Holdet 2j ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anna May Markussen, Anne Kathrine Vestergaard Lauridsen, Keld Toftgaard Jakobsen, Martin Brorson Prag
Hold 2024 ks/j (1j ks, 1j ks-Hi, 1j ks-Hi 80t, 1j ks-re, 1j ks-re 80t, 1j ks-sa, 1j ks-sa 80t, 2j ks, 2j ks-Hi, 2j ks-re, 2j ks-sa, 2j ks-sa 80t)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie 1: Vikingetiden
Titel 2 Religion 1. Kristendom
Titel 3 Samf 1. Demokrati - under pres?
Titel 4 Hist 2: Middelalder
Titel 5 Religion 2: Det gode samfund
Titel 6 Historie 3: Det gode samfund
Titel 7 Samf 2. Det gode samfund
Titel 8 Samf 3. Socialisering - frie til at skabe os selv?
Titel 9 Religion 3. Islam
Titel 10 Forløb 4. Mellemkrigstiden og Danmarks besættelse
Titel 11 Religion 4: Civilreligion i USA
Titel 12 Historie 5. Amerikansk civilreligion
Titel 13 Samf 4. Amerikansk civilreligion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie 1: Vikingetiden


Forløbet skal først og fremmest sætte fokus på, hvordan- og hvorfor vikingetiden fra ca. år 800 til 1100 var så central en periode i dansk historie. Både som en helt afgørende politisk, religiøs og samfundsmæssig overgangsperiode, men også som national drivkraft for Danmark fra 1800-tallets midte og frem til i dag.
Vi starter med en generelt gennemgang af vikingetiden og en række af dens hovedpunkter. Herunder vikingens tre roller som bonde, handelsmand og kriger. Vi skal se nærmere på betydningen af vikingeskibet for vikingernes ekspansion. Og hvilke historiske spor, ekspansionen har sat, eksemplificeet ved England. Vi dykker ned i hvordan det danske samfund gik fra en polyteistisk religion og et lokalt/regionalt magtsystem, til en monoteistisk religion og et centralt styret magtsystem.
Sideløbende skal vi undersøge hvordan forskellige tider har fokuseret på vikingen som bonden, kriger eller handelsmand, afhængig af hvilken samtid man søgte at sætte vikingerne i forhold til. I den forbindelse skal vi se nærmere på, hvilken identitetsskabende rolle vikingetiden har haft for Danmarks nationale identitetsopbygning.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion 1. Kristendom

Underviser Christina Larsen

Kristendomsforløbet centrerer sig om to ting: 1) Særlige begreber indenfor kristendom (se nedenfor) samt 2) særlig fokus på næstekærlighedsbegrebet, Luthers teologi og hvorvidt DK er et kristen land i dag.

Fra det gamle testamente arbejdes med følgende tekster:

Skabelsen + syndefaldsmyten (1 Mos 1-3)


Fra det nye testamente (NT) arbejdes specifikt med kernebegreberne næstekærlighed, treenighed, frelse og de to sakramenter i protestantisk kristendom: dåb og nadver. Bjergprædiken og den kristne gentolkning af "loven" (den jødiske lov og de ti bud): Matt 5, 13-48 samt Matt 22, 34-40. Herudover diskuteres den kristne etik, som bjergprædiken og "lignelsen om den barmhjertige samaritaner" (Luk 10,25-37) danner udgangspunkt for.


Der drages paralleller fra Luther til det sekulære samfund i DK i dag. Hvad er argumenterne for og i mod DK som et kristent samfund? I den forbindelse snakker vi om affortryllelse og genfortryllelse, det sekulære og postsekulære. Sekularisering på Dobbelares tre niveauer: individ, organisation og samfund. Phil Zuckerman's teori om Danmark som et samfund uden Gud, og så går vi på jagt efter den kristne kulturarv i det danske samfund.

primærtekster:


2) DR: "Adam og Eva: næstekærlighed til flygtninge?" (2018)
https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809

3) DR2: ”Debatten: er Danmark et kristent land?” 2018.

4) Kristian Leth for DR: "Jagten på den kristne kulturarv", afsnit 1, 2014 (dokumentar)

5) https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE (min. 6-18) Phil Zuckerman: "et samfund uden gud" 2024.



Metodisk arbejdes der særligt med indefra-udefra synsvinkler og tekstanalyse. Under tekstanalysen arbejdes blandt andet med teksternes iscenesættelse af Jesus som en særlig figur (f.eks. igennem brug af litterære virkemidler og henvisning til tekster fra GT i legitimerende ærinde).    


Fagligt omfang: 63 sider (inkl. baggrundslitteratur, primærtekster, powerpoints, videoer)




Faglige mål - indhold og metode:

Eleverne skal kunne:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof - Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samf 1. Demokrati - under pres?

Forløbet er enkeltfagligt.

Forløbet introducerer til det danske demokrati, og det slutter af med at undersøge om demokratiet – med fokus på det danske - er under pres.

Formålet med forløbet er at få en forståelse for hvad der er centralt for den styreform (demokrati), som danner rammen om vores liv i Danmark. Vi ser på hvad det vil sige at vi har et repræsentativt demokrati med elementer af direkte demokrati, og at vi i DK har parlamentarisme - til forskel fra USA, der har præsidentialime. Vi ser på betydningen af at DK er et retssamfund, og vi vender hvilke centrale rettigheder og pligter, som borgere i det danske samfund har. Aktuelle tv-klip fra fx Afghanistan anvendes som eksempel på andre styreformers tilgang til menneskerettigheder (ligestilling).

Til sidst vender vi kort spørgsmålet; hvorfor mener nogen at demokratiet i DK er udfordret, når danskere har en høj interesse for politik - sammenlignet med andre lande - og mange danskere stemmer til valg? Hvilke udfordringer står demokratiet overfor?  

Og hvad bør man egentlig vurdere et demokrati på? Er det nok at gå til valg og stemme? Hvilken betydning har det hvis samtalen mellem dem, der er uenige ikke er respektfuld? Vi inddrager kort Hal Koch syn på det deliberative demokrati.  

Centrale begreber:  
- styreformer (demokrati, teokrati, autokrati)
- magtens 3-deling (lovgivende, udøvende, dømmende)
- retssamfund (lighed for loven, uskyld til det modssatte er bevist, to-instansprincippet)
- rettigheder og pligter (civile, politiske og sociale rettigheder)   
- parlamentarisme (DK) vs. præsidentialisme (USA)
- demokratiformer (direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati)
- udfordringer for demokratiet (populisme, polarisering, teknologi - fx algoritmer og fake news, penge/ulighed, autokratiernes fremmarch, klimakrise)
- det deliberative demokrati ideal - Hal Kochs fokus på samtalen

Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Ialt = ca. 32 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hist 2: Middelalder


Et gennemgående træk i dette forløb vil være at undersøge udviklingen af ”ridderen” som militær enhed og moralsk koncept. Vi vil derfor se nærmere på hans uddannelse, opvækst og samfundsrolle, og undersøge hvordan han som person og ideal er blev oplevet på skiftende måder, til skiftende tider.
Først ser vi nærmere på den tidlige middelalder. (Ca. år 476-1000) Her skal vi se på, hvad det er for en grundlæggende forandring Europa gennemgår. Fra at have været overvejet styret af Rom til at blive en række mindre feudale kongedømmer. Den feudale struktur vil få et særligt fokus, da den blev grundnormen for samfundsopbygningen i det meste af Europa.
Perioden 1000 - 1350 kaldes oftest for højmiddelalderen. Her vil fokus være på udviklingen af handel, familiens betydning, udviklingen på landet og i byerne, de religiøse kampe imellem de kristne europæere og muslimske araberne og endelig krig. Herunder korstogene til det hellige land. Senmiddelalderen (ca. 1250 - 1550) vil kun blive inddraget for at kunne forklare, hvilke militærteknologiske og samfundsforandringer, der gjorde at ridderen som militær enhed og moralsk/etisk koncept efterhånden blev stadig mindre afgørende.
Som en del af forløbet vil vi arbejde med de metodiske begreber faghistorie overfor populærhistorie.

Faglige mål
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser

Kernestof
- styreformer i historisk perspektiv
- kulturmøder i historisk perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Metode
kritisk analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, og billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion 2: Det gode samfund

Underviser Christina Larsen

Med udgangspunkt og i forlængelse af undervisningsplanen for kristendomsforløbet arbejder vi i dette fællesfaglige forløb med hovedoverskriften "Det gode samfund"

I religion arbejder vi ud fra følgende problemstilling:

Fra Luther til den sekulariserede stat: Er DK et kristent land i dag?

Centrale nedslagspunkter i religion:

-Luthers teologi, det åndelige og det verdslige regimente
-Reformationen i Danmark 1536, herunder forskellen mellem den katolske og protestantiske lære
-Grundloven i 1849 fastslog, at Folkekirken er evangelisk-luthersk og støttes af staten
-Er velfærdsstaten en del af den kristne kulturarv?
-Den danske Folkekirken, herunder kirkens fløje
-Sekularisering

Centrale begreber i religion:

-Frelse
-Guds nåde
-Sakramenter, herunder dåb og nadver
-treenighedsbegrebet
-Næstekærlighed


Følgende punkter fra bekendtgørelsen indgår i forløbet:

Faglige mål:

-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

-diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

-sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode:

-argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog


Fagligt indhold - kernestof:

--kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster

-etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

-religionsfaglige metoder.


Fagligt omfang: ca. XX sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt samt videoklip.


Baggrundslitteraturen er overvejende taget fra B-N-REL - Metodiske Tilgange til Studiet af Religioner s. 16-18, 30-35, 89-90, 121-123

https://www.studocu.com/da/document/gymnasium-danmark/religion/b-n-rel-noter/9552521

Desuden følgende materialer:

-Eget dokument "kristendom og velfærdsstat" - stærkt redigeret og omskrevet version af siderne 102-106 Fra Kultur & Samfundsfagsbogen (Jacobsen, Vestergård Jørgen; 2010) og siderne 65+69-78 i Kultur & Samfundsfagsbogen (Jacobsen, Vestergård Jørgen; 2014).

-Det er socialdemokrater, der har skabt velfærdssamfundet – ikke kirken
09. jul. 2015, 16:47 - Mette Gjerskov Udviklingsordfører Socialdemokratiet (A)

https://nyheder.tv2.dk/politik/2015-07-09-det-er-socialdemokrater-der-har-skabt-velfaerdssamfundet-ikke-kirken

-Det var ikke Stauning, men kirken, der opfandt socialhjælpen"
19. september 2012, kl. 1:00 - Af Naser Khader, Mellemøstanalytiker og folketingsmedlem (K)

https://www.religion.dk/synspunkt/det-var-ikke-stauning-men-kirken-der-opfandt-socialhj%C3%A6lpen

-Den Romersk-katolske kirke og de protestantiske kirker - taget fra systime, Religionsportalen

https://religion.systime.dk/?id=517#c1461

-Maria Madsen m.fl.: KS-bogen, Columbus 2018, s. 166-169
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historie 3: Det gode samfund


Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet med fokus på Steinckes socialreformer, der førte os fra et system med skønsbaseret ydelser, til et med rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og forandringerne i kvinders stilling i det danske samfund.

I skal skrive 1 HF - historieopgave om dette emne. Her skal I grundlæggende set svare på, hvordan danske kvinder frem til 1915 kæmpede for politisk medbestemmelse. Samtidig skal vi arbejde med, hvad kæmper kvinder for i 2020´erne, med værnepligt som eksempel.  

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samf 2. Det gode samfund

Det er et flerfagligt forløb om den danske velfærdsstat, dvs. vi behandler velfærdsstaten i samfundsfag, historie og religion.

Centrale spørgsmål for samfundsfag;
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat, og hvordan adskiller den danske velfærdsstat sig fra andre velfærdsstater?
- Hvordan forsøger den danske velfærdsstat at reducere ulighed og hvordan arbejder professionsretninger som socialrådgiver og sygeplejerske med velfærdsstatslige problematikker som ulighed?
- Hvilke politiske (ideologiske) tanker ligger til grund for velfærdsstaten - og hvad er kritikken af velfærdsstaten fra politisk hold?
- Hvad er overhovedet en ideologi - og hvordan er partierne knyttet til ideologierne?
- Hvordan kan man placere de politiske partier i forhold til hinanden? (akser/linjer)  
- Hvilke problemer står den danske velfærdsstat overfor i dag (2025)?
- Hvad er der af fordele og ulemper ved velfærdsstaten?


Centrale begreber og nedslagspunkter i samfundsfag:
- Kendetegn DK velfærdsstat: universalisme, progressiv skat, den historiske opstart af velfærdsstaten med fokus på overgangen fra skøns- til retsprincip (1933)
- De tre velfærdsmodeller (korporativ, residual, universel)
- ideologi (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme)  
- Ideologiske tanker om mennesket (er det fx fornuftigt og selvstændigt eller er det ofte ufornuftigt og har brug for guidning?) og statens rolle (lille vs. stor)?
- Politiske partiers placering på akser (fordelings- og værdipolitik)    
- Velfærdstrekanten (få velfærd via staten, markedet eller civilsamfundet?)  
- Velfærdsstatens formål: bl.a. at sikre alle lige muligheder  
- Social arv (positiv og negativ) og social mobilitet
- Ulighed og Bourdieus begreber (habitus + økonomisk, kulturel og social kapital)  
- Maslows behovspyramide og lykkemålinger (Skandinavien i top pga velfærdsstaten?)  
- Velfærdsstatens aktuelle problemer (demografisk udvikling, forventningspres, mangel på hænder i det offentlige, stigning i udgifter til specialiseret socialområde)
- Fordele og ulemper ved den danske velfærdsstat (set i forhold til ideologi og i perspektiv til de andre velfærdsmodeller)  

Særlige aktiviteter: Der indgår en ekskursion til Kbh. professionshøjskole

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof samfundsfag:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Materialer (se lectio) - præcis angivelse af sider fra grundbog:
Luk samfundet op, 3 udgaven: s. 96-98, 101, 174-175, 201-209 (13 s.)
Luk samfundet op, 4 udgaven: s. 101-105, 114-118 (9 s.)
Sociologisk set, 2009: 154-155 (1½ s.)
Kampen for det gode samfund, 2022, I-bog: afsnit om ideologier (7 s.)  

Bilagssæt til prøveeksamen (ca. 6 sider):
- ’Den universelle velfærdsmodel og andre modeller’, Uddrag fa rapporten - ’Velfærdssamfundet belyst’, s. 20, KL oktober 2024
- Sivi Svenning, Via University College, ”Hvordan knækker vi sammen den sociale arv?”, hjemmesiden Via University College er besøgt 26.2.25
- Alex Vanopslagh: ”Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”, altinget.dk., 7. november 2019
- Lars Andersen: AE: ”Uligheden forringer livschancerne for børn med ressourcesvage forældre”, altinget.dk., 31. oktober 2019


I alt = ca. 59 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Samf 3. Socialisering - frie til at skabe os selv?

Forløbet er enkeltfagligt. Vi undersøger hvordan vi socialiseres (opdrages) og danner vores identitet på.  

Til bedre at forstå hvad der kendetegner den tid vi lever i netop nu - kaldet det senmoderne samfund - inddrager vi sociologen Giddens. Vi har sat fokus på hvordan Giddens fremhæver de muligheder, vi i dag har i forhold til tidligere.  Vi anvender sociologen Bourdieu til at forstå hvordan vores individuelle opvækst og familiebaggrund kan påvirke (til tider hæmme) vores muligheder i livet.

Forløbet har været ganske kort op mod sommer, men det skal ses i sammenhæng med forløbet om ’Det gode samfund’ (forløb 2), idet begreber og teorier i høj grad går igen mellem de to forløb.  

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er socialisering, hvem varetager vores socialisering i dag?
- Hvilke positive og negative konsekvenser har det for os, at vi i dag har så mange valg og muligheder, som vi ikke havde tidligere?
- I hvor høj gad har vi frit valg – og hvor meget påvirker/påvirkes vi af andre?   

Centrale begreber i forløbet:
- socialiseringsformer (primær, sekundær, dobbelt)  
- normer (formelle og uformelle), sanktioner (negative og positive), samt social kontrol
- familietyper (team, patriarkalske, svingdør og det sociale akvarium)  
- social arv (negativ og positiv) og social mobilitet  
- Giddens centrale begreber (adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, aftraditionalisering, individualisering)
- Bourdieus centrale begreber (habitus og de tre kapitaler – økonomisk, social og kulturel)

Særlige aktiviteter:
- set dokumentar om Zornig 'Min barndom i helvede': Formål - koble social arv og Bourdieus begreber på en case.
- set dokumentar om en 'afhopper' fra den religiøse bevægelse Scientology. Formål - at  konkretisere begreberne normer, sanktioner og social kontrol og vende: I hvor høj grad er vi selv herre over hvem/hvad der styrer vores socialisering?
- efteråret 2025 har vi været på Vesterbro, Kbh. og høre om bl.a. prostituerede og misbrugeres liv, idet vi har besøgt Reden og haft oplæg af politibetjent på Halmtorvet om dennes arbejde med socialt udsatte. Formål - at få en større indsigt i hvordan den sociale ramme om vores liv påvirker os.

Kernestof samfundsfag:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale forskelle

Faglige mål:
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Ialt = ca. 27 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Religion 3. Islam


Underviser Christina Larsen

Islamforløbet centrerer sig om 4 ting: 1) Særlige begreber indenfor islam (se nedenfor) samt 2) traditionelle overfor moderne kønsopfattelser  3) konversion med fokus på indre vs ydre konversion, socialisering og deprivationsteorien og slutteligt 4) ritualer med fokus på det hellige vs profane/rene vs urene og Genneps treleddet struktur.

Begreber som knytter sig til islam:
Euroislam, sunni vs shia, sufisme,  de fem søjler, de seks trosartikler, hellige tekster: hadith, sunna og koran, halal og haram, sharia.

Primære emner:
Euroislam, strømninger herunder sufisme, kønsopfattelser, tørklædets symbolik, myter, dogmer, etik, ritualer, kønsopfattelser og strømninger.

Sekundære emner:
oprindelse, homoseksualitet, hellige steder, sharia, imam(a) og fredagsbøn,

Religionsfaglige metoder og begreber:
indefra- og udefrasynsvinkel, Smarts 7 dimensioner, maksimalisme vs minimalisme, syn-kretisme, traditionalisme vs modernisme vs fundamentalisme vs sekularisme, tolkeren vs teksten,

konversionsbegreber: socialisering, deprivationsteori og konversionsformer.

ritualteorier: hverdagslige vs spektakulærer, de 5 kategorier, hellig vs profan, hierofani og axismundi, Genneps treleddet struktur, Durkheim



Klassiske tekster:
- Koranen: sura 4:34

Repræsentative tekster:
- DR: ”Danmarks første kvindelige imam” 2019. (dokumentar om kvindemoskeen i kbh)
- Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003. (kort citat)
- Kirsten Hansen: Tørklædet definerer ikke, hvem Inas fra Esbjerg er. Jyske Vestky-sten, 4. april 2010. (kort citat)
- Sandheden om niqab: https://www.youtube.com/watch?v=e9u1qaA0vhM
- DR: ”Min vens vilde forvandling” 2016. (programserie)
-       DR: "Menneskets enestående ritualer: de kollektive" BBC. 2018. (programserie)
-       selvvalgt islamisk ritual


Baggrundsmaterialet er taget fra følgende i-bøger:

-Deniz Kitir, Klassisk og moderne islam, Systime 2019
-Lene Madsen et al., Grundbog til Religion C, systime 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 4. Mellemkrigstiden og Danmarks besættelse


Det er en etableret sandhed at de tyske nazister overtog magten i Tyskland i 1933, startede 2. verdenskrig i 1939 og tabte krigen til primært USA, Storbritannien og Sovjetunionen i 1945.
Men hvad var egentlig grunden til, at Europa blev kastet ud i en ny storkrig bare 21 år efter 1. verdenskrigs afslutning?
Dette spørgsmål vil vi søge at forklare i første del af forløbet, der især vil handle om:
- Versaillestraktaten. Fredstraktaten der ikke banede vej for fred.
- De brølende 1920´ere og depressionen i 1930´erne.
- De anti-demokratiske kræfters stadig større magt i Europa. Fokus på nazismen og kommunismen
- Mellemkrigstidens individualistiske og kollektivistiske tanker.

- Til slut i forløbet skal vi arbejde med et konkret eksempel på, hvordan 2. verdenskrig påvirkede de mennesker der levede dengang. Vi skal se nærmere på den tyske besættelse af Danmark:

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Religion 4: Civilreligion i USA

Underviser Keld Jakobsen

Ét modul er 47 min

Forløb: Civilreligion i USA (enkeltfagligt og flerfagligt)

I dette forløb arbejdes med begrebet civilreligion og USA's historie, nationale symboler og ritualer, som sættes i relation med nationens oplevelse af- og iscenesættelse af sig selv som noget særligt.  

I forløbet opfyldes følgende faglige mål (hentet fra lærerplanen):  

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande

- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
  

I religion arbejdes ud fra følgende definition af begrebet civilreligion (taget fra Lotte Møller Bøtchers bog "Når Gud bliver nationalist" med henvisning til Gads religionsleksikon):
  
"Begrebet civilreligion dækker over de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet".  

Undervisningen lægger sig op ad definitionen på den måde, at vi undersøger civilreligion som en anden religionsform end de partikulære religioner, vi ellers har arbejdet med (kristendom og islam).


Som baggrundsviden og optakt til forløbet om Civilreligion i USA er der arbejdet med centrale tekster fra Det Gamle Testamente:

- 1. Mosebog kapitel 1-3 (Genesis; Skabelsesberetningen og syndefaldet)
- 1. Mosebog kapitel 17, vers 1-11 (Abraham og pagtstegnet – omskærelsen)
- 2. Mosebog kapitel 20, vers 1-17 (De ti bud)
- Moderne fortolkning af skabelsesberetningen: BLæS BUKKI OG TUE TRACK - GUD SAGDE, sangtekst
-Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, 3. UDG., Systime 2012-2019: side 32-33, 35-36, 48-49, 52-54, 56, 58 herunder Exodus, Moses og pesach (de usyrede brøds fest)


Følgende fokuspunkter er indeholdt i undervisningen

-referencer til USA som “Guds eget land” og “det nye Israel” (komparation mellem exodus-myten i GT og puritanernes udvandring fra Europa inddrages).

På samme måde undersøges civilreligiøse symboler og begreber:

• Stars and stripes og Pledge of Alligiance  
• 4th of July og Thanksgiving (nationale “helligdage”)
• The National Mall - Lincoln Memorial (civilreligiøse “helligsteder”)
• City Upon a Hill  
• Manifest Destiny     

Endelig undersøges præsidentens indsættelse som civilreligiøst ritual og overgangsritual
  
Til slut undersøges civilreligion i en dansk kontekst og der laver en komparation med USA med udgangspunkt i Phil Zuckerman komparation af religions betydning i Danmark og USA

Relevant ritual og myteteori inddrages (Podemann Sørensens Ritual-Myte-model samt Van Genneps overgangsritual model) samt begrebet Axis Mundi

- Anna Mogensen, "Axis mundi - verdens midte er mange steder" 25. april 2007 religion.dk

Forløbet afsluttes med en øve-eksamen i samarbejde med historie og samfundsfag.

Kernestof (hentet fra lærerplanen):

-udvalgte sider af yderligere én religion
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid  
-religionsfaglige metoder
-kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - her med fokus på kristendommens betydning i USA i dag via dokumentaren: Sarah Fournier, "God Bless America: How the US is Obsessed with Religion" Documentary 2019"
-religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


Fagligt omfang: ca. 44 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt elevernes materiale til fremlæggelser. Desuden diverse PowerPoints som grundlag for arbejde i klassen samt dokumentar om kristne i USA og Phil Zuckerman komparation af religions betydning i Danmark og USA

NB: Jf. samtale med tidligere fagkonsulent Christian Vollmund er kernestoffet "Udvalgte sider af yderligere én religion" opfyldt med forløbet om civilreligion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Historie 5. Amerikansk civilreligion


Amerikansk historie i et historisk perspektiv

I dette vores sidste forløb skal vi arbejde med centrale nedslag i USA's historie som kan hjælpe os til at beskrive og forstå USA's civilreligion.

Civilreligion er et sæt af historiske begivenheder, personligheder og menneskelige værdier, som tilsammen har været med til at skabe en samlende forståelse blandt amerikanerne om, hvad det vil sige at være amerikaner og amerikansk.


Vi vil arbejde med begreber som: Puritanerne, exceptionalisme, den amerikanske drøm, exodus-myten og manefest destiny.

USA er på mange måder et ungt lande med få århundredes historie bag sig. Samtidig er det et immigrantsamfund, hvis befolkning stammer fra et utal af forskellige lande, etniciteter, sprog, kulturer og religioner. Landets indbyggere har derfor brug for en fællesnævner, for at kunne se på sig selv som amerikanere, og for at skabe en fælles forståelse af, hvad det egentlig vil sige.

Vi vil se nærmere på en række begivenheder i USA´s historie.
Fra puritanernes ankomst, uafhængighedskrigene, samlingen af USA, den amerikanske borgerkrig og USA´s internationale politiske rolle i verden efter 2. verdenskrig.
Vi skal blandt andet undersøge hvordan amerikanske præsidenter har anvendt civilreligion i deres taler.

For bedre at kunne forstå den amerikanske civilreligion, sætter vi den løbende i forhold til dansk civilreligion, for den vej igennem også at finde ud af hvordan civilreligion i praksis kommer til udtryk.

Vi vil derfor i løbet af forløbet foretage en ekskursion til mindelunden i Ryvangen, Mindet over Faldne danske soldater på Kastellet og Frihedsmuseet.

Faglige mål:

- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Metode
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Historiefagligt indhold:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- dansk historie og identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samf 4. Amerikansk civilreligion

Forløbet er flerfagligt, dvs. fagene religion, historie og samfundsfag alle beskæftiger sig med samme emne.

Forløbet ser nærmere på hvad der skaber nationalt fællesskab og sammenhold i et multikulturelt land som USA, og på hvordan aktuelle (politiske) forhold i USA skal forstås på baggrund af USA's historie, værdier og særlige selvopfattelse.

I samfundsfag ser vi på hvordan amerikanske værdier afspejler sig i…   
1) det politiske system i USA, hvor forfatningen spiller en central rolle og
2) det amerikanske velfærdssystem, som adskiller sig væsentligt fra det danske velfærdssystem, og som forstås i lyset af liberalismen

Vi ser på centrale stridspunkter ml. republikanere og demokrater
a) våbendebatten - sætter fokus på forfatningen og højesterets rolle
b) den store ulighed ift. økonomi - sætter fokus afstanden mellem virkelighed og den amerikanske drøm samt forfatningens ord om at alle er lige

Afslutningsvis øves med alle tre fag synopsis og eksamensformen i KS

Centrale nedslagspunkter og begreber i samfundsfag:
- det politiske system i USA: opdelingen mellem præsidenten, kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus) og højesteret (Supreme Court)
- forskelle på de to store politiske partier (republikaner og demokrater)
- magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende) (USA vs. DK)  
- velfærdsmodellerne (residual, korporativ, universel) (USA vs. DK)
- ideologierne (liberalisme, konservatisme, socialisme – og socialliberalisme)
- den amerikanske drøm og ulighed i USA ift. økonomi   
- exceptionalisme og civilreligion   

Kernestof samfundsfag:
- politiske beslutningsprocesser, ideologier
- sociale og kulturelle forskelle
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i andre lande
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Bilagssæt til intern prøveeksamen:
- Trump kræver antiamerikansk ideologi fjernet fra museer. TV2.dk (Ritzau). 28.03.25
- Billede collage, Systime.dk
- Uendeligt land, uendelige muligheder. Michael Langkjær, Politiken historie. 7.10. 2020
- ’Den amerikanske drøm ligger på sit dødsleje – interview med Robert D. Putnam, af Peter-Christian Brøndum i pov.international. 11.10.2018
- ‘Economy ranks as No. 1 issue for Republican voters, but it’s not in Democrats’ top 5, poll finds’, MarketWatch, 9.10.2024


Ialt = ca. 38 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer