Holdet 2024 Ng/V3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Malene Kauffmann
Hold 2024 Ng/V3 (V3 Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvordan kan vi undersøge verden?
Titel 2 Forløb 2: Kystens dannelse og beskyttelse
Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der med vores klima?
Titel 4 Forløb 4: Geografien i din telefon
Titel 5 Forløb 5: Vandkvalitet mellem himmel og hav
Titel 6 Forløb 6: Kan geografi løse Verdens problemer?
Titel 7 Forløb 7: Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvordan kan vi undersøge verden?

FOKUS
Forløbet har til formål at præsentere faget og den geofaglige metode med fokus på kortanalysen, således at eleverne har en god metodisk basis for det videre arbejde i faget


INDHOLD
* Geografiske koordinater
* GPS
* Kortanalyse:
  - kortprojektioner
  - kortets koordinatsystem
  - målestoksforhold
  - højdekurver
  - ækvidistance
* Tematiske og topografiske kort
* Opmålingsøvelser
- tegne terrænprofil for rute i Tisvilde Hegn ud fra først 4cm-kort og siden via Google Earth med henblik på, at sammenligne metoder og præcision
- terrænopmåling på gymnasiets matrikel med henblik på at forstå terrængengivelse på kort
- forme 3D-landskabsformer i sand ud fra 2D-højdekurvekort


FAGLIGE MÅL
- fortolke og anvende geofaglige repræsentationsformer
- udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser og resultater
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER
Vi har set TV-udsendelsen "Hvor er kortet på vej hen?", som sætter brugen af kort ind i en samfundsmæssig kontekst.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
De introducerede metoder tages op løbende i de efterfølgende forløb.


EMPIRIBASERET ARBEJDE
*Kortanalyser af tematiske og topografiske kort: 4 moduler
*Terrænopmåling med efterfølgende optegning af terrænprofil: 3 moduler
*Forme 3D-landskabsformer i sand ud fra 2D-højdekurvekort: 1 modul

I alt 8 moduler ud af 12 (ca. 67 %).


OMFANG AF LÆST MATERIALE
Der er læst følgende materialer:
*Geografi; natur, kultur, mennesker (1. udg.) af T.P. Jensen m.fl. - s. 26-27
*Naturgeografi C (1. udg.) af T. Nørrekjær m.fl. - s. 127-133
*Naturgrundlag, menneske og miljø af L. Christensen - s. 33-40

I alt ca. 16 sider.

Dertil har vi set TV-udsendelsen "Hvor er kortet på vej hen?" (30 min.)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografien i din sommerferie 25-08-2024
Excel ark over terrænopmåling 10-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Kystens dannelse og beskyttelse

FOKUS
Vi har i forløbet arbejdet med de kystdannende processer med særligt fokus på deres betydning i forhold til kysterosion og kystbeskyttelse i Danmark.


INDHOLD
*Kystformende processer
  -Bølgeparametre; bølgetop, bølgedal, bølgehøjde, bølgelængde og normal vandstand
  -Faktorer med betydning for bølgeenergien; vindstyrke, vindens varighed, havdybden og længden af frit stræk. I den forbindelse også aflæsning af vindroser.
*Kysttyper
  -Stejlkyst; herunder klintekyst og klippekyst
  -Fladkyst: herunder strandvoldskyst (og barrierekyst) samt strandengskyst (og tilgroningskyst)
*Kystprofiler
  -Sommerprofil/godtvejrsprofil
  -Vinterprofil/stormprofil
*Kystbeskyttelsesmetoder
  -Høfder
  -Bølgebrydere
  -Kystfodring
  -Skråningsbeskyttelse
  -Klitlandskaber
*Ekstremhændelser ved de danske kyster de sidste 10 år
-Forståelse af begrebet 100-årshændelse og 20 års-hændelse
*Kobling af bølgeenergi, kysttyper og kystbeskyttelse med henblik på at belyse konsekvenserne ved de danske kyster i forbindelse med:
     - Generelt: Et fremtidigt varmere klima
     - Specifikt: Stormen Bodil i december 2013, stormfloden i januar 2017 og stormen Alfrida i januar 2019


FAGLIGE MÅL
*Planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde; herunder feltmålinger
*Gennemføre systematiske feltobservationer vedrørende geofaglige fænomener
*Fortolke et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
*Ud fra egen observationer analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
*Analysere delprocesser i naturen og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge
*Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger
*Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag


KERNESTOF
*Natur- og menneskeskabte landskabernes dannelse og deres betydning for menneskelivet
*Det globale vindsystem


EMPIRIBASERET ARBEJDE:
*Identifikation af langsgående sedimenttransport samt kystbeskyttelsestyper for udvalgte danske kyststrækninger i Google Earth (½ modul)

*DMI's Klimatlas: Bestemmelse af vandstanden ved de danske kyster i fremtiden (½ modul)

*Ekskursion til Nordkysten, nærmere bestemt kyststrækningen ved Tisvildeleje, med henblik på:
1) at lave en terrænopmåling af strandprofilet
2) at foretage målinger af vindstyrke, vindretning og langsgående transport
3) at observere og identificere forskellige kysttyper samt effekten af forskellige kystbeskyttelsestiltag på strækningen
(6 moduler inkl. efterbehandling)

*Projektarbejde om klimatilpasning ved Nordkysten (forlægget var "Kortdage 2020"). Eleverne skulle gruppevis på baggrund af forskelligt digitalt kortmateriale selvstændigt udarbejde forslag til beskyttelse og klimatilpasning ved Nordkysten. I den forbindelse skulle eleverne inddrage den viden om kystmorfologi og kystbeskyttelse, de har fået i forløbet (4 moduler)


OMFANG AF EMPIRIBASERET ARBEJDE
I alt 11 ud af 22 moduler (50%)


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER
*Karrierelæring: Besøg af Gribskov Kommunes kystmedarbejder som fortalte om det arbejde med kystbeskyttelse, som foregår i kommunen.  Eleverne var på forhånd bekendt med de kommende kystbeskyttelsesplaner for Nordkysten, som de fremstår i det tværkommunale samarbejdsprojekt ”Nordkystens Fremtid” og på baggrund af deres faglige viden havde de forberedt spørgsmål til dialogen med kommunens medarbejder.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det efterfølgende forløb ”Hvad sker der med vores klima?” vil gå nærmere i dybden med det globale vindsystem, vindforholdene i Danmark samt klimaforandringer. I dette forløb er disse forhold mere overfladisk inddraget i forhold til deres betydning for bølgeenergien og erosion ved de danske kyster. Desuden er der i forhold til kysttyper lavet en kobling til udvalgte glaciale landsskabsformer.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* "Naturgeografi - Jorden & mennesket" s. 128-135 og s. 188-189
* Alverdens Geografi (1. udgave): s. 256-258 og s. 263-266
* Vores Verden (2. udgave): s. 228-234
* Kystdirektoratet (2018): Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder - s. 8-15
* Følgende undersider på Kystdirektoratets hjemmeside:
  - Akut erosion
  - Kronisk erosion
  - Bølgebrydere
  - Høfder
  - Klitlandskaber
  - Kystfodring
  - Skråningsbeskyttelse
* Virtuel Galathea3: Vindrose og fremherskende vindretninger
* Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner: Nordkystens Fremtid: Resume af kystteknisk skitseprojekt - s. 6-18
* Kystdirektoratet (2008): Klimaændringers effekt på kysten - s. 9-22
*DMI-artikel: Flere og kraftigere storme i fremtidens varmere Danmark

I alt ca. 55 sider.

Desuden har vi set DR-udsendelsen (2017): Når vandet kommer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til Nordkystens Fremtid 23-09-2024
Poster om klima og kyst 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Hvad sker der med vores klima?

FOKUS
Forløbet har til formål DELS at gøre eleverne i stand til at forstå årsagerne til globale klimaforandringer og de geofaglige fænomener, der knytter sig dertil, og DELS at analysere og vurdere omfanget af de dertilhørende konsekvenser. En del af forløbet har været afviklet i regi af et NordUng-projekt, hvor et særligt fokus var på de nuværende klimaforandringer i Norden.


INDHOLD
* Proxydata og klimaforandringer tilbage i tid
* Naturlige klimaforandringer
  - Milankovitch
  - Solpletteorien
  - Vulkanudbrud
* Menneskeskabte klimaforandringer
  - Kulstofkredsløbet
  - IPCC’s udslipsscenarier for CO2, herunder fokus på drivkræfter bag
* Forudsætninger for voldsomt vejr i form af skybrud i et fremtidigt varmere klima
  - atmosfærens stabilitet
  - luftens fugtindhold, herunder bestemmelse af relativ fugtighed
* Det globale vindsystem; herunder
  - jetstrømmen og dens indflydelse på det danske vejr i form af fastlåste vejrsystemer (omegablokeringer)
* Konsekvenser af global opvarmning
  - for både natur, mennesker og samfund  
* Klimatilpasning


FORLØBETS FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn
- fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk og skriftligt


KERNESTOFOMRÅDER FOR FORLØBET
Jordens geologiske processer
̶ Det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet
̶ Klimaets betydning for menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme og energiforbrug
̶ Teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår


EMPIRISK ARBEJDE
- Øvelser med bestemmelse af fortidigt klima ud fra proxydata i form af fossile blade og iskerner (3 moduler)
- Øvelse hvor eleverne på baggrund af en klimamodel skulle generere kort over landene i Norden, der viste udviklingen i forskellige klimavariable i det 21. århundrede. Øvelsen bygger på det internetbaserede KNMI Climate Explorer Atlas og tog udgangspunkt i de fire IPCC-scenarier; RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5 (2 moduler)
- Demonstrationsforsøg om dannelse af termiske høj- og lavtryk (1 modul)
- Øvelse med anvendelse af psykrometre til bestemmelse af relativ luftfugtighed (1 modul)
- Kortanalyse med beskrivelse af sammenhængen mellem følgende elementer i de nordiske lande: arealudnyttelse, temperatur, havstrømme, befolkningstæthed, landskabselementer, topografi samt klima- og plantebælter (1 modul)
- Undersøgelse af konkrete klimahændelser (oversvømmelser, skybrud, storme osv.) i de nordiske lande i 2024 (1 modul)
- Undersøgelse af isudbredelsen i Arktis via webbaseret undervisningsmateriale på portalen "I klimaforskernes fodspor"; www.ikff.dk (2 moduler)


I alt 11 ud af 32 moduler, dvs. ca. 34 %


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Eleverne har indledningsvis individuelt udarbejdet hver 5 memes, hvor de på en sjov og anderledes måde skulle formidler deres viden om klimaforandringernes årsager, konsekvenser, tilpasningsmuligheder og reduktionsmuligheder.

Øvelsen om palæoklima og proxydata mundede ud i en individuel mundtlig aflevering i form af en PowerPoint som skulle præsenteres via indlagte lydfiler.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
- Naturgeografi - Jorden og mennesket (2. udgave) s. 146-157, s. 160-164, s. 174-175, s. 177, og s. 180-181
- Geografihåndbogen s. 191-194
- Alverdens Geografi s. 32-39
- DMI-artikel (2018): Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
- DR-artikel (25. oktober 2024): Klimaforskere råber ministerråd op: Kan blive katastrofalt for de nordiske lande
- Artikel fra Experimentarium: Klimamodeller - Læs om forudsigelser af fremtidens vejr
- Artikel fra Videnskab.dk: Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer
- Artikel fra DR Nyheder (9. september 2024): Milliarder af ton is er smeltet væk fra indlandsisen det seneste år
- Artikel fra TV2 Nyhederne (august, 2024): Sådan kan Danmark se ud, hvis forskeres værste mareridt bliver til virkelighed
- Aktuel Naturvidenskab: Tre cykler, sommer og en istid (4 sider)
- Geologisk Nyt (1/2007): Lidt om vulkaners klimaeffekter og global opvarmning (6 sider)
- Geologisk Nyt (2/2008): Klimadebatten - det geologiske perspektiv (3 sider)
- Geoviden (4/2006): Fortidens drivhusverden s. 2-5
- Naturvidenskab for alle: Hvad styrer Jordens klima? s. 1-7

I alt ca. 70 sider

Vi har desuden set følgende videoer og TV-udsendelser:
- 3 videoer om det globale vindsystem fra Met Office
- TV-dokumentaren ”Forskerne, klimaet og mig - del 1 og 2"
- Jersild & historien (DR2, 12, 2013): Ekstremnedbør
- Deadline (14. august 2022): Fremtidens fastlåste vejrsystemer


SÆRLIGE ELEMENTER OG SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem blev også berørt i det foregående forløb om dannelse og beskyttelse af de danske kyster.

De globale klimaforandringer tages op i et efterfølgende forløb om bæredygtighed, hvor de bl.a. kobles til energiressourcer samt valg og planlægning af brugen af forskellige energiteknologier.

Eleverne har arbejdet med en generel beskrivelse af ligheder og forskelle i de nordiske landes samfundsforhold og naturforhold.

Der er anvendt materiale på engelsk.

To af forløbets moduler har været ramt af elevernes landsdækkende undervisningsnedlæggelse den 11/11 2024.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv: Arbejdsark om ekstreme vejrfænomener 27-10-2024
Arbejd selv: Spørgsmålsark - del 1 27-10-2024
Memes om klima 25-11-2024
PowerPoints om klimahændelser 27-11-2024
Palæoklima og proxydata 19-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Geografien i din telefon

FOKUS
Forløbet har til formål at gøre eleverne i stand til at forstå dannelsen og forekomsten af en række af de vigtige mineraler, der anvendes i produktionen af moderne smartphones. Desuden har forløbet til formål at eleverne skal forstå de økonomiske, miljømæssige, sociale, erhvervs- og befolkningsmæssige dynamikker, der er knyttet til udvindingen og anvendelsen af disse mineraler.


INDHOLD
*Den pladetektoniske model
  - pladetektonikkens drivkræfter
  - beliggenhed af vulkaner og jordskælv knyttet til pladegrænser
  - riftzoner
*Bjergarter og mineraler
  - karakteristika for sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter
  - kriterier for identifikation af udvalgte mineraler
  - kobling til den pladetektoniske model gennem den geologiske cyklus, hvor der særskilt er arbejdet med de forskellige faser i Wilson-cyklussen
*Råstoffernes dynamik
  - ressource/reserve-begrebet
  - kritiske mineraler
*Malmdannede processer
  - højtemperaturdannelser
  - lavtemperaturdannelser
  - model over kilde-mobilisering-transport-fælde
  - herunder særskilt fokus på de geologiske og klimatiske forudsætninger for 1) dannelsen af Kobolt i DR Congo og 2) dannelsen af Lithium i Salar de Uyuni, Bolivia
*Varekæder for mineraler til smartphones
*Erhverv og udvikling
  - HDI og erhvervsudvikling, herunder Fourastiés model
  - Udviklingsteorier; moderniseringsteori og afhængighedsteori
*Befolkning og udvikling
  - Den demografiske transitionsmodel
  - Befolkningspyramider
  - Dynamikker der driver befolkningsudviklingen
*FN’s 17 verdensmål


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer


KERNESTOFOMRÅDER
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme

Klima og vejrs betydning for menneskets levevilkår
- klimazoner og plantebælter

Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion og ressourceforbrug
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling


EMPIRISK ARBEJDE
- Undersøgelse af den rumlige udbredelse af og sammenhængen mellem pladetektoniske fænomener i Google Earth (1 modul)
- Bestemmelse af konkrete lokaliteter på Jorden via Google Earth for faserne i Wilson-cyklussen (1 modul)
- Øvelse om bestemmelse af udvalgte mineraler ud fra hårdhed, stregfarve, magnetisme, densitet (vha. Archimedes princip) og reaktion med syre (2 moduler)
- Øvelse om udarbejdelse af hydrotermfigur for Salar de Uyuni, Bolivia og efterfølgende bestemmelse af klima- og plantebælte. Øvelsen havde til formål at forstå de klimatiske betingelser for dannelsen af Lithium, der er en vigtig bestanddel af mobiltelefonernes batteri (1 modul)
- Udarbejdelse af globale varekæder/værdikæder for smartphones (2 moduler)
- Undersøgelse af socioøkonomiske forhold i landene i smartphonens varekæde (2 moduler)
- Udarbejdelse af demografiske transitioner for udvalgte lande i forskellige dele af mineralernes varekæde inkl. identifikation af en lang række befolknings-, erhvervs- og udviklingsindikatorer for disse lande (1 modul)

I alt 10 ud af 32 moduler, dvs. ca. 31 %


SKRIFTLIG ARBEJDE
- Forløbet mundede ud i en afleveringsopgave i form af en poster hvor eleverne skulle behandle forekomsten, dannelsen, udvindingen og varekæden for af et valgfrit mineral fra deres smartphone med perspektivering til de socioøkonomiske aspekter undervejs i processen.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
* Naturgeografi - Jorden & mennesket (2. udgave): s. 64-78, s. 84-89, s. 92-97, s. 157-158, s. 232-236 og s. 264-268.
* Videncenter for Mineraler og Materialer (2020): Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation.
   - Kapitel 1 - De fire industrielle revolutioner.
   - Kapitel 2 - Megatrender: Globale vækstdrivere.  
   - Kapitel 19 - Det geologiske kredsløb og isostasi.
   - Kapitel 25 - Forsyningskæder og værdikæder
* Alverdens Geografi (2. oplag): s. 83-90, s. 100-103, s. 173-178
* Vores Verden (1. udgave): s. 212-213, s. 231-233 og s. 313-319
* Enough Project: From Mine to Mobile Phone
* Zetland: En mørk hemmelighed får din mobil til at lyse. Jeg lirkede min op og fandt mineralet, alle jagter
* DR (2025): Konflikt i DR Congo når nye højder efter oprøreres indtog i storby
* Geologisk Nyt (2003): Bolivias Altiplano
* IBIS (2015): Lithium - fra ressourceforbandelse til grøn omstilling, s. 10-15
* Geoviden (4/2007): Vulkanernes rigdomme, s. 12-13
* DR (2018): Batterikrise under opsejling: Kan blive svært at skaffe mineral til batterier i elbiler og smartphones
* Geoviden (4/2012): Mineralske råstoffer s. 2-3, s. 10-11 og s. 14-17
* Information (2016): Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæn-tiden

I alt ca. 140 sider

Derudover har vi set (uddrag af) følgende film og videoer:
* Antropocæn - den menneskeskabte tidsalder
* El oro blanco
* DR (2010): Blod i mobilen
* Sky News (2017): Special report : Inside the Congo cobalt mines that exploit children
* Al Jazeera English (2021): The Cost of Cobalt | People and Power
* CNBC (2024): The Disturbing Connection Between Your Phone And Violence In The Congo
* Conflict Minerals in Your Daily Life
* Danwatch: Varekæde


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER:
- Dokumentarfilmen ”Antropocæn - den menneskelige tidsalder” er anvendt som introduktion til forløbet. Filmen giver gennem en række eksempler billeder på samspillet mellem samfundsudviklingen og udnyttelsen af Jordens ressourcer.
- Dokumentarfilmen ”Blod i mobilen” (fra 2010), der viser de betingelser hvorunder en række mineraler til mobiltelefoner udvindes i DR Congo er blevet vist i undervisningen. Filmen har perspektiveret forløbets emnefelt. Desuden har filmen og yderligere kilder om den globale arbejdsdeling, der er knyttet til mineralernes varekæde, dannet udgangspunkt for forståelsen af sammenhængen mellem den økonomiske, sociale, erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling i forskellige lande.
- Der er efterfølgende blevet arbejdet med adskillige videoer om den nuværende situation omkring udvinding af mineraler i DR Congo med det formål at se, hvilken udvikling (om nogen) der har været de naturmæssige og socioøkonomiske forhold knyttet til mineraludvindingen i de sidste 15 år.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Den udviklings- og befolkningsgeografiske del af forløbet tages op igen i det afsluttende forløb om bæredygtighed med fokus på FN’s 17 Verdensmål.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv 20/1 20-01-2025
Poster om din telefons historie 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Vandkvalitet mellem himmel og hav

FOKUS
I forløbet er der arbejdet med de elementer, der har betydning for grundvandet og særligt drikkevandets egenskaber og kvalitet i Danmark.


INDHOLD
*Vandets kredsløb (repetition fra C-niveau)
*Vandbalancens elementer
*Jordbundstypernes fordeling i Danmark
*Den geologiske historie i den danske undergrund
*Dannelse og forekomst af kalk i den danske undergrund, herunder dets betydning for grundvandet
*Grundvandskemi
- den danske jordbunds og undergrunds betydning for indholdet af en række sporstoffer i grundvandet
- identifikation og forklaring af de mønstre der kan ses i den danske grundvandskemi


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, og figurer
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag


KERNESTOF
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
- Geologiske processer og menneskers anvendelser af ressourcer

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- regionale […] mønstre i […] ressourceforbrug


EMPIRISK ARBEJDE
Feltarbejde:
- Heldagsekskursion til Stevns Klint (herunder besøg på Stevns Experience) og til Faxe Kalkbrud (herunder fossiljagt og rundvisning) - i alt 6 moduler.

Øvelser:
- Udarbejdelse af konkrete vandbalancer for lokalitet i Østdanmark og Vestdanmark (1 modul)
- Identifikation af landskabselementer i Østjylland på Per Smeds landskabskort (½ modul)
- Bestemmelse af vandløbsopland for og forløbet af Alling Å i Google Earth og på hjemmesiden Global Watershed (1 modul)
- Identificere mønstre i grundvandskemi på forskellige Danmarkskort (2 moduler)

I alt 10,5 ud af 20 moduler (ca. 53 %)


SKRIFTLIGT ARBEJDE:
Der har ikke været knyttet særskilte afleveringsopgaver til dette forløb.


OMFANG AF LÆST MATERIALE:
*Alverdens Geografi (1. udgave): s. 65-69 og 255-264
*Geografihåndbogen (2006): s. 250-251
*Naturgeografi - Vores verden (1. udgave): s. 231-233
*Naturgeografi - Jorden & mennesket (2. udgave): s. 205-214
*Ølstformationen på lex.dk
*To artikler fra Videnskab.dk om jordskredet ved Nordic Waste
  - Hvorfor bliver jorden ved med at bevæge sig?
  - Jorden begyndte allerede at skride for to år siden
*Randers Kommunes hjemmeside: Nyheder om Nordic Waste
*Tegneserie om Jordens udvikling og geologiske historie (ukendt forfatter)
*Hjemmesiden naturviden.dk om skrivekridt, bryozokalk og koralkalk
*Jyllands-Posten (2015): Hvorfor finder man så meget kalk i Danmark?
*Geologi-NYT fra GEUS (2002): Vi lever på Kridt

I alt ca. 60 sider.


Derudover har vi set følgende videoklip:
*TV-udsendelsen fra DR (2024): "Jorden kalder - Er vores drikkevand i fare?", som har dannet udgangspunkt for arbejdet med kvaliteten af vandet i den danske undergrund.
*Grundvandet i Danmark (Københavns Universitets videoportal)
*Naturfilm Info
   - Stevns Klint og fiskeleret
   - Geologen Tove Damholt viser rundt på Stevns Klint
   - Faxe Kalkbrud - Danmarks største hul


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER
Undervejs i forløbet har vi arbejdet med jordskredet ved Nordic Waste. På den måde har vi set på den betydning som samspillet mellem landskabet og elementerne i vandets kredsløb kan have for udviklingen af potentielle miljøproblemer. Herunder har vi også set på, hvilken rolle regulering og myndigheder spiller for udviklingen af natur og miljø.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem og vejrforholdene i Danmark, som indgik i det tidligere forløb ”Hvad sker der med vores klima?” er inddraget i forhold til deres betydning for vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Kan geografi løse Verdens problemer?

FOKUS
Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål har forløbet kredset om begreberne bæredygtighed og udvikling med fokus på sammenhængen mellem befolkningsudviklingen i Verden og den deraf følgende produktions- og ressourceudfordring. På den måde trækker forløbet tråde til de foregående forløb og ser på de sammenhænge, der er på tværs af forløbene.


INDHOLD
*Den geologiske historie i den danske undergrund
*Forekomst af kalk i den danske undergrund, herunder dets betydning som oliereservoir
*FN’s Verdensmål
- indhold
- status
*Befolkningsudvikling i verden frem til år 2100
*Bæredygtighed
*Energikilder
- produktion og forbrug af energi fra fossile og ikke-fossile energikilder
- sammensætningen af den danske energiproduktion
*CO2-lagring
- generelle principper
- mulighederne i den danske undergrund
*Plastikforurening
- oliedannelse
- det globale vindsystem
- havstrømme


FAGLIGE MÅL
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, og figurer
– indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden og diskussioner mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer


KERNESTOF
Jordens geologiske processer
- Geologiske processer og menneskers anvendelser af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og havstrømme
- Samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier, og energiforbrug
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold , herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling


EMPIRISK ARBEJDE
Øvelser:
- Undersøgelse af den vedvarende energiproduktion i Danmark og Europa i real-time (2 moduler)
- Forsøg med udvinding af olie fra kridtkerner med henblik på at få et indblik i reservoirbjergarters porøsitet og dermed for lagringspotentialet for CO2 (2 moduler)
- Forsøg med bestemmelse af porøsitet og permeabilitet i borekerner af sand, ler og kridt (3 moduler)

I alt 7 moduler ud af 18 moduler (ca. 39 %).


SKRIFTLIGT ARBEJDE
Der er udarbejdet journal over:
- forsøg med udvinding af olie fra kridtkerner
- forsøg med porøsitet og permeabilitet i borekerner af sand, ler og kridt

Derudover har eleverne lavet årets afsluttende aflevering, hvor de skulle forklare, hvilken viden de har opnået om naturgeografiske emner i år, samt hvorfor det er afgørende, at unge mennesker har denne viden med sig ud i verden. Formatet var en PowerPoint-præsentation.


OMFANG AF LÆST MATERIALE
*Introduktion til FN's Verdensmål på www.verdensmaalene.dk
*Energistrategi 2050, s. 6-25
*Zetland (2020): Den oversete løsning på vores energiproblem ligger lige under vores fødder
*Geoviden 1/2019: s. 10-11
*Geoviden 1/2020: s. 2, s. 4-9 og s. 22-27
*Visual Capitalist: Visualizing the Scale of Plastic Bottle Waste Against Major Landmarks
*Our World in Data: Plastic Pollution

I alt ca. 43 sider.


Derudover har vi set følgende videoklip:
*”Don’t Panic – Hans Rosling showing the facts about the population”
*TV2 (2023): Olieplatform på Nordsøen skal køre baglæns for at få has på CO2
*DR (2024): Jorden kalder - Skal vi bo på CO2?
*Video om porøsitet og permeabilitet på www.undervisningslokalet.dk
*DR (2020): Teknologi kan fjerne CO2 fra luften
*Uddrag fra DR: "Elementernes herrer - Jord"
*Global Atmospheric Circulation
*DR (2018): Sådan ændrede plastik vores liv
*Følgende klip fra ”Plastic Change - En verden af plastik"
  - Introduktion
  - Plastik overalt
  - Hvor bliver plastikken af?


SÆRLIGE UNDERVISNINGSELEMENTER:
I dette forløb er det blevet prioriteret at arbejde med en høj grad af visualisering af de behandlede emner gennem inddragelse af en stor grad af videomateriale og virtuelle kort.


SAMMENHÆNG MED ANDRE FORLØB
Det globale vindsystem og havstrømme, som indgik i det tidligere forløb ”Hvad sker der med vores klima?” er repeteret og har indgået i forståelsen af plastikforureningens udbredelse. Oliedannelse er ligeledes repeteret som et udgangspunkt for forståelsen af plastikproduktion og -forurening. Forskellige energikilders produktion, forbrug og udvikling fra C-niveau er desuden er repeteret. Der er arbejdet videre med FN's verdensmål, som blev introduceret i forløbene "Kystens dannelse og beskyttelse" og "Geografien i din telefon"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaler: Olie og CO2 i undergrunden 25-04-2025
Geografi er nøglen til at løse verdens problemer 30-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer