Holdet 3cm DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ingeborg Gade
Hold 2023 DA/cm (1cm DA, 1cm DA skr, 2cm DA, 3cm DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tekstanalysen
Titel 2 Fra barn til voksen
Titel 3 Kronologiforløb i litteraturhistorie
Titel 4 Det moderne gennembrud
Titel 5 Sprog: Samtalen
Titel 6 Biler og Dyr - Værklæsning
Titel 7 Fakta og fiktion
Titel 8 Reportagen
Titel 9 Lær at elske lyrik
Titel 10 Mellemkrigstid og besættelse
Titel 11 Danskfagets metoder
Titel 12 Hvem er jeg? – eksistentialismen i dansk.
Titel 13 Tilladte on-line hjælpemidler til eksamen
Titel 14 Dansk litteratur 1960 og til i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Fra barn til voksen

Forløbet har haft fokus på ungdom og identitet og overgangen fra barn til voksen. Der er arbejdet tematisk med dette tema i forskellige teksttyper og eleverne skal:
- Have en grundlæggende forståelse af forskellige teksttyper og genrer
- Have kendskab til grundlæggende redskaber til tekstanalyse
- Kunne redegøre for, hvordan overgangen fra barn til voksen kommer til udtryk i forskellige teksttyper

Anvendt litteratur i forløbet:
Anders Bodelsen: "Drivhuset" (1965)
Pia Tafdrup: "Min mors hånd" (1998)
Tea Lindenburg: "Du som er i himlen" (2022) - VÆRK
Destin Daniel Cretton: "Glasslottet" (2017)
Marie Bregendal: "En Dødsnat" - uddrag (1912)

Supplerende:
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
Lærerproduceret materiale til filmanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kronologiforløb i litteraturhistorie

Formålet med forløbet er at give eleverne en indsigt i overordnede historiske udviklingsforløb og giver elevernes det første fundament for den historiske læsning i dansk.
Eleverne får kendskab til og overblik over centrale kultur-, bevidstheds- og samfundshistoriske udviklingstræk fra middelalder til det moderne gennembrud i Danmark.
En forståelse for dansk og histories forskellige metodiske tilgange til det historiske og indsigt i historiske perioder med fokus på samspillet mellem historie og litteratur/ kunst.
Evne til at perspektivere og anskue tematisk arbejde ud fra periode.
Forløbet er således tilrettelagt, at den tilegnede viden kan anvendes til udarbejdelse af DHO’en – med inddragelse af diverse skriveprocesredskaber og teoretisk materiale i øvrigt.

Kernestof:
Middelalder
Ukendt forfatter: Ebbe Skammelsen
Ukendt forfatter: Elverskud

Oplysningstid:
Ludvig Holberg: ”Epistel nr. 91”.
Thomas Kingos Hyldestdigt til Griffenfeld (ca. 1674)
P.A. Heibergs Selskabssang (1790).

Romantikken:
Adam Oehlenschlaeger: Morgen-Vandring (1805), Der er et yndigt land (1819).
H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland (1850)
N.F.S.Grundtvig: Langt højere bjerge (1820)

Supplerende:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Brug litteraturhistorien”, afsnittene:
Middelalderen: ”slægt, ære og hævn”
Oplysningen: ”Fornuftens tidsalder”
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”. ”1800-1870: Romantikken” s. 67-77


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud

Forløbet har fokus på Det moderne gennembrud som en periode i dansk litteratur, herunder:
- naturalisme og impressionisme
- kendskab til Brandes, Darwin og Nitzsche og kunne forbinde personernes tanker med litteraturen og samtiden
- viden om de udvalgte forfattere og kunne redegøre for ligheder og forskelle mellem dem.
- lære at kunne kende stilen i en tekst (med fokus på impressionisme og naturalisme)
- forholde sig kritisk analyserende og fortolkende til en tekst i den litteraturhistoriske kontekst.
Demonstrere viden om og kunne perspektivere træk af den danske litteraturs historie - herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Henrik Pontoppidan: ”Det store spøgelse" (1907) - VÆRK
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette - uddrag (1887)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
Herman Bang: ”Fattigliv" - uddrag (1881)
Amalie Skram: ”Karens jul” (1885)

Supplerende:
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: ”Brug litteraturhistorien”
Kapitlet: Det moderne gennembrud: Ud med Gud
Afsnittene: Mande- og kvinderoller til debat, Henrik Pontoppidan: ud med Gud, Amalie Skram: ind med kvinderne og Impressionismen og Herman Bang
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien – på langs og på tværs": Kapitlet om Romantikken.
Malerier fra perioden bl.a.
Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820 (billede Statens Museum for Kunst)
Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881
(billede Nationalmuseum, Stockholm)
Michael Strunge: ”Rebel” (1981)
Lasse Nyholm Jensen: ”Så ka’ vi lidt igen” (2015)
DR: ”Øgendahl og de store forfattere – Herman Bang og Henrik Pontoppidan”. (2018)
Bille August: "Lykke-Per" (2018) - film


Skriftligt arbejde:
1. Skriveøvelse med naturalistisk og impressionistisk skrivestil
2. Analyserende artikel: Hvordan litteratur sætter problemer under debat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sprog: Samtalen

Formålet med forløbet har været at belyse, hvad der foregår i samtalen og hvordan vi anvender sproget i praksis. Eleverne er blevet introduceret til en del af pragmatikkens begrebsapparat, herunder turtagning, gambitter, sproghandlinger, principper for god dialogskik. Endvidere gennem facework og transaktionsanalyse at analysere samtaler og kommunikation med henblik på magtforhold og undertekst.
Endelig har forløbet budt op en opfriskning af retorikken og argumentation fra
1. g med henblik på den debatterende artikel
Fokuspunkter:
Dokumenterer indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
Deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Om sproghandlinger og transaktionsanalyse
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" side 176 - 183 og 191 - 195
Thomas Korsgaard: "Lasagne" (2019)
Merete Pryds Helle: ”Folkets skønhed” (2016)

Retorik og argumentation:
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" side 150 -161

Supplerende:
Lærerproduceret power point og øvelser
Klip fra youtube anvendt i undervisningen:
Go'Morgen Danmark d. 7/11 2011: https://www.youtube.com/watch?v=aBuWeC-YAV
Niels Malmroes: "Kærlighedens smerte" (1992): https://www.youtube.com/watch?v=WALcEh3eUjg
Susanne Bier: "Den eneste ene" (1999): https://www.youtube.com/watch?v=sL7Uv9Z0P2E
Anders Thomas Jensen: "Blinkende Lygter" (2000): https://www.youtube.com/watch?v=AkBOv68Bzpo
DR: ”Vi ses hos Clement” med Mette Frederiksen – uddrag
https://www.youtube.com/watch?v=XvT2Cwj7yUs

Klasseundervisning med par og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Biler og Dyr - Værklæsning

Forløbet har haft et kombineret sprogligt og litterært fokus.  Indenfor det sproglige har fokus været undertekst, sproghandlinger og minimalisme, mens værketlæsningen også har set på tekstanalytiske elementer som komposition, fortæller, person og miljø samt tema og budskab.
I forløbet har vi nærlæst og analyseret flere af novellerne fra "Biler og Dyr" sammen og efterfølgende har eleverne arbejdet sammen om en enkelt af novellerne, med afsluttende fremlæggelse for klassen.  .  


Fokuspunkter
Sproglig og litterær analyse.
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed (holde oplæg)

Kernestof:
Helle Helle: ”Biler og Dyr” (2000) - VÆRK
Supplerende
Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk” s. 46-69 samt lærerproduceret materiale
Klasseundervisning med gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fakta og fiktion

Dokumentarforløb:
Visit Denmark: Danish Mother Seeking (2009)
Andreas Thaulow: Pistol (2016) - kortfilm
De tre dokumentarformer: Observerende, autoritativ og deltagende.
HOPPTORNET (TEN METER TOWER) by Axel Danielson & Maximilien Van Aertryck - obseverende
DR: Når kvinder slår ihjel: Kagerulle-drabet (2020) - autoritativ - VÆRK
Ali Tabrizi: Seaspiracy (2021) - deltagende
Michael Graversen: Mr. Graversen (2022) + instruktørbesøg
Michael Moore: Fahrenheit 9/11(2004)  - uddrag
Per Wennick (2018): Skøn, skæv og 98 - anslaget

Min Læring: E-bogen "God stil" - afsnittet om Dokumentar

Lærerproduceret materiale om de filmiske virkemidler


Formål:
At opøve kendskab til de filmiske og dramaturgiske virkemidler, som dokumentaren på film benytter sig af
At analysere dokumentarfilm og podcasts med henblik på deres fortælleformer: fokus på den autoritative, den observerende og den interaktive dokumentarform.
At se på dokumentaren som udtryk, hvordan den skaber autencitet, debat og bliver dagsordensætter.
At give eleverne indblik i og udvikle deres faglige og kritiske kompetencer indenfor mediebrug og mediernes retorik.

Kernestof:
Dorthe Granild og Mette Wolfhagen: "DOX" s. 18-26
Hans Oluf Schou og Mimi Olsen:” Levende billeder – grundbog i mediefag” om dokumentarformerne:
Den autoritative, den observerende og den interaktive dokumentarform s. 236 – 239.

Skriftligt arbejde:
Debatterende artikel om True Crime er underholdning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Markedsføring af litteratur på sociale medier 15-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reportagen

I dette forløb har eleverne arbejdet med genren reportage. Undervisningen har fokuseret på reportagens kendetegn, herunder brugen af sanseindtryk, synsvinkel og scenisk fremstilling, samt på nyhedskriterierne som faglige redskaber til analyse. Klassen har i fællesskab læst og analyseret en reportage, hvorefter eleverne i grupper har fordybet sig i hver deres reportage og fremlagt deres analyser for resten af holdet.

Kernestof:
Radioavisen d. 20/2 2005 - nyhedskriterier
Hanne Mølby Henriksen: "Bruderov". Weekendavisen august 2005

Gruppearbejde om en af følgende artikler og efterfølgende fremlæggelse:
Peter Øvig Knudsen: "Blekingegadebanden 1 - Den danske celle" (2007), afsnittet "Arestationen".
Line Holm Nielsen: "Fire sekunder", Berlingske Tidende d. 17/4 2003.
Rikke Egelund: "Lundin tilstår drab på familie". Politiken d. 26/10 2000
Hans Drachmann og Pernille Tranberg: "Roskildetragedien", Politiken d. 19/9 2000
Jakob Scheikh: "Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje", Politiken september 2014 - uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lær at elske lyrik

I dette forløb har eleverne arbejdet med lyrik. Undervisningen har haft fokus på centrale analysebegreber som billedsprog, semantiske felter og rytme samt på mundtlig formidling gennem oplæsning. Eleverne har desuden skrevet deres eget digt og læst og analyseret en digtsamling i fællesskab.
Forløbet har været et kombineret sprogligt og litterært forløb. Fokus har været at give strategier til at analysere og forstå lyrik – også den sværere tilgængelige lyrik.


Anvendt litteratur:
Edith Södergran: Triumf att finnas till ... (1918)
Tove Ditlevsen "Selvportræt 1 og 2" (1969)
Naja Marie Aidt: "Gespenster" fra digtsamlingen "Så længe jeg er ung" (1991)
Klaus Rifbjerg: "Under vejrs med mig selv" (1956) - VÆRK




Supplerende:
Ole Schulz Larsen: ”Håndbog til dansk”, kap. 4,2 (om billedsprog og Semantiske felter)
Systime: "Litteraturportalen" - afsnittet om "Rindalismen - kunststøtten til debat"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mellemkrigstid og besættelse

I dette forløb arbejder eleverne med litteratur og kunst fra mellemkrigstiden og besættelsen. Forløbet indledes med fokus på 1930’ernes socialrealisme, psykologiske realisme og kulturradikalisme, hvor eleverne undersøger, hvordan litteratur og kunst afspejler og diskuterer samfundsmæssige og kulturelle strømninger.

Dernæst arbejdes der med besættelsestiden 1940–1945, hvor censur og kontrol af kulturlivet sættes i centrum. Eleverne analyserer, hvordan forskellige kunstarter – teater, film, journalistik, billedkunst/tegning og litteratur – reagerede på besættelsen. Der læses både legale og illegale tekster, bl.a. digte, noveller, artikler og modstandsblade, som belyser kulturlivets rolle i krigsårene.

Forløbet giver eleverne indblik i sammenhængen mellem æstetik, politik og historie og udvikler deres evne til at perspektivere litterære værker til samtidens kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

Harald Herdal: "Før jul" - uddrag (1933)
H.C. Branner: "De blaa Undulater" (1939)
Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: ”Forbudt litteratur - censuren i Danmark fra enevælde til Facebook” - afsnittene:
"Introduktion til censur",  "Censuren under besættelsen",
Johan Ottosen: "Det haver saa nyenligen regnet" (1890)
Hagen Hasselback: "Kornet er i Fare" (1945)
Poul Henningsen: "Man binder os på Mund og Hånd" (1940)
Carl E Soya: "En Gæst" - uddrag (1941)
Mogens Klitgaard: "De røde fjer" - uddrag (1940)
Otto Gelsted: "De mørke fugle fløj" (d. 9.april 1940)
Kaj Munk: "Den skæbne ej til os", "Hyldest til Norge" (1943)
Tove Ditlevsen: "Barndommens Gade" (1940) - VÆRK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danskfagets metoder

Formålet med forløbet har været at præsentere eleverne for en række forskellige metoder til at analysere og fortolke tekster – såvel fiktive som faktatekster.
I forløbet er der fokus på diskursanalyse, biografisk-, nykritisk-, strukturalistisk-, psykoanalytisk-,  samt den læserorienterede metode).
Eleverne er blevet introduceret for de overordnede kendetegn ved de forskellige metoder/analyser og har efterfølgende afprøvet de forskellige læsninger på de anvendte tekster i forløbet.

Kernestof:
George W. Bush: ”Tale til nationen”, 7. oktober 2001.
Osama bin Laden ”Tale”, Berlingske 16. april 2004.
Katrine Marie Guldager: Voksne mennesker kan godt tale om sex 2009
Naja Maria Aidt: ”Som englene flyver” 1993
Birgitte Bergman: "Amerikansk svømning viser os, hvorfor kugleskør kønsaktivisme er kvinders dødsfjende". Berlingske d. 26. marts 2022
Kong Frederiks nytårstale 2025.

Supplerende:
Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”:  Afsnittet ”Litterære metoder”
Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: ”Diskursanalyse i dansk – sprog, magt og identitet”:
-” Om diskursanalyse - introduktion til begreber”.
Lærerproduceret materiale.
Klasseoplæg og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvem er jeg? – eksistentialismen i dansk.

Fokus i forløbet har været at læse tekster med eksistentialismen som fortolkningsramme.
Forløbet har særligt beskæftiget sig med efterkrigstidens forfattere, men har samtidig trukket tråde tilbage og frem i tiden til forfattere, hvis litteratur undersøger menneskets søgen efter mening i tilværelsen.
Forløbet har budt på begreber som eksistens, angst, fremmedhed, tomhed, intethed, at vælge, mening og absurditet m.v.  

Læste tekster:
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren", 1845
Martin A Hansen: ”Agerhønen” 1947
Karen Blixen: ”Ringen” 1958
Peter Seeberg: ”Patienten” 1962
Film:
Mehdi Avaz: "Mens vi lever", 2017.


Supplerende:
Liselotte Henriksen: "Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard", afsnittet "Hvad er eksistentalisme?",
Udvalgte afsnit om hhv. Søren Kierkegaards og Jean Paul Satres eksistentialismeforståelse samt afsnittet "Efterkrigstiden i et eksistentialistisk lys".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte on-line hjælpemidler til eksamen

Elever, der skal op i dansk, må bruge følgende online-kilder:

Den danske ordbog - Moderne dansk sprog
http://ordnet.dk/ddo

Ordbog over det danske sprog - Historisk ordbog 1700-1950
http://ordnet.dk/ods

Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside
http://www.dsn.dk/

Alle ordbøger under http://www.ordbogen.com/


Minlæring, bog: God stil (opgavestruktur mv.)
https://app.minlaering.dk/bog/45

Minlæring, bog: Dansk gram (kommatering mv.)
https://app.minlaering.dk/bog/3


Disse kilder må bruges både til skr. og til mdt. eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansk litteratur 1960 og til i dag

I dette litteraturhistoriske forløb har vi arbejdet med 1960’erne som udgangspunkt. Gennem læsning af tekster og analyse af film har vi haft fokus på periodens centrale tematikker, herunder ungdomsoprør, modernitet og samfundsforandringer.

Efterfølgende er eleverne blevet inddelt i fem grupper, hvor hver gruppe har haft ansvar for at arbejde med og formidle et efterfølgende årti (1970’erne, 1980’erne, 1990’erne, 2000’erne og 2010’erne). Grupperne har selvstændigt udvalgt relevante tekster og/eller film og har præsenteret deres analyser med fokus på litterære strømninger, tematikker og samtidens samfundsmæssige kontekst.. Fokus har været analyse af en eller flere tekster fra det udvalgte årti samt den litteraturhistoriske kontekst. Projektet er mundet ud i en mundtlig fremlæggelse.
Litterær analyse, fortolkning og perspektivering
Træne mundtlig fremlæggelse
Begreber: Rhindalisme, Knækprosa og populærkultur, storbymodernisme, minimal modernis-me, tomme pladser og isbjergteknik, genrehybrid og eksperimenterende realisme.

Kernestof:
Anders Bodelsen: "Signalet",(1965)
Eik Skaløe: "”Dunhammeraften” og ”Kun for forrykte” (1967)
Vita Andersen: "”Hun ser godt ud (1977), Kim Larsen: ”Blip-båt” (1979)
Michael Strunge: "LIGEGLAD" (1980). Michael Strunge: ”Den hæslige by” (1981)
Helle Helle: "Film" (1996)
Lone Hørslev: "Giftige blomster og bær" (2009), Yahya Hassan: ”Plasticblomst” (2013)
2010’erne: Sofie Diemer: LOL-LITA (2016)


Supplerende:
Kjær-Hansen, Kennebo og Serup Bertelsen:  ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”: https://litthist.systime.dk/?id=p293
Ole Christian Madsen: "Steppeulven" (2015) - film
DR's Genstart: Kulturelitens lort på dåse, 2. feb 2023
DR: "Digtere, Divaer og Dogmebrødre": https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1960_1970_436966



"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer