Holdet 2023 DA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kathinka Skriver
Hold 2023 DA/n (1n DA, 1n DA skr, 2n DA, 3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikation og retorik
Titel 2 Barndom
Titel 3 Nordiske perler
Titel 4 DHO Selvstændighedsbevægelser i Nordatlanten
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Findes der kobberrør i himlen
Titel 7 Modernismer
Titel 8 Diskurser og retorik i undskyldninger
Titel 9 Undskyldningens retorik og diskurs
Titel 10 Tilladte hjælpemidler til eksamen og årsprøve
Titel 11 Værkslæsning - Den kroniske uskyld
Titel 12 Retorik og diskursanalyse 2.0
Titel 13 Tværfagligt forløb mellem dansk og biotek
Titel 14 Dokumentar
Titel 15 Journalistik
Titel 16 Værkslæsning: Bavian
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikation og retorik

Vi arbejder med klassisk retorik i taler og ser desuden på argumentation og ansigtsløs kommunikation på elektroniske kommunikationsfora, herunder lectio.
Eleverne arbejder med Toulmins argumentationsmodel, Bitzers retoriske situation,, Laswells kommunikationsmodel, høfligheds- og samarbejdsprincippet og sproghandlinger.

Følgende tekster gennemgås:
Eksempler på ansigtsløs lectio-kommunikation
Jonas Eika: Tale ved prisoverrækkelsen af Nordisk RÅds litteraturpris 2019
Greta Thunbergs tale ved klimamarche i København 2019
Tessas nytårstale januar 2022
Mathias Zilberbergs debatindlæg: Tonen på sociale medier er benhård, Ugeposten Gribskov, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barndom

Vi ser på barndommen skildret i litteratur og film.
Eleverne arbejder med
metaforanalyse, rim og rytme, novellen som genre, filmsprog og filmiske virkemidler (kameravinkler, billedbeskæring, lydforhold, lysforhold, berettermodel)

Følgende tekster gennemgås:

Yahya Hassan: BARNDOM, YAHYA HASSAN, 2013
interview i Deadline med Yahya Hassan ved Martin Krasnik, oktober 2013
Benny Andersen: Fløjtekedel, Sjælen marineret, 2001
Pia Juul: Min mors stemme, Dengang med hunden 2005
Snart kommer tiden, novellefilm af Line Knutzon og Christian Dyekjær, 2006
Pär Lagerkvist: Far och jag, novelle 1924 (læses på svensk og dansk)
Henrik Pontoppidan En stor Dag, Fra Hyttterne, 1887
HC Andersen: Den lille Idas blomster
Ludvig Holberg: uddrag af Zille Hansdottirs Gynaicologica, 1722
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nordiske perler

Som led i forberedelse på at møde nye kulturer i Island, på Færøerne og i Grønland arbejder vi i et kort forløb med elevstyrede fremlæggelser om deres egen litteratur. Hver nation repræsenteres med en kanoniseret tekst. Hermed arbejder vi med interkulturel kompetence og almen dannelse.

Tekster i forløbet:
Gisles saga, hentet på heimskringla.dk
Hr. Sinclair
Havets moder
Søren Kierkegaard: Hvad vi lære af Himlens Fugle og Markens Liljer, 1843

Fagligt fokus i forløbet:
Kompositionsanalyse
Personkarakteristik
Genretræk: folkeviser, sagaer, myter, eventyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO Selvstændighedsbevægelser i Nordatlanten

Eleverne arbejder med selvstændighedsbevægelser i hhv. Island, Grønland og Færøerne ud fra følgende opgavebeskrivelser:

Opgave 1: Vejen mod islandsk selvstændighed fra midten af 1800-tallet frem til 1944    
1) Redegør for det dansk-islandske forhold fra midten af 1800-tallet frem til 1944.
2) Analysér kildekritisk mindst tre af følgende tekster:
• Gehejmestatsrådets drøftelser om at tilbyde Preussen Island i bytte for Sønderjylland (1864)
• Den Islandske Studenterforenings erklæring om den planlagte koloniudstilling i Tivoli (Berlingske Tidende, 27.12.1904)
• Harald Nielsen om islændingenes ønske om eget flag (1903)
• Den islandske folkeafstemning om Islands uafhængighed (1944)
• Jens Sørensen Vanggaards udtalelse om Islands selvstændighed (1944)
• Christian X’s telegram til islændingene efter selvstændigheden (1944)
• Aarhus Stiftstidende om Islands selvstændighed (30.05.1944)  
• Sven Braschs satiretegning "Den lille islandske hest" i Svikmøllen (1944)
3) Analyser argumentationen og historiebrugen i taler ved 100 året for islandsk selvstændighed i 2018? F.eks. Lars Løkke Rasmussens tale ved fejringen af 100 året for Islands suverænitet (10.10.218) og/ eller: Analysér  og fortolk selvvalgte digte fra Einar Már Gudmundssons digtsamling Orkanens øje fra 2017 (samling af digtsamlingerne KLETTUR Í HAFI fra 1991 og Í AUGU ÓREIDUNNAR fra 1995), f.eks. ”Skæbnens talerstol” (jf. Løkkes citation heraf i talen).
4) Diskutér årsagerne til islandsk selvstændighed og nyere historiebrug.

Opgave 2: Koloniseringen af Grønland fra 1600 til 1850 og fremstillinger heraf
1) Redegør for koloniseringen af Grønland fra 1600-1850.
2) Analysér kildekritisk mindst tre af følgende tekster:
- Kort over Grønlands landfaste forbindelse til Danmark-Norge (1558)
- Jochem de Vries’ maleri ”The Zaandam Shipping Company Claes Tan en Zn’s Greenland-farer ’Zaandam’, whaling”, Rijksmuseum Amsterdam (1722)
- Hans Egedes beretning om den grønlandske dreng Pápas dåb (1725)
- Kobberstik af Hans Egede, som plejer syge grønlændere (1780)
- Hans Egedes beretning om grønlændernes levevis (1721-1736)
- Ægteskabsbetingelser i Grønland (22.03.1753)
- Instrux for Grønland: Om Giftemaal (19.04.1782)
3) Analysér og fortolk fremstillingen af koloniseringen af Grønland samt historiebrugen i:
- Uddrag af B. S. Ingemanns roman Kunnuk og Naja (1842) (s. 116-119 i Undskyld? Kampen om Grønland og Danmarks fælles fortid)
- Uddrag af Kim Leines roman Profeternes i Evighedsfjorden (2012) (s. 120-123 i Undskyld? Kampen om Grønland og Danmarks fælles fortid)
4) Diskutér årsagerne til koloniseringen af Grønland og litterære fremstillinger og historiebrug heraf.  

Opgave 3: Det dansk-grønlandske forhold fra 1950 frem til i dag  
5) Redegør for det dansk-grønlandske forhold fra Grønlands afkolonisering i 1950 frem til i dag.
6) Analysér kildekritisk to eller flere af følgende tekster med fokus på fremstillingen af det dansk-grønlandske forhold:
• Hans Hedtofts forklaring til FN om Danmarks forhold til Grønland, 1950 (fra Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, s. 46)
• Uddrag af DIIS-rapporten ”Afviklingen af Grønlands kolonistatus 1945-1950 – en historisk udredning” (2007) (s. 47 i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid)
• Augo Lynges tale i Landsrådet (1952) (s. 46 i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid)
• Uddrag Helene Thiesens erindringer For flid og god opførsel (2011) (s. 14 i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, s. 46) og yderligere uddrag
• Elise Lidegaards kritik af filmen Eksperimentet i indlægget ”Kynisk spekulation i grønlandsk offermentalitet og dansk uvidenhed” i Kamikposten (2010)
• Thorkild Kjærgaards artikel ”Landsmænd” i tidsskriftet Grønland nr. 2, 2024 (s. 157-158 i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid)
• Søren Rud kronik ”Landsmænd med forskel” i Weekendavisen, 28.05.2014 (s. 160-161 i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid)
7) Analysér argumentationen og historiebrugen i én eller flere af følgende tekster:
- Mette Frederiksens undskyldning til de grønlandske eksperimentbørn (08.12.2020)
- Aki Matilde Høegh-Dams debatindlæg ”Der findes intet Rigsfællesskab, kun dansk herredømme” i Altinget (19.05.2021)
- Emil Chemnitz’ debatindlæg ”Høegh-Dam fordrejer virkeligheden i forsøget på at fremme sin egen politik” i Altinget (02.06.2021)
- Argumenter for og imod bloktilskuddet i Grønland – samfund, økonomi og politik, lærebogen i samfundsfag for gymnasieelever i Grønland, Systime
- Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning (04.10.2022)
- Aki Matilda Høeg-Dams tale ved Folketingets debat om Rigsfællesskabet (12.05.2023)
- Martin Krasniks leder ”Grønland (Danmark)” i Weekendavisen (17.05.2023)
8) Diskutér årsagerne til karakteren af det dansk-grønlandske forhold i dag og nyere historiebrug.

Opgave 4: Færøsk nationalisme og splittelse mellem selvstændighed og samhørighed i Rigsfællesskabet fra 1814 frem til i dag
1) Redegør for færøsk nationalisme og splittelse mellem selvstændighed og samhørighed fra 1814 frem til i dag.
2) Analysér kildekritisk mindst tre af følgende tekster:
- Den danske præst Jørgen Landt om undervisningen på Færøerne (1800)
- Anmodning om folkerepræsentation på Færøerne (31.07.1846)
- Betænkning angående folkerepræsentation på Færøerne (03.09.1946)
- Den færøske købmand Erik Bærentsen om det færøske sprog (anden halvdel af 1800-tallet)
- Den færøske præst V. U. Hammershaimb om det færøske sprog (1844)
- Det færøske landstings vedtagelser for at bevare det færøske sprog (26.12.1888)
- Selvstyrepartiet om Færøernes fremtid (1943)
- Sambandspartiet om Færøernes fremtid (1943)
- Den danske indenrigsminister Knud Kristensens kommentar til Folkeflokkens ønske om løsrivelse fra Danmark (31.10.1945)
- Mogens Dams satiretegning ”Fare, fare, færing” fra Svikmøllen (1946)
- Artiklen ”En gal mand har nu magten i Klaksvig” i Information (25.04.1955)
- Færøernes bloktilskud
3) Analysér argumentationen i følgende tekster:
- Den færøske politiker Høgni Høydal om konsekvenserne af Grundloven fra 1849 i bogen Myten om Rigsfællesskabet (2000)
- Interviewet med færøske politikere i artiklen ”Færøsk selvstændighed tager form på tegnebrættet” i Information (08.06.2015)
- Lars Løkke Rasmussens kommentar til færøsk ønske om udenrigspolitisk selvstyre (2018)
4) Diskutér årsagerne færøsk nationalisme og splittelse mellem selvstændighed og samhørighed i Rigsfællesskabet fra 1814 frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Vi vender blikket mod tidsperioden romantikken, hvor vi læser nogle af teksterne og arbejder med nogle af de forfattere, som kendetegner perioden.

Kanonforfattere og tekster, som vi læser i forløbet:

Adam Oehlenschläger:
Morgenvandring (1805) og Guldhornene (1802)

Her arbejder vi med teksterne og laver kreative opgaver.
I skal skrive et digt i romantikkens ånd, inspireret af digtet "Morgenvandring" og i skal lave et teaterstykke, baseret på "Guldhornene", hvor i skal inddrage besjælede elementer fra digtet, som karakterer.

N.F.S Grundtvig:
Den signede dag med fryd vi ser (1826) - Hanna og Emma
I al sin glans nu stråler solen (1843) - Þordis og Maralene
Hil dig, Frelser og Forsoner (1837) - Mathilde og Maria
Blomstre som en rosengård (1837) - Eldey og Mira
Påskeblomst! Hvad vil du her (1817) - Aviana R, Sara og Aviaja
Velkommen igen, Guds engle små (1824) - Laura og Aviana H.
Det kimer nu til julefest (1817) - Matthías og Baldur
Dejlig er den himmel blå (1853) - Sofie og Janet
Vær velkommen, Herrens år (advent) (1849) - Carl og Baldvin

Vi arbejder med Grundtvigs tanker om kristendommen og om folkelig oplysning. I skal holde oplæge om nogle af Grundtvigs salmer, hvor i skal pege på de romantiske kendetegn i digtene.

Steen St. Blicher:
Sildig Opvaagnen (1828)
Vi arbejder i grupper med analyse af teksten og laver kreative opgaver, hvor i skal forestille jer hvordan det ville være at opleve begivenhederne og hvordan begivenhederne i teksten ville foregå i dag.

H.C. Andersen:
Skyggen (1847)
Klokken (1845)
Vi arbejder med H.C. Andersens "Skyggen" og i skriver stil om "Klokken". Brug "Skyggen" som perspektivernde tekst i analysen.

Andre forfattere:
A.W. Schack von Staffeldt:
Platonisme (1802)

Litterære strøminger, som vi arbejder med:
Romantik
Universalromantik
Nyplatonisme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel 11-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Findes der kobberrør i himlen

Vi arbejder med digtsamlingen "Findes der kobberrør i himlen" af den færøske filminstruktøt og forfatter Katrin Ottarsdóttir som har udgivet film, digte, noveller, kortprosa og romaner.
Mange af hendes værke omhandler forholdet mellem børn og voksne.

Inden vi går i gang med digtsamlingen ser vi filmen Bye Bye Blue Bird fra 1999, som omhandler to unge kvinder, som rejser til Færøerne for at gøre op med deres fortid, efter at have rejst ude i verden i en årrække

Filmen skal bruges som perspektiverende materiale i jeres oplæg om digtene i digtsamlingen.

I holder oplæg i grupper om dele af digtsamlingen.

s. 7-16: Baldur, Mathilde, Sofie, Þórdís
s. 17-29: Baldvin, Janet, Maralene, Aviaja
s. 30-39: Laura, Mira, Sara, Hanna
s. 40-51: Eldey, ‍Carl, Matthias, Maria
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Modernismer

Modernisme fra gennembrud til Heretica

Vi læser litteraturhistorien fra det moderne gennembrud til Blixen og Martin A. Hansen med epokalt fokus på moderne gennembrud, symbolisme, kulturradikalisme, eksistentialisme og modernisme. Forløbet har fokus på idehistoriske og æstetiske strømninger, og der læses drama med fokus på det aristoteliske og det naturalistiske drama samt pragmatik og sproghandlingsanalyse, lyrikanalyse og epik med fokus på novellen som genre samt karakterologi.
Eleverne holder undervejs oplæg om eksistentialisme, Martin A. Hansen
Ved at inddrage nordiske tekster ser vi på det nordiske som element i elevernes globale kompetencer. Og arbejdet med kulturradikalismen indbyder til refleksion over demokratiforståelse.

Læste tekster:

Henrik Ibsen: Gengangere (1883), hentet på www.uio.no  (værklæsning)
Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden (Fra Hytterne, 1887), hentet på henrikpontoppidan.dk
Herman Bang: Frøkenen, 1883 hentet på https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-bang02val-shoot-workid54720

Sophus Claussen: Rejseminder (Pilefløjter, 1899) hentet på www.kalliope.dk
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (Digte 1906, 1906) hentet på www.kalliope.dk
Otto Gelsted: Smukke Adolph, Barnet og Verden, 1934, kopieret fra førsteudgaven
Poul Henningsen: Gribe efter blanke ting, 1940, hentet på https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/man-binder-os-paa-mund-og-haand
Tove Ditlevsen: Den fulde Frihed, fra Den fulde frihed, 1944
Martin A. Hansen: Roden, Martin A. Hansen Roden,
1953 nærværende udgave er hentet på https://krydsfelt-antologi.systime.dk/fileadmin/indhold/Dokumenter/Martin_A__Hansen_Roden.pdf
Karen Blixen: Ringen, 1957 hentet på https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2030
Peter Seeberg: Timeplan, (Om fjorten dage, 1981)
Peer Højholt: Skabningens Suk, 1986, kopieret fra Dansk Litterær analyse, DR-forlag 1999

Klassens skriftlige årsprøve ligger i forlængelse af forløbet om modernismer og er en sammenlignende analyse af HC Andersens sang I Danmark er jeg født, 1850 og Benny Andersen: H C Andersens land, fra Tiden og storken, 1985
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Undskyldningens retorik og diskurs

Intensivt forløb hvor vi mødes fysisk i Island og undersøger med udgangspunkt i aktuelle og historiske begivenheder sproglige karakteristika ved ægte undskyldninger, pseudoundskyldninger og beklagelser.
Eleverne skriver selv undskyldninger til ofre for adoption på vegne af staten.

Der vil være fokus på argumentationsanalyse, retorisk analyse og dokumentaranalyse.
med nedslag i tre temaer:

#metoo
Undskyldning til Grønland
Undsklydning for adoptionssvindel

Vi arbejder med følgende tekster/film
Lisa Villadsen: Den store forskel på undskyldning og beklagelse, k-forum

Morten Østergaards undskyldning https://nyheder.tv2.dk/video/2022-07-03-morten-ostergaard-traekker-sig-som-leder-af-radikale-venstre-6309052616112
Ida Kragh Pedersen: Sådan giver du en god (og en dårlig) undskyldning, Kristeligt Dagblad, 12.7.2024
Frank Jensens facebookopslag 16.10.2020, 20.10.2020

Eksperimentet, spillefilm hentet på filmstriben.dk

Mette Frederiksens undskyldning til grønlandske børnehjemsbørn, 2020 https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951

Det store adoptionstyveri, DR-dokumentarserie, afsnit 1 Den enarmede mor https://www.dr.dk/drtv/episode/det-store-adoptionstyveri_-den-enarmede-mor_484172
Ministerens undskyldning til adopterede børn
https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-flere-afvisninger-siger-minister-nu-undskyld-til-adopterede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte hjælpemidler til eksamen og årsprøve

www.ordnet.dk
www.ordnet.dk/korpusdk
https://islex.arnastofnun.is/dk/
https://iserasuaat.gl/daka/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værkslæsning - Den kroniske uskyld

Værklæsning af Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld
Formål.
Vi læser Klaus Rifbjergs debutroman Den kroniske uskyld.
Forløbet opfylder lærerplanens krav om at læse kanonforfatteren Klaus Rifbjerg Efter vi har læst bogen, ser vi filmatiseringen for at diskutere, hvordan denne har arbejdet med værket, samt komme med en vurdering af arbejdet. Forløbet sluttes af med, at eleverne skriver en analyserende artikel om bogen. Således er det elevernes litterære analysearbejder og nærlæsning, der trænes i dette forløb.
Fagbegreber, som trænes i forløbet: Modernisme og realisme, fortællertyper, tema, sætninger, stil, sprog - herunder slang mm,

Indhold:
For at opnå formålet vil forløbet indeholde, redegørelse, analyser, diskussion og perspektivering ud fra fagbegreberne.

Materialer:
Klaus Rifbjerg - "Den kroniske uskyld" (1958).
Modernisme: https://dansksiderne.dk/index.php?id=5242
Dokument m. stikord til dansk modernisme

Metode:
Læreroplæg, elevoplæg, egenlæsning, højtlæsning, gruppelæsning, gruppearbejde mm.

Evaluering
Læreren vurderer efter hvert modul, i hvilket omfang eleverne opnår formålet. Derudover vil der flere gange i forløbet være en evaluering, hvor eleverne byder ind med ideer til andre arbejdsmetoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Retorik og diskursanalyse 2.0

Formål:
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at foretage en kritisk argumentationsanalyse. Eleverne skal kunne identificere påstanden i en tale og i en skrevet tekst for at kunne reflektere over spørgsmålene: ”Hvad vil talen eller teksten” ”Hvordan er talen eller teksten opbygget, og hvilke belæg hviler påstanden på?”. Udover at arbejde med kernestoffet retorisk analyse og argumentationsanalyse inden for det sproglige stofområde, er forløbet også tænkt således, at det skal kunne bruges af eleven i hverdagen ved at styrke elevens kompetence i kritisk tænkning. Denne kritiske tænkning skal også bruges idet forløbet skal komme ind på diskursanalyser. Her skal eleven blive i stand til kunne gennemskue diskursen i en tekst, og kunne udpege nodalpunkt, ækvivalenskæder, differenskæder, flydende betegnelser og tale om hegenomi og antagonomi. Således skal eleverne  blandt andet  kunne bruge de argumentatorisek og diskursanalytiske værktøjer til at gennemskue reklamer, politiske budskaber og venners udtalelser, og her skal eleven kunne skelne de gode argumenter fra de dårlige, således at eleven kan indgå i reflekteret debat og dialog med sin omverden. Forløbet er således også tænkt som alment dannende og som en styrkelse af elevens demokratiske færdigheder.

Indhold:
Forløbet vil tage udgangspunkt i den viden eleverne allerede har om appelformer. Her vil vi tale om, hvad vi kan huske, og arbejde med en reklame for at få appelformerne genopfrisket. Herfra vil eleverne gennem øvelser og med udgangspunkt i Kapitel 5 "Argumentation – Toulmins model" fra Helle Borups Ud Med Sproget blive introduceret til og arbejde med Toulmins model.  Når teorien bag modellen er på plads, vil eleverne skulle arbejde med forskellige taler for at bruge modellen i praksis. Herudover vil vi arbejde Ciceros retoriske pentagram, genre, troværdighedsdyder mm.

Materialer:
Kapitel 4 "Vi forstår både med hjernen og hjertet - appelformerne" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 5 ”Argumentation – Toulmins model” i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 6 "Genren - en aftale med din modtager" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Kapitel 7 "Situationen bestemmer" i Ud Med Sproget af Helle Borup
Diskursanaluse - Håndbog i dansk - Systime - https://hbdansk.systime.dk/?id=202

Greta Thunbergs tale i FN
Tessas nytårstale
Marys tale til Frederiks 50 års fødselsdag.
Svend Brinkmanns nytårstale 2019
Verdens groveste læserbrev.
Kronik af Jan Sonnergaard: "Alkoholen kan være en fantastisk øjenåbner".
Kronik i JP: "#Meetoo mænd opfører sig som på savanen".



Metode:
Nærlæsning af teoretiske tekster og af analysetekster. Læreroplæg, klassediskussioner,  elevoplæg, analyser af tekster og taler i grupper og enkeltvis, fælles opsamlinger af analyser,

Evaluering:
Der vil ske en løbende evaluering af elevernes arbejde i timerne, samt en slutevaluering med opsamling på forståelse af fagbegreber.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20,49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tværfagligt forløb mellem dansk og biotek

Formål.
I dette forløb skal eleverne klædes på til at skrive en SRP. Således skal de i forløbet designe en opgave, der rummer både naturfaglige og hummanistiske metoder. Således skal eleverne stille en problemformulering inden for et selvvalgt emne, og de skal finde materialer, der kan anvendes til at svare på problemformuleringen. De skal også komme ind på de metoder der kan anvendes inden for de to fag for at få begge fagene i spil. Afslutningsvis skal de lave en opstilling for hvilke overskrifter der kan sættes i et redegørende, et analyserende og et diskuterende/perspektiverende afsnit.
Det er meningen at eleverne designe opgaven, de skal ikke løse opgaven.

Indhold:
Forløbet skal indeholde et frit og kreativt rum, hvor eleverne kan inspirere hinanden med gode ideer og have dialog med lærerne om deres tilgang til emnet. Her skal eleveren designe deres opgave, og de skal til slut fremlægge deres design for klassen.

Metode:
Forløbet kommer til at baseres sig på gruppearbejde, hvor grupperne hjælper hinanden med at laver deres design for opgaven. Enten som fælles design eller individuelt i gruppen Dette gruppearbejde støttes af læreroplæg om metoder inden for danskfaget og bioteknologi. Fag, som repræsenterer naturvidenskabelige og hummanistisk metode.

Materialer:
Materialerne er som udgangspunkt en opskrift på hvilke punkter en SRP skal bestå af. Herefter er det de materialer, som eleverne finder, der bliver bærende for forløbet.

Evaluering:
Eleverne bliver gruppeevalueret løbende gennem deres arbejde med at lave et design for opgaven. Herefter kommer en afsluttende evaluering af deres oplæge og deres samlede materialer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dokumentar

Formål:
I dette forløb, skal klassen lære om dokumentargenren med særligt fokus på dokumentarfilm og dokumentarserier. Således skal eleverne kunne analysere hvilken af de tre klassiske dokumentarformer en film/serie anvender. Desuden kunne analysere hvilke autenticitetsmarkører og fiktionskoder der er anvendt. Således skal eleverne blive i stand til at diskutere, hvordan genstandene for dokumentaren er fremstillet og hvilke etiske spørgsmål denne fremstilling rejser. Endvidere skal eleverne være i stand til at diskutere, hvllken type seer, dokumentaren henvender sig særligt til.

Indhold:
Forløbet vil indeholde en del tid med at se dokumentarfilm. Basis for det videre analytiske arbejde vil være det teoretiske stof om autenticitetsmarkører, fiktionskoder, filmiske virkemidler herunder kameraindstillinger. Dette suppleres med læreroplæg samt elevoplæg.

Metode:
Metodisk skal eleverne arbejde med dokumentarfilmene ved eget arbejde, samt gruppearbejde og gruppefremlæggelser om selvvalgt materiale. Således arbejder vi i fællesskab med de forskellige dokumentargenrer med tilhørende filmiske virkemidler. Afslutningsvis vælger eleverne selv en dokumentarfilm/serie, som de analyserer og fremlægger for klassen.

Materiale:
"DOX - Forløb i medier", kap 2+3 om Autenticitetsmarkører og de 3 klassiske dokumentargenrer.
Håndbog i dansk - Systime. https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
om fiktionskoder, kameraindstillinger og filmiske virkemidler.
Dokumentarfilm: "Kampen om Grønland". CPH:DOX 2020.
Film: "Borat", Larry Charles, 2006.
Dokumentarfilm: Den store aktion.
https://www.youtube.com/watch?v=vu0xxnk3TrU
Dokumentarserie: Gintberg på kanten - Nuuk.
https://www.dr.dk/drtv/episode/gintberg-paa-kanten_-nuuk_53299
Dokumentarserie: "Sirius - en ny mand på kysten", 01:06, DR. 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/sirius_-ny-mand-paa-kysten_347466

Evaluering:
Efter hvert modul evalueres elevernes svar på spørgsmål og deres observationer i dokumentarfilmene og i brugen af det teoretiske materiale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Journalistik

Formål:
I forløbet, ”Journalistik, skal vi arbejde med de 3 hovedgenrer inden for journalistikken, nyheder, opinion og fortællende journalistik. Således skal arbejdet med de 3 genrer sikre, at eleverne kan genkende genren og kunne analysere tekster inden for hver genre med de rette analyseværktøjer. Ligeledes skal eleverne kunne tage kritisk stilling til journalistiske artikler i danske medier. Gennem analysen skal de kunne se, hvilke kriterier og greb der bruges i medieteksten og tage stilling til det hensigtsmæssige i brugen af disse kriterier og greb. Derudover skal eleverne også kunne tage stilling til måden, som en artikel modtages af læseren.
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne anvende følgende fagbegreber:
Nyheder og nyhedsartikel.
Fortællende journalistik
Opinion.
Nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Appelformer
Argumentation
Sproglige virkemidler
Rubrik, underrubrik, faktaboks og spalte
Kernelæser

Indhold:
Eleverne vil med dette forløb få kendskab til de ovenstående fagbegreber. Disse elementer skal støtte eleverne i at kunne analysere journalistiske artikler såvel web-som i papirbaserede artikler. Heri vil der indgå analysetekster fra danske aviser. Disse analysetekster vil være aktuelle for tiden, så eleverne understøttes i at læse om emner, de formentlig har kendskab til i forvejen. Derudover  vil vi tale om, hvilke læsere, der er til de forskellige aviser.

Materiale:
Artikelfagsprog: https://indidansk.dk/uf/120000_129999/121559/89876b040725811af621e6d9f0503bec.pdf
Avisgenrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=218&L=0#c675

Dokument om "Avisens læsere" (Hvem læser hvilke aviser).

Om nyhedskriterierne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466#c11454
Genretræk ved en nyhedsartikel: https://indidansk.dk/nyhedsartikel-genretraek
Nyhedstrekanten: https://indidansk.dk/nyhedstrekant

Nyhedstrekanten: Nyhedstrekanten | Analysesiden + Ind i dansk - Hjælp til analyse og skrivning i danskundervisningen og opslagsværk over alle de vigtigste fagbegreber.

Genretræk debatindlæg: https://indidansk.dk/debatindlaeg-genretraek


Nyhedsjournalistik i Ekstrabladet: . "Mette Frederiksen: - Fortsat en fundamental uenighed om Grønland".
Nyhedsjournalistik i Berlingske: "Eksperter: I en Trump handel taber enten Grønland eller USA".

Debatindlæg i Politiken: "Du er fucking sexist, Niarn!" (2004)
Debatindlæg i Politiken: "Jeg er fucking realist, Hanne" (2004)

Fortællende journalistik i Familie Journalen: ”Håbet er drivkraften” (2015).
Fortællende journalistik i Jyllandsposten: "Brandkatastrofen: Som om solen kom for tæt på". (2004).

Metode:
Klassen vil arbejde med forskellige metoder. Ift. læsning af tekster arbejder klassen hovedsageligt med egen læsning, fordi alle elever er stærke i den disciplin.
Analysearbejdet vil i store træk foregå som gruppearbejde, som understøttes af læreren. Her er samarbejdet som skal styrkes, og det elev-sparring som anses for den bedste måde at får eleverne til at opnå forløbets formål.
  Ift. læring af teoretisk stof vil metoden blande sig mellem læsning, læreroplæg og gruppevis arbejde med definition af begreberne.

Evaluering:
Efter hver undervisningsgang vil der være en evaluering i form af fælles opsamling på tavlen, hvor læreren vurderer, om der er mangler i elevernes viden. Det er formålet for hver undervisningsgang, som ligger til grund for vurderingen.
  Derudover vil læreren løbende evaluere elevernes forståelse af de det teoretiske stof, og elevernes evner til at anvende teorien i analyser af journalistiske tekster.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Værkslæsning: Bavian

Formålet:
Forløbet med forløbet er at opfylde kravet om den sidste værklæsning. Der var særlig fokus på analyse af fortælleren (herunder den upålidelige fortæller), fremstillingsformer og fortolkning . Derudover skal vi repetere personkarakteristik, komposition, konflikt, spændingskurve og tema. Dermed skal eleverne blive i stand til at lave en fuld analyse af en novelle. Således vil forløbet også fungere som eksamenstræning.

Indhold.
Forløbet vil indeholde læreroplæg, gruppearbejde, egen-læsning, elevoplæg og fællesdiskussioner.

Metode:
Eleverne arbejde både individuelt med novellerne og i par. Til slut havde eleverne i grupper ansvar for en novelle, som de skulle analysere og fremlægge for hele holdet, hvorefter klassekammeraterne kunne stille spørgsmål og diskutere novellen.

Materiale:
Novellesamling: Naja Marie Aidt; Bavian, Gyldendal (2006).
Teoretisk kompendium hvori de relevante fagtermer er beskrevet.

Evaluering:
Forløbet bliver løbende evalueret af elever og lærere. Eleverne skal evaluere hinanden ud fra de oplæg de holder. Læreren evaluerer elevernes evaluering og elevernes eget arbejde.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Formål:
Gennemgå det faglige stof, som klassen har været gennem i 1.2.3.G. Således skal forløbet genopfriske den viden, som eleverne har. Endvidere skal forløbet fungere som forberedelse til mundtlig eksamen.

Indhold:
Forløbet vil hovedsageligt bestå af elevoplæg, som viser hvilke fagudtryk der er brugt i de forskellige forløb. Samt de tekster, der er arbejdet med. Derudover vil der være samtaler elever og lærer imellem, som skal rydde eventuelle uklarheder om det faglige stof til side.

Metode:
Elevoplæg, som indgang til samtale. Samt læreroplæg om uklerheder i fagligheden.

Materialer:
Alle brugte materialer over de 3 år.

Evaluering:
Hele forløbet er en lang evaluering af klassens faglige viden. Derved skal der evalueres på viden og uklarheder i en formativ evaluering over alle forløbene.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,96 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer