Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anja Lauge Rasmussen, Jens Bastholm
Hold 2023 DA/d (1d DA, 1d DA skr, 2d DA, 3d DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation (grundforløb)
Titel 2 Undergange - apokalypser i litteratur og medier
Titel 3 DHO - overbliksforløb (Det moderne gennembrud)
Titel 4 Retorik og argumentation (miniforløb)
Titel 5 Nyheder
Titel 6 Romantikken (inkl. værk)
Titel 7 Romantisme (inkl. værk)
Titel 8 Dokumentargenren (inkl. værk)
Titel 9 Roskva Koritzinsky: Jeg har endnu ikke set verden
Titel 10 Sproghandlinger (Første del)
Titel 11 Jeg-fortællere
Titel 12 Ungdom - Den kroniske uskyld som værk
Titel 13 Menneskets forhold til tilværelsen og eksistensen
Titel 14 TF3 - tværfagligt forløb i dansk og idræt
Titel 15 Ludvig Holbergs komedier
Titel 16 Mellemkrigstiden
Titel 17 Sproghandlinger (anden del)
Titel 18 Tilladte hjælpemidler ved eksamen i skr. DA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation (grundforløb)

Første forløb i dansk er fælles for alle grundforløbsklasser og har til hensigt at introducere eleverne til to af danskfagets tre hovedområder. De arbejder indenfor områderne medier og sprog. Eleverne arbejder med kommunikationssituationen, det retoriske pentagram, retoriske stilfigurer, Toulmins argumentationsmodel herunder argumenttyper, appelformer. Eleverne introduceres ligeledes for ansigtsløs kommunikation med fokus på at lære at begå sig på skrift i kommunikation med andre.

Retorik og argumentation:
Retorikforløbet har med udgangspunkt i en aktuelle tale til hensigt at styrke elevernes bevidsthed om retorikkens og argumentationens rolle og betydning i kommunikationssituationen. I dette forløb læser, analyserer og producerer eleverne taler, ligesom de får en indføring i relevante termer indenfor argumentation og retorik.

Skriftlighed:
Skriftlighedsforløbet sætter fokus på skriftlighed og elevernes produktion af debatindlæg. Forløbet indeholder en introduktion til debatindlæg-genrens opbygning samt sproglige stil, og på baggrund af emnet ”Ung i Gribskov” skriver den enkelte elev selv et debatindlæg målrettet den lokale avis, Ugeposten. Forløbet fokuserer på genrehonorering, processkrivning, evaluering og feedback.

Tekster:
- Afsnittene "Retorik" og "Argumentation" (s. 198-204) fra Faglige forbindelser i dansk, red. Bennike m.fl., Dlf 2005.
- Argumentationens faser
- Jonas Eikas tale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris
- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen i København 25.5.2019
- Tessas nytårstale, Deadline, 2021
- Mathias Zilberberg: Den hårde tone på sociale medier er gået over gevind.

Omfang: ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Undergange - apokalypser i litteratur og medier

Forløbet har med udgangspunkt i grundbogen "Undergange - apokalypser i litteratur og medier" behandlet undergangsmotiver i forskellige tekster med særligt fokus på følgende begreber:

- Apokalypse
- Den postapokalyptiske verden
- Dystopi
- Utopi
- Kosmos-kaos-kosmos
- Lineære og cirkukære forestillinger

Metoder:
- Tekst- og digtanalyse
- Kreative skriveøvelser
- Kreativ læsning og formidling
- Perspektivering

Tekster:
- Vølvens Spådom
- Johannes’ Åbenbaring
- Tom Kristensen: Landet Atlantis
- Third Ear podcast: Enden er nær – din guide til verdens undergang afsnit 4:4
- Rasmus Nikolajsen: Viktoriapark, Berlin, 10.-25. Februar 2014
- Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage – Dage med Covid-19
- Lars Saabye Christensen: Liten trøst

Omfang: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - overbliksforløb (Det moderne gennembrud)

I overbliksforløbet introduceres eleverne til forskellige litteraturhistoriske perioder. Det primære fokus er overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud, men perioder før disse belyses ligeledes. Eleverne introduceres kort til middelalder og oplysningstiden, hvorefter romatikken med fokus på universalromantik, nationalromantik og romantisme introduceres. Det moderne gennembrud med fokus på sædelighedsfejden, kvinderollen, naturalisme, kritisk realisme og stille eksistenser vægtes højest. I forbindelse med det moderne gennembrud læses Et Dukkehjem af Henrik Ibsen som værk.

Tekster:
Andersen, H.C: Skyggen, 1847
Bang, Herman: Frøkenen, 1883
Bang, Herman: Foran Alteret, 1880
Grundtvig, N.F.S: Danmarks Trøst, 1820
Holberg, Ludvig: Jeppe på Bjerget, 1722 (uddrag)
Hr. Bøsmer i Elverhjem
Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem, 1879 (værk)
Jacobsen, J.P: Fru Marie Grubbe, 1876 (uddrag)
Oehlenschläger, Adam: Fædrelands-Sang, 1819
Pontoppidan, Henrik: Nådsensbrød, 1885
Skam, NRK, sæson 2, afsnit 12

Baggrundsmateriale:
- Fjalland, Pernille: De stille eksistenser, Trine Katinka og Ida, Kristeligt Dagblad, 2007
- Jørgensen, Jørn og Conni Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914, 2011
- Litteraturens veje, s. 121-126
- Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen, Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner,1864-1880, 2007


I selve DHO-opgaven arbejdede eleverne med forskellige af disse selvvalgte tekster:

Amalie Skram: Constance Ring, 1885
Adam Oehlenschläger: Harald i Offerlunden, 1803
Herman Bang: Pernille, 1880
Herman Bang: Fattigliv, 1880
Ritt Bjerregaard, Jane Korczak: ”100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?”, Information, 2008
Jens Koudahl – Arbejderen – hvem er han i dag?, Information, 2013


Omfang: ca. 240 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Retorik og argumentation (miniforløb)

Som opsamling på retorik og argumentations-forløbet i grundforløbet repeteres de grundlæggende pointer. Forløbet ligger i forlængelse af DHO-oversigtsforløbet og skal fungere som forberedelse til den mundtlige til den mundtlige prøve - derfor rettes fokus på mundtligheden i retorikken og argumentationen.

- Håndbog til dansk, Retorik, s. 150.153
- Om retoriske stilfigurer
- Om argumenttyper

Omfang: ca. 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyheder

Faglige begreber:
Nyhedstrekanten: 1) Hvem? Hvad? Hvor? 2) Hvornår? Hvordan? 3) Hvorfor? Hvad så? + flere detaljer.
Nyhedskriterierne: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt (og billedmateriale)
Interviewformer: Ekspertinterview (medløbsinterview),partsinterview (modløbsinterview), erfaringsinterview (medløbsinterview), portrætinterview (medløbsinterview) og wox pop.
Nyhedsgenrer: Den rene nyhed, Leder, kommentar, baggrundsartikel, gossip.
Øvrige begreber: Vinkling, aktantmodel, sprogbrug (optoning/nedtoning), opbygning og konsekvensjournalistik, konstruktiv journalistik.
Fakta- og fiktionskoder.

Der er arbejdet med begreberne i forhold til trykte og elektroniske medier.

Analyserede artikler og nyhedsindslag (eleverne har udover artiklerne nedenfor arbejdet med at lang række artikler og indslag, som de selv har fundet):

Titel: SIGTELSE UDVIDET: ANHOLDT FOR VOLD, Skribent: Christian Mejdahl Buhl, Trykkested: Ekstra Bladet, Dato: 8. august 2024, Genre: Nyhedsartikel

Titel: Kronprinsesse Mette-Marits søn sigtet i voldssag, Skribent: Ikke angivet, Trykkested: Berlingske Tidende, Dato: 8. august 2024, Genre: Nyhedsartikel

Titel: Ingen frihed før …, Skribent: Knud Brix, Trykkested: Ekstra Bladet, Genre: Leder

Titel: Ud af Djævelens fælde, Skribent: Knud Brix, Trykkested: Ekstra Bladet, Genre: Leder

Titel: HANNES PLEJEMOR: DET VILLE VÆRE EN LETTELSE, Skribent: Ikke nævnt, Trykkested: Ekstra Bladet, Dato: 8. februar 2024

Titel: Gennembrud i uopklaret kvindedrab: Det er godt, at forbrydere aldrig kan vide sig sikre, Skribent: Sander Schmidt Astrup, Trykkested: Fyens.dk, Dato: 8. februar 2024

Titel: KONEN HAR SLETTET ALLE SPOR, Skribent: Jens Anton Havskov, Trykkested: Ekstra Bladet, Dato: 8. februar 2024

Titel: Han har indsamlet masser af fingeraftryk, fodspor og dna..., Skribent: Line Vaaben, Trykkested: Politiken, Dato: 11. februar 2024

Titel: Ekspert efterlyser større debat: Ingen af os forstår det monster, vi er ved at skabe, Skribent: Rose Marie Ulveman, Trykkested: Politiken, Dato: 27. februar 2024

Titel: Dyrlæge forlade dansk rideforbund (tv-indslag), Medie: TV 2 Østjylland, Dato: 7. februar 2024, Sekvens: 0:00–1:08

Titel: Tværs: Harris og Trump i første debat, Medie: DR, DR TV – Tværs, Sekvens: 32:00–36:00

Titel: Deadline – Socialdemokratiets kamp for København, Medie: DR, DR TV – Deadline, Sekvens: 20:10–21:30

Titel: P1 Morgen – 2024, Jordskælv i Indonesien, Medie: DR Lyd, Link: DR Lyd – P1 Morgen, Sekvens: 2:34:45–2:38:00




Omfang: ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken (inkl. værk)

Læst:
Schack Von Staffeldt: Indvielsen
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
Adam Oehlenschläger: Morgen-Vandring
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen
N. F. S. Grundtvig: Folkeligheden (1848)

VÆRK:
B. S. Ingemann: Morgensange for Børn (1837) (Digtsamling)

Litterære begreber:
Epoke – Romantikken som litterær periode (ca. 1800–1870)
Ideallitteratur – Litteratur, der søger det sande, det skønne og det gode
Nationalromantik – Fokus på folkets ånd, natur og historie
Universalromantik – Opfattelsen af, at alt i verden hænger sammen (fx menneske og natur)
Organismetanken – Ideen om naturen som en levende, åndelig helhed
Panteisme – Gud er i alt; naturen er gennemstrømmet af guddommelighed
Digterjeg – Typisk et jeg, der oplever en dyb forbundethed med naturen og det åndelige
Ekspressivt sprog – Følelsesladet og billedrigt sprog
Symbolik – Brug af natur- og hverdagsbilleder til at udtrykke noget større
Kontraster – Natur/kultur, individ/samfund, ånd/materie

Sproglige og stilistiske begreber
Metafor – Et billedsprog, hvor noget får betydning af noget andet (fx “Hjertet banker for fædrelandet”)
Besjæling – Naturen gives menneskelige egenskaber (fx “skovens hvisken”)
Personifikation – Abstrakte begreber får menneskelige træk (fx “døden griner”)
Allitteration – Bogstavrim (ofte brugt i romantiske digte)
Anafor – Gentagelse af begyndelsesled i sætninger eller verslinjer
Patos – Appel til følelser; typisk fremtrædende i romantiske tekster

Idehistoriske og kulturelle begreber
Det ophøjede individ – Geniet eller den følsomme digter som sandhedens formidler
National identitet – Forestillingen om en særlig dansk folkeånd
Fædrelandskærlighed – Patriotisk følelse, ofte koblet til natur og historie
Folkekultur og folkesjæl – Opfattelsen af, at folket har en særlig, oprindelig visdom
Naturdyrkelse – Naturen er hellig og en kilde til indsigt og harmoni
Romantisk længsel – En drivkraft mod det uopnåelige, det ophøjede og det guddommelige

Teori: Michelsen og Langdahl, Litteraturens perioder, Gyldendals Gymnasiale Opslagsbøger, 2005, s. 42-54 (1800-1870)

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantisme (inkl. værk)

Læst:
H. C. Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt
Emil Årestrup: I en landsbykirke
H. C. Andersen: Skyggen
Steen Steensen Blicher: Sildig opvågnen (værk)

H. C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (både læst som tilhørende romantikken og som tilhørende romantisme)

Litterære og tematiske begreber
Romantisme – En litterær retning, der skildrer det irrationelle, mørke og farlige i tilværelsen
Det dobbelte menneske – Forestillingen om, at mennesket rummer både det gode og det onde
Splittelse – Modsætningen mellem drifter og fornuft, krop og ånd, individ og samfund
Det gådefulde/uforklarlige – En interesse for det mystiske, det erotiske, det sygelige
Eskapisme – Flugt fra virkeligheden til drøm, fantasi eller sanselighed
Erotik og begær – En centralt tema, ofte forbundet med tabuer og forbud
Dødsdrift – Fascination af døden, undergang og det destruktive
Skygge/alter ego – Det ubevidste eller mørke jeg, som ofte projiceres på andre karakterer
Det dekadente – Opløsning af moralske normer og idealer

Sproglige og stilistiske begreber
Symbolik – Brugen af sanselige eller mørke billeder som udtryk for indre tilstande
Kontrast – Lyset vs. mørket, godt vs. ondt, liv vs. død
Ironi – Bruges ofte til at antyde afstand eller kritik af idealer
Metaforer – Bruges til at antyde det ubevidste eller følelsesladede
Stemningsbeskrivelser – Vægt på at opbygge psykisk eller erotisk spænding
Indre synsvinkel – Fokus på tanker, følelser og forstyrrede forestillinger
Gotik – Brug af uhygge, mørke og stemninger hentet fra gotisk litteratur

Idehistoriske og filosofiske begreber
Det moderne menneske – Et individ, der ikke længere kan finde harmoni, men er i krise
Psykologisk realisme – Fokus på menneskets indre konflikter og drifter
Romantisk ironi – En afstandtagen til idealer og sandheder, ofte med en kritisk tone
Individualisme – Det enestående, subjektive jeg i centrum
Det ubevidste – Forestillingen om, at mennesket rummer skjulte drifter og længsler
Tabuisering – Fremstilling af det forbudte eller undertrykte i kulturen

Teori:
Michelsen og Langdahl, Litteraturens perioder, Gyldendals Gymnasiale Opslagsbøger, 2005, s. 52-54
Dansksiderne.dk, Om romantisme (https://dansksiderne.dk/index.php?id=5111)

Omfang: ca. 70 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentargenren (inkl. værk)

Dokumentargenren (form, indhold og funktion)

Forløbets indhold
I dette forløb har vi arbejdet med dokumentarfilm (inka. reality-tv) med fokus på, hvordan forskellige medietyper formidler budskaber gennem filmiske virkemidler, kommunikationsmodeller og public service-forpligtelser.

Forløbet har taget udgangspunkt i analyser af udvalgte dokumentarer og reality-programmer, herunder Exit Banderliv, Svømmestjerner – under overfladen, Paradise Hotel, Den falske caster og Mr. Graversen. Vi har undersøgt, hvordan de forskellige genrer fremstiller virkeligheden, og hvordan filmiske virkemidler kan påvirke seerens opfattelse af skurke, helte og ofre.

Gennem forløbet har vi anvendt Laswells kommunikationsmodel til at analysere medieprodukter og vurdere, hvordan public service-medier som DR forvalter deres samfundsansvar. Derudover har vi arbejdet med den analyserende artikel som genre, hvor eleverne har øvet sig i at skrive skarpe analyser med PEEL-strukturen.

Arbejdsmetoder
Forløbet har vekslet mellem teoretisk arbejde, praktiske øvelser, gruppearbejde, tekstproduktion og diskussioner. Vi har bl.a. arbejdet på følgende måder:

Analyseøvelser: Eleverne har set og analyseret filmklip med fokus på filmiske virkemidler (kamera, lyd, klipning, belysning, narrativ struktur osv.).
Tekstanalyse: Eleverne har læst og analyseret dokumentarernes fortællestruktur og kommunikationsstrategier.
Laswells kommunikationsmodel: Brug af modellen til at identificere afsender, budskab, medie, modtager og effekt i dokumentarer.
Public Service-diskussion: Eleverne har vurderet, om Exit Bandeliv lever op til DR’s public service-forpligtelser.
Skriftlig formidling: Eleverne har produceret en analyserende artikel, hvor de har arbejdet med PEEL-struktur, rød tråd og argumentation.
Gruppearbejde: Eleverne har samarbejdet om at udvikle forslag til nye public service-programmer, der opfylder DR’s formål.
Perspektivering: Diskussion af dokumentarernes samfundsrolle og etik i mediebranchen.

Forløbet har arbejdet med følgende centrale begreber:
Dokumentarfilm
Reality-tv
Filmiske virkemidler (kameravinkler, klipning, lyd, lys, belysning, perspektiv, komposition)
Fortællestruktur (narrativ opbygning, klipning, voice-over, dramaturgi)
Kommunikationsmodeller (Laswells kommunikationsmodel: afsender, budskab, medie, modtager, effekt)
Public Service (DR’s samfundsforpligtelse, pluralisme, alsidighed)
Skurke, helte og ofre (fremstilling i medier, manipulation, subjektivitet, troværdighed)
Medieetik (objektivitet, skjult dagsorden, vinkling)
Målgrupper (henvendelsesformer)
PEEL-struktur (Point, Evidence, Explanation, Link)
Analyserende artikel (struktur, argumentation, sammenhæng)
Samfundsperspektiv (mediernes rolle i demokratiet, sociale problemstillinger, påvirkning af seeren)

Forløbet har forsøgt at give eleverne en forståelse af, hvordan dokumentarfilm og reality-tv formidler budskaber, samt hvordan filmiske virkemidler og spiller en rolle i denne formidling. Derudover har eleverne arbejdet med kritisk refleksion over mediernes påvirkning og ansvar i samfundet samt trænet skriftlig formidling gennem den analyserende artikel.

I undersøgelsen af dokumentarfilmens virkemidler har vi fokuseret på samspillet mellem ord, tekst, lyd og billede, forløbs- og fortælleforhold og brug af andre virkemidler f.eks. citat og kildebrug som autenticitetsmarkører. Det er analyse og fortolkning af sammenhæng mellem form, indhold og funktion, der har været udgangspunktet for arbejdet med dokumentarerne som værk. Som en del af arbejdet med dokumentargenren har vi lavet en analyse og vurdering af de sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, dokumentarerne indgår i.

DR-dokumentar: Svømmestjerner – under overfladen
Programmet blev sendt på DR1 den 22. april 2019.
Programmets samlede længde er 43 minutter. Vi har arbejdet med programmets første 7 minutter og 35 sekunder.

DR-dokumentar: Den falske caster
Programmet blev sendt på DR1 den 15. oktober 2020.
Programmets samlede længde er 28 minutter. Vi har arbejdet med programmets første 6 minutter og 14 sekunder.  

DR-dokumentar: Exit bandeliv (afsnit 1), Vært: Melissa Hussein,
Programmet blev sendt på DR1 den 13. januar 2025

TV3: Sammenklip fra Paradise Hotel (Mads B. Moments) (fundet på Youtube, uploadet til Youtube den 9. april 2019)

VÆRK:
Titel: Mr. Graversen, Instruktør: Michael Graversen, 2022 (findes på Filmstriben.dk)


Teori:
Hjemmestrikket dokument med forklaring af filmiske virkemidler. Her er en oversigt over de filmiske virkemidler, der forklares i dokumentet:
Kameravinkler
Frøperspektiv
Fugleperspektiv
Normalperspektiv
Kombinationer og kontraster
Andre teknikker (Over the Shoulder (OTS), Dutch Angle)
Klipning
Kontinuitetsklipning
Parallelklipning
Langsom klipning
Hurtig klipning
Lyd og musik
Reallyd
Forhøjet reallyd
Effektlyd
Baggrundsmusik
Stemmeføring og dialog
Stilhed
Lydperspektiv
Lydbroer
Voice-over i dokumentarer
Lys og farver
High-key belysning
Low-key belysning
Varme farver
Kolde farver
Kamerabevægelser
Panorering
Tilt
Håndholdt kamera
Dokumentet forklarer, hvordan disse virkemidler bruges til at skabe forskellige effekter i film, f.eks. til at fremstille positive og negative karakterer.

Omfang: ca 100 sider (1 minut af en medieproduktion regnes for svarende til 1/2 side)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Roskva Koritzinsky: Jeg har endnu ikke set verden

I undervisningsforløbet har eleverne arbejdet med Roskva Koritzinskys novellesamling  "Jeg har endnu ikke set verden" (2017), med særligt fokus på den skandinaviske minimalistiske litteraturtradition. Denne litterære retning (som opstod i 1960'erne og 1970'erne) kendetegnes ved et nøgternt og præcist sprog, korte sætninger og en afdæmpet stil, hvor vægten ligger på det usagte frem for det direkte udtrykte. Roskva Koritzinsky benytter som andre forfattere indenfor samme tradition denne stil til at skildre menneskelige relationer og eksistentielle problematikker gennem hverdagslige scener og subtil symbolik.

I arbejdet med novellesamlingen har eleverne analyseret, hvordan Koritzinsky skaber mening gennem stilistiske virkemidler som fragmenteret struktur, tavshed og antydninger i dialogen. Fortællingerne i samlingen består ofte af enkeltstående episoder og brudstykker, hvor læseren selv må stykke sammenhængen sammen. Denne form understøtter temaer som ensomhed, identitet og meningstab, der er gennemgående i både novellesamlingen og den skandinaviske minimalistiske tradition.

Eleverne har gennem nærlæsning og tekstanalytiske opgaver undersøgt, hvordan små detaljer – som en gestus, en pause i samtalen eller en enkelt beskrivelse – afslører større psykologiske og eksistentielle problematikker. Der har desuden været fokus på, hvordan personerne i novellerne ofte lever side om side uden reel følelsesmæssig forbindelse, og hvordan tavsheden i deres interaktioner understreger deres indre konflikter.

Forløbet har forsøgt at give eleverne en forståelse af, hvordan litteratur kan formidle komplekse følelser og temaer gennem enkelhed og antydninger, og hvordan den skandinaviske minimalistiske tradition anvender netop denne stil til at skildre det moderne menneskes eksistentielle udfordringer.

Teori: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Minimalisme

Omfang: ca 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sproghandlinger (Første del)

Sprog som handling – sproghandlinger og facework i drama

Tema: Kommunikation, konflikter og identitet i samtale og dramatik
Teori: Sproghandlinger (regulerende, informerende, følelses-/holdningsudtrykkende, samtalestrukturerende, rituelle), indirekte sproghandlinger, facework (krænkelse af face, trussel mod face, beskyttelse af face, opbygning af face)
Teoretikere: Austin, Searle (implicit via begreberne)
Faglige mål: Analyse, fortolkning, begrebsanvendelse

Genrer: Dramatik (klassisk og moderne)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag) (2 sider)
Line Knutzon: Guitaristerne (uddrag) (8 sider)

Kompetenceområder:
Fortolkning
Kommunikation
Sprogforståelse

Faglig progression: Fra identifikation af sproghandlinger → analyse af sociale relationer og konflikter → fortolkning og perspektivering

Teori:
Jann Scheuer: Sproghandlinger - Brug af sprog i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, 1. udgave, side 11-21 + 28-30 + 53-57

Antal sider (cirka): 30

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Jeg-fortællere

Jeg-fortællere

Steen Steensen Blicher: Sildig Opvågnen (Værk)

Noveller:
Iben Krogsdal: Rutine (2000)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (2006)
Roskva Koritzinsky: Fra den anden side (2018)
Pia Juul: Være med (2018)

Overordnet fokus
Undersøgelse af jeg-fortællere som litterært greb
Analyse af fortællerens troværdighed og position i teksten
Fokus på subjektivitet, identitet og fortællingens effekt på læseren

Upålidelig jeg-fortæller
Præget af fortrængning, selvbedrag eller bevidst manipulation
Skaber afstand mellem det fortalte og det, læseren fornemmer som sandhed
Læseren må læse mellem linjerne og vurdere fortællerens pålidelighed
Kan skabe ironi, spænding eller psykologisk kompleksitet
Brud mellem ydre og indre virkelighed
Ofte retrospektiv fortælling med manglende erkendelse

Truet jeg-fortæller
Jeg’et er sårbart, presset eller marginaliseret
Oplever krise: identitetsmæssigt, eksistentielt eller socialt
Troværdig i sin oplevelse – men følelsesmæssigt belastet
Skaber empati og refleksion hos læseren
Ofte præget af usikkerhed, selvopgør eller meningsløshed
Fortællingen bæres af en søgen efter tilhør, mening eller værdighed

Fællestræk og forskelle
Begge skaber usikkerhed og flertydighed
Upålidelig = vildledning; truet = sårbarhed
Upålidelig fortæller skjuler; truet fortæller kæmper
Læserens rolle: aktiv fortolker i begge tilfælde

Læringsmål
Analysere og vurdere fortællerens position og funktion
Skelne mellem forskellige former for subjektivitet i fortællinger
Forstå, hvordan fortællerposition påvirker læserens oplevelse
Diskutere, hvordan fortælleteknik kan afspejle psykologiske og sociale temaer

Omfang: 15 sider (andet er læst i forbindelse med andre forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ungdom - Den kroniske uskyld som værk

Vi læser og analyserer værker og uddrag med ungdom som tema. Vi læser Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld” som værk og perspektiverer det til syndefaldsmyten. De tematiske nedslag i teksterne er forholdet mellem et ungt menneske og dets forældre, og hvordan det opleves at være et ungt menneske i verden. Eleverne trænes i at se sammenhænge og perspektiveringer på tværs af tekster og genrer.

Tekster:
”Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg (som værk)
”Eksil” af Jakob Ejersbo (uddrag)
”BARNDOM” af Yahya Hassan
”Planen” af Morten Pape (uddrag)

Omfang: ca. 240 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Menneskets forhold til tilværelsen og eksistensen

Et forløb, hvordan mennesket søger mening, værdighed og sammenhæng i en foranderlig og ofte meningsløs verden. Vi har arbejdet med eksistentialisme-begrebet.

Kernestof:
tekster fra 1800-tallet, herunder romantisme.
- tekster fra 1900-tallet.
- tekster fra 2000-tallet.
- Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg.
- Svensk tekst.
Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Primær litteratur:
- Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
- Karen Blixen: De blå øjne
- Peter Seeberg: Patienten
- Ninni Holmqvist: Kostym


Omfang: ca 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 TF3 - tværfagligt forløb i dansk og idræt

I dette tværfaglige forløb arbejdede eleverne med emnet sport som kulturfænomen og kropslig praksis. Eleverne skulle selv formulere en problemformulering, finde relevant materiale og udarbejde en faglig besvarelse med inddragelse af både danskfaglige og idrætsfaglige metoder. Forløbet lagde vægt på selvstændighed, metodebevidsthed og kritisk materialevalg.
Arbejdet mundede ud i en mundtlig præsentation efterfulgt af faglig dialog og feedback. Der blev særligt fokuseret på struktur, faglig argumentation og refleksion over metodevalg – med henblik på at styrke elevernes kompetencer i forhold til deres kommende SRP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Ludvig Holbergs komedier

Vi bygger videre på introduktionen til oplysningstiden fra 1.g og læser skuespillet "Jean de France" og epistel nr. 17 af Ludvig Holberg. Epistlen bruges til oprids af periodens kernebegreber og komedien analyseres med fokus på drama som genre, komedie/tragedie, humor og den litteraturhistoriske periode. Eleverne arbejder med omskrivninger og remediering.

Tekster:
Ludvig Holberg: "Jean de France", 1722
Ludvig Holberg, epistel 17: Ludvig Holberg om fornuft og tro, 1750

Medier:
Holberg og oplysningstiden, Aarhus Universitetsforlag: https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U

Omfang: ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden som periodelæsning med fokus på socialrealisme og kulturradikalisme.

Tekster (uddrag):
F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby
Tove Ditlevsen: Barndommens gade
Tom Kristensen: Angst
Tom Kristensen: Hærværk
Tom Kristensen: Kender du "Arbejdets SOL"?
Tom Kristensen: Ulykken


Billeder:
Gerda Wegener: Pige og moppe i automobil, 1927
Harald Giersing: Danserinde, 1918
Jens Søndergaard: Cafeinteriør, 1933-1934
Richard Mortensen: Esto es Malo, 1958
Vincent Van Gogh: Natcaféen, 1888


Andet:
Digtere, divaer og dogmebrødre, DR2


Fokus:
De brølende 20'ere
De kriseramte 30'ere
Socialrealisme
Kulturradikalisme
Ekspressionisme
Billedanalyse
Sematiske felter

Omfang: ca 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Sproghandlinger (anden del)

Forløbet har fokus på sproget som et socialt og kontekstuelt fænomen. Eleverne arbejder med, hvordan kommunikation fungerer i praksis gennem samtaler, og hvordan sprog ikke kun beskriver verden, men også udfører handlinger, skaber relationer og regulerer magt, roller og identitet. Forløbet kobler sproglige teorier med konkrete eksempler fra bl.a. tv-serier og giver eleverne redskaber til at analysere både det sagte og det usagte i mundtlig kommunikation.

Centrale fokusområder og begreber
Samtalen som interaktiv proces (sociolingvistik)
Subjektive faktorer i kommunikation
Tale- og turtagning
Regler for hvem der taler hvornår
Turtagning styres både verbalt og nonverbalt
Gambitter
Undertekst – det sagte og det usagte
Det manifesterede (det sagte)
Det latente (det underforståede)
Roller og magtforhold i samtalen
Transaktionsanalyse (Eric Berne)
Facework (Erving Goffman)
Direkte og indirekte sproghandlinger
Tre niveauer:
Lokutionær ytring (det sagte)
Illokutionær ytring (hensigten)
Perlokutionær ytring (virkningen)


Teori:
Jann Scheuer: Sproghandlinger - Brug af sprog i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, 1. udgave, side 11-16 + 53
Håndbog til dansk: 176-178 + 188-192
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilladte hjælpemidler ved eksamen i skr. DA

Elever, der skal op i dansk til terminsprøve, skriftlig og mundtlig eksamen, må bruge følgende online-kilder:
- Den danske ordbog - Moderne dansk sprog
http://ordnet.dk/ddo

- Ordbog over det danske sprog - Historisk ordbog 1700-1950
http://ordnet.dk/ods

- Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside
http://www.dsn.dk/

- Alle ordbøger under http://www.ordbogen.com/

- MinLæring.dk


Relevante fagsider til benyttelse ved eksamen i skr. DA


Synonymordbogen:    https://synonymet.dk
Dansk sprognævns ordbog:  https://dsn.dk
Dansk sprog i ordbøger: https://ordnet.dk
Ordbog: Ordbogen.com
Den danske ordbog: Ddo.dk


Links i undervisningsbeskrivelsen.
Indhold fra "Litteraturens veje". Red. Fibiger og Lütken. Systime, 2016.
Filmcentralen og adgang til div. modeller, oversigter over filmiske virkemidler, mm. https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller


Du har under prøver KUN adgang til egne læremidler, egne notater og egne arbejder. Din skærm overvåges under prøven af Exam Cookie.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer