Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gribskov Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Kathinka Skriver
|
|
Hold
|
2022 DA/cs (1cs DA, 1cs DA skr, 2cs DA, 3cs DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sorg og sygdom
Sorg og sygdom slipper ingen af os for. I forløbet vil vi arbejde med debat om sorgbearbejdning og diagnoser samt arbejde med litteraturhistoriske perspektiver på sorg og skrive en reflekterende artikel om sorg i litteraturen.
Vi arbejder litterært med lyrikanalyse, novelleanalyse og i de debatterende artikler og dokumentaren med retorik og argumentationsanalyse.
Læste tekster:
B. S. Ingemann: Tit er jeg glad
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (værklæsning)
Tove Ditlevsen: Liljekonval
Ole Sarvig: Min sorg
Mads Bunch: Det tredje barn, fra: Dreng, 2022
Esben Kjær: Kunsten at miste, afsnit 2, DR-dokumentar
Lars Henriksen: Svend Brinkmann: Sorgen er nøglen til at forstå hvad det vil sige at være menneske, debatartikel, Kristeligt Dagblad oktober 2018
Preben Engelbrekt: Nej, Brinkmann, sorg er ikke altid kærlighedens pris, b.dk 16.11.2018
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Krig
Hvordan fremstilles krigen retorisk, litterært og filmisk?
Vi arbejder med dokumentarfilm, taler og litterære udtryk. Forløbet indebærer også en udflugt til gobelinerne på Christiansborg og besøg på krigsmuseet.
Materialet er:
Janus Metz: Armadillo, 2010, dokumentarfilm, værkanalyse
Vladimir Putin: Tale den 22.2.2022, oversat Niels Ivar Larsen, hentet i Dagbladet Information
Mette Frederiksens tale ved den russiske ambassade 27.2.2022, hentet på startsministeriets hjemmeside
Carsten Jensen: ’Armadillo’ er et jordskælv, 3.5.2010 Politiken
Claus Kragh: Krigen er forbundet med stor lyst« Interview med filosof Arno Victor Nielsen, 18.5. 2010 Berlingske Tidende
Mikkel Brixvold: Den romersk lige, Når det mellemøstligt konsekvente mørke, Når vi Mogadishu-skyder, Her er vi, Pludselig en dag -
udvalgte digte fra Så efterlades alt flæskende, 2014
Lars Husum: Jeg er en hær, 2010, roman, værklæsning
Halfan Rasmussen: Efter Bikini, 1947
Anders Refn: De forbandede år, 2020, film
I forbindelse med DHO gennemgås og analyseres:
Morten Nielsen: Augustnat enogfyrre, Riget af tusind Aar, Frygten, udvalgte digte fra Krigere uden Vaaben, 1943
Otto Gelsted: Smukke Adolf, Barnet og Verden, udvalgte digte fra Under Uvejret, 1934
Poul Henningsen: Gribe efter blanke ting, 1940
Herman Bang: Tine, kap, 2 1889
Anders Fogh Rasmussen: Tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Oprør
Vi læser moderne og nyere litteratur for at få øje på oprørstendenser og litteraturens potentiale som ventil i samfundet.
Vi læser:
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere s. 9-26, Gyldendal, 2022
Caspar Eric: Nye balancer, handicapdigte, Gyldendal 2023
Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, 2013
Vita Andersen: Lænken om min hals, Tryghedsnarkomaner, 1977, hentet fra systime.dk
Kvindefestival, film om kvinders vilkår og oprør i kølvandet på ungdomsoprøret
Suzanne Brøgger: Fra Kernefamilier til kernevåben, 1975, hentet på https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=495
Fede tider, novellefilm, 1998
Rudolph Broby Johansen: Odalisk, Bordelpige dræber ufødt, 1922
Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd, 1940
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal, 1920, hentet på https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2528&L=0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islamdebat i DK
Tværfagligt forløb med religion. TF2
2cs religion og dansk
Islamdebat i Danmark
Det tværfaglige samarbejde træner kompetencer der er vigtige i arbejdet med SRP - herunder problemformulering, metode, innovation og kritisk selvrefleksion.
Det tværfaglige samarbejde handler om islamdebatten i Danmark i de seneste år, herunder kan I inddrage debatten om ytringsfrihed og koranloven.
• I skal undersøge hvordan islam fremstilles og debatteres i medierne, herunder på de sociale medier.
• Herudover skal I i jeres præsentationer komme med innovative forslag til, hvordan forskellige ”fløje” i en debat kan lære at forstå hinanden bedre.
Følgende religionsfaglige termer er centrale:
Privatiseret religion, individualisering og sekularisering, kulturkristendom, sharia, minimalisme og maksimalisme
Danskfagligt er her fokus på: argumentation, kommunikationsanalyse, medieanalyse.
Og I kan benytte jer af nogle af disse velkendte metoder og begreber:
- Kommunikationsmodel, argumentationsanalyse, sprogfunktioner, face og facetrusler, sociale medier som ekkokamre, samtalemaksimer og typer af uhøfligheder, transaktionsanalyse (diskursanalyse)
Det er muligt at drage paralleller til andre perioders fremstilling af danskhed og det nationale, men det er ikke et krav.
Opgave
I skal i grupper lave en problemformulering inden for jeres underemne og udarbejde et af følgende tre produkter:
1. En klassisk fremlæggelse med powerpoint (e.l.) og præsentation (10-15 slides med billeder og tekst, evt. video/audio)
2. Et fagligt nuanceret indlæg i debatten i et navngivent medie (400-600 ord)
3. En undersøgende og analyserende podcast der belyser centrale emner og positioner i debatten (4-8 min)
I skal i jeres besvarelse berøre spørgsmålet om hvorfor islamdebatten fylder så meget i Danmark og hvordan forskellige fløje i debatten kan opnå en større forståelse for hinanden.
Ved præsentationen af jeres produkt skal I komme ind på jeres refleksioner over de trufne valg:
1. Fremlæggelse: Hvilke kilder bygger præsentationen på, hvorfor er disse kilder valgt, er der tale om indefra eller udefra perspektiver osv.
2. Debatindlægget: Hvilke medie vælger I (og hvorfor), hvilken position, synsvinkel (indefra/udefra) og kommunikationsstrategi vælger I - og hvorfor
3. Hvilke (faglige) kilder og synsvinkler bygger podcasten på, hvilke kommunikative og tekniske valg foretager I - og hvorfor.
Proces
Klassen er delt i seks grupper. Her er seks forskellige underemner. Alle grupper arbejder med hvert sit underemne. Vi trækker lod (grupperne kan evt. bytte).
I skal:
● Lave en problemformulering (det er oplagt at tage udgangspunkt i et bestemt medie, et bestemt kildemateriale og minimum et fagbegreb fra hvert fag)
● Være bevidste om metoder
Religion:
Religionssociologisk metode:
● Anvendelse af fagbegreberne sekularisering og individualisering i analyse af f.eks. et kildemateriale.
● Anvendelse af fagbegreberne minimalisme og maksimalisme i analysen af forskellige positioner og holdninger til religionens rolle og plads i det offentlige rum.
● Anvendelse af begreberne indefra og udefra i analysen af forskellige positioners tendens, tilhørsforhold og perspektiv i debatten.
Religionshistorisk metode:
● at undersøge religiøse fænomener i den historiske og kulturelle kontekst, som de er blevet til i. Herunder kan man undersøge fænomenets virkningshistorie og spørge, hvordan det religiøse fænomen er blevet brugt i andre historiske kontekster (f.eks. på et andet tidspunkt i historien eller i nutiden).
Dansk: argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse, diskursanalyse osv. (man kan vælge og kombinere elementer fra de forskellige metoder)
● Finde egnet materiale (baggrundsmateriale, materiale der repræsenterer forskellige holdninger, positioner og nuancer)
● Producere tekst/indlæg/podcast
○ I skal i jeres besvarelse berøre spørgsmålet om hvorfor islamdebatten fylder så meget i Danmark og komme med forslag til, hvordan forskellige positioner i debatten kan ”mødes” og opnå en større forståelse for hinanden.
● Forberede præsentation af jeres metodiske refleksioner (med udgangspunkt i den videnskabelige basismodel)
Underemner
Der trækkes et emne og én eller anden form for materiale om emnet. Materialet er tænkt som et sted at starte og skal suppleres med selvfundet materiale. Det givne materiale behøver ikke indgå i jeres produkt.
A. Tørklædedebat + “maskeringsforbud”
● Nahid Riazi Tørklædet i Iran
● Kvinder i dialog: Spørgsmål og svar - Kvinder i dialog
● Aminah Tønnesen: Muslim: Tørklæde er blevet symbol på andet end religion
B. Halalmad i børnehaver?
● Religion: Læs om begreberne halal og haram (s. 111 (sidste afsnit) og s. 112 i Grundbogen til Religion C)
● Religiøs infektion i daginstitutionerne
C. Ramadan og buschauffører
● Inger Støjberg om Ramadanen: Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen: Det kan være farligt for os alle
● Læs om ramadanen s. 100-101 i Grundbogen til Religion C
● Evt. “Det sorte skæg” Podcast :https://www.dr.dk/radio/p1/tidsaand/tidsand-63
● Evt. Hvad er Ramadan og hvorfor faster vi?
D. Ramadansang i højskolesangbogen - integration og nationalitet
● Isam B - RAMADAN I KØBENHAVN - Official Music Video
● Ny højskolesang om ramadan skaber debat - TV 2
E. Omskæringsdebat (hvem tager kampen i Danmark?)
● Debat og perspektivering | faktalink
● Omskæring af drengebørn – Islam – tro og livsforståelse
F. Muhammedtegninger, koranlovgivning og debat om ytringsfrihed og satire?
● Debatten for og imod tegningerne | faktalink
● Debat: Som almindelig muslimsk dansker bliver jeg ked af det, hver gang jeg ser Muhammedtegningerne
● Jyllands-Posten
● Glenn Bech om koranloven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Humor, satire og magtkritik
Med nedslag i moderne tv-satire, noveller og kortprosa samt debatter om satire undersøger vi satirens og humorens bestanddele.
Vi arbejder med
P.A. Heiberg: Selskabssang, 1790
Paprika Steen: Den tid på året, spillefilm, 2018
Jonatan Spang: Tæt på sandheden, 1. december 2023, dr.dk
Peter Seeberg: Timeplan for en gammel gud, 1981, in Dansk litterær analyse (2000)
Per Højholt: Skabningens suk, 1986 in Dansk litterær analyse (2000)
Koranafbrændinger, debat i Deadline digterne Glenn Bech og Haider Ansari, august 2023
Kasper Gunde Larsen: Religionssatire kan have været vigtigere for vores værdier
Hans Scherfig: Det forsømte Forår, værklæsning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksistentialisme
Eleverne stemte for et forløb om eksistentialisme og i forløbet fokuserer vi på litteraturhistoriske tendenser fra Kierkegaard til Blixen og inddrager samtidig moderne eksistensperspektiver på unges trivsel.
Søren Kierkegaard: Hvad vi lære af Liljerne paa Marken og Himlens Fugle, 1847, fra Falkenstjerne bd. 2, 1990
Martin A. Hansen: Morgenstunden, novelle, 1947 (skr aflevering)
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren, 1845, eventyr
Johannes V. Jensen: Paa Memphis station, Digte 1906
Eksistentialisme, en introduktion til eksistentiel psykoterapi og Irvin Yalom, www.youtube.com/watch?v=sH6sP5XJ5xg
De dyre piger, sæson 1, afsnit 8, DR-dokumentar fra 2021 https://www.dr.dk/drtv/episode/de-dyre-piger_-insta-giver-angst_259478
Karen Blixen: Det ubeskrevne Blad, Sidste Fortællinger, 1957
Peter Seeberg: Hjulet, fra Eftersøgningen og andre noveller, 1962
Albert Camus: Sisyfos-myten, 1942, uddrag fra Litteraturens Huse, Systime
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Vidnesbyrd som genre
Som optakt til studietur hvor vi bl.a. skal se Struthof og Maginotlinjen arbejder vi med vidnesbyrdet som genre.
Læste tekster:
Mads Rosendahl Thomsen: Det æstetiske tabu og den æstetiske nødvendighed, https://tidsskrift.dk/passage/article/view/1501/1374
Interview med Francine Christoph https://www.google.com/search?client=firefox-b-d&q=francine+christophe+chocolate+baby#fpstate=ive&vld=cid:81443fa6,vid:gXGfngjmwLA,st:0
Uddrag af Primo Levi: Hvis dette er et menneske, kap 1 og 2, 1983
Paul Celan: Aspetræ, fra Sort Mælk, ty: 1952, da: 2015
Ihågkom oss till liv, værklæsning, 2022, svensk, grafisk roman
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Slægt og familie i nordisk perspektiv
Forløb i samarbejde med projekt Nordung.
Gennem baglæns litteraturhistorie læser vi os gennem udviklingen i synet på familie og slægt fra folkeviser i middelalderen til Daniel Schulman i nyere tid.
Vi arbejder med svensk og norsk sprog, med novelleteori, værklæsning af drama, lyrikanalyse, dokumentaranalyse og skriftlig retorik og litteraturhistorisk overblik.
• Daniel Schulman: Överlevarne kap 2, Albert Bonniers, 2020
• Christina Hesselholdt: I familiens skød, s. 25-29 + s. 74-77, Rosinante 2007
• Anne Sophia Hermansen: Alle vores drømme hører fortiden til, klumme i Berlingske, 13.3.2016
• Annie Pape: Kaos i den sammenbragte familie, DR-dokumentar 2016, findes på mitcfu.dk
• Karla Rosalina: Mine universitetsvenskaber var få, indtil folk opdagede, at jeg kommer fra en regnbuefamilie, kronik i Dagbladet Information 10.9.2022
• Roskva Koritzinsky: En enkelt rynke, hentet i novellesamlingen Jeg har ennå ikke sett verden. Noveller, Aschehoug, 2017
• Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, 1901, hentet på https://henriknissen.dk/onewebmedia/Tyvetøs,%20M.A.%20Nexø.pdf
• Herman Bang: Pernille, 1880, hentet på https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-bang02val-shoot-workid55760
• Henrik Ibsen: Hedda Gabler, 1890 hentet på https://www.ibsen.uio.no/DRVIT_HG%7CHGht.xhtml
• Victoria Benedictsson: Giftemål på besparing, 1884, hentet i Jørgen Sørensen: Fronter, Gyldendal, 1974
• Bjørnstjerne Bjørnson: Trofasthed, 1872, Samlerens antologi af nordisk litteratur bd. 7, ved Jette Lundbo Levy m.fl. 3. udg. 1981
• Emil Aarestrup: Silhouetter af en Præstefamilie, 1838, hentet i Gyldendals antologi bd. 2 1780-1870
• H.C. Andersen: Hist hvor vejen slaar en Bugt, 1829, hentet på https://kalliope.org/da/text/andersen1830a0
• Adam Oehlenschlæger: Pebersvenden og Ægtemanden, 1822, hentet på https://kalliope.org/da/text/oehlenschlaeger2019021604
• Ludvig Holberg: Ludvig Holberg: Natur og Folkerette, del II kap. 1 Om Ægteskab, 1711, hentet på https://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=NF/NF_mod.page&query=F%C3%B8rend%20jeg%20slutter%20dette%20kapitel&brand=default&hit.num=1&show.second=komm&show.CommentLabel=true
• Nilus og Hillelil folkevise, udateret, hentet på https://heimskringla.no/wiki/Nilus_og_Hillelille
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Undskyld
Vi undersøger med udgangspunkt i aktuelle og historiske begivenheder sproglige karakteristika ved ægte undskyldninger, pseudoundskyldninger og beklagelser.
Der vil være fokus på argumentationsanalyse, retorisk analyse og dokumentaranalyse.
Morten Østergaards undskyldning https://nyheder.tv2.dk/video/2022-07-03-morten-ostergaard-traekker-sig-som-leder-af-radikale-venstre-6309052616112
Ida Kragh Pedersen: Sådan giver du en god (og en dårlig) undsklydning, Kristeligt Dagblad, 12.7.2024
Frank Jensens og Jon Stephensens undskyldninger på facebook 16.10.2020, 20.10.2020, https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-03-11-jon-stephensen-undskylder-igen-men-afviser-anklager-tror-du-jeg-er-lavet-af-sten
Karikaturkrisen. Anders Foghs nytårstale + Akkari og Khaders undskyldning til Anders Fogh https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Akkari%20og%20Khader&orderby=title&SearchID=420ee0ae-411d-4abf-b62d-9370954d23b9&index=1
https://www.dansketaler.dk/tale/statsministerens-nytaarstale-2007
Eksperimentet, spillefilm om de grønlandske eksperimentbørn
Mette Frederiksens undskyldning til grønlandske børnehjemsbørn, 2020 https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951. Klassen har tidligere set spillefilmen Eksperimentet, 2011
Peter Østergaard: Spiralsagen beror på mange misforståelser
29. januar 2025 Politiken, debatindlæg
GUNNAR LAUGE NIELSEN, Læge: Spiralkampagnen var ikke folkemord. Den var nødvendig, kronik i Jyllandsposten, 13.2.2025
Rudolph Broby Johansen: BLOD, digtsamling 1922, værklæsning
Broby-Johansens undskyldning/forklaring på BLOD
Mr. Graversen, dokumentarfilm. Vi får besøg af instruktøren Michael Graversen når vi har set filmen. Filmen ses på filmstriben.dk
Broby-Johansen er gennemgået og Eksperimentet er gennemgået med klassens vikar.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Dagens citater
Som opvarnning i timerne arbejder vi med små citater om kunst, sprog og værdier. Citaterne bruger vi til indledende refleksionsøvelser der kan bæres med over i det skriftlige arbejde.
Dagens citater
1. Poesi heler de sår som forstanden slår. Novalis, Skrifter, posthum udg. 1807
2. Sproget er tankens mor, ikke dens tjenestepige, Karl Kraus Pro domo et mundo, 1917
3. Digteren kan forklare [transfigurere] hele tilværelsen, men han kan ikke forklare sig selv. Søren Kierkegaard, Journal 1843
4. Hvis du gifter dig med tidsånden, bliver du hurtigt enkemand. Søren Kierkegaard.
5. Skal A, skiønt hun er viis, fordi hun er en Qvinde,
Fordi hun gaar med Skiørt, fordømmes til at spinde.
Skal B, som er en Nar, en Druckenbolt, et Faar
Strax Mester være, just for han med Buxer gaar. Ludvig Holberg: PEDER PAARS, 1719-20
6. Og da har i rigdom vi drevet det vidt/ når få har for meget og færre for lidt, N.F.S. Grundtvig: Langt højere Bjerge, 1820
7. Al god kunst er politisk. Al politisk kunst er dårlig. Harald Giersing, 1917
8. Nødvendigst er det der gør modstand, Søren Ulrik Thomsen, Hjemfalden, 1991
9. Man vælger ikke selv sin skæbne, men man har meget magt over andres. Hjalmar Söderberg: Den alvorlige leg, 1912
10. Asiatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjærtet,
som om Fastlande dagligt forgaar.
Men min Angst må forløses i Længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Hærværk og pludselig Død.
Jeg har længtes mod brændende Byer
og mod Menneskeracer på Flugt,
mod et Opbrud, som ramte Alverden,
og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.
Tom Kristensen: Angst, 1932
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603634257",
"T": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603634257",
"H": "/lectio/61/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53603634257"
}