Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Holst
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Selvstændighed eller samhørighed?
Titel 2 Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge
Titel 3 Danmarks tilblivelse og kristendommens indførelse
Titel 4 4. Enevælde og oplysningstid
Titel 5 5. Revolutioner
Titel 6 Historiske taler - et miniforløb
Titel 7 Revolutioner (igen) og nationalismen
Titel 8 Industrialismen og Europas dominans
Titel 9 Første verdenskrig & nye stater
Titel 10 Miniforløb: Rusland og den russiske revolution
Titel 11 Mellemkrigstid - efter børskrakket 1929
Titel 12 2. verdenskrig og holocaust
Titel 13 Den kolde krig og dansk velfærd (1945-1991)
Titel 14 Krig, kaos og kriser 1991 - 2026
Titel 15 Kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Selvstændighed eller samhørighed?

Hvad kendetegner Færøerne, Grønland, Island og Danmarks fælles fortid?
Hvordan har politiske repræsentanter for de nordatlantiske selvstændigheds- og samhørighedsbevægelser fremstillet forholdet til Danmark, og hvilke visioner har de på den baggrund haft for Nordatlanten? Hvordan har danske politikere fremstillet forholdet til Nordatlanten? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de nordatlantiske selvstændigheds- og samhørighedsbevægelser? Og hvor skal Nordatlanten hen i fremtiden? Det er de centrale problemstillinger i dette forløb, som er et pilotprojekt udviklet i regi af NordUng (se evt. https://nordeniskolen.org/da/temaforloeb/selvstaendighed-eller-samhoerighed/?culture=da), og som har dannet udgangspunkt for elevernes danskhistorieopgave i slutningen af 1.g.

FAGLIGE MÅL
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks tilblivelse
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder

MATERIALER
-Hans Peter Kleemanns fotografi af Hans Egede-statuen i Nuuk med blodrød maling og hvid ”DECOLONIZE”-graffiti, berlingske.dk, 23.06.2020, https://www.berlingske.dk/politik/groenlandsk-folketingsmedlem-vil-fjerne-omdiskuteret-hans-egede-statue (1 s.)
-Gribskov Gymnasiums studenterbillede af nordatlantiske gymnasieklasse, instagram, 27.06.2023, https://www.instagram.com/p/CuAPO8psVFR/?utm_source=ig_web_copy_link&igshid=MzRlODBiNWFlZA== (1 s.)
-Uddrag af Vagn Wåhlins fremstilling af ”Færøernes historie”, danmarkshistorien.dk, 2011, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faeroeerne (4 s.) - nu på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Færøernes_historie
-Uddrag af Agnes Arnórsdóttirs fremstilling af ”Islands historie”, danmarkshistorien.dk, 2018, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/island (6 s.) - nu på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Islands_historie,_ca._870-
-Uddrag Axel Kjær Sørensens fremstilling af ”Grønlands historie”, danmarkshistorien.dk, 2020 (8 s.) - nu på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Grønlands_historie
-Udenrigsministeriets skrivelse om ”Selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland”, 2023, https://um.dk/udenrigspolitik/lande-og-regioner/rigsfaellesskabet/selvstyreordningerne-paa-faeroeerne-og-i-groenland (1 s.)
-Den islandske studenterforenings erklæring om den danske koloniudstilling, Berlingske Tidende, 27.12.1904, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-islandske-studenterforening-erklaering-om-den-planlagte-danske-koloniudstilling-i-berlingske-ti (1 s.) - nu på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_islandske_Studenterforening_Erklæring_om_den_planlagte_danske_koloniudstilling,_i_Berlingske_Tidende_27._december_1904
-Folketingsmedlem for Venstre Jens Sørensen Vanggaards udtalelse om Islands løsrivelse, 1944, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/6-island-1800-ff/island-bliver-en-republik/ (0,5 s.) - nu på: https://historielab.dk/tema-6-vejen-mod-islandsk-selvstaendighed-1800-1944/
-Kong Christian X’s telegram til islændingene efter Islands løsrivelse, 1944, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/6-island-1800-ff/island-bliver-en-republik/ (0,5 s.) - nu på: https://historielab.dk/tema-6-vejen-mod-islandsk-selvstaendighed-1800-1944/
-Lederen af Selvstyrepartiet Torstein Petersens udtalelse under valgkampen til Lagtinget, Politiken, 11.06.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.) - nu på: https://historielab.dk/tema-8-faeroesk-fremgang-efter-1945/
-Samhørighedspartiets udtalelse under valgkampen til Lagtinget, Børsen, 14.08.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.) nu på: https://historielab.dk/tema-8-faeroesk-fremgang-efter-1945/
-Nationaltidendes dækning af det færøske ønske om selvstændighed, Nationaltidende, 11.06.1943, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.) - https://historielab.dk/tema-8-faeroesk-fremgang-efter-1945/
-Folketingsmedlem Augo Lynges tale om Grønlands statsretlige stilling i Landsrådet, 08.09.1952, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/8-faeroeerne-1950/selvstaendighed-eller-ej/ (0,5 s.) - nu på: https://danmarkshistorien.lex.dk/Augo_Lynge_Grønlands_fremtidige_statsretlige_stilling,_1952
-Folketingsmedlem Aki-Mathilde Høegh-Dams debatindlæg ”Der eksisterer ikke noget Rigsfællesskab, kun dansk herredømme”, altinget.dk, 19.05.2021, https://www.altinget.dk/artikel/siumut-der-eksisterer-ikke-noget-rigsfaellesskab-kun-dansk-herredoemme (3 s.)
-Statsminister fra Venstre Hans Hedtofts forklaring i FN, om hvorfor Danmark fortsat havde Grønland som koloni i 1950, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/9-groenland-koloni-amt-selvstyre/fra-det-primitive-til-det-civiliserede/ (0,5 s.) - nu på: https://historielab.dk/tema-9-groenland-fra-amt-til-selvstyre-fra-1950/
-Statsminister fra Socialdemokratiet Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning, 04.10.2020, https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-4-oktober-2022/ (0,5 s.)

OMFANG
I alt: ca. 30 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge

Hvad kendetegner Aristoteles' forskellige styreformer? Hvilke konsekvenser fik Perserkrigene for demokratiet i Athen? Hvem kritiserede demokratiet og hvorfor? Hvilke konsekvenser fik Den Peloponnesiske Krig mellem Sparta og Athen? Det er forløbet centrale problemstillinger i dette introduktionsforløb til historiefagets kildekritiske metode og faglig læsning i historiefaget.

Faglige mål:
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Historiefaglige teorier og metoder
-Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500

Materiale:
-Perikles' gravtale, fra: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187#c311 (1 s.)
-Athenernes statsforfatning, fra: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188#c314 (1 s.)

Supplerende materiale:
-Frederiksen, Peter: "Det antikke Grækenland: Demokratiets vugge" i: "Vores verdenshistorie: De ældste tider", 2024, Columbus, https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 (ca. 29 s.)

Omfang: I alt ca. 30 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks tilblivelse og kristendommens indførelse

Hvordan blev Danmark til i vikingetiden? Hvorfor indførte Harald Blåtand kristendommen i Danmark i 960? Hvilke konsekvenser fik kristendommens indførelse i Danmark for magtforholdene i samfundet i middelalderen? Og hvorfor blev reformationen indført i Danmark i 15636? Det er de centrale problemstillinger i dette forløb over centrale udviklingslinjer i dansk historie, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Diskutere periodiseringsprincipper
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks historie  
-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks tilblivelse
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
-Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Materialer:
-Plakat fra folkeafstemningen i 1920, fra: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141 (1 s.)
-Plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020, fra: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141 (1 s.)
-Uddrag af "Den angelsaksiske krønike", 793, fra: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142#c299 (1 s.)
-Chr. 3.'s erklæring om reformationen, 1536, fra: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193#c428 (1 s.)

Supplerende materialer:
-Frederiksen, Peter: "Danmark bliver til (ca. 800-1050)", "Kirken, kongen og folket (1050-1500)" og "Bruddet med den katolske kirke (1500-1660)" i: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2024., https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131, https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132 og https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (ca. 90 s.)
-Danmarks Radio: "Historien om Danmark: Vikingetiden", 2017, 3) https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 (10 s.)
-Danmarks Radio: "Jellingstenen lyver: Propaganda i runer", 2011, https://www.dr.dk/ligetil/kultur/jellingstenen-lyver (1 s.)

Omfang: ca. 105 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Enevælde og oplysningstid

Enevælde og oplysningstid
Bog: Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk ekspansion

1. time (16.08.2024)

Lejrskole på Sandoy.
Lokal historie: Færøske folkesagn: Harra Klæmint og Gívrinar hol (skaldskapur av mannamunni), Færingesaga (friprosateori og bogprosateori + kildekritik) + færøsk sproghistorie    

2. time (20.08.2024)

Gennemgang af pensum i Danmark + introduktion til Oplysningstid

3. time (23.08.2024)

Oplysninstid (p131)
Menneske og samfund (p156)
Straf og børneopdragelse (p157)

Kilde C: Lovfastsatte korporlige straffe i 1700-tallet (Efter Danske Lov (1683) med ændringer til 1760)

Kilde C: Jeremy Bentham (1791) Uddrag af Panoptikon (Opsynshuset).

4. time (27.08.2024)

Religion og oplysning (p158)
Videnskab og oplysning (p159)

5. time (28.08.2024)

Den oplyste enevælde (s.160)
Oplysning i Danmark  (p161)

6. time (03.09.2024)

En kongelig affære (2012)
https://nam.mitcfu.dk/CFUFILM1070696

7. time (10.09.2024)

Kilde A - Rigsarkivet_struensee_kilde_TRYKKEFRIHEDSFORORDNING.pdf
Kilde B - Rigsarkivet_struensee_kilde_SMAEDEBILLEDE.pdf

Vi inddrager disse kapitler, som I har læst før:
Religion og oplysning (p158)
Videnskab og oplysning (p159)

8. time (11.09.2024)

Vi arbejder videre med "En kongelig affære" + Kilde A og Kilde B
Religion og oplysning (p158)
Videnskab og oplysning (p159)

PADLET: Oplysningstid - NGK 2023-2026

9. time (17.09.2024)

Den oplyste enevælde (p160)
Oplysning i Danmark  (p161)

10. time (24.09.2024)

1. François Voltaire (1694-1778): Tolerance (p300)
2. Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki (p301)
3. Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen (1771) (p302)

Hvilken rolle spiller oplysningstid i:
Færøerne + Island
Danmark + Grønland
Resten af Norden + Europa/Vesten  

CJE borte i forbindelse med studietur.
Hjemmearbejde 01.10.2024:  DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid

11. time (08.10.2024)

4. Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (1762)   (p303)
5. Ludvig Holberg: Moralske tanker (1744)  (p304)
6. P.A. Heiberg: Politisk Dispache i For sandhed (1798)  (p305)

12. time (09.10.2024)

7. Søren Krarup m. fl.: Virkelighed og utopi (2005) (p306)
8. John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2002) (p307)

Overblik (p163)
Tidslinje(p164)

13. time (22.10.2024)

Afslutning og opsamling af oplysningstid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Revolutioner

Fransk revolution

Bog: Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk ekspansion

14. time (23.10.2024)

Introduktion til revolutioner
Diskussion: nationalisme og nationale symboler
Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark (Danmarkshistorien.dk)
Den franske nationalsang (La Marseillaise)
Den danske nationalsang (Det er et yndigt land)
Den islandske nationalsang (Lofsöngur)
Den grønlandske nationalsang (Nunarput utoqqarsuanngoravit - "Vort ældgamle land")
Den færøske nationalsang (Tú alfagra land mítt)

15. time (06.11.2024)

Udflugt til Tórshavn - Tema om magtens tredeling: Dømmende, lovgivende og udøvende (Montesquie)
Miðlahúsið (Mediehuset)
Tinganes og Landsstýrið (Landsstyret)
Løgtingið (Lagtinget/Det færøske parlament)
Úti á Reyni (Vi går en tur igennem den gamle bydel i Torshavn og hører om straf og straffemetoder)

16. time(11.11.2024)

1) Revolutioner
2) Kolonisternes revolution
3) Enevældens Frankrig
The Decloration of Independence (Uddrag fra den Amerikanske Uafhængighedserklæring) Uafhængighedserklæringen 1776

17. time (19.11.2024)

4) 1789
5) Revolutionen på arbejde
6) Rædselsherredømme

18. time (20.11.2024)

7) Tre forskellige tolkninger af Den Franske Revolution
8)  Den Franske Revolutions betydning

19. time (26.11.2024)

KILDE:  1. Cahiers des doléances 1789
KILDE:  2. Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution
KILDE: 3. Forfatningen af 1791 | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration

20. time (03.12.2024)

4. Svar på det frække spørgsmål: Men hvad er en sans-culotte? | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
5. Rædselsherredømmet | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
6. Den kejserlige katekismus | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration

21. time (04.12.2024)

Tidslinje over Den Franske Revolution
'Den franske menneskerettighedserklæring' i Kiøbenhavnske Tidender, 4. og 11. september 1789 – Danmarkshistorien | Lex
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
BEK nr 423 af 20/05/1996, Justitsministeriet
FN's Menneskerettigehdserklæring fra 1948
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historiske taler - et miniforløb

Miniforløb: Historiske taler

22. time (04.12.2024)

Introduktion til miniforløb om historiske taler.

Brainstorm og fælles diskussion om et udpluk af taler – både taler, der er afholdt til personlige arrangementer såsom skoleafslutninger, fødselsdagsfester, arrangementer, men også historiske taler, som eleverne kender.

Hvorfor er de historiske.
Hvornår går en tale hen i historiebøgerne?

Uddrag på 1 min: Martin Luther King Jr. 'I have a dream' speech

23. time (12.12.2024)

Mindetale efter angrebene i Oslo og Utøya - Røst
I dag er det tid for sorg.pdf
Historiske arbejdsspørgsmål til Jens Stoltenbergs tale.docx
Utøya - massakren i norge | Faktalink

24. time (16.12.2024)

Uddrag fra to taler - Trump og Reagan.docx
Uddrag fra tale: Donald Trump: "Build that Wall" (2017)
Uddrag fra tale: Ronald Reagan: "Tear down this wall" (1987)
The mistake that toppled the Berlin Wall

25. time (17.12.2024)
DRTV - Amerikanske taler der ændrede verden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Industrialismen og Europas dominans

Industrialiseringen:
I forløbet ingår eleverners præsentationer af følgende emner:

Industrialismen: Hvad var den? Vilke ændringer?
Hvorfor England?
Liberalismen
Arbejderners vilkår
Marxismen
Industrialismens anden fase: Tyskland eller USA
Arbejderbevægelsen

I forløbet ingår også introduktion til Islands historie: Emner (i hovedtræk):

Islands politiske historie (kort oversigt)
Islands økonomiske historie (kort oversigt igen)

Europas dominans
Europa som verdens politiske centrum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Første verdenskrig & nye stater

Første verdenskrig:

Emner (i hovedtræk):
Storpolitik i Europa
Krigsudbruddet 1914
Krigens forløb og dens omkostninger
Årsaker til krigens udbrudd
Danmark og krigen
Freden og Versailles-traktaten
Krigens og fredens konsekvenser


I forløbet ingår også Islands suværenitet (1918): Emner (i hovedtræk):

Nationalisme på Island og kampen for suværenitet i 1800-tallet
Island og Danmark i første verdenskrig
Den dansk-islandsk forbundslov 1918
Island, Grønland og Canada i middelalderen
Islands værste naturkatastrofer. Katastrofer i Danmarks, Grønlands og Færøernes historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Mellemkrigstid - efter børskrakket 1929

Formål: At forstå de politiske, økonomiske, sociale og idemæssige forhold i Tyskland, Danmark og USA mellem de to verdenskrige (1919 – 1938). At kunne se hvordan økonomiske kriser, får negative konsekvenser på tværs af landegrænser.  Hvordan det lykkedes Hitler at blive Kansler og hans indførsel af racepolitik, samt de konsekvenser det hele også skaber i Danmark, som også har sine egne problemer med velfærden.  
Indhold:
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- Formuler historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Natonale, regionale og globale konflikter
- Holocaust (optakt)
- Historie faglige teorier og metoder
Metode:
- Forskellige arbejdsmetoder; individuelt, par, grupper
- Øvelser fra Historielærens øvelsebog: Det funktionelle kildebegreb, rap-battle og 100 meter løb
- Elev oplæg
Materiale:
- C.J. Bryld. Verden efter 1914 – Dansk perspektiv: Kap. 4 Krisen i 30’erne
- Grundbog til Danmarkshistorien: Dele af kap. 8. Verdenskrige og verdenskrise, 1914-1945
- Det Tredje Rige
- J. A. Poulsen Det historiske overblik kap. to verdenskrige og en halvleg 1914-45
- P Nedergaard USA- politik, økonomi og samfund, kap. 2.8. New Deal
- Tyskerne og Nazismen kap. 3.2 og 3.3. + teksten 3.3.

- Historielærerens øvelsesbog s.56-63
- Vores Verdenshistorie - problemformulering

Kildetekster:
- NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920 (i T og N kap. 2)
- Adolf Hitler om den nationalsocialistiske bevægelse, 27. februar 1925 (i T og N kap. 2)
- Luise Solmitz om den nazistiske magtovertagelse, 1933 (i T og N kap. 1)
- Nikolaus Sieveking om den nazistiske magtovertagelse, 1933 (i T og N kap. 1)
- Annita og Heinrich Peters om nazificeringen af samfundet i Nordtyskland, maj 1933 (i T og N kap. 3)
- Franklin D. Roosevelts tiltrædelsestale, 4. marts 1933
- De konservatives valgplakat og statistik for mandatfordeling fra valget i 1935 (google og wiki/lex)
- Angreb på jøder, november 1938 (i T og N kap. 3)

Videoer/dokumentar:
- The Wall Street Crash and its impact on Germany - Weimar and Nazi Germany
o https://www.youtube.com/watch?v=bj6RIHbU7bs
- Who ruled Germany before Hitler? Weimar Republic (1918–1933)
o https://www.youtube.com/watch?v=EJIHWjvo7v8
- DR.DK Historien om Danmark – Det svære demokrati fortalt af Lars Mikkelsen
- What few people know about the program that "saved" America
o https://www.youtube.com/watch?v=VWvA26V4wk0

Evaluering:
- 100 meter løb: I tre grupper skal hver gruppe lave en menneskelig tidslinje med vigtige årstals nedslag fra forløbet. Hver gruppe får sit eget land, DK, T eller USA. Efter forberedelse - går vi ud, hvor hver gruppe nu skal lave deres menneskelige tidslinje.
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21,77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 2. verdenskrig og holocaust

Formål:  At kunne forklare hovedtræk af krigens forløb, hvilken periode det gik godt for tyskerne og hvornår det vender.  Herudover at få en bedre forståelse af holocaust og besættelsen af Danmark.  Forløbet vil være bygget op omkring krigen 6 faser jf. Bryld Verden efter 1914. Fra tysk invadering af Polen i 1939 til Tysklands totale kapitulation i 1945. Under hver fase vil holocaust, antisemitisme og forfølgelsen af de ikke rene være i fokus, samt i relevante faser inddrages besættelsen af det danske kongerige. Under forløbet vil historiebrug være i fokus gennem øvelser med især fiktion, så som film, bøger, brætspil m.m. som er baseret på 2. Verdenskrig eller Antisemitisme.
Indhold:
Fokus på følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- Analyser eksempler på samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabene.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmark, Europas og verdens historie – 1939 - 1948
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Holocaust
- Politiske ideologier og deres kamp
- Historiebrug og -formidling

Metode:
- Forskellige arbejdsmetoder; individuelt, par, grupper, matrix
- Øvelser fra Historielærens øvelsebog: quiz og byt
- Elev oplæg med plancher
- film
Materiale:
- Historiebrug På sporet af historien anden udgave.pdf
Fremstillinger:
- Folkedrab.dk
- Verden efter 1914 kap. 5. Anden verdenskrig (systime)
o Faserne s. 148 - 149
- Anden verdenskrig kap. 3-6 af J. Sørensen, N. W. Olesen  (systime)
- Tyskerne og Nazismen kap. 4 Den nazistiske krig (systime)
- En grundbog til Danmarkshistorien kap. 8 Verdenskrige og verdenskrise, 1914-1945 (systime)
- Lex.dk – 9.april, modstandbevægelsen + generel søgning til selvstændig informationssøgning
- Modstandsbevægelsen af Jakob Sørensen (systime)
Film/video:
- Anden verdenskrig del 1 af 3: https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q
- Spillefilmen Dunkirk
Andre materialer:
- Uddrag af Anna Franks dagbog – jødelove m.m.
- Uddrag af Verdens vinter af Ken Follett – Drab af handikappet børn
- Secret Hitler (brætspil)
- Gobelinen – Yngre Glyksborgere (20.århunrede) – arslonga.dk
- Slaget ved Dunkerque Historierejser.dk
- https://trap-groenland.lex.dk/Gr%C3%B8nland_under_2._Verdenskrig
- Kampen om Arktis – Rigsfællesskabet - Anden Verdenskrig (PDF’en)
- https://www.2verdenskrig.dk/faeroeerne-besat/
- https://historienet.dk/samfund/hvorfor-forlod-island-rigsfaellesskabet
- https://da.wikipedia.org/wiki/Invasionen_af_Island
- https://lex.dk/Bornholms_bes%C3%A6ttelse_1940-1946

Kilder:
- Oprop! – (flyversedel besættelsen af Danmark 9.april 1940)
- Hitlers tale 1. september 1939 (kilde 7 i Anden Verdenskrig kap. 3)
- Tre feltpostbreve fra tyske soldater på Østfronten (Kilde 10 i Anden Verdenskrig kap 4.)
- Partisanen Maria Timofejevna Savitskaja-Radjukevitj fortæller om livet under tysk besættelse (Kilde 11 i Anden Verdenskrig kap. 4)
- Låne leje lov (Kilde 12 i Anden Verdenskrig kap. 4)
- Præsident Roosevelts tale efter japanernes angreb på Pearl Harbor, 8. december 1941 (kilde 13 i Anden Verdenskrig kap.  4)
- Kildesæt - holocaust
o Kilde 1. Uddrag fra Anna Franks dagbog – Mellem s. 13 – 270
o Kilde 2. Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka
o Kilde 3. Brev fra Gestapo om beordringen af deportation af jøderne i Schwerin, 6. juli 1942
o Kilde 4. Billede af Jødestjernen


Evaluering:
Brætspillet – Secret Hitler – Historiebrug – opsamling på refleksioner og undring før vi går på juleferie
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20,47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den kolde krig og dansk velfærd (1945-1991)

Formål:  At kunne forstå, og redegøre for hovedtrækkene i den ideologiske kamp mellem sovjet og USA samt den danske velfærds form og -krise i sidste halvdel af det 20’århunred. Forløbet vil dreje sig om udviklingen af den kolde krig og styrkeforhold, alliancer, våbenkapløbet. Med sideløbende begivenheder som Cubakrisen og Murens fald.  Som et sideemne, vil forløbet løbene også omhandle Danmark og Europas position under den kolde krig, samt den danske velfærdsudvikling, EF-position, Oliekrisen vs. Energikrise (2022) m.m.  Forløbet afrundes med en form for prøveeksamen i et kildesæt tilpasset forløbet.  

Indhold:
Fokus på følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabene.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlig og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmark, Europas og verdens historie – 1950 - 1989
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Politiske ideologier og deres kamp
- Historiebrug og -formidling

Metode:
- Forskellige arbejdsmetoder; individuelt, par, grupper, matrix
- Øvelser fra Historielærens øvelsebog
- Film
- Træning af eksamensform

Materiale:
- Historiebrug På sporet af historien anden udgave.pdf
- Verden efter 1914 kap. 6, 8, 10, 12 og 13 (systime)
- En grundbog til Danmarkshistorien: kap. 9. Velfærdsstaten, 1945-1973 og 10. I en globaliseret tid, efter 1973 – fra Oliekrise til ny økonomisk stabilitet (systime)
- Den kolde krig – Kai Otto von Barner kap. 6,11 og 12. (systime)
- Fokus på kernestof 2 – Ideologiernes kamp og murens fald afsnit: Den økonomiske krise, De østeuropæiske socialistiske systemers flad, Sovjetunionens sammenbrud.

Kilder/andet materiale:
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/plastik-doerene-og-islandske-sweatere-saadan-tacklede-vi-energikrisen-i-70erne
- Kildesættet – Den kolde krig og dansk velfærd 1945 – 1989  
o Kilde 1: Bruttonationalprodukt i øst og vest
o Kilde 2: Memorandum fra Henry Kissinger til præsident Nixon
o Kilde 3: Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962
o Kilde 4: Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen
o Kilde 5: Kort udsnit af Europa og Tyskland - Den Kolde krig.
Film/video:
- Historien om Danmark – koldkrig og velfærd (DRTV)
- Den kolde krig – kort fortalt: https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg

Evaluering:  Kildesæt, Rapbattle og quiz i fagsprog
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16,64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Krig, kaos og kriser 1991 - 2026

Formål: At sætte nutidshistorie i et globalt og national perspektiv. At kunne perspektivere nutiden til fortiden og herunder anvende historiebrug.

Eksamensfokus på Mundtlighed, udarbejdelse af problemstillinger og kildekritik

Indhold: Historiske begivenheder i perioden 1991 - 2026.
- globalisering og perspektivering

Metode: Gruppeprojekter med video fremlæggelser.

Marialer: Selv valgte materialer
- Ibog.dk (verden efter 1914, Fokus 2, m.fl.)

Evaluering: Videofremlæggelser + deres perspektiveringer til tidligere emner
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kronologiforløbet

Opsamling på 3 års Historie - Eksamenstræning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,09 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer