|
Titel
2
|
Korstog & Konflikter
Europæisk Middelalder
I dette forløb beskæftiger vi os med Middelalderen i Europa og den voksende indflydelse og magt fra den katolske kirke.
De tre magtfaktorer Adel, Konge og Kirkes magt indbyrdes forhold undersøges. Sideløbende med den kristne kirkens voksende indflydelse vokser den nye religion, islam, frem i Mellemøsten og Spanien.
Korstogene til Jerusalem er forløbets omdrejningspunkt og eleverne skal udarbejde en podcast om korstoge.
Forløbet strækker sig over 1.g. og 2.g.
I 1.g. har vi TF1 med engelsk om puritanerne i Den Nye Verden og DHO om familie og forventningerne til køn i ægteskabet, eleverne kan vælge mellem middelalder, renæssance og nyere tid.
Intensionen er, at eleverne i 2.g. skal udarbejde en podcast om korstogene.
LITTERATUR
Jerusalems historie: Uddrag fra leksikon-opslag: https://denstoredanske.lex.dk/Jerusalem_-_historie
Lars Peter Visti Hansen, kristendom og Islam – Middelalderens kulturmøde, i Fokus 1, Gyldendal, 125-142
Pave Urban 2.s tale i Clermont, 1095
Torben Peter Andersen, Historiens Kernestof, Columbus, s. 32-43
Artikel: Else Christensen, Ørkenens Sønner indtog i Verden, Historie, 2015, 16-23
Artikel: Else Christensen og Andreas Abildgaard, Tempelbjergets – religionernes Kampplads, Historie, 2018, 54-57
Artikel: Andreas Ebbesen Jensen,Mikkel Hede Saladin: Korsfarernes ædle modstander, Historie, 2024
, Historie, 2017, 24-27
Artikel om Saladin, Niels Hein, Hærføreren Saladin blev et ikon både i Vesten og Østen, 30.3.2020
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/haerfoereren-saladin-blev-et-ikon-baade-i-vesten-og-oesten
De tre hovedreligioner
Kristendom
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/kristendommens-opst%C3%A5en
Jødedommen: https://joediskinfo.dk/vidensbank/fundamentet-joededommen
Islam: https://denstoredanske.lex.dk/islam
Historieportalen, Europa og den islamiske verden i tiden efter korstogene, og De tolv tegninger
Supplerende: Artikel, derfor fejrer vi påske, https://www.dr.dk/levnu/fritid/derfor-fejrer-vi-paaske
FILM
Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005
Vibeke Heide Jørgensen, Muhammedkrisen – under huden, 2007
Faglige mål
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Begreber: mange sandheder, kirkemagten, kongemagten (venner og fjender), kompetencer, moralsk opbakning, kirkens folk kunne skrive og læse på latin som var hovedsproget. I krig for ens religion, berigelse.
|