|
Titel
4
|
Forløb 4. Byplanlægning og bysociologi
De færreste mennesker tænker over, at den by, det kvarter og det hus de bor i, har meget stor indflydelse på deres liv.
Hverken byer, kvarterer eller huse er konstanter. De udvikler sig, og forandre sig alt efter tidens teknologiske udvikling, skiftende politisk/ideologiske flertal, mode indenfor arkitektur og individets ønsker og behov til hvor de vil bo, og hvordan de vil indrette sig.
”Den gode by” og ”det gode hjem” er to meget individuelle størrelser, der afhænger meget af smag, men det er ikke desto mindre to ambitioner som mennesker igennem mange århundreder har forsøgt at realisere både på individuel og kollektiv basis, og meget tyder på at det øgede fokus på individualitet og materialisme som er en konsekvens af det moderne og senmoderne samfund, har sat et stadig større fokus på hvordan vi som individer indretter vores hjem, og hvordan politikere og arkitekter tænker og udvikler de urbane miljøer.
Opmærksomheden rettes oftest imod de store byer, som også er dem der oplever den største befolkningstilvækst og økonomisk/politiske opmærksomhed i Danmark i disse år. Men det betyder ikke at de danske forstæder står stille, og da slet ikke områder med en stor koncentration af socialt boligbyggeri og de deraf følgende udfordringer det kan give i forhold til at løse beboernes sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige udfordringer.
Forløbet vil starte med en grundlæggende indføring i byudvikling og bysociologi, hvor I vil få kendskab til en af de vigtigste retninger indenfor moderne byudvikling, funktionalismen, og hvordan denne arkitektoniske stil, efterfølgende er blevet kritiseret.
I vil også blive (re)introduceret til Bourdieu og hans kapitalteorier, samt hans begreber habitus og felt, som vi skal bruge til at analysere arbejdet med at byudvikle bydelen Brøndby strand.
I slutningen af forløbet vil vi tage på ekskursion til Brøndby strand, og til allersidst skal I komme med et bud på, hvordan i mener en ny skole i Brøndby strand skal placeres, og hvilke klassetrin af elever, der skal gå på den.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode:
Kvantitativ metode og casestudier
|