Holdet 2023 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Due Arnov
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse
Titel 2 Dansk-historie forløb - omkring 1800-tallet
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Europæisk middelader og korstog
Titel 5 Japan mellem samuraier og verdenskrig
Titel 6 Holocaust og folkedrab
Titel 7 På jagt efter den gode lokalhistorie
Titel 8 USA's historie - med særligt fokus på 20. årh.
Titel 9 Danmark inde og ude 1848-2020 - turboforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

Forløb med fokus vikingeekspansionen, vikingetogter og handel,  Kristendommens "indførelse", stats- og kongemagt i vikingetiden samt vikingetidens opfindelse i 1800-tallet og historiebrug ift. vikingetiden.
I høj grad baseret på dette forløb, som jeg selv har lavet til emu.dk:

https://emu.dk/stx/historie/stats-og-nationsdannelse/vikingetid-og-danmarks-tilblivelse?b=t6-t1082-t3111

Forløb sat op i Teams. Centrale kilder i forløbet: To fremstillinger af Jesus fra perioden. Krucifikset fra Åby kirke ca. 1100 og Jesusfiguren fra Elmelund kirke på møn. *

Vedr. introduktion, metode og tilgange i historie, så har eleverne i dette forløb og alle andre benyttet sig af mit site "Arnovs historiesider": https://sites.google.com/view/arnovshistoriesider/startside

Forløbet er sat op i Teams
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk-historie forløb - omkring 1800-tallet

Forløbet er sat op i TEAMS. Ind og kig dér! Fokus på 1800-tallet. Vidensmål:  Viden om nationalisme, Slesvig og Holsten, De slesvigske krige, Enevældens afskaffelse og indførslen af begrænset demokrati, industrialisering og kvinderes vilkår og kamp for valgret fra midten af 1800-tallet. Centrale kilder i forløbet: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Fokus på Romerrigets oprindelse, udvikling og ekspansion. Det politiske system og romerrigets fald. Populær vs. faghistorie.

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- historiebrug - og formidling.

Forløbet er sat op i TEAMS

Centrale kilder, som der er arbejdet med i forløbet: Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp. (uddrag). Augustus “Mine bedrifter” (på latin: Res Gestae ) Uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Europæisk middelader og korstog

Forløb, hvor vi kommer omkring væsentlige aspekter af den europæiske middelalder og korstogene: Teknologisk udvikling, samfundsform og økonomi. Kirkelige forhold og klostre. Korstog og kulturmøder. Pest, renæssance og reformation.  

Primære faglige mål:  
- centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  drøftelse af periodiseringsprincipper
̶̶̶ formulere historiske problemstillinge
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Primært kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Japan mellem samuraier og verdenskrig

Forløbet har Japans modernisering i sidste halvdel af 1800-tallet og dets imperialistiske politik i første halvdel af 1900-tallet som sit fokus.
Forløbet fokuserer på Japans modernisering, og der inddrages også et blik på Japans præmoderne feudalsamfund, Japans imperialistiske ageren i Østasien og dets involvering i begge verdenskrige.

Forløbet er udtænkt til at kunne imødekomme læreplanens krav om geografisk spredning af undervisningsforløbene uden for Europa og USA.

Centrale kilder i forløbet: Tokutomi Lichiro
- fremtiden for et Japansk imperium. Film The Last Samurai 2003. Tv-doku (uddrag): Japanske krigsforbrydelser brutalitet mod civile. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000031431&cfuid=5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og folkedrab

I dette forløb skal vi dykke ned i Holocaust og folkedrab. Vi vil undersøge, hvordan et folkedrab overhovedet kan finde sted, og hvilke mekanismer der ligger bag. Forløbet vil give jer en dybere forståelse af Holocaust som et specifikt historisk fænomen, men også sætte det i en bredere kontekst af folkedrab generelt. Gennem forløbet vil I opnå en historisk indsigt i, hvordan ideologi, propaganda og politiske beslutninger kan føre til systematiske massemord, og hvordan enkeltpersoner og samfund reagerer på en sådan virkelighed.

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål og kernestof:

- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Holocaust og andre folkedrab

Forløbet er opdelt i tre hovedfaser:

1. Hvad er folkedrab? (Introduktion)
Vi starter med en generel diskussion og definition af begrebet folkedrab. Vi ser på FN's konvention om forebyggelse og straf af folkedrab og diskuterer, hvad der adskiller et folkedrab fra andre former for massevold og krigshandlinger.

2. Holocaust: Vejen til udryddelse
Denne fase udgør forløbets kerne. Vi arbejder med de historiske forudsætninger og den kronologiske udvikling af Holocaust.

Nazisternes vej til magten: Vi undersøger, hvordan Det Tredje Rige opstod og fik magten i Tyskland, og hvilken rolle kriser og politisk ustabilitet spillede.

Antisemitisme og propaganda: Vi ser på jødehadets historiske rødder og nazisternes systematiske brug af propaganda til at dæmonisere jøderne.

Jødeforfølgelser og -udryddelser: Vi følger udviklingen fra diskrimination (Nürnberglovene) over tvangsarbejde og ghettodannelse til "Den endelige løsning" og massemord i koncentrations- og udryddelseslejre.

Gerningsmænd, ofre og vidner: Vi undersøger, hvorfor folk bliver gerningsmænd og hvilke forskellige teorier der er.

3. Andre folkedrab og individuelt projekt
I forløbets sidste del skal I selv anvende den viden og de redskaber, I har opnået.

Oplæg om et selvvalgt folkedrab: Hver elevgruppe vælger et folkedrab (som ikke er Holocaust) og forbereder et oplæg. Mulige emner kan være folkedrabet i Rwanda, Bosnien, Cambodja eller armeniernes massakrer i Det Osmanniske Rige.

Oplæggets indhold: I skal i jeres oplæg forklare de historiske forudsætninger, selve hændelsesforløbet, gerningsmænd og ofre samt trække paralleller til de mekanismer, vi har set i forbindelse med Holocaust.

Fremvisning: Oplæggene præsenteres for klassen i den sidste del af forløbet.


Arbejdsformer og materiale
"Almindelig" undervisning. Undersøgende projektarbejde. Videoer, kilder.

Centrale kilder anvendt i forløbet se mappen: https://drive.google.com/drive/folders/1t8UzZKUy50HdHa0Z9IFyPdWVOaG-GiXY?usp=sharing eller (kortlink.dk/2urfd). Indeholder 2 testsæt anvendt i undervisningen.   

Desuden to centrale videoer:
1) Solvej Berlau: "Hvad er Folkedrab" (webinar september 202) https://video.kp.dk/media/Webinar%3A%20Solvej%20Berlau%20-%20Hvad%20er%20folkedrab/0_cik7ab3b

2) Ditte Munck Jurasic: "Folkedrabets gerningsmænd": https://video.kp.dk/media/Webinar%3A%20Folkedrabets%20gerningsm%C3%A6nd/0_rt4a35hm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Folkedrab - forskellige 15-09-2025
Ny opgave 24-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 På jagt efter den gode lokalhistorie

Opbygning, formål og problemstilling
Undervisningsforløbet var tilrettelagt som et projektorienteret gruppearbejde. Det centrale mål og udfordringen for eleverne var at styrke kendskabet og interessen for lokalhistorien i samfundet. Med afsæt i et selvvalgt fænomen – f.eks. en bygning, en person eller en lokal forening – skulle grupperne udvikle formidling rettet mod specifikke målgrupper. Projektets teknologiske omdrejningspunkt var udviklingen af GPS-baserede byvandringer på platformen Storyhunt    

Samarbejde og ekstern evaluering
Projektet blev bl.a. realiseret gennem et samarbejde mellem Gribskov Gymnasium & HF, firmaet Storyhunt og Gribskov Arkiv. Centralt for forløbet var inddragelsen af en arkivar, der gav eleverne gode ideer til deres lokalhistoriske tema. Mathias Møllgaard fra firmaet Storyhunt bidrog - gennem sit oplæg - med ideer til, hvordan GPS-vandringer kan realiseres på nye og interessante måder. Begge ting gav eleverne et vigtigt perspektiv fra 'den virkelige verden'.
Ekstern involvering er en hjørnesten i innovative projekter, og erfaringen viser, at især lokale kulturinstitutioner ofte er meget positive over for partnerskaber. For læreren kræver det blot en mindre tidsinvestering til koordinering og forventningsafstemning.

Faglige mål og kernestof
Der blev undervejs i projektet bl.a. arbejdet med følgende faglige mål og kernestof:

Innovation:
Omverdensforståelse
Styrkelse af handlingskompetencer
Kreative kompetencer og samarbejde

Historie:
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Den store historie og den lille historie
Historiebrug


Jf. Læreplan Historie A, STX 2017 & Fonden For Entreprenørskab ”Eksempler på innovation i historie”, emu.dk.

Arbejdsform, lærerrolle og grupper
Projektformen betød, at lærerrollen i høj grad rykkede mod facilitering og coaching. For at understøtte elevernes selvstændige arbejde var en stram og gennemsigtig rammesætning afgørende
Eleverne dannede grupper baseret på fælles faglige interesser efter en indledende orienteringsfase. Mens lærerstyret gruppedannelse kan sikre bedre kontrol og differentiering, prioriterede vi her den interessebårne motivation. Rent praktisk bør det præciseres over for eleverne, at projektet også kræver hjemmearbejde, og hvis faget har tildelt skriftlighedstimer, kan de med fordel konverteres til arbejdet med de endelige formidlingsprodukter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA's historie - med særligt fokus på 20. årh.

Problemstilling:

Hvorfor opfører USA sig som de gør? Er der historiske faktorer og årsager?

Kernestof og nedslag:

USAs identitet? Frontier-myten, Manifest Destiny
USAs oprettelse og forfatning
Monroe-doktrin
Isolationister og 1. og 2. verdenskrig
USA under den kolde krig
USA i dag - hvad kan historisk forklare USAs opførsel (udover Donald Trump)?

Centrale kilder som vi har arbejdet med: Frontier-tesen
(Turner), Truman-doktrinen, Contry Joe Macdonald (sang) 1, 2, 3 what are we fighting for)
Bruce Springsteen: Born in the USA. (sang)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark inde og ude 1848-2020 - turboforløb

Turboforløb med fokus på velfærdsstaten og dansk udenrigspolitik i perioden 1848-2020.

Vidensmål: Viden om skøns vs. rettighedsprincip, velfærdsstatens reformer og ududvikling.  Forholdet til Tyskland, Neutralitetspolitikken i 1930'erne, tilslutningen til NATO. Dansk aktivistisk udenrigspolitik i 0'erne.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer