Holdet 2024 Sa/V3-1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Asger Habekost Nielsen
Hold 2024 Sa/V3-1 (V3 Sa-1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. EU - for dig og mig, eller for eliten?
Titel 2 2. "It's the economy, stupid!"
Titel 3 3. Hvad skal vi stille op med kriminelle?
Titel 4 4. Danske unges mistrivsel og velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. EU - for dig og mig, eller for eliten?

23 blokke / 46 moduler i alt

EU - for dig og mig, eller for eliten?

Forløbets formål:
Hovedspørgsmålet for forløbet er, om EU gør en positiv forskel for dig og mig som almindelige borgere, eller mest betyder noget for de rigeste og mest magtfulde. Derfor skal vi i dette forløb skal vi undersøge, hvordan EU er vigtig i din hverdag, og hvilke dele af dit liv, der bliver påvirket direkte af EU-beslutninger. Vi skal undersøge, hvorfor unge stemmer mindre til Europa-Parlamentsvalgene end de ældre vælgere - er det fordi de unge mener, at EU er irrelevant for dem - eller er de unge er skeptiske overfor EU? Endelig skal vi se på, hvorfor så mange europæere er utilfredse med EU, og om det især skyldes, at borgerne ikke bliver inddraget nok i EU's beslutninger.

Forløbets spørgsmål:
1. Hvorfor stemmer unge ikke lige så meget som ældre vælgere til Europa-Parlamentsvalgene?
2. Hvorfor er der så mange europæere, der er utilfredse med EU?
3. Har EU et demokratisk underskud?

Kernebegreber:
- Politiske systemer - enhedsstat, føderal stat, parlamentarisme, præsidentialisme.
- Magtformer i et demokrati, magtens tredeling
- EU's opbygning - Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet og EU-domstolen, og deres forhold til dansk politik.
- Deltagelses- og konkurrencedemokrati.
- Populisme ift. EU.
- EU-skepsis og formel/reel suverænitet.
- EU's demokratiske underskud.

Kernestof:
Politik
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
-  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Udvalgte faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Udadvendte aktiviteter:
- Parallelfagligt forløb med ks, især ks-samfundsfag, som også undersøger USA, dog med mere fokus på USA's politiske splittelse.
- Besøg i Folketinget med undervisningsforløbet "Få styr på EU".
- Projekt 1 ud fra egne undersøgelser om hvorfor unge stemmer mindre til Europa-Parlamentsvalgene (kvantitativt baseret).

30 s (grundbogsstof) + 18 s i arbejdsmappen (forklaringer, uddybninger, figurer, supplerende tekster og spørgsmål).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt 1 - Problemformulering + interviewguide 18-09-2024
Projekt 1 - Powerpoint til fremlæggelse 25-09-2024
Synopsis 1 - EU 05-11-2024
Omfang Estimeret: 46,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. "It's the economy, stupid!"

13 blokke / 26 moduler
+ 5 blokke / 10 moduler til repetition og eksamensforberedelse

"It's the economy, stupid"

Formål: Forløbet  

Vi starter forløbet med at se på økonomien for amerikanerne - en forklaring af, at Trump vandt valget i 2024, er at en stor del af amerikanerne følte, at de er blevet fattigere end tidligere. Derfor ser vi på, om amerikanerne rent faktisk har færre penge mellem hænderne, ikke mindst sammenlignet med danskerne, og hvordan de to præsidentkandidater kunne påstå, at USA's økonomi både er bedre og værre end tidligere - samtidigt - og begge have lidt ret.

I anden del af forløber ser vi på Trumps toldsatser - hvad er det, og hvordan kan de påvirke både den amerikanske og den danske økonomi? Vil amerikanerne blive rigere af amerikanske toldsatser? Og hvad sker der i Danmark?

Forløbets spørgsmål:
1. Har amerikanerne det værre eller bedre økonomisk end danskerne?
2. Er vi vej ud i en økonomisk krise?
3. Hvordan kan amerikanske toldsatser påvirke os her i Danmark?

Kernebegreber
- Samfundsøkonomiske mål
- Inflation
- Høj- og lavkonjunkturer
- Velfærdsmodellerne (universel, selektiv, residual)
- Effekten af toldsatser
- Økonomisk globalisering

Kernestof:
Sociologi
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik
- Politiske skillelinjer og partiadfærd

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Udvalgte faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Udadvendte aktiviteter:
- Parallelfagligt forløb med ks, især ks-samfundsfag, som også undersøger USA, dog med mere fokus på USA's politiske splittelse.

(ca. 44 s. + 20 s i arbejdsmappen)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv (1. blok, onsdag d. 13/11) 13-11-2024
Synopsis 4 - Økonomien i USA 01-05-2025
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Hvad skal vi stille op med kriminelle?

13 blokke / 26 moduler

Hvad skal vi stille op med kriminelle?

Forløbets formål:
Forløbet undersøger kriminalitet i Danmark med udgangspunkt i social ulighed, social arv og kulturelle forskelle. Vi starter med at se på, hvem der er "typisk" kriminelle og ser på effekten af social arv og kultur. Herefter ser vi på, hvordan man straffer kriminalitet i Danmark og til sidst ser vi på, hvilke holdninger man kan have til straf og kriminalitet - inklusive elevernes egne holdninger.

Forløbets spørgsmål:
1. Hvem er typisk i risiko for at blive kriminel under danske forhold?
2. Hvorfor bliver man kriminel i Danmark?
3. Hvad skal vi som samfund gøre ved kriminelle?
4. Hvorfor straffer vi kriminelle, hvis det ikke afholder dem fra at recidivere?

Indhold:
- Hvem bliver oftest kriminel? - Empiri
- Forklaringer af kriminalitet - teori
- Social arv og kulturelle mønstre ift. kriminalitet.
- Retssystemet i Danmark
- Straf og forebyggelse i Danmark.
- Politiske holdninger til straf og forebyggelse.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark

Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Udvalgte faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Udadvendte aktiviteter:
- Besøg i Arresten i Hillerød
- Rollespil "Slaget på Generalen", udarbejdet af Danske Domstole.
- Diverse dokumentarudsendelser, bl.a. Tiltalt (DR, 2017), afsnit 1, Født til fængsel, afsnit 1 (TV2, 2017), Når forbrydelse ryster os, afsnit 4 (DR, 2021), Langt fra Borgen: Skal vi straffe hårdere? (DR, 2017).

(44 sider + 15 s i arbejdsmappen).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 2 - Kriminalitet 29-01-2025
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Danske unges mistrivsel og velfærdsstaten

15 blokke / 30 moduler

Danske unge mistrives - skal velfærdsstaten hjælpe?

Formål:
Dette forløb undersøger omfanget af danske unges mistrivsel, og ser på, hvordan velfærdsstaten kan hjælpe de unge. Her fokuserer vi på tre velfærdsprofessioner, som er i kontakt med de unge - pædagoger, folkeskolelærere og socialrådgivere. Forløbet inkluderer også et besøg på Københavns Professionshøjskole for at se nærmere på socialrådgiveruddannelsen.

Indhold:
- Hvor stort er omfanget af danske unges mistrivsel?
- Case 1: De pressede skoleelever. Velfærdsstaten både hjælper og presser - lærernes dilemma.
- Case 2: De fattige børn - hvordan kan socialrådgiverne hjælpe børn i et komplekst problem?
- Case 3 (Besøg på KP, Københavns Professionshøjskole) - Børnene, der ikke passer ind - Hvordan kan pædagoger og de andre velfærdsansatte hjælpe børn, der ikke passer ind i de biologiske køn?
- Afrunding: Kommer presset indefra de unge selv - eller helt udefra, fra det omgivende samfund, så velfærdsstaten har svært ved at afhjælpe problemet?

Forløbets spørgsmål:
1. Mistrivses danske unge mere i dag end tidligere - for f.eks. 10 år siden?
2. Er mistrivslen tilfældigt fordelt blandt unge, eller er der særlige gruppe, der er mere udsatte?
3. Hvordan kan velfærds/konkurrencestaten både hjælpe og presse de unge (tænk på Case 1 og lærernes dilemma)?
4. Hvorfor er fattigdom et komplekst problem for børnene - og hvordan kan socialrådgiverne hjælpe (Case 2)?
5. Kan mistrivsel komme fra de unge selv?

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- adfærd på de sociale medier

Politik:
- ligestilling mellem kønnene

Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund  

Udvalgte faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Udadvendte aktiviteter:
- Diverse kortere dokumentarer om forløbet, herunder "Presset Ungdom" (TV2, 2023), "Smertensbørn", afsnit 1 (TV2, 2021),, "Én vej, to verdener", DR, 2016, "Skærmjunkie på afvænning" (TV2, 2023) og "6 dage til zen", DR, 2023, samt videoer fra Københavns Professionshøjskole om at være folkeskolelærer, pædagog og socialrådgiver.
- Besøg på Københavns Professionshøjskole og arbejde med case (Case 3).

28 sider + 25 sider i arbejdsmappen.

I alt ca. 146 sider + ca. 78 sider i arbejdsmappen =  ca. 224 sider.
Fra ks-samfundsfag læstes ca. 200 sider, i alt ca. 424 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 3 - Unges mistrivsel og velfærdsstaten 09-04-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer