Holdet 2024 Ng/V4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Asger Habekost Nielsen
Hold 2024 Ng/V4 (V4 Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Beskyttelse af landskaberne i Nordsjælland
Titel 2 2. Er fremtidens danske vintre grønne?
Titel 3 3. Kalk - en ressource eller et problem?
Titel 4 4. Projekt, eksamensrepetition og afrunding

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Beskyttelse af landskaberne i Nordsjælland

44 moduler / 22 blokke

Beskyttelse af landskaberne i Nordsjælland - er der noget, vi skal passe på?

Formål:
Forløbets formål er to-delt - dels at undersøge det lokale landskab for at finde ud af, om landskabsformerne er særligt unikke eller bevaringsværdige, og dels mere konkret beskyttelse af landskabet (landjorden) ved kystbeskyttelse langs Nordkysten. Et af forløbets pointer er, at naturområder sjældent kystbeskyttes, men har vi noget langs kysten, der er så sjældent eller unikt, at vi bør beskytte det mod et stigende hav?

Sidst i forløbet skifter fokus til de mere samfundsmæssige aspekter af kystbeskyttelse - både for Nordkysten generelt og for et selvvalgt caseområde, som eleverne skal finde en egnet, forholdsvist bæredygtig kystbeskyttelsestrategi for.

Indhold:
- Landskabsdannende processer, den geomorfologiske trekant
- Istidslandskabsformer med særlig fokus på Nordsjælland
- Holocæne landskabsformer og ændringer af landskabet.
- Overvejelser om Nordsjælland kunne blive en geopark.
- Kystprocesser, kystudligning, kysttyper, kystprofiler og bølgeenergi
- Kystsikringsstrategier
- Bæredygtighed og FN's verdensmål

Forløbets spørgsmål:
Hvilke istidslandskabsformer har vi i Nordsjælland, og er de unikke eller særlig bevaringsværdige?
Hvad er der sket med landskabet siden istiden, og er det unikt eller særligt bevaringsværdigt?
Hvilke slags kyster har vi i Nordsjælland og hvilken slags kystbeskyttelse skal man bruge langs Nordkysten?
Hvordan påvirker klimaforandringerne behovet for kystbeskyttelse?

Kernestof:
Jordens geologiske processer:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for menneskers grundlæggende livsvilkår.
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale mønstre i levevilkår, herunder planlægning og regulering.
- FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

Empirisk arbejde (i alt ca. 13 moduler á 47 minutter):
Ekskursion og feltarbejde i Grib Skov (istidslandskabet)
Ekskursion og feltarbejde i Tisvilde Hegn (det holocæne landskab)
Feltarbejde på Tisvilde Strand (kystsikring og kystprocesser)
Arbejde med kystdata i et GIS ifm. opgave om bæredygtig kystudvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Data 1: Opsamlingsark fra ekskursion til Grib Skov 02-09-2024
Data 2: Opsamlingsark fra Tisvilde Hegn-ekskursion 06-09-2024
Data 3: Opsamlingsark fra Tisvildeleje - feltarb. 20-09-2024
Andet: Hovedpointer fra foredrag 24-09-2024
Projekt 1: Kystbeskyttelsesprojekt 28-10-2024
Data 4: Gilbjerg Hoved / Heatherhill 29-10-2024
Omfang Estimeret: 44,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Er fremtidens danske vintre grønne?

38 moduler / 19 blokke
2. Er fremtidens danske vintre grønne?

Formål:
Formålet med dette forløb er at tage udgangspunkt i vejret lige nu - hvorfor er det så mildt efterårs- og vintervejr? Kan vi sige, at det er klimaforandringernes skyld? Med andre ord skal eleverne med dette forløb kunne genkende typiske vejrsituationer for Danmark og være i stand til at skelne mellem normale vejrsituationer og ekstreme vejrsituationer, og sætte dem ind i en global model som klimabælterne og det globale vindsystem. Endelig skal eleverne også kunne forklare drivkraften bag den globale opvarmning og forholde sig til, hvad ændret vinterklima betyder for det danske samfund.

Indhold:
- Typiske vejrsituationer i Danmark - højtryks- og lavtryksvejr
- Klima- og plantebælter
- Det globale vindsystem
- Fremtidens vejr i Danmark
- Årsager til klimaforandringer
- Klimaændringer på lang sigt og kort sigt

Forløbets spørgsmål:
1. Har vi et ”normalt” efterårs- og vintervejr i Danmark?
2. Kan vi se klimaforandringerne allerede - i Danmark lige nu eller andre steder i Europa i 2024?
3. Hvordan vil fremtidens klima se ud for os – og hvordan ved vi det?
4. Hvorfor ændrer klimaet sig?
5. Hvad skal vi forberede os på i Danmark, når vi ved at vintervejret ændres?

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Det globale vindsystem og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter.

Empirisk arbejde (i alt ca. 10 moduler á 47 minutter):
Måling af vejret.
- Arbejde med aktuelle vejrdata fra efteråret 2024.
- Arbejde med NAO-index-data sammenlignet med vejrobservationer.
- Forsøgssetup og -arbejde ifm. naturvidenskabsfestival
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Andet: Talepapir til naturvidenskabsfestival 26-09-2024
Arbejd selv - mandag d. 4/11 1. blok 07-11-2024
Arbejd selv - torsdag d. 7/11, 4. blok 07-11-2024
Eksamensøvelse 1 13-01-2025
Omfang Estimeret: 38,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kalk - en ressource eller et problem?

44 moduler / 22 blokke

Kalk - en ressource eller et problem?

Formål:
Det danske kalk er både en værdifuld ressource, reservoirbjergart og grundvandslager - og samtidig en uønsket blind passager i drikkevandet og medvirkende til, at vi har en tung cementindustri med stort drivhusgasudslip. Så er kalken en gave eller en forbandelse for Danmark? Forløbet tager udgangspunkt i kalken som case til at undersøge forbindelsen mellem kalk i grundvandet og kalk i undergrunden - og de to sider af kalk som hhv. ressource og irritationsmoment i drikkevandet.

Indhold:
- Kalk som sedimentær bjergart og geologisk ressource
- Kalk som element i Danmarks geologiske historie
- Kalk som reservoirbjergart
- Grundvandet i Danmark og grundvandskemi med fokus på kalket
- Grundvandsressourcer i Danmark og trusler mod ressourcerne

Forløbets spørgsmål:
1. Hvor kommer kalket fra?
2. Hvad har kalk med olie og naturgas at gøre?
3. Hvorfor graves kalken op?
4. Hvilken rolle spiller kalket for vores drikkevand?
5. Er kalket noget vi skal være glade for i vores undergrund - eller er det en forbandelse?

Kernestof:
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model*.
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Det globale kulstofkredsløb.

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
- Teknologiudvikling under forskellige natur-og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Empirisk arbejde (I alt 8 moduler á 47 minutter):
- Klassifikation af sedimentære bjergarter.
- Undersøgelse af lokalt drikke- og kildevand.
- Feltarbejde om grundvand i skolens lokalområde.
- Arbejde med grundvandsboringslogs og kemiske data fra grundvandet.
- Feltarbejde i Fakse Kalkbrud og Stevns Klint
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensøvelse 2 14-03-2025
Aflevér udfyldt feedbackark 01-04-2025
Omfang Estimeret: 44,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Projekt, eksamensrepetition og afrunding

Dette er et afsluttende forløb med et projektarbejde om et selvvalgt naturgeografisk problemfelt med krav om brug af pladetektonisk viden og en målrettet repetition gennem de planlagte eksamensspørgsmål for holdet. Bæredygtighedsdimensionerne er anvendt hen over året, men i dette forløb kobles FN's verdensmål på bæredygtighedsdiskussionen.

Kernestof:
Jordens geologiske processer
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden.

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

For hele året:
I alt empirisk arbejde: mindst 31 moduler ud af 144 moduler, svarende til 21,5% af undervisningstiden.

Angivet mængde læsestof:
Ca. 250-300 s., inklusive supplerende materiale og ca. 120 sider fra C-niveau-undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensøvelse 3 11-04-2025
Projekt 2: Afsluttende projekt 29-04-2025
Aflevér udfyldt feedbackark (2) 13-05-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer