmere på den oldgræske nations opblomstring, struktur og udbredelse fra ca. 500 til Phillip den II af Makedoniens erobring i 338 f.kr. I denne del vil vi også arbejde med den europæiske idehistoriske udvikling som de græske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles satte i gang, og de tidlige demokratier i bystater som Athen. Denne del af forløbet vil blive afsluttet med en gennemgang af Alexander den stores felttog imod Asien, og hvordan dette felttog var med til at skabe den kulturelle retning ”Hellenismen.”

Hellenismen er også den røde tråd der bringer os videre til forløbete anden del, der har fokus på opblomstringen af det romerske imperium, og dets senere forfald. Her vil vi både arbejde med grundbogstekster, TV-serien ”Rome” og samtidige historiske kilder. I slutningen af forløbet skal vi tale om, hvordan romerrigets undergang såede frøene til middelalderens samfundsopbygning og troessystem, og hvordan arven fra grækerne og romerne, bedst sammenfattet med føromtalte begreb ”hellenisme”, er blevet helt afgørende for det moderne Europas opståen og udvikling.

I dette forløb skal vi se nærmere på, og definere:

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder.

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på Europæisk historie før år 500

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad var forudsætningerne for den græske og romerske civilisations opblomstring og forfald?
- Hvad er det der gør den græske og romerske oldtidshistorie, herunder hellenismen så afgørende for Europas videre (demokratiske) udvikling?
- Hvordan kom oldtidens Grækenland og Romerriget til at påvirke Europas samfundsmæssige og religiøse udvikling. Dels i overgangen til middelalderen, dels i nutidens erindringshistorie?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2. Vikingetiden og dansk historieskrivning


Forløbet skal først og fremmest sætte fokus på, hvordan- og hvorfor vikingetiden fra ca. år 800 til 1100 var så central en periode i dansk historie. Både som en helt afgørende politisk, religiøs og samfundsmæssig overgangsperiode, men også som national drivkraft for Danmark fra 1800-tallets midte og frem til i dag.
Vi starter med en generelt gennemgang af vikingetiden og en række af dens hovedpunkter. Herunder vikingens tre roller som bonde, handelsmand og kriger. Vi skal se nærmere på betydningen af vikingeskibet for vikingernes ekspansion. Og hvilke historiske spor, ekspansionen har sat, eksemplificeet ved England. Vi dykker ned i hvordan det danske samfund gik fra en polyteistisk religion og et lokalt/regionalt magtsystem, til en monoteistisk religion og et centralt styret magtsystem.
Sideløbende skal vi undersøge hvordan forskellige tider har fokuseret på vikingen som bonden, kriger eller handelsmand, afhængig af hvilken samtid man søgte at sætte vikingerne i forhold til. I den forbindelse skal vi se nærmere på, hvilken identitetsskabende rolle vikingetiden har haft for Danmarks nationale identitetsopbygning.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på dansk historie i tiden mellem 500 og 1500.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad gjorde vikingetiden vigtig for Danmark og Europa i sin samtid
- Hvilke forandringer skete der i det danske samfund i vikingetiden
- Hvordan er vikingetiden blevet brugt af senere tiders meningsdannere, til at betone pointer i den konkrete samtid. Særligt fokus på opbygningen af den nationale bevidsthed i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3. Middelalderforløb


Dette forløb vil søge at skabe en sammenhæng mellem romerrigets endelige sammenbrug omkring år 480 til renæssancens start i Firence omkring år 1350. Et gennemgående træk vil være at undersøge udviklingen af ”ridderen” som militær enhed om moralsk koncept. Vi vil derfor se nærmere på hans uddannelse, opvækst og samfundsrolle, og undersøge hvordan han som person og ideal er blev oplevet på skiftende måder, til skiftende tider.
Først ser vi nærmere på den tidlige middelalder. (Ca. år 476-1000) Her vil vi gøre det klart hvad det er for en grundlæggende forandring Europa gennemgår, fra at have været overvejet styret af Rom, til at blive en række mindre feudale kongedømmer. Den feudale struktur vil få et særligt fokus, da den blev grundnormen for samfundsopbygningen i det meste af Europa.
Perioden 1000 - 1350 kaldes oftest for højmiddelalderen. Her vil fokus være på udviklingen af handel, familiens betydning, udviklingen på landet og i byerne, de religiøse brydninger imellem de kristne europæere og muslimske araberne og endelig krig. Herunder korstogene til det hellige land. Senmiddelalderen (ca. 1250 - 1550) vil kun blive omtalt sporadisk.
Som en del af forløbet vil vi arbejde med de metodiske begreber aktør – struktur og faghistorie overfor populærhistorie.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på Europæisk historie i tiden mellem 500 og 1500.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Opbygningen af den feudale samfundsstruktur i Europa
- Ridderen som militær og moralsk figur. I sin samtid og for eftertiden. Med særlig fokus på ridderen i moderne populærhistoriske fremstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4. Danmark i Europa 1450-1750


Forløb 4. Oversigt – Danmark i Europa 1450 - 1750

Tiden er kommet til at se hvad der skete i Danmark i perioden 1450-1750, med enkelte udblik til Europa.

Det gennemgående tema i forløbet vil være magtkampene imellem de fem ”stænder” eller samfundsklasser i Danmark. Kongen, kirken, adlen, borgerskabet og bondestanden. Det europæiske udblik undervejs vil bestå i at inddrage de dansk-svenske magtkampe i perioden, den europæiske reformation, og Danmarks bestræbelser på at blive handelsmæssigt uafhængige af Hansestæderne.

Vi starter med at sætte fokus på magtkampene mellem kongen, adlen og kirken i perioden 1448-1536, med Grevens fejde (1534-1536) og den umiddelbart efterfølgende danske reformation (1536) som de to højdepunkter.  
Dernæst ser vi på aspekter af 15 og 1600-tallets samfund: Retsvæsen, Landboforhold, Fromhed, Byliv etc.
Vi skal undersøge magtkampen om Østersøområdet mellem Danmark og Sverige. Og hvordan denne kamp både førte til indførelse af enevælden, og en række økonomiske forandringer. Især indførelsen af merkantilismen og bestræbelserne på at opbygge et dansk kolonirige. Som afslutning ser vi filmen ”En kongelig affærer” og analysere den populærhistorisk.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegør for sammenhængen mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur, og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på dansk historie mellem 1500 og 1900

Forløbets centrale problemstillinger:

- Magtkampene i Danmark mellem konge, kirke, adel, borger og bonde
- Overgangen fra valgkongedømme til enevælde og fra katolicisme til protestantisme.
- Den tabte kamp imod Sverige om overhøjheden i Skandinavien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F 5 1800 - tallet Industri/nationalisme/demokrati

1800 - tallet. Industrialisering, nationalisme og demokratisering

Vi starter forløbet i perioden lige efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814 og fortsætter frem til og med fredsforhandlingerne i Versailles efter den 1. verdenskrig.
Vi skal have særlig fokus på Europas nationalisme, industrialisering og demokratisering. Vi vil bruge Danmarks demokratiseringproces og 1. verdenskrig som casestudier på den brydningstid det 1800 - tallet var for hele Europa.
Vi afslutter forløbet med at undersøge hvorfor Versaillesfreden ikke skabte en varig fred, men kun en 30 – årig pause, før udbruddet af 2. verdenskrig.

De temaer vi skal arbejde med er når vi snakker det lange borgerlige århundrede er:
- Industrialisering
- Danmarks demokratisering
  Det moderne gennembrud
- Urbanisering
- Nationalstaternes opståen
- Imperialisme
- Stormagter og rivalisering
- Første Verdenskrig
- Den russiske revolution
- Versailles-freden

Faglige mål
– Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
-  Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
– revolutioner og menneskerettigheder
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
– imperialisme.

Forløbets centrale problemstillinger.
- Hvad ordene nationalisme, demokratisering og industrialisering betyder
-       Hvilken betydning ovenstående tre begreber fik af betydning for europæernes politiske og økonomiske hverdag, og deres selvforståelse.
- Hvilken betydning de tre ovenstående begreber fik for udbruddet af 1. verdenskrig og krigens forløb.
- Hvorfor Versaillesfreden ikke skabte den varige fred, som var dens egentlige formål


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6. Mellemkrigstiden og 2 Verdenskrig


Når man i dag taler om 2. verdenskrig, fremstilles det ofte som en fantastisk og grufuld krig, hvor de onde personificeret ved nazisterne/fascisterne var lige ved at sejre, men de gode, tit personificeret som amerikanerne og englænderne vandt, og de onde tabte.

Men hvad var egentlig baggrunden for at 2. verdenskrig overhovedet brød ud?
Hvad gik forud?
Og var det kun de tyske nazister der bar skylden for krigsudbruddet?
Og hvad med selve krigen. Hvordan forløb 2. verdenskrig egentlig?
Hvorfor blev det en global konflikt?
Hvilke lande var de store spillere, og hvorfor endte krigen som den gjorde?

Det er mange spørgsmål, men det er vigtige spørgsmål som er helt centrale for at forstå nogle af de helt afgørende elementer af nutidens historie og sikkerhedspolitiske forhold.


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på Europæisk historie efter 1900

Forløbets centrale problemstillinger vil være:
- Hvad menes der med de ”brølende tyvere”
- Hvad førte til den voldsomme antidemokratiske bølge der blæste så mange af Europas demokratier af banen i 1920´erne og især 1930´erne og blandt andet bragte nazisterne til magten i Tyskland
- Hvad var de primære årsager til 2. verdenskrigs udbrud?
- Hvordan forløb 2. verdenskrig helt overordnet i Europa og Asien, hvilken rolle spillede Sovjetunionen, og hvad har det med moderne russisk nationalisme at gøre?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7. Kinas historie 1937-1989


Hvis man skal forstå den internationale politiske virkelighed, som kendetegner verden i dag, er det afgørende at man har et indblik i moderne amerikansk og kinesisk historie. Vi starter med Kina, for at give jer en forståelse for, hvad det er der kendetegner det moderne Kinas historie.

Vi skal undervejs undersøge hvordan det kinesiske kommunistparti kom til magten, og hvordan Kina har udviklet sig som folk og politisk system siden da.

Forløbet vil fokusere på perioden 1937 til 1989. 1937, fordi Japans angreb på Kina det år indvarslede udbruddet af anden verdenskrig i den østlige del af verden, og 1989 fordi massakren på Den Himmelske Freds plads, står som et foreløbigt punktum for det kinesiske kommunistpartis totale greb om magten i Kina, og samtidig indvarslede den reformproces, der har gjort Kina til en af verdens to mest magtfulde lande.

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- globalisering!
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering

Forløbet tager udgangspunkt i et samfund og en kultur, der ligger udenfor Europa og USA

Forløbets centrale problemstillinger vil være:
- Forstå Kinas indenrigspolitiske og økonomiske situation ved krigsudbruddet med Japan i 1937
- Kinas kommunistpartis magtovertagelse, og baggrunden for at Kina blev politisk isoleret fra 1950´ernes start.
- Fokus på Maos rolle. Dels hans politiske filosofi. Dels det store spring fremad og kulturrevolutionen.
- Deng Xiaopengs reformer, og Kinas vej mod status som supermagt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 Renæssancen


Renæssancen. Dens fremkomst i Firenze og betydning for Europas historie.

Vi starter i Firenze under renæssancen, hvor vi vil undersøger hvordan opfattelsen af verden, kirken og selvet gennemgik en forandringsproces, og hvad der helt overordnet set var grunden til at der udviklede sig en renæssancen i Norditalien, som så flyttede sig rundt i Europa.
Udover en introduktion til Firenzes politiske udvikling i perioden skal vi se nærmere på Medici – familien betydning for Firenze, og renæssancekunsten og arkitekturen, som man møder den i Firenze.
Endelig vil vi kort se på hvordan nye kunstneriske teknikker og gennembrud indenfor matematikken og astronomien, påvirkede individet og dets syn på verden og sig selv.

For at få påvirkningen af eftertiden ordentlig behandlet, vil forløbet gå videre til at beskæftige sig med først reformationen, så oplysningstiden, for til slut at belyse den franske revolution og de universelle menneskerettigheders opståen. Ideen er at vi skal se hvordan menneskesynet og tankerne om politisk repræsentation udvikler sig sideløbende. Ligeledes skal vi beskrive den røde tråd fra antikkens demokratier til den franske revolution.

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på Europas historie. Primært før 1500

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad gør renæssancen så banebrydende i Europæisk historie. Og hvorfor kan man argumenterer imod dette?
- Hvori består sammenhængen mellem menneskesyn og demokratisering?
- Hvori består den røde tråd mellem antikken, renæssancen, reformationen, oplysningstiden og den franske revolution?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 USA historie i det 20 og 21 århundrede


USA's historie og nationale identitet og selvforståelse i det 20 og starten af det 21. århundrede.
Forløbet starter med at give en indføring i en række af de begreber, man kan bruge til at forstå amerikansk identitet og selvforståelse. Det vil blive gjort sideløbende med, at I får et historisk grundrids over den amerikanske uafhængighedskrig, som vi så sammenligner med udvalgte sange fra musicalsuccesen ”Hamilton”.
Dernæst skal det handle om at give jer en grundforståelse af USA´s nyere historie fra ca 1930 til ca. 2021 kombineret med at finde frem til, hvad der er særegent for amerikansk nationale identitet og de civilreligiøse aspekter, der bliver anvendt, for at give befolkningen en fællesskabsfølelse og særegenhed. Det vil være en afgørende pointe at slå fast hvordan disse elementer har haft stor betydning for USA´s historie og politik.

I den anden del af forløbet, vil det I høj grad være jer elever, der skal stå for at tilrettelægge og planlægge undervisningen, med følgende fokuspunkter:
- Depressionen i 1930´erne og Roosevelts "New Deal".
- USA og 2. verdenskrig. Det endelige opgør med isolationismen?
- USA under den Kolde krig. 1948 - 1989
- Kampen for lige rettigheder. Kvinderettigheder og borgerretsbevægelsen fra 1950´erne og frem.
- Den økonomiske og velfærdspolitiske udvikling. Lyndon Johnsons ”Great society” og Ronald Reagans "Reaganomics."
- Fra Reagan til Trump. Hvad har kendetegnet USA´s nyeste historie.

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Tidsperiode og geografi:
- Forløbet har fokus på USA´s historie efter år 1900

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad er kendetegnende for amerikansk national identitet og selvforståelse?
- Hvordan har USA historie formet sig fra ca. 1929 til 2021, med fokus på den politiske og økonomiske udvikling?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10 Danmark fra 1950´erne til 2020´erne

Dette afsluttende forløb vil fokusere på den overordnede sociale, politiske og økonomiske udvikling af Danmark, og vil til sidst se på Danmarks indtræden som et land med en aktivistisk udenrigspolitik i perioden fra ca. 1950 til 2010´erne.
Forløbet vil inddrage relevante økonomiske begreber fra klassens makroøkonomiske forløb i samfundsfag, der kører parallelt med dette forløb.

Vi starter med at se på den endelige overgang fra et landbrugs – til et industrisamfund, som fandt sted i starten af denne periode.

Vi skal tale om ungdomsoprøret, og den store modsætning mellem ungdommen og de voksnes syn på hvordan ungdommen burde lede.

Der vil også være fokus på den lange økonomiske krise i 70´erne og 80´erne, og den økonomiske politik der blev ført under henholdsvis Anker Jørgensen og Poul Schlüter. Vi skal tale om hvad der ideologisk lå til grund for deres forskelle og hvordan de påvirkede den danske økonomi og samfund.

Vi skal se på de mange græsrodsbevægelser i perioden, herunder miljøbevægelsen.

Til sidst springer vi let henover 90´erne og taler om regeringerne under Anders Fogh Rasmussen i 00´erne, og hvilken afgørende ny retning disse regeringer satte for Danmark økonomisk, værdipolitisk og militært i retningen af en aktivistisk dansk udenrigspolitik.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer