Holdet 2022 SAA/cs - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna May Markussen, Lise Philipsen
Hold 2022 SAA/cs (1cs SAA, 2cs SA, 3cs SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb. Forbud mod alkohol for unge?
Titel 2 2. Dansk demokrati - hvad er centralt?
Titel 3 3. Dansk velfærd - hvilken velfærd kan forventes?
Titel 4 4. Krig i Gaza - og en ny verdensorden?
Titel 5 5. Kriminalitet - hvorfor og hvad er rette straf?
Titel 6 6a. Dansk økonomi - hvilke mål prioriteres?
Titel 7 7. EU - valg og højredrejning i Europa
Titel 8 8. USA går til valg - hvorfor så splittet?
Titel 9 Terminsprøve + skriftlighed
Titel 10 6b. Dansk økonomi - hvilke mål prioriteres?
Titel 11 Repetition og opdatering af forløb
Titel 12 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb. Forbud mod alkohol for unge?

Titel: Grundforløb - Forbud mod køb af alkohol for unge under 18 år?

Formål:
Forløbet er en del af grundforløbsundervisningen, og skal introducere samfundsfags tre hovedområder til eleverne ud fra et fælles, dagsaktuelt og for eleverne relevant tema. Forløbet inddrager alle tre hovedområder, samt samfundsfaglig metode i form af et lille, selvstændigt projekt med brug af kvalitative eller kvantitative metoder. Samtidig er forløbet tiltænkt som et forløb med en kerne af sociologisk teori, begreber og pointer, som vil kunne anvendes som et eksamensrelevant forløb for undervisningen på C-niveau.

Indhold:
- Baggrund for et alkoholforbud for unge under 18 år.
- Ideologiske holdninger til et alkoholforbud
- Typer af indgreb og alternativer til et alkoholforbud
- Sociologiske forklaringsmodeller på alkoholforbruget blandt danske unge
- Egen undersøgelse af selvvalgte unges alkoholvaner og -holdninger

Kernestof:
Sociologi - Identitetsdannelse og socialisering
Politik - Politiske ideologier.
Økonomi - Økonomiske styringsinstrumenter  
Metode - Kvantitativ og kvalitativ metode  

Udvalgte faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.

Udadvendte aktiviteter:
- Projektarbejde med undersøgelse (kvalitativt og/eller kvantitativt) af selvvalgte unges alkoholvaner og holdninger til det.

ca. 54 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Dansk demokrati - hvad er centralt?

Forløbet er et længere forløb der introducere til det danske demokrati og de danske politiske partier.

Første del handler om ideologierne, og de danske politiske partier. Vi søger at placere partierne i forhold til ideologier, blokke og akser og vender hvordan partierne har udviklet sig over tid: fra masse/klassepartier til catch all partier. Og hvordan flere vælgerne er gået fra classvoter til issuevoter eller fra kernevælgere til marginalvælgere.

Anden del handler om det danske demokrati. Formålet er at få en forståelse af, hvad der er centralt for den styreform, som danner rammen om vores liv. Aktuelle tv-klip fra fx Iran anvendes som eksempel på andre styreformers tilgang til menneskerettigheder (ligestilling). Vi ser bl.a. på hvad det vil sige at DK er et retssamfund, har parlamentarisme og er et repræsentativt demokrati med elementer af direkte demokrati, og hvad der adskiller de forskellige demokratiidealer (deltagelses-, konkurrence, og deliberativt demokrati)

I forløbet kommer vi rundt om kernestof som

- ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme + forgreninger)  
- partiernes placering på akserne (fordelings- vs. værdipolitik)
- partiadfærd (Downs og Molins model) og vælgeradfærd (issuevoter, kerne- og marginalvælger), herunder rational choice teorien  
- styreformer (demokrati, teokrati, autokrati)
- magtens 3-deling (lovgivende, udøvende, dømmende)
- retssamfund (lighed for loven, uskyld til det mods. bevist, to-instansprincippet)
- rettigheder og pligter (civile, politiske og sociale rettigheder)   
- parlamentarisme vs. præsidentialisme
- Eastons model og lovgivningsprocessen  
- demokratiformer (direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati)
- demokratiidealer (deltagelses-, konkurrence-, deliberative demokrati)
   
Det er planen at vende tilbage til forløbet i 3g med fokus på nogle af aktuelle udfordringer, som demokratiet står overfor.
  
Kernestof:
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark og det politiske system i DK

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Materiale - samlet ca. 85 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Dansk velfærd - hvilken velfærd kan forventes?

I forløbet 'Dansk velfærd - hvilken velfærd kan forventes i fremtiden?' beskæftiger vi os med det karakteristiske ved den danske velfærdsstat og vi ser på centrale udfordringer for velfærdsstaten.

Vi kommer rundt om følgende;   
-   Velfærdstrekanten (staten, markedet, civilsamfundet)
-   Velfærdsmodellerne (universelle, residuale, korporative)
-   Den danske velfærdsstats udfordringer (interne og eksterne)
-   Den danske velfærdsstats løsninger (nedskærings- og udvidelsesstrategien)
-   De politiske ideologiers og partiers syn på statens størrelse og spørgsmålet om offentlig vs. privat velfærd

Centrale spørgsmål er:
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat - og hvordan adskiller den sig fra andre typer af velfærdsstater?
- Hvilke mulige positive indvirkninger har velfærdsstaten på borgerne - og hvilke negative? Dvs. hvad er fordele og ulemper - og for hvem?
- Hvilke udfordringer står velfærdsstaten overfor - og hvilke forskellige løsninger er der i spil fra politisk hold? Er det eksempelvis problematisk at give skattelettelser i en tid med nedskæringer og hvor kommunerne må spare? Forskellige (ideologiske) holdninger til det spørgsmål vendes  

Vi har især sat fokus på nedskæringer af offentlig velfærd, og den aktuelle mangel på arbejdskraft i det offentlige (fx indenfor omsorgsfagene), mulige årsager hertil og spørgsmålet om hvorvidt det er et problem, hvis flere borgere vælger privat fremfor offentlig velfærd. Spørgsmålet er  hvilken velfærd kan vi forvente - nu og i fremtiden?  

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske ideologier og skillelinjer

Faglige mål:  
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Materiale - samlet ca. 68 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Krig i Gaza - og en ny verdensorden?

Forløbets tager udgangspunkt i Israel-Palæstina konflikten og bevæger sig herfra til også at omhandle magtforholdene mellem stormagterne og debatten om en ny verdensorden.

Forløbet påbegynder kort efter terrorangrebet mod Israel d. 7. oktober 2023 og har således i begyndelsen en induktiv tilgang (afsæt i konkrete begivenheder).

Vi ser på hvad der er årsag til konflikten i et historisk og aktuelt perspektiv, hvad parterne bebrejder hinanden, hvilke internationale anerkendte regler der gælder i krig, og på hvordan den internationale verden reagere på konflikten med fokus på FN - men reaktioner fra USA, Rusland, Kina og BRIKS (det globale syd) berøres også.  

Forløbet bliver efterhånden mere deduktivt, og tager fat i centrale teorier og begreber om international politik. Vi kommer ind på konsekvenserne af konflikten for andre konflikter (Ukraine) og vi vender magtbalancen mellem stormagterne og den internationale verdensorden. Debatten om hvorvidt verdensordenen er i opbrud berøres. Forløbet afsluttes med at se på DKs udenrigs- og sikkerhedspolitik for at vende hvordan Danmark som småstat kan stille sig ift udviklingen, herunder landets mål og muligheder.   

Obs. Forløbet har været gennemført i den første periode hvor krigen trappede op og altså før Trump blev genvalgt, men den senere udvikling i international politik har vi søgt at følge op på via 'ugens nyheder' og andre små nedslag i nyhedsstrømmen  

Centrale spørgsmål:
- Hvad drejer Israel- Palæstina konflikten sig om?
- Hvad kan 'det internationale samfund' gøre?
- Hvordan kan konflikten påvirke magtforholdet mellem centrale lande - kan krigen bevæge den verdensorden, der allerede er under opbrud?
- Hvad er en international verdensorden, hvorfor er den i opbrud, hvilken betydning kan det få for os?

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Materiale - samlet ca. 88 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Kriminalitet - hvorfor og hvad er rette straf?

I forløbet beskæftiger vi os med kriminalitet. Vi ser på

- målinger af kriminalitet og kriminalitetsudviklingen

- kriminelles baggrund (fokus på familiemæssig baggrund og social arv)

- årsager til kriminalitet – vi ser på kriminalitetsteorier (fokus på Surtherland, Merton, Hirschi men vi kommer også ind på sociologer som Honneth, Bourdieu og Goffman) ligesom vi inddrager empiri i form af en tv dokumentar om unge havnet i kriminalitet  

- formålet med at straffe kriminalitet – vi ser på straffeteorier. Fokus på forskellen mellem repressiv og præventiv straf samt forskellige (værdi)politiske holdninger til (hård) straf

- forebyggelse – vi vender via det Kriminalpræventive Råds side hvordan kriminalitet kan forebygges (beskyttelses- og risikofaktorer)

- det danske retssystems principper, vi perspektiverer til USA og vender aktuelle udfordringer med mangel på fængselsbetjente og overbelægning i de danske fængsler

Ekskursion:
I forløbet indgår en ekskursion til Helsingør Ret for at overvære et retsmøde samt til Kbh. til Politimuseet (straf gennem tiden) og Cafe Exit (arbejder med resocialisering af tidligere indsatte via gældsrådgivning, hjælp til bolig, job, nyt netværk mm) – her får vi oplæg af tidl. kriminel, der fortæller om vejen ind og ud af kriminalitet

Tværfagligt samarbejde:
I forlængelse af forløbet har eleverne haft SRO i 2g i samarbejde med matematik, som handlede om kriminalitet og hvor der skulle arbejdes med lineær regression i matematik

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale - samlet ca. 81 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6a. Dansk økonomi - hvilke mål prioriteres?

Forløbet ser på dansk økonomi. Økonomi handler om at man ikke kan få det hele, men må prioritere. Så hvad prioriterer man fremfor andet, hvorfor og med hvilke mulige konsekvenser?   
  
Vi ser på
- Maslows behovspyramide ift. lykkemålinger - økonomi og velfærdstat  
- de økonomiske mål for en god økonomi, og hvilke målkonflikter der er
- det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger
- hvilke muligheder der er for nationalbanken og politikerne for at styre et lands økonomi, dvs. finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik (hvor strukturpolitikken har fokuseret på politiske/ideologiske holdninger til arbejdsløshed og relativ fattigdom)
- sociologers kendetegn ved det aktuelle senmoderne samfund

Mens vægten i 2g (forløb 6a) har været på at introducere til grundlæggende økonomiske begreber og styringsmuligheder, har vægten i 3g (forløb 6b) været på de økonomiske mål og målkonflikten mellem vækst og bæredygtig udvikling - som både refererer til en grøn og social bæredygtig udvikling. Især social bæredygtig udvikling og kritikken af BNP som dominerende økonomisk mål har vi sat fokus på bl.a. med inddragelse af Kate Raworth's doughnut-model. Vi har berørt globalisering, ulighed (mellem lande og internt i lande) og mistrivsel og sat det i relation til debatten om konkurrencestaten og præstationssamfundet. Sociologer som Giddens og Rosa er inddraget for at sætte fokus på hvordan samtidens vilkår (bl.a. global konkurrence, klimakrise og krig i Ukraine) og 'tidsånd' (bl.a. individualisering og acceleration) også præger - og præges af - de økonomiske prioriteringer, der foretages. Forløbet har søgt at vise hvordan omverdenen påvirker en lille åben økonomi, som den danske, og hermed de prioriteringer, der skal foretages i en dansk velfærdskontekst. Det har hertil været et ønske at integrere viden og begreber fra den økonomiske, politiske og sociologiske disciplin.

Kernestof:
-  globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne
-  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring
-  politiske ideologier, skillelinjer
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering

Faglige mål:
-  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå med anvendelse af fagets terminologi
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Materiale - samlet ca. 79 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. EU - valg og højredrejning i Europa

EU – med fokus på valget til højredrejningen i Ungarn

Dette forløb gennemgår EUs opbygning og primære institutioner.  Vi har arbejdet med eksemper på de politiske områder EU beskæftiger sig med,  EUs institutioner og beslutningskraft.
Vi har talt om overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, integrationsprocesser og teorier (føderalisme, funktionalisme, Neofunktionalisme) og EU's såkaldte demokratiske underskud.

Vi har rammet forløbet ind i fortællingen om Victor Orbans Fidez-parti og kontrasteret ideen om nationalt demokrati til EU's værdigrundlag. I den forbindelse har vi overvejeret, hvorfor så mange nationalister i EU føler sig truet af EU? Og hvad man kan og bør gøre når nationalstater i EU udfordrer EUs liberale værdigrundlag.

Vi har også belyst EUs udfordringer og hvordan EU skal agere i forhold til dem, samt set på hvilke grundlæggende uenigheder der skiller partierne i deres fortale og modstand til forskellige aspekter af EU i et afsnit af Debatten.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


- Kernestof:

Politik:
- magt og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa

Materiale - samlet ca. 53 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Køn og generationer 23-08-2024
Skriveøvelse EUs begreber 03-09-2024
Generation Z - Notat 06-09-2024
EU's institutioner og demokrati 24-09-2024
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. USA går til valg - hvorfor så splittet?

I forbindelse med præsidentvalgkampen i USA sætter forløbet fokus på hvordan det politiske system er opbygget i USA - til forskel fra Danmark - og hvordan den stadig større splittelse i USA kommer til udtryk på forskellig vis. Vi ser på hvad der kan være årsager til splittelsen og kommer her ind på mediernes rolle samt de store økonomiske og sociale uligheder samt problemerne med diskrimination.  

Centrale begreber og emner vi  berører:
- magtens tredeling ('checks and balances'), herunder Supreme Courts' og forfatningens rolle, præsidentialisme, to-partisystemet, valgsystemet
- demokratiopfattelser (deltagelses- og konkurrencedemokrati)
- mediernes indflydelse på meningsdannelse (fx medialisering, nyhedskriterierne, politisk dagsorden, spin, framing, priming)
- tech og sociale medier (opmærksomhedsøkonomi, algoritme,  adfærdsdesign, gate-keepere, fake news, ekkokamre, bekræftelsesbias, tribalisme)
- konspirationsteorier (Qanon, 'den dybe stat') og propaganda
- mediernes roller i et demokrati (hyrde-, rednings-, jagt- og vagthunden)
- medieteorier (bl.a. kanyle-, reference- og diskursteorien)  
- magtteorier (magt som resurse, relationer og struktur)
- den amerikanske drøm (indhold og rolle ift. USAs sammenhængskraft)   
- racismeteorier, Borgerrettighedsbevægelsen, Black Lives Matter
- økonomisk ulighed, gini-koefficient, Middle Out vs. Trickle-Down Economics   

Vi har set filmen 'The Sociale Dilemma' og uddrag af 'Inequality for All'

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere

Kernestof:
- kulturelle mønstre i forskellige lande (USA)
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser

Materiale - samlet ca. 91 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Studietursopgave om Europa 11-10-2024
Amerikanske vælgere 25-10-2024
Samf opg - synopsis 1 29-11-2024
Samf opg - mundtlig øvelse 20-12-2024
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 6b. Dansk økonomi - hvilke mål prioriteres?

Forløbet ser på dansk økonomi. Økonomi handler om at man ikke kan få det hele, men må prioritere. Så hvad prioriterer man fremfor andet, hvorfor og med hvilke mulige konsekvenser?   
  
Vi ser på
- Maslows behovspyramide ift. lykkemålinger - økonomi og velfærdstat  
- de økonomiske mål for en god økonomi, og hvilke målkonflikter der er
- det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger
- hvilke muligheder der er for nationalbanken og politikerne for at styre et lands økonomi (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik)
- sociologers kendetegn ved det aktuelle senmoderne samfund

Mens vægten i 2g (forløb 6a) har været på at introducere til grundlæggende økonomiske begreber og styringsmuligheder, har vægten i 3g (forløb 6b) været på de økonomiske mål og målkonflikten mellem vækst og bæredygtig udvikling - som både refererer til en grøn og social bæredygtig udvikling. Især social bæredygtig udvikling og kritikken af BNP som dominerende økonomisk mål har vi sat fokus på bl.a. med inddragelse af Kate Raworth's doughnut-model. Vi har berørt ulighed (mellem lande og internt i lande) og debatten om mistrivselskrisen og sat det i relation til konkurrencestaten og præstationssamfundet. Sociologer som Giddens og Rosa er inddraget for at sætte fokus på hvordan 'tidsånden' og aktuelle samfundsvilkår (fx global konkurrence, klimakrise og krig i Ukraine) også præger - og præges af - de økonomiske prioriteringer, der foretages. Forløbet har søgt at vise hvordan begivenheder i omverdenen påvirker en lille åben økonomi, som den danske, og hermed de prioriteringer, der skal foretages i det danske velfærdssamfund. Det har hertil været et ønske at integrere viden og begreber fra den økonomiske, politiske (ideologier) og sociologiske disciplin.

Kernestof:
-  politiske ideologier, skillelinjer
-  globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne
-  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring

Faglige mål:
-  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Materiale - samlet ca. 88 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition og opdatering af forløb

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer