Holdet 3ys SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Andreas Rosenberg
Hold 2023 SAA/ys (1ys SAA, 2ys SAA, 3ys SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten 1; (Velfærdsstatens under pres)
Titel 2 POLITIK 1: Hvem bestemmer i Danmark?
Titel 3 TEMA: Hvorfor bliver man kriminel
Titel 4 Økonomi; Hvordan styrer vi økonomien?
Titel 5 Amerikanske valg
Titel 6 Metoo, kønskamp og ligestilling
Titel 7 Velfærdsstat 2; Glob., Konkurrencestat og strress
Titel 8 IP1: En verden i krig og kaos
Titel 9 POLITIK 2: Kommunalvalg, Kampen om borgmesterkæden
Titel 10 IP2: Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden
Titel 11 Globalisering af afglobalisering?
Titel 12 Materiale til Terminspørve og skriftlig samfundsfa
Titel 13 Skriftligt samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten 1; (Velfærdsstatens under pres)


Formål:
Grundlægge elevernes forståelse for velfærdsstaten funktioner og udfordringer, forskelle på velfærdsmodeller og velfærdsstatens fremtid og udfordringer.
Derudover ser vi på de grundlæggende økonomiske sammenhænge og globaliseringen.

Indhold:
At undersøge og forstå forskellen på de forskellige velfærdsmodeller: skandinaviske, central-europæiske og den amerikanske/liberale velfærdsmodel. Specielt med fokus på forskellen mellem modellerne med udgangspunkt i den danske og den amerikanske/liberale model.

At forstå globaliseringen og de udfordringer, det medfører for den danske velfærdsstat. Samt hvilke tiltag og reformer der kan fremtidssikre den danske velfærdsmodel.
Herunder en forståelse af den kommunale velfærd og konkrete udfordringer. I løbet af forløbet besøger vi desuden Gribskov Kommune og diskuterer konkrete nedskæringer.

Problemstillinger;
- Hvordan er den danske velfærdsstat bygget op, og hvordan adskiller den sig fra andre velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i fremtiden?
Hvilke muligheder er der for at fremtidssikre den danske velfærdsstat?

Kernestof;

Materiale;
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP! 3.udg., Columbus: side
177-184
205-208
208-214
216-217

Artikler og links;
https://www.danskemodel.dk/den-danske-model/flexicurity

Supplerende læsning;
De fattige amerikanere (Tv-udsendelse på CFU)
Byrådet - magt og politik i baghaven, columbus 2017: side 51-60

https://www.tv2lorry.dk/gribskov/born-og-aeldre-far-sparekniven-efter-trist-borgmester-vedtager-heftige-nedskaeringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 POLITIK 1: Hvem bestemmer i Danmark?

Sidste 2/3 af forløb gennemført virtuelt.

Formål: Forløbets formål er at introducere eleverne til politiske systemer og ideologier for at give dem en overordnet forståelse af, hvordan det danske politiske system fungerer. Vi har særligt fokuseret på, hvad der kendetegner det danske repræsentative demokrati og de danske politiske partier. Hertil har vi undersøgt hvilken betydning de klassiske ideologier har for partiernes holdninger og hvordan partierne positionerer sig i forhold til hinanden. I forlængelse heraf har vi afholdt virtuel paneldebat og virtuelt udarbejdet egne politiske partier for at belyse, hvordan forskellige ideologiske og politiske strømninger påvirker samfundsudviklingen.  

Forløbets spørgsmål:
• Hvad er politik og hvordan fungerer det politiske system?
• Hvad er et demokrati og hvilke former for demokrati findes der?
• Hvilke deltagelsesmuligheder har vi i et demokrati?
• Hvad er et politisk parti og hvad kendetegner de danske politiske partier og deres holdninger og positioner?
• Er det danske demokrati under pres?
- De faglige diskussioner har været særligt udfordret af virtuel undervisning

Forløbets indhold – grundbog: ”Luk samfundet op!” 3. udgave:
• Luk samfundet op! s. 108-110 + 110-115 + 115-118 + 118-123 + 125-127 + 127-131 +132-133 + 135-137 + 138-144 + 147-154 + 154-158 (angivet i lektieintervaller)
• Hvad er et borgerforslag: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tema/borgerforslag

Antal læste sider: ca. 54 normalsider

Andet materiale (dokumentarer, videoer, artikler mv.):
• Tjekdet – Historisk skifte: vælgerne har fået større tillid til politikerne: https://www.tjekdet.dk/indsigt/historisk-skifte-vaelgerne-har-faaet-stoerre-tillid-til-politikerne
• Valgdeltagelsen dykker andet folketingsvalg i streg: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgdeltagelsen-dykker-andet-folketingsvalg-i-streg
• Undervisningsfilm fra Folketinget: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Styreformer
- Demokratiformer
- Rettigheder
- Hvad er et politisk parti?
- Fra idé til lov
- Hvem bestemmer hvad?
• Debat og oplysningsfilm fra ”Luk samfundet op!”’
- Unges lave valgdeltagelse: https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/debatfilm/#c41980
- Ideologier: https://www.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/partifilm/ideologier/
- Rettigheder og pligter: https://www.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/partifilm/rettigheder-og-pligter/
• De danske politiske partiers hjemmesider til information om partiprogrammer
• Virtuelt escape-room som afslutning på forløb (udarbejdet i OneNote): https://o365itcfyn-my.sharepoint.com/:o:/g/personal/kf_gribskovgymnasium_dk/Egsox7wBNiRIuJ4SPOA9nf8BpY1vYyAyKGCbfT0Y6Fcmyg?e=2NOE65
• P1 Debat (05.10.21): ”Har Løkke ret?” - https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2021-01-05
• Genstart podcast: Uagtsomt minkdrab - https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-dr-s-nyhedspodcast-9
• Interview med Men in Black i Aftenshowet (fra 2 min. 50 sek. – 16 min.): https://www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-moed-johannes-langkilde-lars-christiansen-og-annemette-voss_233945

Kernestof:
Politik:
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA: Hvorfor bliver man kriminel

Formål: I dette temaforløb om kriminalitet undersøges det, hvorfor nogle begår kriminalitet - og måske endda ender i bandekriminalitet – og hvordan vi som samfund kan håndtere det (straf og resocialisering). Forløbet tager udgangspunkt i sociologien, men der arbejdes hele tiden inden for den politologiske ramme – for hvad ønsker politikerne og hvorfor?   

Forløbets spørgsmål:
• Hvad er kriminalitet, magtens tredeling og retssikkerhed?
• Hvorfor begår man kriminalitet (SNAP-model og kriminalitetsteori)?
• Hvem bliver kriminel (empirisk befolkningsanalyse)?  
• Hvem bliver bandemedlem og hvorfor (LTF, anerkendelse)?
• Hvordan straffer vi de kriminelle og virker det (straf vs. resocialisering, ideologier)?
• Hvad med livet efter fængsel (recidiv og retsfølelse)?

Forløbets indhold – grundbog: ”Fra drengestreger til bandekrig” Bjørnstrup, V. m.fl. (2017)
• Fra drengestreger til bandekrig: Læste sider = 11-15 + 20-37 + 51-57 + 59-66 + 77-80 + 91-98 + 102-110
o Teoretisk fokus: magtens tredeling, retssystemets to principper, to-instansprincippet, kriminalitetstyper, SNAP-modellen, social arv, opdragelse, Bourdieus kapitelteori, socialisation, internalisering, imitation, struktur/aktør, kriminalitetsteori (Merton, Sutherland og Hirchi), subkulturer og bander, Honneths anerkendelsesteori, neostammer, etnicitet, stigmatisering, Kant’s retfærdige straf, den nyttige straf, utilitarisme resocialisering, recidivisme, politisk overbevisning og straffe vs. resocialisering
• Thorndal, Morten (2017), ”Ærkedansker perkerdansker” s. 109-110: forholdet mellem manglende anerkendelse og vrede samt destruktiv adfærd samt Goffmans begreb om stigma
• Petersen, K. & Ladefoged, L. (2018), Unge i bandegrupperinger. Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke? (uddrag). En forskningsopsamling over eksisterende national og internationalviden om unge i bander - https://dpu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander/
• Kerrn-Jespersen, R. (2016), ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten helt forsvinder”: https://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-straffer-vi-sa-kriminaliteten-forsvinder-helt
• Genstart podcasten ”To kugler gennem ruden” (24 min.) fra d. 26.02.21 om Nedim Yasar- https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-dr-s-nyhedspodcast-72  
• Schmidt, E. (2012), ”Kriminalitet og retfærdighed” s. 32 om retssikkerhed og retsfølelse
Antal læste sider: ca. 75 normalsider

Andet materiale (dokumentarer, videoer, artikler mv.)
• Folketingsvideo: ”Sådan fik vi Grundloven”: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
• Video med Nedim Yasar: https://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-11-20-nedim-yasar-kiggede-sig-over-skulderen-til-det-sidste
• Dokumentar: TV2, ”Født til fængsel?” (2017), afsnit 1, de første 16 min.
• Dokumentar: TV2, ”Vilde piger” (2012), 39 min.
• Dokumentar: DR, ”Kriminelt: Farvel til bandelivet” (2020), 29 min.
• Klip fra DR ”Adgang med Abdel – slut med bandekrig?” (2017), 1 min. fra 13-14 min.
• Klip fra DR Deadline (15.11.17) ”Bandekonflikt mellem LTF og Brothers – våbenhvile indgået november 2017. Ikke af politiet eller politikerne, men af lokale fædre og imamer” fra 09.06-23.15 min.
• Klip fra DR-debat ”Offer og forbryder” (2012), 35 min.
• Klip fra ”DR2 undersøger – Hjælp jeg skal løslades” (2015), første 11 min.
• Gjerding, S. (2018), ”Hvad fanden skal jeg bruge politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt?”. Information: https://www.information.dk/indland/2018/11/fanden-bruge-politiet-kommer-blevet-draebt
• Podcast Ekstrablandet ”Bandeland”, sæson 1, afsnit 4 ”Organisationen”, indtil 16.40 min. - - https://podtail.com/da/podcast/bandeland/organisationen-4-10/

Kernestof:
Sociologi:
• Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
• Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode:
• Komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi; Hvordan styrer vi økonomien?

Formål; Vi står i en inflationskrise og på tærsklen til lavkonjunktur og økonomisk krise. I dette forløb ser vi på, hvordan at inflationen påvirker de økonomiske sammenhænge og hvordan forskellige former for økonomisk politik kan styre samfundsøkonomien. Derudover ser vi på de økonomiske teorier; Keynesianismen, Klassisk økonomisk teori (Hayek) og Monetarismen forskellige økonomiopfattelser. Til sidst i forløbet ser vi på den økonomiske globalisering, konkurrenceevne og handelsteorier.

Forløbets spørgsmål;
- Hvordan påvirker inflationskrisen dansk økonomi og konjunkturerne?
- Hvordan kan vi styre økonomien?
- Hvilke forskelle er der på Keynesiansk og klassisk økonomisk teori og hvordan ville de hver især håndterer vores nuværende økonomiske situation?
- Hvorfor handler lande med hinanden og hvilke fordele er der?
- Hvad påvirker den danske konkurrence-evne?

Forløbet indhold;

Grundbog; ØkonomiNU, Systime 2023, af Henrik Kureer

BNP og vækst;
Årsager til vækst (Den globale økonomi); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3231&L=0
Høj og lavkonjunktur; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3245
Danmark og coronakrisen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3523
Betalingsbalanceregnskabet; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1968


Multiplikatoren;
Multiplikatorvirkningen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1985
Multiplikatoren ; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1986

Udbud og efterspørgsel;
Prisdannelse; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=1994
Efterspørgsel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2010
Generelt om efterspørgselskurver; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2014
Udbudskurven; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2009
Ændring i efterspørgsel og udbud; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2007

Keynesianisme, klassisk økonomisk teori (Hayek) og Monetarisme;
Keynes og den keynesianske skole; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2284
Keynes og efterspørgslens rolle; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2288
Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2289
Usikkerhed og forventninger; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2287
Keynes og den økonomiske politik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2286
Monetarismen og den neoliberale skole; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2278
Inflation og pengemængde; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2283
Naturlig arbejdsløshed; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2282
Udbudsøkonomi og markedsmekanisme; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2281
Monetarisme og økonomisk politik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2280
Monetarismen i dag; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2279

Økonomisk politik;

Finanspolitik
Lempelig og stram finanspolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2068
Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2065
Keynes og finanspolitikken; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2058
Finanspolitikkens gennembrud; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2061
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2055
Fælles finanspolitik i EU?; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2053

Pengepoltik
Pengepolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2069
Hvad er pengepolitik?; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2080
Stram og lempelig pengepolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2081

Valutapolitik
Valutapolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2085 & https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2091
Devaluering og revaluering; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3134
Økonomiske konsekvenser af en devaluering; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2107

Arbejdsmarkedspolitik og indkomstpolitik
Arbejdsmarkedspolitik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2121
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2122
Strukturel ledighed; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2120
Indkomstpolitiske instrumenter; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2115

Handelsteorier;
Teorier om handel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2163
Faktorudrustningsteorien; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3084
Faktorudrustningsteorien kritik; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3085
Linders efterspørgselsteori; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2174
Krugman og New Trade Theory; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2169
Krugman og New Trade Theory (Stordriftsfordelehttps); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2172
Krugman og New Trade Theory (Intraindustry trade); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2173
Krugman og New Trade Theory (Forbrugerpræferencer); https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2171

Konkurrenceevne;
Konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3204
Priskonkurrenceevnen; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3210
Løn og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3213
Produktivitet og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3212
Valutakurs og konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3211
Den strukturelle konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3209
Institutionel konkurrenceevne; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3215
Social kapital – en komparativ fordel; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3223
Globaliseringen og den internationale konkurrence; https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=137
Globaliseringens årsager; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3162
Globaliseringens fordele; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3161
Globaliseringens ulemper; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3160
Rodriks trilemma; https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=3158

Sociologibogen, Columbus, 2016 side 239-243 (Bauman og Becks teorier om globaliseringen

https://www.dr.dk/nyheder/penge/baggrund-bliv-klogere-paa-danmarks-fastkurspolitik (af Søren Nielsen, 3 jan. 2015, Dr.dk)

ca 86 sider

Supplerende materiale;

https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article14008213.ece (Statsminister afviser at inflationshjælp kan medføre overophedning), 11-05 2022, Ritzau

Økonomer efterlyser politisk diskussion: Vejen til en lavere inflation er at lade kronens værdi stige, 7. november 2022 Berlingske Sektion af  Anders Grosen.

Nobelprismodtager efter corona og krig i Ukraine: Vi er nødt til at tænke globaliseringen og dens regler om igen, 15 april 2022, Berlingske, Af Joseph Stiglitz

Små lande er de mest konkurrencedygtige, jyllands posten, 29 maj 2019, af Keld Louie pedersen

Danmark lægger sig i toppen af global liste over konkurrenceevne, Jyllands posten, 16 juni 2022, af Jepser Olesen

God globalisering, Weekendavisen, 6 januar 2023, Af Christian Bennike

Jeg voksede op i en verden, hvor fremtiden var global. er det stadig sandt?, Zetland.dk, 17 marts 2020, af Oscar Rothstein

Ukraine søgte hjælp hos techgiganterne, da Vladimir Putin først gik til angreb, politiken, 3 juli 2022, af Michael Jarlner

http://www.vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx

Tv og dokumentar;
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-inflation_342736

”John Maynard Keynes og keynesianismen" 2013, Dokumentar  (MITCFU.)

”Hayek og det frie marked”, 2013, Dokumentar, (mitcfu)

21 Søndag ( 08.02.2015 ) ”Den danske krone er under angreb fra udenlandske spekulanter, og det kan føre til store økonomiske tab i Danmark, så Nationalbanken kæmper hårdt for at undgå, at kursen på kronen stiger” (1.38-2.16) & (3.58-6.22) – (13.48-14.42)

https://klimaforandringer.systime.dk/
https://udviklingsoekonomi.systime.dk/


Kernestof;
Økonomi;
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikanske valg

Formål og indhold:
At give et indblik i amerikansk politik og valgkamp. Vi ser på de politiske kampagner og forskelle i valgkampen mellem Trump og Biden. Ligesom vi forsøger at få et indblik de mekanismer, der er afgørende for at kunne vinde det amerikanske prædsidentvalg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Metoo, kønskamp og ligestilling

Formål og indhold;

I dette forløb ser vi nærmere på MeToo-bevægelsen, kønskamp og ligestilling.
Dette forløb tager udgangspunkt i de uligheder mellem kønnene som hersker i samfundet. Vi starter med at tage afsæt i forskellige kønsteoretiske teorier, feminisme og debatterer om forskellen på de to køn - herunder hvorvidt at kønsforskellene er socialt betinget.
I forløbet kigger vi på forskellige kønsforskelle på arbejdsmarkedet - i sportens verden, øremærket barsel, kønsneutral opdragelse, metoo og magtforhold, og ideologisk/politiske forskelle i synet på ligestilling.

Problemstillinger;
- Hvilke forskelle er der mellem kønnene -er den biologisk eller socialt konstrueret?
- Hvordan kan sociologiske teorier forklare forskellene?
- Hvilke forskelle er der politisk til ligestillingen?
- Hvilke ligestillingsproblemer er der kvinder og mænd?
- Er ligestillingskampen gået for vidt?


Kernestof:
Ibøger;
https://identitetogsocialisering.systime.dk/?id=149
https://sociologiskset.systime.dk/?id=453
https://sportenisamfundet.systime.dk/?id=p180
https://sociologinu.systime.dk/?id=p276
https://sociologinu.systime.dk/?id=275
https://sociologinu.systime.dk/?id=273
https://sociologiskset.systime.dk/?id=451 og ”Køn og uddannelsesinstitutioner - Køn og ligestilling”

Bøger;
Køn og ligestilling i samfundsfagligt perspektiv, columbus, side 85-91, 139 & side 146-151
2.4_ Politiske ideologier, køn, feminisme og ligestilling - Køn og ligestilling-pdf (side -
Kønskonservatisme - Køn og ligestilling  pdf side ??
Liberalfeminisme - Køn og ligestilling pdf side ??
Socialistisk feminisme - Køn og ligestilling pdf side ??
Det kønsopdelte arbejdsmarked side ??
Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked side ??
Køn, arbejdsmarked og velfærd - Køn og ligestilling side ??
Hvad er magt ? side??

Artikler;
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-om-koensprojekt-paa-dr2-haabloest
HUN GIK FORREST I KAMPEN FOR FJERDE BØLGEFEMINISME - I dag fortryder hun, Berlingske tideende, 26 jun 2022
Jeg tror, mange er trætte af konstant at få at vide, at mænd er nogle svin, artikle, 5 april, 2023, Information
Karakterforskelle mellem drenge og piger er vokset mest blandt elever lidt under middel, artikle, Information, 2023.
https://www.altinget.dk/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/her-er-hollywoods-nye-mandeideal-han-er-bloed-og-saarbar


Supplerende materiale;
https://www.tvmidtvest.dk/herning/melanie-er-transkvinde-og-vil-dyrke-elitesport-men-det-kan-en-ny-rapport-saette-en-stopper-for

https://www.dr.dk/nyheder/udland/20-aarige-chelsea-traekker-atletikforbund-i-retten-jeg-skal-ikke-konkurrere-mod-maend#!/

https://sport.tv2.dk/cykling/2017-01-25-dansk-podiepige-kan-ikke-se-noget-problem-i-sit-arbejde

”Kvinde servér en øl pop nogle popcorn og ti stille”, Artikel. Information 2017.

https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-11-21-de-viser-sig-selv-frem-uden-toej-paa-men-kalder-sig-for-feminister

Dokumentarfilm;

Drengene mod pigerne' – tæt på gymnasielivet i 3.g, Tv2 dokumentar, 2018. Afsnit 3.

”DR2 Uden køn” (Dokumentar)

Deadline (02.08.2017 ) (Debat om kvindefodbold med Sørine Gotfredsen og Karen Melchior

Giver vi plads nok til folk, der hverken er mand eller kvinde? DR langt fra Borgen, 2018 (mit cfu) (0-15.40)

DR Debatten, Lang fra ligestilling. 2024  42:40 / 01:00:00 Og 5.05 og  7.09 – 10.10 og 11.54-12.54 og 13.28-16.00

Skam dig, Emma, DR dokumentar, Fra start til 16.40 min.

#Meeto - hvad har ændret sig?” DR, 2018 fra 25.13-30.10

Deadline ( 03.01.2017 ) – Nikita Klæstrup og Emma Holten om 4. bølge feminismen

Røv, dickpics og feminisme” (de første 5 min)

Deadline Deadline ( 08.03.2017 ) Debat mellem Louise Kjølsen og Mette Fugl om forskellen på 2. bølge feminisme og 4. bølge feminisme

Mandefald, Dr dokumentar, 2020 afsnit 1. Når mænd er alene

Deadline ( 07.08.2018 ) om Incels og den stigende tendens til en mandlig underklasse i samfundet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstat 2; Glob., Konkurrencestat og strress

Tema; Globalisering, Konkurrencestat og stress

Formål og indhold
- I dette forløb arbejder eleverne med centrale samfundsøkonomiske og sociologiske problemstillinger. Fokus er på, hvad der kendetegner en god økonomi, hvordan økonomisk politik kan påvirke samfundet, og hvorfor lande handler med hinanden. Derudover undersøges konkurrencestatens betydning for individ og samfund, herunder unges trivsel og stress i et præstationssamfund. Forløbet kombinerer det økonomiske med det sociologiske og globale perspektiv. Desuden laver eleverne selv kvalitative undersøgelser om unges stress, hvor særligt det metodiske er i fokus.

Problemstillinger;
- Hvad er en god økonomi og hvordan kan man forsøge at påvirke den med økonomisk politik?
- Hvorfor handler lande med hinanden og hvilke fordele er der?
- Hvad er konkurrencestaten og hvilke holdninger er der til den?
- Hvilke konsekvenser har konkurrencestaten og præstationssamfundet på vores trivsel?
- Hvorfor er så mange unge stressede og hvad kan vi gøre ved det?

Kernestof;
Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Læst pensum:

Ibogssider
https://oekonominu.systime.dk/?id=2177 (Adam Smith om absolutte fordele)
https://oekonominu.systime.dk/?id=2176 (Ricardo om komparative fordele)
https://oekonominu.systime.dk/?id=3084 (Faktorudrustningsteorien)
https://oekonominu.systime.dk/?id=2174 (Linders Efterspørgselsteori)

https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=136 - Politiske ideologier i konkurrencestaten

https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=140 Konkurrencestaten og den offentlige sektor

Netværkssamfundet 2. udg, columbus, 2015 side 90-96 (Sennett og Rosa’s teori om accelerationssamfundet)

https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=142 (Hochshild og Tidsfælden)

https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=139 - Netværkssamfundet - nye socialiseringsarenaer!

Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz (https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 (pdf)

https://identitetogsenmodernitet.systime.dk/?id=157 (Løsninger på stress, civilsamfund, marked og stat)

Dokument om ”Kvalitativ og kvantitative metoder” samt forskningskriterierne ”Validitet, reliabilitet, generaliserbarhed” , samt komparativ metode

Oplæg om Habermas (https://screencast-o-matic.com/watch/creXlOVctiJ)

Artikler;
Hvorfor hænger vores sociale status sammen med vores sundhed? https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-haenger-vores-sociale-status-sammen-med-vores-sundhed/ Videnskab.dk 2022
https://www.altinget.dk/artikel/lektor-stigende-stress-og-angst-blandt-unge-skyldes-faldende-social-mobilitet (artikel, 2020)
Jeg er en del af en generation, hvor det nemmeste er bare at sige, at man har det dårligt (artikel, 2023)


Supplerende materiale;
Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?   (artkel) 2018 https://www.information.dk/indland/2018/08/hvorfor-formulerer-venstrefloejen-ideologi-konkurrencestaten

“Konkurrencestaten er et åndløst sted at være. Men det virker jo.” Her er manden, der forsvarer tidens yndlingsskurk. Zeland.dk 2019


Dokumentar og klip
https://www.youtube.com/watch?v=UFDwUY4WEIQ (rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten)
Har Danmark stress, DR debatten, 2018 fra 0 – 15 min og 24.00-33.00
Deadline (16.12.2022 ) (konkurrencestaten)
Fra 9.20 – 11.26 og 22.13 – 24.06

Deadline ( 22.01.2020 ) (flexi-curity) – 6.20 og 15.06-15.33
Netflix serie “Working moms” Ep 2- Sæson 1




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 IP1: En verden i krig og kaos

IP1: Europa i krig - Hvad gør vi?
Formål; International politik forløb med krigen i Ukraine som case om omdrejningspunkt. Forløbet undersøger hvordan krigen I Ukrainge påvirke det internationale system og vi ser på forskellige aktørers rolle i konflikten; herunder EU, USA, Rusland og Kina. I forløbet analyserer vi krigen ud fra de forskellige international politik teorier. Derudover tager vi med afsæt i Ukraine-krigen et blik på Danmarks udenrigspolitiske muligheder, begrænsninger og fremtidige perspektiver

Forløbets spørgsmål;
- Hvorfor har Rusland invaderet Ukraine – og hvad kan de opnå?
- Hvordan påvirker krigen det internationale politiske system og magtstrukturer?
- Hvordan forklarer de forskellige internationale politik teorier krigen?
- Hvilke muligheder og begrænsninger har EU ift. Ukraine-krigen?
- Hvilke udenrigspolitik, mål, midler og muligheder har Danmark ift. ukraine-krigen?
-

Forløbets indhold;
International Politik Nu (ibog), systime 2023, Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen (grundbog)

Verdensorden og aktører

Verdensordener og polaritet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1504

Aktører i international politik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1503

(Begrebsoversigt til kap 1) https://ip-nu.systime.dk/?id=1506

Magt i IP

Magt i international politik; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 &
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146

Blød og hård magt; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

Magt som relation og Strukturel magt;
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174

Determinanter, kapabiliteter og instrumenter; https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216

International politik teorier

Realisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1589

Realisme på systemniveauet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1567

Realisme: Magtbalance, krig og fred; https://ip-nu.systime.dk/?id=1536

Liberalisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1590

Liberalisme på systemniveauet; https://ip-nu.systime.dk/?id=1568

Liberalisme: Samarbejde gennem internationale institutioner og netværk; https://ip-nu.systime.dk/?id=1510


Den engelske skole; https://ip-nu.systime.dk/?id=1591

Normernes betydning (engelske skole); https://ip-nu.systime.dk/?id=1560

Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler; https://ip-nu.systime.dk/?id=1511

Konstruktivisme; https://ip-nu.systime.dk/?id=1592

Individniveauet - betydningen af ledere; https://ip-nu.systime.dk/?id=1570

Overblik over teorierne; https://ip-nu.systime.dk/?id=1594


Civilisationernes sammenstød;

Civilisation og religion; https://ip-nu.systime.dk/?id=1547

En verden af civilisationer; https://ip-nu.systime.dk/?id=1548

Modernisering og vestliggørelse eller sammenstød mellem civilisationer (Fukuyama vs Huntington) https://ip-nu.systime.dk/?id=1549

Civilisationer og verdensorden; https://ip-nu.systime.dk/?id=1552


Sikkerhedspolitik

Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler; https://ip-nu.systime.dk/?id=1606#c7076

Hvad er sikkerhedspolitik?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=134

Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler ;https://ip-nu.systime.dk/?id=1606

Hvad er sikkerhed?; https://ip-nu.systime.dk/?id=1607

Rusland
Rusland i det 21. århundrede; https://ip-nu.systime.dk/?id=1526&L=0#c6304

EU i IP

EU i International politik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1596

Funktionalisme, føderalisme og mellemstatslige principper; https://ip-nu.systime.dk/?id=1597

De udenrigspolitiske institutioner og processer; https://ip-nu.systime.dk/?id=1598

EU som en væsentlig international aktør; https://ip-nu.systime.dk/?id=1601

EU i den internationale orden; https://ip-nu.systime.dk/?id=1602
Kernebegreber om EU; https://ip-nu.systime.dk/?id=1603,

Kina

Kina; https://ip-nu.systime.dk/?id=1492

Kinas ambitioner – hvilken international orden?; https://ip-nu.systime.dk/?id=1497

Kinas potentiale som stormagt; https://ip-nu.systime.dk/?id=1494


Dansk udenrigspolitik

Danmark i verden (dansk udenrigspolitik); https://ip-nu.systime.dk/?id=1573

Danmark i det internationale system; https://ip-nu.systime.dk/?id=1574

Målsætninger for dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1575

Unilateral, Bilateral & Multilateral udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1577

Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1578

Småstaten Danmark; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=138

Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1579

Indenrigspolitiske udfordringer om Udenrigspolitikken; https://ip-nu.systime.dk/?id=p1583

Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik; https://ip-nu.systime.dk/?id=1582

Teoretiske syn på Danmarks muligheder; https://ip-nu.systime.dk/?id=1584

Småstaternes udenrigspolitik; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=137

Danmark og Arktis; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=155

USA i Arktis; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=193

Samarbejde eller konflikt i Arktis?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=194

Hvad er Danmarks interesser i Arktis?; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=195  
Scenarier for Arktis’ fremtid; https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=196,

Udviklingsteorier

Liberale udviklingsteorier - International økonomi A_ - xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumb.pdf

Marxistiske udviklingsteorier - International økonomi A_ - xn--ia-lka.ibog.forlagetcol.pdf


Artikler og Video;

https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
(23 feb 2022)

USA bør trække sig, før det oprustningen ender i en kæmpe katastrofe, politiken, 21 maj, 2022, af Jacob Pedersen

Krigen i Ukraine kan dele verden i to. Kina bliver leder af den ene del, politiken, 30 april, 2022, af Jacob Pedersen

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-31-forskere-undrer-sig-over-danmarks-nye-strategi-for-udenrigspolitikken (31. jan 2022, Jeppe Tholstrup Bach)

For 26 år siden forudså Samuel Huntington, at Vesten ville komme i konflikt med Rusland, kristeligt dagblad, 14 marts 2022, af Perre MacLeod Jensen

ca 90 sider

Supplerende stof;

https://arbejderen.dk/udland/kinas-rolle-i-krigen-i-ukraine/#gsc.tab=0 (03. MARTS 2022, LEDER I ARBEJDEREN)

https://www.berlingske.dk/internationalt/tysk-kansler-vil-have-afskaffet-eu-vetoret-i-sikkerhedspolitik (17. juli 2022, Ritzau)

Biden i farligt vand efter markant skifte i amerikansk udenrigspolitik, JP,7 maj 2022, af Matias Seidelin

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-31-her-er-de-stoerste-trusler-mod-danmarks-sikkerhed-ifoelge-laekket-rapport

Vestens forsøg på at sprede demokrati var dumt – ja, faktisk katastrofalt, JP.dk, 5 feb. 2022, af Kasper Støvring,


De andre har slet ikke lyst til at være som os 6. oktober 2018 Information, af Mathias Sindberg

https://www.dr.dk/drtv/se/diplomaterne_-thomas-og-den-ubudne-gaest_282953 (Tidskoder ; 7.20 – 11.40 & 24.48 – 26.40 & 41.48 – 43.43)
Deadline ( 14.03.2022 ), Start – 9.20 og 12.00-16.16

https://kampenomarktis.systime.dk/
https://europapaavej.systime.dk/

Kernestof;

International politik;
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Politik;
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål;
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 POLITIK 2: Kommunalvalg, Kampen om borgmesterkæden

Formål: Politologisk forløb med kommunalvalget 2025 som omdrejningspunkt. Forløbet har undersøgt, hvordan det egentligt kan være, at vi generelt ser en lavere valgdeltagelse – særlig hos de yngre vælgere - til kommunalvalgene end til folketingsvalgene på trods af, hvor stor indflydelse kommunalpolitik har på borgernes hverdag. Forløbet bygger ovenpå ”POLITIK 1 – Hvem bestemmer i Danmark?” fra 1.g og repeterer og introducerer således en bred vifte af det politologiske kernestof.  Derudover foretages der en kvantitativ (stikprøvebaseret meningsmåling) og kvalitativ (vælgerinterviews) undersøgelse.

Forløbets spørgsmål:
• Hvad er kommunens rolle i det politiske system (magtens tredeling)?
• Er lav valgdeltagelse et demokratisk problem (demokratiopfattelser)?
• Hvad er de politiske prioriteringer i Gribskovskov Kommune (ideologier kommunalt vs. landspolitisk)?
• Hvordan forløber en konstituering?
• Hvordan foretager man en metodisk korrekt valgundersøgelse?

Forløbets indhold – grundbog: ”Byrådet – Magt og politik i baghaven, af Sørensen, A. & Broholm, A.  (2021), 2. udgave
• Byrådet – Magt og politik i baghaven: læste sider = s. 6-8 + 34-46 + 51-52 +75-81
o Teoretisk fokus: nærdemokrati, stemmeprocenter ved kommunalvalg vs. folketingsvalg, kommunestyrelsesloven, styrelsesvedtægten, politisk og administrativ styring af kommunen, byrådets og borgmesterens rolle, Eastons model over det politiske system, Molins model (fokus på lokale forhold), konstitueringsteori
• PolitikNU ibog:
o Liberalisme: https://politik-nu.systime.dk/?id=p686
o Konservatisme: https://politik-nu.systime.dk/?id=p685
o Socialisme: https://politik-nu.systime.dk/?id=p684
o Ideologiske forgreninger: https://politik-nu.systime.dk/?id=p683
o Demokrati – hvad og hvorfor? https://politik-nu.systime.dk/?id=p461
• MetodeNU ibog:
o Spørgeskema: https://metodenu.systime.dk/?id=p165
o Krydstabeller: https://metodenu.systime.dk/?id=p145
• Politisk psykologi ibog:
o Vælgere: https://polpsyk.systime.dk/?id=p123
o Interview: https://polpsyk.systime.dk/?id=p138
• Podcast P4 Købehavn eftermiddagsprogram fra d. 28.10 med borgmester Anders Gerner Frost og borgmesterkandidat Bent Hansen (V) fra 4.30 til 54.35 min. ex. Musik (svarende til ca. 25 min.) - https://www.dr.dk/lyd/p4kbh/p4kbh-eftermiddag/p4-eftermiddag-2021-10-28-15-03-3  
Antal læse sider: ca. 54 normalsider

Andet materiale (dokumentarer, videoer, artikler mv.)
• Ankerstjerne, M. & Therkildsen, C. (2020): ” Her kan magten skifte ved valget: Fire kommunalvalg – fire rævekager i Gribskov”: https://www.tv2lorry.dk/her-kan-magten-skifte-ved-kommunalvalget/her-kan-magten-skifte-ved-valget-fire-kommunalvalg-fire-raevekager-i-gribskov
• Klip om arbejdsklimaet i lokalpolitik: 18-årig lokalpolitiker modtager dødstrusler: "Nogle ønsker mig og min familie ondt" https://www.tv2lorry.dk/gribskov/18-aarig-lokalpolitiker-modtager-doedstrusler-nogle-oensker-mig-og-min-familie-ondt
• Oversigt over kandidater: https://gribskov.dk/Media/637691203711259867/Kandidater%20til%20Kommunal-%20og%20Regionsvalg%2016.%20november%202021%20(Kopi)%20(Kopi).pdf
• DR-video: Så meget bestemmer DIN kommune- https://www.youtube.com/watch?v=PlRLr2lzoRA
• Kommunalvalg 2021: https://www.altinget.dk/valg/KV21/valgkort
• Kandidattest kommunalvalg 2021:  https://www.altinget.dk/valg/KV21/kandidattest
• Valgforbund Gribskov Kommune: https://gribskov.dk/Media/637690166614787814/Kandidater%20til%20Kommunal-%20og%20Regionsvalg%2016.%20november%202021.pdf  
• DR-video ”Adnan og borgmestermoralen – Kommunens neutralitet (Odense gir’)”- https://www.dr.dk/drtv/se/adnan-and-borgmestermoralen_-odense-gi_r_278623
• Nissen, C. (2021) ”Efter lang valgnat: Her er Gribskovs nye borgmester” - https://www.sn.dk/gribskov-kommune/efter-lang-valgnat-her-er-gribskovs-nye-borgmester/
• Radioavisen P4 d. 22.11.21: https://www.dr.dk/lyd/p4/radioavisen/radioavisen-2021-11-22-18-00
• Clausen, N. (2021): ”Bent Hansen efter flere dages tavshed: Berørt af modstanden” -https://www.sn.dk/gribskov-kommune/bent-hansen-beroert-af-modstanden/
• Podcast Genstart (16.11.21), ”Et kommunalt fupnummer” (25 min.): https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-2021-11-16

Kernestof:
Politik:
• Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Sociologi:
• Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
• Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Andre aktiviteter: deltagelse på Ungdommens Folkemøde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP2: Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden

I forløbet ser vi på Dansk udenrigspolitik i en ny verden præget af krige, konflikt, en nye verdensorden og et USA, der agerer anderledes end de plejer.

Forløbet bygger videre på tidligere arbejde med internationale politiske teorier og begreber.
Fokus er på:

Dansk udenrigspolitik historisk og aktuelt
Danmarks forhold til USA (sikkerhedspolitisk afhængighed, NATO)
Grønland og geopolitik
USA’s interesse i Grønland
Trumps forslag om køb af Grønland
Arktis som strategisk område
Ny verdensorden
Multipolaritet og stormagtsrivalisering
USA, Kina og Ruslands rolle
Danmarks muligheder og begrænsninger
Småstatsperspektiv
NATO, FN og Alliancer og afhængighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering af afglobalisering?

Forløbet introducerer eleverne til globalisering som en central samfundsvidenskabelig proces og belyser dens økonomiske, politiske og kulturelle dimensioner. Der arbejdes med både globaliseringens dynamikker og de nyere tendenser til afglobalisering.
Der er særligt fokus på følgende temaer:


Globaliseringens former og drivkræfter

Økonomisk globalisering (handel, investeringer, multinationale selskaber)
Politisk globalisering (internationalt samarbejde og institutioner)
Kulturel globalisering (spredning af værdier, kultur og livsstil)
Teknologisk udvikling som drivkraft



Globaliseringens konsekvenser

Økonomisk vækst og udvikling
Ulighed inden for og mellem lande
Arbejdsmarked og produktion (outsourcing, global værdikæde)
Miljø og bæredygtighed



Globaliseringens vindere og tabere

Hvilke grupper, regioner og lande drager fordel af globalisering
Hvilke grupper oplever negative konsekvenser
Sociale og politiske reaktioner (fx populisme og protektionisme)



Ulighed og udvikling

Global og national ulighed
Måling af udvikling (BNP, HDI m.m.)
Sammenhæng mellem globalisering og ulighed



Afglobalisering

Tendenser til faldende international integration
Øget protektionisme og handelskonflikter
Forsyningssikkerhed og reshoring



Teoretiske perspektiver på globalisering

Forskellige syn på globalisering (liberalisme, kritiske perspektiver)
Dani Rodriks trilemma (forholdet mellem globalisering, demokrati og national suverænitet)



Udvikling og udviklingsteorier

Lande i forskellige udviklingstrin (fx i-lande, u-lande, NIC-lande)
Moderniseringsteori
Dependency theory / afhængighedsteori
Ulig udvikling og globale magtforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Materiale til Terminspørve og skriftlig samfundsfa

Bøger/artikler/materiale

  Sørg for en sikkerhedsskyld at downloade alt materiale lokalt til jeres computer – ellers er reglerne at I har netadgang til at det materiale (og ibøger) som I har arbejdet med i undervisningen i alle 3 år.

Følgende bøger har I brugt i undervisningen (undervisningsbeskrivelsen på lectio) og har derfor adgang til (online) til den skriftlige eksamen og terminsprøven.

Samfundsfag C - (god basal opslagsbog) https://samfundsfag-c.systime.dk/

PolitikNU (Politik grundbog) https://politik-nu.systime.dk/

MetodeNU (kort metodeoversigtsbog) - https://metodenu.systime.dk/

Politiske Psykologi (Vælger og partiadfærd, partier og strategi) https://polpsyk.systime.dk/

ØkonomiNU (grundbog i ØK) - https://oekonominu.systime.dk/

International Politik Nu (Grundbog i IP) - https://ip-nu.systime.dk/

Udenrigspolitik – Danmark i verden (Om dansk udenrigspolitik) - https://udenrigspolitik.systime.dk/

Konkurrencestaten - https://konkurrencestaten.systime.dk

Identitet og senmodernitet - Med stress som case (sociologisk teori om senmodernitet, stress og konkurrencestat) https://identitetogsenmodernitet.systime.dk

     Sociologisk Set (Sociologi grundbog) - https://sociologiskset.systime.dk/

Følgende bøger står nu også under undervisningsbeskrivelsen og må derfor gerne bruges;

USA – politik, økonomi og samfundsfag  Amerikansk politik og samfund) - https://usasamfund.systime.dk/  



Udviklingsøkonomi (Om udviklingslandene med teorier om, hvordan landene kan udvikle sig økonomisk og forbedre levevilkårene) - https://udviklingsoekonomi.systime.dk/

  

SociologiNU (Sociologigrundbog) - https://sociologinu.systime.dk/

  

Medier og meningsdannelse (Om Medier og medie-teori) - https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/

  

Klimaforandringer (om klimaforandringer med fokus på sociologi, politik og økonomi) - https://klimaforandringer.systime.dk/

  

EUropa på vej (Om EU og det danske medlemskab) - https://europapaavej.systime.dk/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftligt samfundsfag

SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG

Vigtigste er mappen ”Hjælp til det skriftlige”. https://o365itcfyn.sharepoint.com/sites/GRGY_2023SAAys-Samfundsfag/_layouts/15/Doc.aspx?sourcedoc=%7B6e528159-0b27-4098-a60a-6874ece3f016%7D&action=edit&wd=target%28_Indholdsbibliotek%2FSkriftligt+samfundsfag+i+1ys.one%7Ced1cac98-590d-4882-a1cc-965f1ddd17de%2F%29&wdorigin=717&wdsectionfileid=ed1cac98-590d-4882-a1cc-965f1ddd17de



a. Den store begrebs og teori-oversigt
b. Guide til beregninger (med metoder til sidst)
c. Skriftlig Håndbog til Samfundsfag (med alle genrekrav og tjeklister)
d. Opdateret liste med de danske partier (og deres politik og vælgere)
e. 2 excel-skabeloner til beregning af konfidens-intervaller (statistisk usikkerhed).


Til den skriftlige eksamen har i adgang til de ibøger som er en del af jeres fagpakke, som I har adgang til via Systime. Mange af titlerne har vi arbejdet med i timerne. Men bøgerne kan også bruges som opslagsværk og baggrund til de emner, der er i den skriftlige eksamen:

Titler I har adgang til via Systime-Fagpakken;

Metode
Forside | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
Forside | Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ
Køn og ligestilling
Forside | Tal og Køn

Politik

Forside | PolitikA – veje til medborgerskab
Forside | PolitikNU
Forside | Politisk psykologi

Sociologi og medier

SociologiNU | SociologiNU
Forside | Sociologisk set
Forside | Sociologiske steder
Forside | Sporten i samfundet – sociologi, politik, økonomi

Forside | KulturNU
Forside | Bysociologi
Forside | Identitet og senmodernitet - med stress som case
Forside | Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag
Forside | Medier og meningsdannelse
Forside | Medier og spin
Forside | Radikalisering og ekstremisme

Demokrati

Forside | Integration og demokrati
Forside | Demokrati i krise?
USA
Forside | USA – politik, økonomi og samfund

EU
Forside | EUropa på vej

International politik

Forside | Udenrigspolitik – Danmark i verden
Forside | Udviklingsøkonomi
Forside | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Forside | Kampen om Arktis
Forside | Kina – en ny supermagt?
Forside | Kina - politik, økonomi og samfund

Økonomi og bæredygtighed

Forside | Økonomisk set
Forside | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forside | Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi
Forside | Klimaøkonomi
Forside | Konkurrencestaten Danmark
Forside | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene


Kriminalitet

Forside | Kriminalitet og straf
Forside | Ret og rimelighed

Grundbog;

Forside | Samfundsfag C
Forside | Samfundsfag på tværs
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer