Holdet 3i Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Asgar Hove Petersen, Jonas Aagaard Mathiesen, Ole Frank Andreassen
Hold 2023 Id/i (1i id, 2i Id-p, 2i Id-t, 3i Id-p, 3i Id-t)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1.Boldbasis
Titel 2 Forløb#2. Opvarmning og idrætspræstation
Titel 3 Forløb#3. Kropsbasis
Titel 4 Forløb#4. Fysiolog/Anatomi
Titel 5 Forløb#5. Duatlon. Ikke eksamensforløb.
Titel 6 Forløb#6. Kano
Titel 7 Forløb#7. Ultimate
Titel 8 Forløb 8: Dansens stilarter - Hip Hop og folkedans
Titel 9 Forløb#9. Grundtræning
Titel 10 Forløb#10. Badminton
Titel 11 #11.Boldspil - Spikeball/Roundnet
Titel 12 Forløb#12. Idrætshistorie
Titel 13 Forløb#13. Atletik
Titel 14 Forløb#14. Performance dans: Contemporary dans
Titel 15 Forløb#15. Træningsprojektet.
Titel 16 Forløb#16. Basketball
Titel 17 Forløb#17. Boksning
Titel 18 Forløb#18. Besøg på LIFE.
Titel 19 Forløb#19. Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1.Boldbasis

Velkommen. Introduktion til faget idræt. Præsentation af mål og indhold samt fremmøde mm. Vores første forløb er boldbasis.I forløbet skal eleverne gøres bekendte med de generelle tekniske og taktiske krav, der stilles i boldspil. Der arbejdes med såvel traditionelle som utraditionelle kaosspil.
Der er bl.a. fokus på: Sammenspil, bevægelighed, spil uden bold og basale færdigheder så som: Afleveringsteknikker, modtagningsteknikker, forsvarsspil, angrebsspil, driblinger, overblik og kommunikation.
Målet er, at eleverne bliver i stand til at forholde sig til, hvordan man kan justere og konstruere et kaosspil, så det passer til målgruppen. Dette sker gennem arbejde med ”spilhjulet”.

Faglige mål:
1: Gennem alsidig undervisning at opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for boldspil. Dette med fokus på:
• Højt aktivitetsniveau
• Arbejde med ”spilhjulet” (kobling af teori og praksis)
• Opnå et fælles sprog i arbejdet med kaosspillene

2: At beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for boldspil. Dette med fokus på færdighederne:
• Modtagning/aflevering
• Spilbarhed
• Bevægelighed med og uden bold
• Arbejde med bredde og dybde i spillet
• Arbejde med forsvar og angreb
• Arbejde med gennembrud og scoring/point

3: At indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i samarbejdsrelationer inden for boldspil. Dette med fokus på:
• Kommunikation
• Brug af rummet/banen
• Overblik
• Samarbejde i forskellige konstellationer
• ”Legen” med bolden/spilleglæde og motivation

Kernestof:
1: Aktiviteter, der fremmer fysisk kapacitet
2: Aktiviteter der fremmer boldbeherskelse
3: Aktiviteter der fokuserer på samarbejde og etik

Teori: Om ”Spiljusteringer”, s. 141-144 fra bogen ”Boldbasis” (Stig Eiberg og Peder Siggaard, Hovedland/Institut for Idræt 2000)
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2. Opvarmning og idrætspræstation

Faglige mål:

Kunne redegøre for formål med og principper for opvarmning både i den generelle form og opvarmning rettet mod specifikke idræts discipliner. Udvælge begrundede relevante bevægelsesmønstre og øvelser som anvendes i opvarmning og sammensætte disse i sammenhængende opvarmningsprogrammer. Kunne udvælge og sammensætte relevant musik som understøttelse til generelle opvarmningsprogrammer.  



Elever skal kunne opbygge, instruere og gennemføre det klassiske generelle opvarmningsprogram – varighed 12-15 minutter. Desuden skal de kunne udvælge selvvalgte disciplin specifikke relevante opvarmningsøvelser



Kernestof:

• Relevant musikteori der gør det muligt at udvælge og sammensætte musik der kan fremme motivation og effekt af opvarmningsprogrammer.  

• Bevægelseslære som kan forklare og begrunde forskellige øvelser og bevægelsesmønstre der anvendes i forbindelse med opvarmningsprogrammer.

• Fysiologisk viden som forklarer og begrunder sammenhængen mellem opvarmningsprogrammer og den fysiske præstation.

• Sammenhængen mellem specielle fysiske krav til forskellige idrætsdiscipliner og specielle øvelser samt opvarmning til henholdsvis kortvarige og længerevarende præstationer.

• Arbejde med egne praktiske færdigheder samt etablere en drejebog for et gennemarbejdet opvarmningsprogram der kan anvendes i praksis.

• Forstå og demonstrere kvalitet i bevægelser samt vurdere effekten og funktionen af henholdsvis dynamiske og statiske øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3. Kropsbasis

Formålet med dette forløb er at skabe en grundlæggende motorisk base for eleverne, så de kan arbejde alsidigt med idræt fremadrettet. Formålet er desuden, at eleverne får trænet evnen til at koordinere kroppen isoleret og i sammenhæng.
Forløbet er tænkt som et forløb med grundlæggende elementer fra atletik, rytmisk gymnastik, kreativ bevægelse og basale grundtræningselementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Forløb#5. Duatlon. Ikke eksamensforløb.

Intro til idræt B. Duatlon. Ikke et eksamensforløb. Dreng og pige sammen. Banen er en cirkel, hvor der cykles ca. 11km og løbes ca. 3 km. Drengene starter med at cykle og pigerne løber. De mødes i en "skiftezone og bytter så pigerne vender cyklen og cykler de 11 km retur til skolen og drengene løber de 3km  tilbage til skole. På tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6. Kano

Tandempadling i kano på Esrum sø.

Teknik: J-tag, træktag, skubtag, krydstag, fejetag, baglæns fejetag. Padling i hver sin side og i takt.
Kæntringsøvelser: T-tømning og Capistrano-flip.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7. Ultimate

Teknisk fokus:

Afleveringer: Baghånd, forhånd, hammerkast og bedstefar. Timning af aflevring i forhold til modtager.
Modtagelse: Under navlehøjde, mellem navle og øjne, over øjne.
Pivoteringer

Spilbarhed: Gør sig spilbar som angriber. V-cut, L-cut, fake (finter), tempo- og retningsskift + marker med hånd, hvor man vil have aflevering.

Taktisk: Brug af banen. Skabelse af døde og frie rum i angrebet. Sidebølgelinje + med sideskift. Flydende angrebsspil hvor disk er i næsten konstant bevægelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Dansens stilarter - Hip Hop og folkedans

Dansestilarterne Hip Hop og folkedans som danseforløb:
I forløbet skal eleverne gøres bekendte med generelle stilartsbestemmelser, samt mestre specifikke basisbevægelser i hhv. Hip hop og folkedans.

Forløbet beskæftigerr sig med følgende mål og indhold fra bekendtgørelsen:

- Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: [...]
musik og bevægelse [...] (Her hip hop og folkedans)
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Opnå kropsbevidsthed
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- De for undervisningen relevante digitale redskaber (Youtube/videoer)

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet er eleverne blevet introduceret til de to dansestilarter på et grundlæggende plan. Forløbet har haft fokus på beherskelse af basistrin, samt kreativ udfoldelse i form af koreografier. Udgangspunktet for undervisningen har været begynderniveau. Eleverne er introduceret for den historiske baggrund, og har haft fokus på teori såvel som færdigheder.

Det teoretiske element:
- Historisk baggrund
- Stilartsbestemmelse
- Musikforståelse
- Rudolf Labans BESS-koncept
- Bevægelsesplaner

Færdighedselementet:
- Indøvning af en autentisk bevægelseskvalitet: Fokus på 'bounce' i hip hop, og fokus på æstetisk udtryk i folkedans
- Indøvning af basisvægelser:
     - I Hip Hop: Two-step, Side-step, step-out, indian step, kick-step, six-
       step mfl..
     - I folkedans*: Fatninger, møller, kæde, chassé, hurretrin mm.
- Indøvelse efter video: fokus på at udarbejde en bevægelsesbank i hip hop, hvor eleverne udvalgte og lærte forskellige basisbevægelser
- Udarbejdelse af koreografi: fokus på at bevægelserne skal passe til musikken. Eleverne fik mulighed for både at finde på noget selv, samt at bruge deres bevægelsesbank
- Kendskab til freezes og poses: fokus på babyfreeze og top-rock poses
- Mestring af indøvet koreografi i folkedans: Asgars sekstur og Alsinger sekstur

*Folkedans:
Fatninger - håndfatning, livsfatning, høj håndfatning, tommelfingerfatning, firkant fatning, krydsfatning(krydsgreb).

Møller: enhåndsmølle i forskellige fatninger, tohåndsmølle i krydsfatning

Kæde: højre hånd først, med chassé!

Pensum:
Grundbog i Idræt C: s. 14-19 & 35-39
Musik til Asgars sekstur: https://open.spotify.com/track/7CvrZiraiALFvYS1ZrQtvb?si=7ecba91b8ed84dbf
Musik (og video) til alsinger sekstur: https://www.youtube.com/watch?v=xSOoc8d84FQ&ab_channel=J%C3%B8rgenJ%C3%B8rgensen%2811jorjor%29

Musik til egen folkedans: https://open.spotify.com/track/5vhwoYobYNREJBDMoJL6P7?si=8c35c5aefb39482e
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9. Grundtræning

Grundtræning med primært fokus på styrketræning. Dog også konditionselementer i mindre omfang.

Forløbsbeskrivelse:

Grundtræning som klassisk og ny idræt:
I forløbet skal elevernes gøres bekendte med generelle træningsprincipper, konkrete tekniske øvelseskrav, basal bevægelses- og muskellære.

Forløbet beskæftiger sig med følgende mål og indhold fra bekendtgørelsen:

- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden
for træning og idrættens discipliner
- Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: [...] klassiske og nye idrætter (her grundtræning)
- Opnå kropsbevidsthed
- Udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant
fysiologisk teori
- Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet  
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Grundlæggende principper for træning
- De for undervisningen relevante digitale redskaber (Videoklipningsprogram)

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet er eleverne blevet introduceret til grundtræning som begreb, hvoraf fokus har været hhv. kondition og muskeltræning. Forløbet havde fokus på specifikke træningsprincipper og deres funktioner, muskeltræning og skadesforbyggende opvarmning.

Faglige mål:
- Konkrete træningsmetoder: Muskeltræning i form af EMOM, Tabata, Cirkeltræning og vægtløftning
- Redegøre for muskelvæksttræning: fokus på antal af repetitioner, set, vægt og pauser
- Redegøre for bevægelser i styrketræning: Koncentrisk, Excentrisk og Isometrisk (statisk)
- Redegøre for opvarmnings betydning for vægtløftning
- Sammensætning af et helkrops træningsprogram.
- Sikkerhed og adfærd i vægtløftningsomgivelser: Fokus på at undgå skader

Pensum:
"B- for bedre idræt" af  T. Wolf m.fl: S.118-124
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10. Badminton

Gennemgang af regler og banens dimensioner.
Fokus på singelspil. Pga. pladsmangel har eleverne spillet single på en halvbane så der har været fire elever på hver bane.
Teknik:
Greb, svingsløjfe, clear, serv, drop, lop, høj baghånd, round the head, trukket baghånd, tap-slag og smash.
Derudover bearbejde.
Taktik: Spilcentrum.
Teori: Fysiske krav til en badmintonspiller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11.Boldspil - Spikeball/Roundnet

Spikeball/Roundnet som boldspil:
I forløbet skal eleverne gøres bekendte generelle tekniske og taktiske krav, der stilles i spikeball/roundnet.

Forløbet beskæftiger sig med følgende mål og indhold fra bekendtgørelsen:

- Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil [...] (Her roundnet/spikeball)
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
- Opnå kropsbevidsthed
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- De for undervisningen relevante digitale redskaber (Youtube, Instagram, facebook og lignende).

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet er eleverne blevet introduceret til spikeball. Forløbet har fokus på teamwork, teamspirit og kommunikation, og relateres til boldbasisforløbets spilhjul. Udgangspunktet for undervisningen har været begynderniveau.

Det tekniske element:
- Kontaktflade med bolden: fokus på at ramme bolden i midten af hånden, og lidt ude på fingrene, for at få den bedste boldkontrol.
- Over/underhånds afleveringer: Fokus på hånd-øje koordination, således at afleveringspræcision opnås - hen imod nettet.
- Afslutninger og smash: Fokus på tålmodighed, og at vente på bolden kommer i en flad vinkel på nettet. Dette giver den mest optimale mulighed for både at ramme nettet, samt at gøre det sværest muligt for modstanderen at tage bolden. Derudover fokus på at bevæge armen vandret, og ikke lodret i en afslutning, for igen at skabe flad vinkel.
- Reaktionsøvelser: At være klar på et fast pace spil, hvor reaktionsevne er altafgørende.
- Bevægelse med og uden bold: At kunne bevæge sig frit på den 360 graders bane, hvor man kommunikerer med sin medspiller.

Det taktiske element:
- Opnå forståelse for spillets grundprincipper: Dette muliggør elevernes evne til at udarbejde taktiske beslutninger. Forståelsen har primært handlet om at aflevere bolden hen over nettet, for at skabe så mange muligheder for en afslutning som muligt. Her har eleverne lært at målet med en afslutning, er at skyde bolden VÆK fra modstanderen.
- Spilsystemer/servemodtagninger: Elever har arbejdet med et specifikt spilsystem - Cross-serve-play, hvor formålet har været at overraske det servende hold.
- "Parathed": fokus på den parate position, med lavt tyngdepunk. Ydermere fokus på spilbarhed og position på banen.
- Kommunikation og samarbejde med medspiller: fokus på at være en samlet enhed, at arbejde i en "elastik" hvor man dækker så meget af banen som muligt, men bevæger sig rundt med hinanden - og indgår i en aktiv kommunikation med sin medspiller.

Det teoretiske element:
- Teamwork og kohæsion: eleverne har lært om opgavekohæsion og socialkohæsion, med formålet om at blive bevidste om deres samarbejde. Fokus har været en positiv tilgang til teamwork, både holdinternt, men også på klasseniveau.
- Relationen mellem volleyball og Spikeball: fokus på boldspil som emne - hvad er Spikeball, og hvordan relaterer det sig til andre boldspil.

Eleverne har arbejdet med det færdige spil, såvel med "kidsvolley" lignende regressioner, hvor gribning af bolden er tilladt. Her har eleverne fået yderligere progression, i takt med deres tekniske færdigheder blev bedre.

Eleverne skal som minimum kunne redegøre for essentielle regler, samt udføre en under- og overhåndsaflevering til en medspiller med en vis bue (Ikke en flad, lige-på, aflevering). De skal kunne fremvise en afslutning, der kommer fra en aflevering, og som rammer nettet. De skal kunne forstå og fremvise teknikøvelser, der arbejder med konkrete tekniske færdigheder.
I det færdige spil skal eleverne forstå at arbejde sammen med sin medspiller, med fokus på at gøre sig spilbare og håndterbare afleveringer. De skal kunne bedømme point i spillet og dermed vise forståelse for spillets vigtigste regler.


Pensum:
Idræt C: s. 42, 51-52 & 146-148.
Regler fra roundnet danmarks hjemmeside: https://www.roundnetdenmark.com/regler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12. Idrætshistorie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13. Atletik

I atletik har vi arbejdet med flg. discipliner:

- Kuglestød (hinketeknik)
- Spydkast
- Hødespring (flob)
- 5 km løb
- 800meter løb
- Længdespring

Teori: I forbindelse med arbejdet med disciplinerne har vi gennemgået fysiologiske krav og træningsøvelser.
Risikomomenter er ligeledes blevet gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14. Performance dans: Contemporary dans

Et forløb om performance under temaet moderne/contemporary dans, hvor der arbejdes med udgangspunkt i "looping choreography". Der arbejdes med bevægelsemønstre, improvisation og loop-sekvenser, der sammen kan give forskellige udtryk alt afhængig af deltagere, tid, musik mm. Desuden arbejdes der grundigt med Rudolph Labans bevægelseslære og hvordan man omsætter viden om bevægelser til reelle bevægelser og koreografi.
Forløbet har primært handlet om hvordan man igennem kropslig og teoretisk forståelse, kan formidle forskellige udtryk i en koreografi. Forløbet har haft fokus på hvordan en koreografi kommer til udtryk som en performance, hvor indragelse af hele scenen i en neo-formalistisk tankegang: Lyd, lys, påklædning, scene/ingen scene, redskaber mm.

Faglige mål:
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

Kernestof:
- aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
- natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner

Pensum:
Jeppe Elmelund Van EE m.fl.: GRUNDBOG I IDRÆT C, Gyldendal: side 14-23
https://www.youtube.com/watch?v=4aeBhLakp3c&t=22s
https://www.youtube.com/watch?v=AUZ9a06fOKg
https://www.youtube.com/watch?v=D0UZZH8qdJ8
https://www.youtube.com/watch?v=BuzGb7VvIMQ
https://www.youtube.com/watch?v=H8JiB2Nv5Qo

Supplerende materiale:
https://www.instagram.com/p/DCU2vAHt7gD/
https://www.instagram.com/p/DCPOT9hxh4Q/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15. Træningsprojektet.

Træningsprojekt eller trænerlinje for 3.i Idræt B.

Som elev på Idræt-B kan eleverne få træner 1 diplom, da indholdet i idrætsundervisningen overlapper med indholdet på træneruddannelsen. I år har DIF dog lavet lidt nyt materiale, så hvis idræt-b eleverne fremover skal have træner 1-beviset, så skal man bruge deres nye materiale.

Hvis idræt b-eleverne vælger trænerlinjen, så er de stadig berettiget til at få DIF’s træner 2 diplom, så længe man husker at undervise i aldersrelateret træning og laver noget mundtlig feedback/evaluering omkring deres praktiske forløb i klubberne/foreningerne med de enkelte elever.



2 modeller for på idræt B holdene på Gribskov Gymnasium.
1) Træningsprojekt (individuelt)
o Medfører, at man ved skoleårets afslutning får et bevis for at man har gennemgået den teoretiske del af DIF’s træner 1 uddannelse.
2) Trænerlinje rettet mod en målgruppe (et hold i en eller anden selvvalgt sportsgren eller i en idræts SFO rettet mod en bestemt målgruppe).
o Medfører, at man også får godkendt den teoretiske del af DIF´s træner 2 uddannelse herunder også den praktiske del af DIF’s træner 2 uddannelse. Dermed får man altså DIF’s næsthøjeste træneruddannelse! (Den højeste er diplomtræneruddannelsen)
Har man på forhånd valgt model 2 skal man have truffet aftaler hurtigst muligt om at træne et hold i en klub som I finder eller som I finder i samarbejde med Johan. Har man derimod valgt model 1 skal man i gang med at træne sig selv.
Har man valgt model 1 skal man planlægge et detaljeret træningsprogram, som man herefter skal gennemføre, der tager udgangspunkt i ens nuværende kondition. Der skal altså laves en indledende test, der efterfølges af en træningsperiode på 8 uger, der skal midtvejs efter 4 uger laves en midtvejstest og til sidst en afsluttende test.
Hvis man har valgt model 2, skal man efter aftale med sit praktiksted lave træningsprogrammer/undervisningsprogrammer (eller dele her af) der tager sit afsæt i den målgruppe man skal ind og arbejde med på sit praktiksted. Man skal være i praktik i minimum 10 timer.

Hvad skal man træne og hvad skal man lave?
Model 1: Træningsprojektet skal dreje sig om aerob træning og være målrettet mod øget maksimal iltoptagelse (konditionstræning). Man skal derfor indledningsvis tage en aerob test (YoYo-test), hvor læreren er til stede. Med udgangspunkt i ens resultat skal man konstruere et træningsprogram, der skal forløbe over 8 uger med indtænkt progression, delmål og slutmål.
Selvom vi tester med YoYo-testen er det et krav, at I selv måler jer løbende og selv laver en midvejstest. Dermed kan I lave delmål for jer selv, og teste undervejs om jeres træningsprogram har nogen effekt. Efter træningsperioden tester I igen på samme måde som indledningsvis og her skal der jo så gerne være sket en forbedring, hvis I har planlagt ordentligt og gennemført jeres træning.
Den aflevering (5 elevtimer) som I skal lave om træningsprojektet skal indeholde:
o indledende testresultater
o målsætning
o argumenteret træningsprogram
o træningsdagbog
o forklaring af midtvejstesten og testresultater  
o afsluttende testresultater
o evaluering af træningsprogram
o evaluering af jeres træningsgennemførelse
o evaluering – diskussion af jeres resultat
Model 2: Trænerlinje: I skal være i praktik i minimum 10 timer. I skal tage udgangspunkt i den målgruppe inden for den sports-/idrætsgren I skal i praktik i. Der kan selvfølgelig være forskellige krav til forskellige positioner/deltagere på jeres hold. Det er vigtigt I gør jer nogle overvejelser af generel karakter om:  
o hvad er kravene til idrætten I skal undervise i
o hvor gode er udøverne  
o hvordan kan man træne jeres målgruppe
o hvad er jeres målsætning med jeres træning
o progression og praktisk gennemførelsen af træningsprogrammet
I skal også gøre jer nogle overvejelser undervejs om hvordan I kan se om jeres træningsprogram har nogen effekt.
Den aflevering (5 elevtimer) som I skal lave om projektet skal indeholde:
o Beskrivelse af jeres målgruppe, mht. teknisk, taktisk og fysisk kunnen samt alder
o Målsætning med jeres undervisning
o Træning/undervisnings dagbog
o Refleksioner over din træner rolle
o evaluering af din/jeres planlægning af træningsforløbet
o evaluering af din/jeres træningsgennemførelse
o evaluering af om målsætningen blev opfyldt

I der har valgt modul træningsprojekt: Her vil der vil blive brugt 1 modul til testning, hvor det er obligatorisk at I møder op (der bliver ført fravær).
I der har valgt trænerlinje: I kan komme for at få sparring ang. jeres undervisning hvis I har et behov her for, men det er ikke obligatorisk.

Bemærk: De 5 elevtimer er pt mit udkast. Det kan altså ændres.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16. Basketball

Regler.

Teknik:
- Kontrolleret dribling samt speeddribling.
- Lay-up.
- Skud og hopskud.
- To-håndsafleveringer, studsafleveringer med og uden skru.

Taktik.

Alt spil er tre mod tre.

Forsvar:
-Zoneforsvar (2-1).
-Personligt forsvar.

Angreb mod zone:
-Trekantsopstilling.
- Hurtige afleveringer.
- Skud.
-Angribe huller i forsvaret.

Angreb mod personlig forsvar:
-Trekantsopstilling.
"Give and go".
"Screen and roll".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#17. Boksning

Elevundervisning.

Fokuspunkter:

Grundstilling: Bøj i knæ, på tær,  mellemrum mellem ben, hagen ned og hænderne oppe (helst røre tindingerne), fronte modstander,  parader.

Bevægelser: Benarbejde, gangserie, rotation på forreste fod. Bevæge sig væk fra slag fra modstander.

Slag: Jab, kryds, hook (begge arme), uppercut (begge arme).

Brug af plethandsker.

Simpel slagkombinationer.

Kamp uden kontakt bortset fra på handsker.

Soloøvelser og makkerøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18. Besøg på LIFE.

Eleverne arbejder i forløbet med målinger, der kan sige noget om metabolisk, kardiovaskulær og muskel/skelet fitness. De prøver således at gennemføre en direkte måling af VO2max (to forsøgspersoner), en wingate test (to forsøgspersoner) og alle eleverne får målt deres grebsstyrke, muskelmasse, tid på en 20 meter sprint og deres springhøjde.
Målingerne bruges afslutningsvis til arbejdet med motionsanbefalinger til nogle casepersoner.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#19. Opsamling

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer